Side 68 af 69

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 29. apr 2018, 16:04
af Jarlen fra aHA
TrexMode skrev: Måske Hjalte Marlby har en holdning?


Faktisk ikke. Jeg skelner ikke synderlig imellem det at bøje albue og bøje knæleddet. Det hele er forskellige måder at løfte på.

Jeg laver begge dele alt efter hvordan jeg har det og gerne vil ramme. Hvis det er presse relateret er det benene bagud og hvis det er til pump i armene er det oprejst. men igen, min verden er en stor omgang flydende ontologi hvor intet er forkert.

Hvordan bliver man målt friend? Jeg vil også måles!

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 2. maj 2018, 11:46
af TrexMode
Jarlen fra aHA skrev:
TrexMode skrev: Måske Hjalte Marlby har en holdning?


Faktisk ikke. Jeg skelner ikke synderlig imellem det at bøje albue og bøje knæleddet. Det hele er forskellige måder at løfte på.

Jeg laver begge dele alt efter hvordan jeg har det og gerne vil ramme. Hvis det er presse relateret er det benene bagud og hvis det er til pump i armene er det oprejst. men igen, min verden er en stor omgang flydende ontologi hvor intet er forkert.

Hvordan bliver man målt friend? Jeg vil også måles!


Det kan der selvfølgelig være noget om. Jeg vil bare gerne have store bryster. Et bryst som en gås. Et gåsebryst. Jeg fortsætter med at læne mig frem.

Man kommer til Odense i forskningens døgn og tager med mig ud på universitetet. Generelt kommer man bare lidt mere til Odense. Ikkeogså, MALTHE??

Igår træned jeg igen. Jeg trænede med fem kolleger.

Bænkpres
8 x 90
8 x 80
8 x 80
8 x 80
12 x 70
12 x 70
12 x 60
12 x 60
12 x 60
Jaaa

CG Incline DB Press T41X0
5 x 22
5 x 22
5 x 22
5 x 22

+ bodybuilding.

Om tre timer skal jeg ud og ro i dragebåd.

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 7. maj 2018, 00:15
af TrexMode
Jeg træner fortsat, men mit knæ har været inflammeret og irriteret i noget tid nu, så nu aflaster jeg det helt. Ingen underkropstræning. Fokus på overkroppen. Igen-igen.

I forgårs roede jeg en masse i dragebåd. Det var ikke godt for knæet, da jeg fysisk sad på hug på min patellasene med fuldt power-output i 4 x 1 minut.

I går bænkpressede jeg 3 x 5 x 100kg bænkpres m 2-stop.


Jeg lavede også Alternating DB Press
18 x 32kg
16 x 32kg
32 x 20kg.

Så trænede jeg ryggen i halvanden time.

Mit hoved sejler rundt, helt pigeon-neck-agtigt. SnadyFink approves.

I morgen skal jeg træne igen. Jeg skal lave dips og bænkpresse.

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 20. maj 2018, 19:08
af TrexMode
Jaja venner, jeg træner fortsat.

Igår lavede jeg en lidt for tung 2'er på 200kg dødløft. I oparmningen følte jeg mig langsom og uoplagt, og jeg skulle have taget hjem og hvilet, spist, og så kørt træningen dagen efter i stedet, men jeg blev for stædig, og det hele var langsomt på topsættet. Istedet for de planlagte 4 stoppede jeg bare efter to skod reps. Jeg prøer igen i næste uge.

I dag bænkpressede jeg 5 x 5 x 110kg. Her er et af sættene.



Jeg har skruet ned for mit opspænd for at få større ROM og derved større bryster.

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 22. maj 2018, 21:09
af TrexMode
Hej venner.

I dag blev jeg satme sgu udtaget til Anti-doping-test. Det blev jeg, imens jeg underviste hold i Kono.

Bagefter bænkpressede jeg 3 x 120kg m. pause. Det er en PR med pause.

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 22. maj 2018, 21:59
af Archer
TrexMode skrev:Hej venner.

I dag blev jeg satme sgu udtaget til Anti-doping-test. Det blev jeg, imens jeg underviste hold i Kono.

Bagefter bænkpressede jeg 3 x 120kg m. pause. Det er en PR med pause.


Well, it's about damn time!

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 23. maj 2018, 06:41
af Jarlen fra aHA
Archer skrev:
TrexMode skrev:Hej venner.

I dag blev jeg satme sgu udtaget til Anti-doping-test. Det blev jeg, imens jeg underviste hold i Kono.

Bagefter bænkpressede jeg 3 x 120kg m. pause. Det er en PR med pause.


Well, it's about damn time!


I dette øjeblik skriver jeg instant messages med trex imens jeg nu ønsker tillykke med anderkendelsen fra ADD.

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 25. maj 2018, 20:00
af TrexMode
Igår lavede jeg 5 x 5 i push presses. I dag dødløftede jeg 8 x 170kg let. Det gjorde jeg i FitnessDK på Nyborgvej.

Det er det største og fedeste fitnesscenter jeg nogensinde har været i. Fuldt eleiko-udstyr. Kæmpe frivægtsområde med 10 squat racks. Kæmpe kunstgræsbane med dæk, prowlers, sleds, reb. 10 dipstationer. En enorm maskinpark med en masse old school hammer strength maskiner (større maskinpark end i OBBC). Underlige specialistmaskiner jeg aldrig har set før. Kæmpe cardioafdeling. Havde det ligget i Odense C havde OBBC været royally fucked. God oplevelse. Jeg kommer nok tilbage en dag.

