Generation iron 3

Nu er generation iron 3 jo kommet på netflix.

Har I set den og hvad synes I om den?

Jeg synes det er fedt de claimer i filmen af den der stiller op i mens physqiue, som altså er større end bodybuildere der stiller op til fx Dm i danmark, har en fysik der ikke kræver vægte

IMHO, er den alt for ufokuseret. Det er én stor proteinshake (med dårlig smag og klumpet konsistens) bestående af indslag og interviews om alt og ingenting. I samme dokumentar har vi altså indslag om eksempelvis amatørbodybuilding og pro-drømme i Ghana og Uzbekistan og indslag om en kvindelig IFBB Fitness Pro-deltagers comeback.

Virkelig den dårligste af de 3 der er lavet.. skuffende

[Hjemmeside]

IMHO, er den alt for ufokuseret. Det er én stor proteinshake (med dårlig smag og klumpet konsistens) bestående af indslag og interviews om alt og ingenting. I samme dokumentar har vi altså indslag om eksempelvis amatørbodybuilding og pro-drømme i Ghana og Uzbekistan og indslag om en kvindelig IFBB Fitness Pro-deltagers comeback.

Enig. Det er en forpulet gang rod, hvor de ikke aner hvilken historie de vil fortælle. Grinede også af kommentaren om at physique-mændene ikke behøver løfte vægte. Jeg håber de stopper nu og venter med at lave noget mere til de har en ordentlig historie at fortælle.

Enig. Det er en forpulet gang rod, hvor de ikke aner hvilken historie de vil fortælle.

Jeg synes jo netop det er en styrke, at vi ser så mange forskellige aspekter af bodybuilding. At vi får et globalt perspektiv, herunder Indien, Iran, Usbekistan og selvfølgelig USA. Jeg synes både det er interessant at høre fra eliten, eksempelvis tidligere vindere af Olympia, men også en upcomer som Misha fra Usbekistan.

Personligt tror jeg simpelhed at filmen ville have været for lidt underholdende, hvis ikke den havde bredden. Hvis den f.eks. kun handlende om bodybuilding i Indien, eller om kvinderne eller noget helt tredje.

Selv ville jeg ikke have været foruden hverken Mishas historie om rejsen fra forladt barn på et børnehjem, til professionel bodybuilder. Jeg ville heller ikke have undværet Hadi Choopans historie, herunder problemerne med at rejse til USA og af nød måtte konkurrere i Italien. Hver af disse historier bidrager for mig til det komplette billede af en sport, fuld af håb, drømme og nederlag.

Enig. Det er en forpulet gang rod, hvor de ikke aner hvilken historie de vil fortælle.

Jeg synes jo netop det er en styrke, at vi ser så mange forskellige aspekter af bodybuilding. At vi får et globalt perspektiv, herunder Indien, Iran, Usbekistan og selvfølgelig USA. Jeg synes både det er interessant at høre fra eliten, eksempelvis tidligere vindere af Olympia, men også en upcomer som Misha fra Usbekistan.

Men det er stadigvæk noget rod og ikke belyst godt nok, hvis det egentlige formål med dokumentaren var at afgøre, quote: What the universal ideal physique should look like? Man bruger to minutter på at dokumentere holdningen blandt nogle få tilfældige personer på gaden. Resten af dokumentaren er stort set bare ren reklame for IFBB og Arnold Classic. Deres konklusion er nærliggende: Hvad end "the universal ideal physique" måtte være, så er det noget, man (udelukkende) finder hos IFBB og Arnold Classic. Men det kræver blod, sved og tårer at opnå det. Men drømmene lever selv i fattige landsbyer i Afrika!

Men det er stadigvæk noget rod og ikke belyst godt nok, hvis det egentlige formål med dokumentaren var at afgøre, quote: What the universal ideal physique should look like?

Det er jeg enig i. Ideen med at finde ud af ”What the universal ideal physique should look like?” er som udgangspunkt ret naivt. Hvad en pæn fysik er kommer der aldrig et facit på. Smag er individuelt og kan ikke diskuteres.

Ser man bort fra denne ”problemformulering” synes jeg dog at filmen er både spændende og indlevende. Men som jeg netop skrev, ”smag er individuelt og kan ikke diskuteres”

Dog synes jeg det er skønt at se en kvalitetsfilm om moderne bodybuilding. Efter at have set talrige youtube videoer af meget svingende kvalitet, er det dejligt at se, at der laves udsendelser om bodybuilding som ikke er fuldstændig lavbudget og håndholdt dogmestil a la. Lars von Trier.

P.s.: Hvordan mener I, at god film om bodybuilding kunne være?

Men det er stadigvæk noget rod og ikke belyst godt nok, hvis det egentlige formål med dokumentaren var at afgøre, quote: What the universal ideal physique should look like?

Dog synes jeg det er skønt at se en kvalitetsfilm om moderne bodybuilding. Efter at have set talrige youtube videoer af meget svingende kvalitet, er det dejligt at se, at der laves udsendelser om bodybuilding som ikke er fuldstændig lavbudget og håndholdt dogmestil a la. Lars von Trier.

Jeg synes, at 99,9 % af dokumentarfilm og youtube-videoer om bodybuilding er spild af tid. Det er den sædvanlige narcissistisk-selvpromoverende-hardcore training-bromance-skabelon, som der filmes efter. Hvor ofte har man ikke hørt Jay Cutler eller en eller anden kendis-BB'er bræge løs om den hårde rejse til toppen, samtidig med at konkurrenter skamroses for deres personlighed, værdier og viljestyrke til at tage kampen op. Familie, venner og VIP-personer fra branchen interviewes selvfølgelig også for at smøre ekstra tykt på. Det er sgu så sødt og amerikansk, at det bliver kvalmende.

P.s.: Hvordan mener I, at god film om bodybuilding kunne være?

Det ved jeg ikke. Måske er emnet udtømt? Eller hvad med en kritisk vinkel på branchen og kulturen i stedet for den evindelige glorificering af samme? Jeg tænker ikke nødvendigvis på brugen af PEDs...

P.s.: Hvordan mener I, at god film om bodybuilding kunne være?

Det ved jeg ikke. Måske er emnet udtømt? Eller hvad med en kritisk vinkel på branchen og kulturen i stedet for den evindelige glorificering af samme? Jeg tænker ikke nødvendigvis på brugen af PEDs...

Hvordan kritisk?

Der er jo ingen tvivl, at sporten hos nogen kan føre til kropsbilledeforstyrrelser (muskel dysmorfi). Det kunne der sikkert komme noget spændende ud af. Men jeg er enig i, at det ikke skal være om PED's, det er simpelhed så trættede at det altid bringes op.

Sagt i alt beskedenhed, synes jeg faktisk at spørgsmålet om hvordan den perfekte bodybuilding film kunne være, er et interessant spørgsmål. Dog har jeg heller ikke umiddelbart nogle klare ideer, men noget at det jeg synes gjorde, at den første Pumping Iron virkede så godt var, at man kom ind under huden på deltagerne. Hvad der driver dem, deres psyke, deres dedikation. Jeg tror simpelthen at man skal tilbringe ret lang tid med deltagerne i udsendelsen, kun på den måde får man de hudløst ærlige meninger. På den måde vil personligheden træde tydeligere frem. Det mangler nok lidt i alle Generation Iron filmene.