Borumpas skrev:Jeg er ked af at sige det, Brian... men jeg var virkelig ikke glad for din artikel.
Jeg synes, at den lugter langt væk af (personlige) undskyldninger for manglende fremgang.
Jeg havde ikke læst særlig meget, før jeg kom til at tænke på Jane (Amazonen). Hun er lige så gammel som dig, men hun løfter tungt og er stærk. Og hendes hormonniveau er en hel del dårligere end dit når det kommer til at løfte vægte.
Umiddelbart synes jeg ikke, at hun lader til at have givet op bare pga. alderen.
Jeg kender ikke denne Jane, men jeg er ret sikker på, at hun heller ikke sætter ny PR hver uge mere, hvis hun vel at mærke har trænet optimalt de seneste 15-20 år og ikke anvender doping. Personlige undskyldninger, jo, det er der da også i artiklen, eller personlige
forklaringer i hvert fald, men i bund og grund handler artiklen jo om, at vi alle når en mur før eller siden, som vi aldrig kommer over. For nogle er det 100 % alderen der sætter en stopper for tingene, men for mange af os er det jo også ændringer i prioriteringer i vores liv. I 10 år har træning været i top 3, i perioder nr 1, på min prioriteringsliste. Nu sætter jeg andre ting over træning, og det spiller selvfølgelig også ind på resultaterne. Så kan man kalde det undskyldninger hvis man vil. Hvis Jane eller andre stadig har træning i top 3, vil de naturligvis kunne opretholde et højere niveau længere end dem af os der synes, at vi har paid our dues træningswise og nu går mere op i at give vores børn en gyngetur eller hyppe kartofler. Jeg løfter stadig tungt og hyppigt og er umanerligt flot, men jeg har peaket som løfter. Et punkt som alle løftere når, og som alle løftere må lære at håndtere. Artiklen skal ses som mit bud på, hvor man går hen når man selv har peaket.