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 2. jun 2018, 13:46
af TrexMode
I dag bænkpressede jeg 3 x 3x 120kg.

Her er andet sæt.


Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 4. jun 2018, 12:31
af TrexMode
I dag lavede jeg OH squat og push presses. Igår dødløftede jeg 3 x 200kg. Min morgenvægt var 98kg. Mit knæ har det meget, meget bedre. Jeg kan snart belaste min rygrad med vægt og sætte mig ned og rejse mig op igen, igen.

Hvordan går det med jer, drenge?

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 17. jun 2018, 15:34
af TrexMode
Min lænd har drillet lidt, på venstre side. Sikkert et resultat af, at jeg har skånet mit højre knæ, som ellers har det fint igen. Suk.

I dag bænkpressede jeg til gengæld 126kg relativt let.


Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 17. jun 2018, 19:19
af Archer
TrexMode skrev:Hvordan går det med jer, drenge?


Billede

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 22. jun 2018, 23:44
af TrexMode
130kg bænkpres i dag, venner.

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 25. okt 2018, 23:01
af TrexMode
Hej log! Det er nu snart fire måneder siden mit sidste indlæg. Det er ved at være tid til en opdatering, så her kommer en gigantisk en af slagsen.

Træning hen over sommeren gik fint. Jeg gik over til højreptræning i en periode, for at rehabbe og skåne de skavanker jeg nu havde, og det virkede fint. Høje reps med langsomt tempo og få kilo. Hvem havde troet at det skulle virke? Det skulle det altså.

Der skete så det, at jeg i september fik nøglerne til et hus. Ja, I hørte rigtigt, kære læsere. Jeg er blevet husejer. Huset var ikke i en særligt beboelig stand, så jeg besluttede mig for at gå all in på istandsættelse, og simpelthen, også som et livseksperiment, at droppe al træning imens jeg reparerede hus, for at tilegne mig nogle nye færdigheder her i livet.

Youtube blev min læremester, og jeg har totalrenoveret et hus fra 60'erne totalt, med undtagelse af træværk udenfor. Det var usandsynligt hårdt arbejde, og jeg har flyttet tonsvis af byggematerialer, skåret tusindvis af lister, muret vægge op, demonteret badeværelser, skåret skabslåger o.lign. Alt er til gengæld færdigt, og jeg og min kæreste er flyttet ind i huset. Fra 1.9 til 23.10 har jeg arbejdet 12-14 timer i døgnet, 7-8 timer på mit job og derefter med husistandsættelse. Det eneste jeg ikke gjorde selv var elektrikerarbejde (fordi jeg ikke vil have mit hus brænder ned) og ilægning af gulvvarme (fordi jeg ikke vil have at vandrørene springer nede i mit nystøbte gulv), og så fik jeg hjælp af familie og venner til malerarbejdet, fordi... fuck malerarbejdet. Malerarbejde er hermed TrexMode og Jarlby DISAPPROVED.

Jeg tror, det er vigtigt at man laver noget, her i livet. Her taler jeg ikke om blot fysisk aktivitet, men mere i forstanden "at man producerer noget" - laver noget, eller gør noget, der er et produkt af ens arbejde. Det er ikke ud fra et funktionalistisk, senmoderne og semikapitalistisk produktionssyn, hvor man, qua kristne værdier, er sit arbejde, men en meget mere banal følelse af at "det her har jeg lavet", som kan indgyde en følelse af stolthed. Her taler jeg om noget så banalt som at male en væg i sin stue, lære at spille en sang på klaver, over at udføre et særligt godt stykke arbejde eller skrive et speciale, til f.eks. at lave et barn. Jeg kender mange, der simpelthen ikke producerer noget, og de er alle sammen deprimerede og fulde af eksistentiel angst. Jeg har selv været der. Det er naturligvis en relativt ordinær livsbetragtning, men det har alligevel fyldt meget i min bevidsthed i disse måneder:
Før jeg begyndte at træne kunne jeg ikke producere særligt meget. Jeg havde grundlæggende livsfunktioner, men var ikke fysisk i stand til at kunne udleve ønsket om at ville noget med mit liv. Alting var for hårdt, det var for svært at bevæge mig, jeg blev for hurtigt træt og frustreret, og alting føltes som nåle i huden. Først med træning kunne jeg pludselig lave noget, og i flere år har træning været det jeg laver når jeg, naturligvis, ikke har fokuseret på min karriere. Med andre ord reddede træning min totale eksistens. Jeg lærte at være stærk, målrettet, udholdende, og det var også i takt med øget fysisk styrke og målrettethed at mine akademiske præstation steg. Husistandsættelsen er et glimrende eksempel på en ting, som jeg var fysisk i stand til nu, men som jeg aldrig havde kunne for 10 år siden. Tanken om at skulle bære en sofa op af en trappe havde på daværende tidspunkt været nok til at indgyde panikangstlignende tilstand. Tak, træning.

De seneste år har det dog ikke indgydet nær den samme følelse af happiness through accomplishment. Især nu, hvor jeg ikke længere har store projekter igennem studie, men nu har en mere stabil og mindre præstationspræget hverdag qua mit job. Jeg har trængt til andre projekter. Jeg har trængt til at prøve at lave noget andet. Huset var det perfekte projekt, og to måneders pause fra træning - men ikke fra fysisk aktivitet - har givet mig lyst til at vende tilbage til jernhulen. Kroppen er nulstillet, og jeg er klar til at komme i gang igen, med nye og meget anderledes mål.

