PatrickSan skrev:Hvilke sundhedsmæssige gevinster tænker du på? Økologi er garanteret godt for mange ting, men så vidt jeg er orienteret er der ikke forbundet nogen særlig sundhedsmæssig gevinst med økologisk kost fremfor konventionel.
Det er alligevel svært at forstille sig, at det
ikke skulle være positivt for helbredet, at indtage færre kemikalier.
Når det er sagt så er der selvfølgelig visse fødevarer hvor det giver mere mening at vælge økologi end andre. Eksempelvis ville jeg ikke selv prioritere økologi så højt ved frugter/grøntsager som har egen naturlig beskyttelse, fx bananer, appelsiner, melon etc., mens jeg stort set altid vil vælge økologi ved frugter som ikke har en skal. Den sondring er i øvrigt ikke funderet i noget videre videnskabeligt, men såmænd blot min egen intuition ift. hvad jeg synes der giver mening.
Jeg køber selv alle mine æg (og det er en del) ved en nærliggende gård, hvor man kan se hønsene gå rundt på et kæmpe areal. Det er ikke af sundhedsmæssige årsager, men simpelthen fordi at disse æg bare smager langt bedre end dem, man kan købe i butikken. De er ganske vist lidt svære at pille, men man kan til gengæld ligefrem se på blommen, som er meget kraftigere i sin farve, at de er helt friske.
Jeg kunne i øvrigt heller aldrig finde på at fodre mit afkom med andet end økologiske fødevarer. Jeg kan slet ikke idéen i ikke at gøre det mens de er helt små. Når først de bliver ældre, og begynder at spise andetsteds, kan man ikke styre det alligevel.