Jeg starter med en fullbody, for at komme roligt i gang igen.

Her er så første træning i to måneder:

A) Squat, T31X0
5 x 60
5 x 60
5 x 90
5 x 100 - Føltes glimrende. Jeg er dejligt mobil i underkroppen.
Lineær progression herfra.

B1) High Incline Bænkpres, T21X0
5 x 40
5 x 60
5 x 70
8 x 60
8 x 60
8 x 60
Lidt for højt sat hvis jeg skal kunne lave en lineær progression. LP fra næste uge.

B2) EVALD curls T3020
12 x 10
12 x 10
12 x 10
12 x 10

C) Dødløft - også med roligt og kontrolleret tempo
5 x 100
5 x 120
5 x 130
5 x 140
Det bliver jo så egentligt flyttet væk fra den her dag i programmet. Jeg ville bare lige se hvad jeg kunne regne med ift. procentberegninger.

D1) Seated machine rows, elbows out, T5050
8 x 20kg per hånd
8 x 20kg per hånd
8 x 20kg per hånd

D2) Seated machine presses, dead stop
5 x 60kg per hånd
5 x 60kg per hånd
5 x 60kg per hånd
Slight decline vinkel, smalt greb. Ikke jordens største ROM på den her maskine.

E1) CG Bænkpres
10 x 60
10 x 60
10 x 60

E2) Lean back pulldowns, supinated
10 x 75
10 x 75
10 x 75

+ 15 minutters løbetur.


Charlotte Esbjørn er afgået ved døden. Det er en af de værste nyheder i dansk styrkeløft. Charlotte var ikke kun europa- og verdensmester i styrkeløft, og en af de eneste internationalt succesfulde løftere Danmark har produceret, hun var også et gennemgående dejligt, varmt og nærværende menneske. Send hendes familie en tanke, hvis du ved hvem hun er.

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 26. okt 2018, 07:24
af Jarlen fra aHA
Al maler arbejde er JARLBY approved!

Det er tragisk med Charlotte.

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 26. okt 2018, 09:24
af Pedes92
Det er virkeligt nogle smukke, og i rigtig manges tilfælde, korrekte betragtninger du har gjort dig omkring det at producere noget her i livet. Noget der især de senere år også er begyndt præge mine tanker. Det kan til tider være hårdt hvis man føler, at man slet ikke må spilde tiden, fordi man skal rykke sig og få hver dag til at tælle. Så jeg tror det handler om at finde en balancegang, hvor man både producerer og slapper af.

Godt at have dig tilbage på loggen, tillykke med livet og dit nye hus.

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 26. okt 2018, 09:26
af haaank
TrexMode skrev:Jeg tror, det er vigtigt at man laver noget, her i livet. Her taler jeg ikke om blot fysisk aktivitet, men mere i forstanden "at man producerer noget" - laver noget, eller gør noget, der er et produkt af ens arbejde. Det er ikke ud fra et funktionalistisk, senmoderne og semikapitalistisk produktionssyn, hvor man, qua kristne værdier, er sit arbejde, men en meget mere banal følelse af at "det her har jeg lavet", som kan indgyde en følelse af stolthed. Her taler jeg om noget så banalt som at male en væg i sin stue, lære at spille en sang på klaver, over at udføre et særligt godt stykke arbejde eller skrive et speciale, til f.eks. at lave et barn. Jeg kender mange, der simpelthen ikke producerer noget, og de er alle sammen deprimerede og fulde af eksistentiel angst. Jeg har selv været der. Det er naturligvis en relativt ordinær livsbetragtning, men det har alligevel fyldt meget i min bevidsthed i disse måneder:
Før jeg begyndte at træne kunne jeg ikke producere særligt meget. Jeg havde grundlæggende livsfunktioner, men var ikke fysisk i stand til at kunne udleve ønsket om at ville noget med mit liv. Alting var for hårdt, det var for svært at bevæge mig, jeg blev for hurtigt træt og frustreret, og alting føltes som nåle i huden. Først med træning kunne jeg pludselig lave noget, og i flere år har træning været det jeg laver når jeg, naturligvis, ikke har fokuseret på min karriere. Med andre ord reddede træning min totale eksistens. Jeg lærte at være stærk, målrettet, udholdende, og det var også i takt med øget fysisk styrke og målrettethed at mine akademiske præstation steg. Husistandsættelsen er et glimrende eksempel på en ting, som jeg var fysisk i stand til nu, men som jeg aldrig havde kunne for 10 år siden. Tanken om at skulle bære en sofa op af en trappe havde på daværende tidspunkt været nok til at indgyde panikangstlignende tilstand. Tak, træning.


Meget Marxonian."Workers need to see themselves in the objects they have created"

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 26. okt 2018, 14:29
af TrexMode
haaank skrev:
TrexMode skrev:Jeg tror, det er vigtigt at man laver noget, her i livet. Her taler jeg ikke om blot fysisk aktivitet, men mere i forstanden "at man producerer noget" - laver noget, eller gør noget, der er et produkt af ens arbejde. Det er ikke ud fra et funktionalistisk, senmoderne og semikapitalistisk produktionssyn, hvor man, qua kristne værdier, er sit arbejde, men en meget mere banal følelse af at "det her har jeg lavet", som kan indgyde en følelse af stolthed. Her taler jeg om noget så banalt som at male en væg i sin stue, lære at spille en sang på klaver, over at udføre et særligt godt stykke arbejde eller skrive et speciale, til f.eks. at lave et barn. Jeg kender mange, der simpelthen ikke producerer noget, og de er alle sammen deprimerede og fulde af eksistentiel angst. Jeg har selv været der. Det er naturligvis en relativt ordinær livsbetragtning, men det har alligevel fyldt meget i min bevidsthed i disse måneder:
Før jeg begyndte at træne kunne jeg ikke producere særligt meget. Jeg havde grundlæggende livsfunktioner, men var ikke fysisk i stand til at kunne udleve ønsket om at ville noget med mit liv. Alting var for hårdt, det var for svært at bevæge mig, jeg blev for hurtigt træt og frustreret, og alting føltes som nåle i huden. Først med træning kunne jeg pludselig lave noget, og i flere år har træning været det jeg laver når jeg, naturligvis, ikke har fokuseret på min karriere. Med andre ord reddede træning min totale eksistens. Jeg lærte at være stærk, målrettet, udholdende, og det var også i takt med øget fysisk styrke og målrettethed at mine akademiske præstation steg. Husistandsættelsen er et glimrende eksempel på en ting, som jeg var fysisk i stand til nu, men som jeg aldrig havde kunne for 10 år siden. Tanken om at skulle bære en sofa op af en trappe havde på daværende tidspunkt været nok til at indgyde panikangstlignende tilstand. Tak, træning.


Meget Marxonian."Workers need to see themselves in the objects they have created"



Sådan kan det måske opfattes, men jeg forsøgte også at se bort fra "at producere noget" til at "lave noget" - jeg ved ikke, om Marx ville have anerkendt f.eks. styrketræning som at producere noget. Min pointe, selvom den måske er lidt forkludret, er i højere grad, at det er at lave noget, at gøre noget, at handle, menneskelig agens, og at lave ting, der gør én stolt. Det er tættere på "otium est pulvinar diaboli" - lediggang er djævelens hovedpude (eller lediggang er roden til alt ondt) - end det er industriel arbejdertankegang, som sådan.

I øvrigt: Som levende væsen i en postmoderne, gudsforladt verden er man i et vist omfang nødt til at finde mening i noget, hvis man ikke vil stå over for et Camus-agtigt valg om at leve eller ikke at leve, og det er jo også en af Marx' pointer og anke ved arbejderens rolle i det kapitalistiske samfund. Om det i øvrigt er særligt Marxistisk (kan vi stoppe -oniansuffikset allerede nu?) at arbejderens identitet skabes ud fra glæden ved eget arbejde ved jeg ikke. Det stammer nok mere fra kristne grundidealer, og når Kristus er død står kun arbejdet tilbage - og Marx mener jo at religion er opium til folket og alt det der. Jeg kunne f.eks. citere Ayn Rand: "The virtue of Productiveness is the recognition of the fact that productive work is the process by which man’s mind sustains his life" (fra The Virtue of Selfishness, 1964), så om det er særligt marxistisk ved jeg ikke. Nu bliver det dog mere en snak om hvad, hvilke teoretikere mener, og hvorfra vestlig arbejdsmoral har ophav, og det er en kedelig snak.

Det hele kan opsummeres med: Hvem vil ligge på sit dødsleje og tænke "Gid jeg havde set mere Netflix"?

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 26. okt 2018, 14:41
af TrexMode
Pedes92 skrev:Det er virkeligt nogle smukke, og i rigtig manges tilfælde, korrekte betragtninger du har gjort dig omkring det at producere noget her i livet. Noget der især de senere år også er begyndt præge mine tanker. Det kan til tider være hårdt hvis man føler, at man slet ikke må spilde tiden, fordi man skal rykke sig og få hver dag til at tælle. Så jeg tror det handler om at finde en balancegang, hvor man både producerer og slapper af.

Godt at have dig tilbage på loggen, tillykke med livet og dit nye hus.



Tak, du gamle. Jeg kan lide den måde, du formulerer det på: en balancegang, hvor man producerer og slapper af. Det paradoksale er jo, at hvis man aldrig producerer noget, slapper man så af, når man ikke laver noget? Eller er man blot inaktiv? Rent sprogligt kræver det, at "slappe af", at man gør sig slap fra at have været spændt an. For at kunne slappe af skal kroppen og hovedet have været spændt an på et tidspunkt. Ellers er man bare kronisk slap.

Og kronisk slap er der ikke nogen her I loggen der er. Især ikke du, Pedes92.

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 27. okt 2018, 09:31
af haaank
Sådan kan det måske opfattes, men jeg forsøgte også at se bort fra "at producere noget" til at "lave noget" - jeg ved ikke, om Marx ville have anerkendt f.eks. styrketræning som at producere noget. Min pointe, selvom den måske er lidt forkludret, er i højere grad, at det er at lave noget, at gøre noget, at handle, menneskelig agens, og at lave ting, der gør én stolt. Det er tættere på "otium est pulvinar diaboli" - lediggang er djævelens hovedpude (eller lediggang er roden til alt ondt) - end det er industriel arbejdertankegang, som sådan.

I øvrigt: Som levende væsen i en postmoderne, gudsforladt verden er man i et vist omfang nødt til at finde mening i noget, hvis man ikke vil stå over for et Camus-agtigt valg om at leve eller ikke at leve, og det er jo også en af Marx' pointer og anke ved arbejderens rolle i det kapitalistiske samfund. Om det i øvrigt er særligt Marxistisk (kan vi stoppe -oniansuffikset allerede nu?) at arbejderens identitet skabes ud fra glæden ved eget arbejde ved jeg ikke. Det stammer nok mere fra kristne grundidealer, og når Kristus er død står kun arbejdet tilbage - og Marx mener jo at religion er opium til folket og alt det der. Jeg kunne f.eks. citere Ayn Rand: "The virtue of Productiveness is the recognition of the fact that productive work is the process by which man’s mind sustains his life" (fra The Virtue of Selfishness, 1964), så om det er særligt marxistisk ved jeg ikke. Nu bliver det dog mere en snak om hvad, hvilke teoretikere mener, og hvorfra vestlig arbejdsmoral har ophav, og det er en kedelig snak.

Det hele kan opsummeres med: Hvem vil ligge på sit dødsleje og tænke "Gid jeg havde set mere Netflix"?


Det er mit indtryk - omend mit kendskab til Marx er lettere rudimentært - at der alligevel er en vis affinitet. For det første, betoner Marx i sin fremmedgørelsesteori, at mennesket har et intrinsisk behov for at se sine stærke sider manifesteret i noget objektivt, og jeg ser ikke, hvorfor styrketræning/bodybuilding ikke kan indgå her. Subjektet ser de ti års vedholdenhed, den raffinerede programmering og stålfaste vilje, manifestere sig i noget objektivt (kroppen eller vægtene). For det andet betoner Marx også, at mennesket i en eller anden grad skal dekommodificeres for at kunne udtrykke sit artsvæsen. Det er derfor ikke i arbejdsøjemed, men i sin fritid, at man skal realisere sig selv som menneske.

I relation til din kommentar angående Camus, er han vel i grunden ret uinteresseret om man skal leve eller begå selvmord? Han gør i sit forfatterskab ret hurtigt op med tanken om selvmord, omend han mener det er det eneste interessante filosofiske spørgsmål. Jeg mener det er de første sider af Sisyfosmyten at han beskriver, at døden (selvmord) aldrig er det rigtige valg.

Nå, nu blev det bare en snak om hvad teoretikere mente. Det står dig selvfølgelig frit for at ignorere mit indlæg.

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 27. okt 2018, 19:24
af Pedes92
TrexMode skrev:
Pedes92 skrev:Det er virkeligt nogle smukke, og i rigtig manges tilfælde, korrekte betragtninger du har gjort dig omkring det at producere noget her i livet. Noget der især de senere år også er begyndt præge mine tanker. Det kan til tider være hårdt hvis man føler, at man slet ikke må spilde tiden, fordi man skal rykke sig og få hver dag til at tælle. Så jeg tror det handler om at finde en balancegang, hvor man både producerer og slapper af.

Godt at have dig tilbage på loggen, tillykke med livet og dit nye hus.



Tak, du gamle. Jeg kan lide den måde, du formulerer det på: en balancegang, hvor man producerer og slapper af. Det paradoksale er jo, at hvis man aldrig producerer noget, slapper man så af, når man ikke laver noget? Eller er man blot inaktiv? Rent sprogligt kræver det, at "slappe af", at man gør sig slap fra at have været spændt an. For at kunne slappe af skal kroppen og hovedet have været spændt an på et tidspunkt. Ellers er man bare kronisk slap.

Og kronisk slap er der ikke nogen her I loggen der er. Især ikke du, Pedes92.

Et varmt hjerte, et klogt hoved og et par stærke ben. Din kvinde er en heldig kvinde.

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 27. okt 2018, 21:34
af TrexMode
haaank skrev:Det er mit indtryk - omend mit kendskab til Marx er lettere rudimentært - at der alligevel er en vis affinitet. For det første, betoner Marx i sin fremmedgørelsesteori, at mennesket har et intrinsisk behov for at se sine stærke sider manifesteret i noget objektivt, og jeg ser ikke, hvorfor styrketræning/bodybuilding ikke kan indgå her. Subjektet ser de ti års vedholdenhed, den raffinerede programmering og stålfaste vilje, manifestere sig i noget objektivt (kroppen eller vægtene). For det andet betoner Marx også, at mennesket i en eller anden grad skal dekommodificeres for at kunne udtrykke sit artsvæsen. Det er derfor ikke i arbejdsøjemed, men i sin fritid, at man skal realisere sig selv som menneske.

I relation til din kommentar angående Camus, er han vel i grunden ret uinteresseret om man skal leve eller begå selvmord? Han gør i sit forfatterskab ret hurtigt op med tanken om selvmord, omend han mener det er det eneste interessante filosofiske spørgsmål. Jeg mener det er de første sider af Sisyfosmyten at han beskriver, at døden (selvmord) aldrig er det rigtige valg.

Nå, nu blev det bare en snak om hvad teoretikere mente. Det står dig selvfølgelig frit for at ignorere mit indlæg.


Jeg kan ikke ignorere indlæg. Jeg er ikke fysisk i stand til det.

Vi er ikke uenige om noget som helst, men du misforstår min pointe ad to omgange. Min pointe er ikke, at marxisme ikke sætter værdi i identitetsskabelse igennem både arbejde og fritid. Det er der naturligvis ingen tvivl om. Min pointe er tværtom, at det ikke er isoleret til marxisme. Du kaldte mit lommefilosofiske skriv "meget marxonian" - jeg opponerer, og påstår, at denne opfattelse ikke er isoleret til marxisme, men også findes i f.eks. den ekstreme ultraliberalisme, heraf Ayn Rand-eksemplet. Jeg påstår altså, at det ikke ikke findes i marxistisk tanke, men mere at den bunder i kristne grundværdier. Hvis du er interesseret heri, og ikke kender værket i forvejen, kan jeg anbefale at læse Webers "Den protestantiske etik og kapitalismens ånd", det er spændende læsning. Ift. kropsbyggeri som produktion: Marx ord hersker der ingen tvivl om - men specifikt i Marx' tilfælde taler man jo om produktionsmidler, the means of production - og hermed kan styrketræning ret objektivt ikke ses som "at producere noget", da vi her taler om det rent markedsøkonomiske begreb "at producere en vare (eller et stykke arbejde)" som et økonomisk objekt. Det er også disse midler til produktion, arbejderen skal tage tilbage via revolution netop for at sikre at han bl.a har den førnævnte fritid til at realisere sig selv, og ikke blot reduceres til lastdyr. Det er næsten for neofoucaultiansk at begynde at tale om kropspolitik og egen krop som produktionsmiddel og bio-power, og selv med den nuancering tvivler jeg på at netop Marx ville anerkende styrketræning som "at producere noget" - netop fordi Marx bruger "produktion" som et skarpt optegnet og adskilt begreb til at beskrive en vare i økonomisk sammenhæng. Det bliver polemisk, men bruger man Marx må man også bruge hans begrebsapparat. Vi to kan dog sagtens påstå, at kropsbyggeri er produktion. Vi producerer kød på vores knogler, og det er en direkte kilde til indtjening af misundende blikke fra fremmede, samt uønskede opkald fra venner og bekendte, der skal have flyttet en sofa op på tredje.

Du læser for meget ind i min kommentar om Camus, som jeg i højere grad bruger som sproglig udfoldelse (heraf -agtig) end en egentlig inddragelse af teoretisk fundament for min egen refleksion over eget liv, som jeg i øvrigt ikke ønsker at gøre teoretisk. Camus' syn er skåret i sten. Min pointe var, at spørgsmålet om at leve eller ikke at leve først opstår, når Gud er død. Den eksistentielle angst, og forhåbentligt også den intrinsiske motivation for at udfylde sin eksistens med meningsgivende aktiviteter for ikke at sygne hen i meningsløshed, opstår først, når man ikke bare kan læne sig tilbage og vide, at Gud er frelse og livet er evigt. Havde jeg været kristen havde jeg nok ikke fundet frelse i særligt meget andet end fromhed, og mit arbejde havde nok i højere grad udsprunget af lysten til at forherlige en eller anden gudeskikkelse. Det er jo netop ikke tilfældet her - at lave noget er meningsgivende i sig selv, ikke i forbindelse med gudedyrkelse. Det interessante er jo, at når gud er død skulle man tro, at meningen med alle aktiviteter forsvandt, og at angsten ville indtræffe, og at meningsløsheden ville lede til selvmordet, men nej - "the struggle itself is enough to fill a man's heart". At Camus i øvrigt selv besvarer spørgsmålet er desangående ligegyldigt, omend det dog er betryggende at blive mindet om, at man ikke skal tage sig selv med ud bag skuret og skyde sig i hovedet. Nu er vi til gengæld så langt væk fra min egentlige pointe, som var: træning er godt og sundt, derfor gør vi det året rundt.

Hvad fanden er det her egentligt for en lortelog? Det er bb.dks logbogssvar på RUC.

MUSKLER

A) Squat
5 x 60
5 x 80
5 x 90
5 x 100
5 x 100
5 x 100
RPE 16
RIR 12
BORGSKALA 23



B) Press
5 x 40
5 x 45
5 x 50
5 x 50
5 x 50
5 x 50
Oh wow

C) Dødløft
5 x 100
5 x 110
5 x 120
5 x 130
Den her bevægelse føles meget fremmed lige nu.



D) Plateloaded machine shoulder presses
10 x 30kg per hånd
10
10
8
4
4
+ laterals i supersæt

E) Evald curls
12 x 12kg
3 x 12kg
3 x 12kg
3 x 12kg
3 x 12kg
3 x 12kg
3 x 12kg
3 x 12kg
3 x 12kg
3 x 12kg
3 x 12kg
3 x 12kg¨
2 x 12kg
Jeg ved ikke hvad det her hedder. 20sek rest pause sæt?

+ Face pulls ad nauseam.

Nu skal jeg se DEN STORE BAGEDYST.

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 1. nov 2018, 23:54
af TrexMode
Jeg trænede for et par dage siden, venner. Det var OK, men jeg er slet ikke in the groove.

Af højdepunkter lavede jeg 3 x 110kg squat og 3 x 70kg incline bænkpres. Imponerende vægte. I dag fortsatte den lineære progression. I dag øvede jeg mig også i at klippe reps ud af mine videoer, så det ligner at jeg formår at lave endnu mindre end jeg faktisk gjorde til træning.

A) Squat
5 x 60
5 x 80
5 x 90
5 x 100
5 x 110


B) Incline Press
5 x 50
5 x 60
5 x 70
5 x 70
5 x 70


C) Barbell Rows
5 x 60
5 x 70
5 x 70
5 x 70


D1) Machine decline presses, dead stop
8 x 40kg per hånd
5 x 60
5 x 60
5 x 60


D2) Shovel-Grup Pulldowns
8 x 75
8 x 75
8 x 75
8 x 75

+ Face pulls + Tricep extensions + 3km løbetur.

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 2. nov 2018, 07:51
af Jarlen fra aHA
Heldigvis er dine quads stadig store nok til at få dine joggingbukser til at ligne tights.

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 2. nov 2018, 11:33
af haaank
Jeg kan ikke ignorere indlæg. Jeg er ikke fysisk i stand til det.

Vi er ikke uenige om noget som helst, men du misforstår min pointe ad to omgange. Min pointe er ikke, at marxisme ikke sætter værdi i identitetsskabelse igennem både arbejde og fritid. Det er der naturligvis ingen tvivl om. Min pointe er tværtom, at det ikke er isoleret til marxisme. Du kaldte mit lommefilosofiske skriv "meget marxonian" - jeg opponerer, og påstår, at denne opfattelse ikke er isoleret til marxisme, men også findes i f.eks. den ekstreme ultraliberalisme, heraf Ayn Rand-eksemplet. Jeg påstår altså, at det ikke ikke findes i marxistisk tanke, men mere at den bunder i kristne grundværdier. Hvis du er interesseret heri, og ikke kender værket i forvejen, kan jeg anbefale at læse Webers "Den protestantiske etik og kapitalismens ånd", det er spændende læsning. Ift. kropsbyggeri som produktion: Marx ord hersker der ingen tvivl om - men specifikt i Marx' tilfælde taler man jo om produktionsmidler, the means of production - og hermed kan styrketræning ret objektivt ikke ses som "at producere noget", da vi her taler om det rent markedsøkonomiske begreb "at producere en vare (eller et stykke arbejde)" som et økonomisk objekt. Det er også disse midler til produktion, arbejderen skal tage tilbage via revolution netop for at sikre at han bl.a har den førnævnte fritid til at realisere sig selv, og ikke blot reduceres til lastdyr. Det er næsten for neofoucaultiansk at begynde at tale om kropspolitik og egen krop som produktionsmiddel og bio-power, og selv med den nuancering tvivler jeg på at netop Marx ville anerkende styrketræning som "at producere noget" - netop fordi Marx bruger "produktion" som et skarpt optegnet og adskilt begreb til at beskrive en vare i økonomisk sammenhæng. Det bliver polemisk, men bruger man Marx må man også bruge hans begrebsapparat. Vi to kan dog sagtens påstå, at kropsbyggeri er produktion. Vi producerer kød på vores knogler, og det er en direkte kilde til indtjening af misundende blikke fra fremmede, samt uønskede opkald fra venner og bekendte, der skal have flyttet en sofa op på tredje.

Du læser for meget ind i min kommentar om Camus, som jeg i højere grad bruger som sproglig udfoldelse (heraf -agtig) end en egentlig inddragelse af teoretisk fundament for min egen refleksion over eget liv, som jeg i øvrigt ikke ønsker at gøre teoretisk. Camus' syn er skåret i sten. Min pointe var, at spørgsmålet om at leve eller ikke at leve først opstår, når Gud er død. Den eksistentielle angst, og forhåbentligt også den intrinsiske motivation for at udfylde sin eksistens med meningsgivende aktiviteter for ikke at sygne hen i meningsløshed, opstår først, når man ikke bare kan læne sig tilbage og vide, at Gud er frelse og livet er evigt. Havde jeg været kristen havde jeg nok ikke fundet frelse i særligt meget andet end fromhed, og mit arbejde havde nok i højere grad udsprunget af lysten til at forherlige en eller anden gudeskikkelse. Det er jo netop ikke tilfældet her - at lave noget er meningsgivende i sig selv, ikke i forbindelse med gudedyrkelse. Det interessante er jo, at når gud er død skulle man tro, at meningen med alle aktiviteter forsvandt, og at angsten ville indtræffe, og at meningsløsheden ville lede til selvmordet, men nej - "the struggle itself is enough to fill a man's heart". At Camus i øvrigt selv besvarer spørgsmålet er desangående ligegyldigt, omend det dog er betryggende at blive mindet om, at man ikke skal tage sig selv med ud bag skuret og skyde sig i hovedet. Nu er vi til gengæld så langt væk fra min egentlige pointe, som var: træning er godt og sundt, derfor gør vi det året rundt.

Hvad fanden er det her egentligt for en lortelog? Det er bb.dks logbogssvar på RUC.


Jeg er, og var, helt med på at dit indlæg og tanker ikke kan isoleres til Marx. Jeg opfattede blot dit genmæle som en afvisning af Marx' relevans. Jeg kender (og har sikkert læst nogle uddrag på studiet) Webers værk - Rand ligeså, omend i min fritid. Ift. resten af dit indlæg, er vi ikke uenige.

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 3. nov 2018, 23:03
af TrexMode
Jarlen fra aHA skrev:Heldigvis er dine quads stadig store nok til at få dine joggingbukser til at ligne tights.


Malthe. Du ved fandme altid lige hvad du skal sige for at gøre mig helt blød om knæene. Men pas lige på med det. Jeg vil gerne have helt hårde knæ.

I dag trænede jeg i Fitness World. Centeret er fint, og det er placeret 600m fra mit hus. Midt under min træning kom en tyndfed kvinde og en krudtet mand ind i centeret, hvorefter de valgte at paradere rundt og fauxkneppe i centeret. Hun red ham imens han bænkede. Hun satte sig ned på hans ansigt da han sad på bænken. De åd hinanden imellem sæt. Det var ulækkert.

At blive konfronteret med andre menneskers blotte eksistens gør mig tit voldsomt deprimeret. Min manglende evne til at trække på skuldrene af folks adfærd er dog ikke uden betragtelige sociale omkostninger. Er det noget i kan genkende, kære læsere?

Lineær progression:
A) Squat
5 x 60
5 x 80
5 x 100
5 x 100
Jeg kan se at jeg falder helt frem i bunden. Skal være mere obs på fodtryk.


B) DB Seated Shoulder Press
5 x 20
5 x 20
5 x 20
Langsom excentrisk.

C) Dødløft
5 x 100
5 x 120
5 x 135


D) PG RDLs
12 x 65
12 x 65
12 x 65

Pumpcircuits:
E1) CG Bænkpres
4 x 80 + 6 x 60
4 x 80 + 6 x 60
4 x 80 + 6 x 60

E2) Seated DB curl
12 x 12
12 x 12
12 x 12
12 x 12

F1) Pulldowns
10 x 80
8 x 80
6 x 80
6 x 80

F2) Tricep extensions
10 x 45
10 x 45
9 x 45
7 x 45

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 6. nov 2018, 12:38
af TrexMode
Hej læsere,


Jeg har været lidt i tænketanken, og har sat kæmpe spørgsmålstegn ved den træning jeg har sat i gang. Jeg ved egentligt ikke hvorfor jeg laver lineær progression, når det ikke interesserer mig at lave tunge 5'ere for tiden. jeg vil hellere være flot og slank og i god konditionsmæssig form. Jeg vil i øvrigt hellere være god til at reppe. Det tror jeg er sundere, giver mig mere livskvalitet og gør det nemmere for mig at gå på arbejde. Mit arbejde stiller større krav til muskeludholdenhed og kondition end egentlig styrke. Jeg startede derfor i denne uge på et mere medium-højreporienteret program, med en masse rest pause sæt for at øve mig i at lave mere medium-højrep-arbejde uden at gå alt for meget på kompromis med teknik.


Mandag: Rest pause topsets.

A) Dødløft
6 x 80
6 x 80
6 x 100
6 x 100
30 x 100
Gav overraskende få DOMS i dag.

Rep nr 30:



B) Pulldowns
6 x 75
6 x 75
6 x 75
6 + 3 + 3+ 3+ 3 + 3 x 75

C) Band rear laterals
15
15
15
15

D) Barbell curls
8 x 40
8 x 40
8 x 40
8 x 40


Tirsdag
Løbetur til FW
A) Front squat, smal stand
6 x 60
6 x 60
6 x 70
6 x 70
6 x 80
6 x 80
6 + 3 + 3 x 80


B) Bænkpres
Op til 6 x 90
Herefter
6 x 80
6 x 80
6 + 2 + 2 + 2 x 80
Holy fuck det var hårdt. Hvorfor var det så hårdt? Var ved at faile på sidste sæt.

C) Seated Dumbbell Press
6 + 3 + 3 + 3 + 3 + 3 x 16kg

+ 3 sæt triceps + 3 sæt flies + løbetur hjem fra FW

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 6. nov 2018, 23:08
af Barry
Du ser godt ud.

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 7. nov 2018, 07:48
af Jarlen fra aHA
Godt livsvalg!

Re: The Struggle itself is enough to fill a man's heart.

Indlæg: 7. nov 2018, 21:06
af TrexMode
Barry skrev:Du ser godt ud.


Barry, for satan. Dit første indlæg i et år! Betyder det flere logninger fremover? Jeg kan i øvrigt kun sige i lige måde.

Fra nu af anvender jeg Hr. Susankas NIV-skala til at vurdere effort på mine sæt.

A) Kang Squat i flade sko
5 x 80
5 x 80
5 x 80 - Der var kun lidt niv.
DET ER EN FANTASTISK ØVELSE. Jeg kan nærmest mærke akut indtræffet holdningskorrigering efter allerede første sæt.


B) Lying Leg Curl
20 x 25
15 x 30
10 x 40
8 x 45
Dropsæt: 8 x 45 + 10 x 30 + 15 x 25. Vil nok give det her sæt +2 niv.

Jeg laver et lille trick på mine leg curls. Jeg slapper af i mine glutes og tillader et lille assist fra lænden, og derved at rulle selve puden længere op på mine lægge i den koncentriske del. I topholdet, som er obligatorisk i leg curlet, flexer jeg mine glutes så hårdt jeg kan, og søger posterior pelvic tilt. Så sænker jeg vægten. Det giver en form for eccentric overload. Har du ikke prøvet at lave lying leg curls på den måde, så prøv det lige, men start let, måske får du hammiecramps.

C) Chest-supported machine rows
20 x 20kg per hånd
15 x 40kg per hånd
4 x 60kg per hånd - alt for meget niv, helt skudt over målet
10 x 40kg per hånd - passende niv
10 x 40kg per hånd
12 x 40kg per hånd - gav den lidt mere niv til sidst. Det fungerede.

D) Pulldowns
20 x "20"
20 x "20"
17 x "20" ok niv, ikke for meget, ikke for lidt. Måske en enkelt rep i tanken.

E) DB Semisupineret til supineret preacher curl, T5010
8 x 12kg
6 x 12kg
3 x 12kg
2 x 12kg Mit MINDSET er LORT når det kommer til curls. Jeg skal arbejde med mit mindset, læsere.

F) Cable Hammer Curl
18 x 20kg
15 x 20kg max niv

Det var første og sidste gang jeg anvender NIV-skalaen.