Hvilken film har du sidst set?

Fractured (2019) - https://www.imdb.com/title/tt4332232/

I starten virker den som indbegrebet af en B-film, men som den skrider frem, vokser den faktisk en del, og ender næsten med at blive helt spændende. Den tog alligevel fusen på mig et par gange, ganske som jeg troede, at jeg havde regnet den ud.
En udmærket psykologisk thriller.

The Game Changers (2018) - https://www.imdb.com/title/tt7455754/

Jeg må tilstå, at den virker meget overbevisende. Og den fik mig alligevel til at tænke over en ting eller to. Dokumentaren er jo grundlæggende et komplet og totalt brud med den måde jeg har levet på i de seneste ~10 år, så det giver da selvfølgelig lidt stof til eftertanke når man pludselig får af vide, at alt det man har gjort, har været helt forkert.
Jeg kunne dog, som andre også have været inde på, godt tænke mig at få nogle fagfolk på banen, og en diskussion af filmens budskaber og undersøgelser kunne være interessant. Amerikanske dokumentarer har det jo tendens til at blive lidt semi-manipulerende og meget selektive i deres fremstilling af "sandhed".

#Netflix begge to

Annihilation (2018) - https://www.imdb.com/title/tt2798920/
Normalt kan jeg rigtig godt lide den slags mystiske dommedagsfilm à la The Happening o.lign. Men den her fangede mig slet ikke. Den første halvdel ca. var sådan set OK, men jo længere filmen skrider frem, jo mere mærkelig bliver den. Og til sidst stikker den så helt af, og bliver nærmest ét langt MDMA-trip.
Har givet den 3/10 på IMDB.
#Netflix

https://kglteater.dk/det-sker/sason-201 ... -ubekendt/

Det er teater og ikke film, men sådan en tråd findes ikke.

Godt stykke. Lars Mikkelsen ER enormt dygtig. Ikke dermed sagt at Søren Sætter-Lassen ikke er det. Deres respektive tab af (med)menneskelighed er sublimt lavet.

Til diskussionen bagefter blev mikrofonen givet til en på forreste række der kommenterede på demokrati og samfund. Jeg tænkte han lyder godt nok som Mogens Lykketoft. Og ganske rigtigt, gode, gamle Lykketoft.

Skuespilhuset er i øvrigt noget af en deathtrap. Eller var det. Svingdørene kørte absurd hurtigt og trods modstand, hvilket kan synes særligt uhensigtsmæssigt når man overvejer hvor meget af deres publikum er gamle mennesker der er dårligt gående og/eller knogleskøre. Det fik de reguleret efter jeg rettede henvendelse og sagde "Se selv, nu lader vi som om jeg er dårligt gående og svag på benene" og så lod svingdørene vælte mig og skubbe mig rundt mens jeg, passende nok, lavede teater. Og så den glatte træbro over vandet - som de så godt nok har lagt noget skridsikkert over efterfølgende. Det kunne være kønt hvis det grå guld gled på det glatte træ og faldt ned i det næsten iskolde vand og druknede.

Port of Shadows (1938) af Marcel Carné.

Har anskaffet mig et filmleksikon, og faldt i den forbindelse over Carné.

En ganske simpel historie om en desertør fra den franske hær, der søger tilflugt i en fransk havneby. Han forsøger at holde så lav profil som muligt, men bliver fanget midt i et trekantsdrama. Filmen har en rigtig, rigtig fed slutning, som alt for få filmmagere selv den dag i dag, ikke tør at røre ved.

Daybreak (1939) af Marcel Carné

En mand har skudt en anden mand, og har barrikaderet sig i sin lejlighed. Politiet har omringet bygningen og opgangen, og langsomt føres vi i i gennem alle de begivenheder, der har ført til mandens gerning. Der er brudstykker af historien, der simpelthen bliver for tynd og utroværdigt. Filmen har dog nogle helt umådeligt smukke scener og locations; og så er slutningen ligesom i Port of Shadows bare beundringsværdig; dem skulle der være nogle flere af.

The bad sleep well (1960) af Akira Kurosawa

Den første halve time går med at finde hoved og hale, og bedst som man tror, man har forstået, hvad der er op og ned, dukker der flere essentielle detaljer op, der slutteligt er ved at færdiggøre puslespillet ... der mangler dog én brik, og dén brik er op til en selv at placere.

Det var altså en fed oplevelse, om en mand, der i alt hemmelighed i årevis har planlagt en serie af hævnagter for at hævne mordet på sin far.

Aguirre, the Wrath of God (1972) af Werner Herzog

Hold nu fast altså. Man behøver ikke engang at kende baggrundshistorien for, hvor vanvittige betingelserne var, da denne film skulle skydes. Det fremgår ret tydeligt under filmen, og flere øjeblikke er bare så absurde, at det halve havde været rigeligt (på den fede måde). Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde flere gange. Der er flere scener, hvor der sker helt uventede og ukontrollerbare ting, som ingen af dem har kontrol over, hvilket må have været yderst angstprovokerende at være en del af.

Handler om en gruppe af spanske conquistadores, der er på jagt efter El Dorado - guldets by, men der dukker en masse interne og eksterne konflikter frem, der vanskeliggører gruppens færd.

Utrolig fed film, der efterlod mig måbende flere gange, og som helt sikkert fortjener en rating i den allerhøjeste ende. Klaus Kinski spiller forrygende, og med tanke på, hvordan hans forhold var til instruktøreren, så var det utroligt, at filmen overhovedet blev til noget.

The Silence (1963) af Ingmar Bergman

Første gang, at jeg ikke er revet med hele vejen i en film af Bergman. Den udspiller sig dog i et "ikke-officielt" land. Et utopisk land, hvor flere forskellige sprog optræder, og de dialoger var desværre ikke oversat, så jeg tabte pusten. Dét er selvfølgelig ikke filmens skyld.

Der er dog nogle fede tematikker med seksualitet, frigørelse og barndom. Sexscenerne kan virkelig noget, men alt i alt er det en svær film.

Winter Light (1962) af Ingmar Bergman

En præst, der betvivler sin egen tro og Guds eksistens, må se sig selv fanget mit i meningsløshed, bizarre hændelser og ikke mindst en kirketjener, der på det groveste udfordrer ham. Derudover har han mistet sin kone, som til stadighed er yderst forelsket i. Selv ønsker han at leve videre med hende, men en anden kvinde presser på for at få del i hans kærlighed, selvom han dårligt værdiger hendes tilstedeværelse.

Har i øvrigt afsluttet Tombstone og A City of Sadness fornylig - dog undervejs. Henholdsvis en time og halvanden time inde. Val Kilmer spillers er særdeles godt i Tombstone, men det var ikke nok..

The Wild One (1953)

Marlon Brando i hovedrollen, som den unge motorcykelbølle, der ej tager ordre fra nogen eller noget; ej heller myndighederne, og han går i hvert fald ikke på kompromis med sine principper - heller ikke da det (in)direkte ender med at koste en sagesløs person livet. Han falder dog for en ung kvinde, hvis far er politibetjent, hvilket måske kunne få ham på bedre tanker.

Tokyo Story (1953)

En japansk film om et ældre ægtepar, der tager hele vejen fra en lille japansk flække til hovedstaden for at besøge deres børn. Deres børn har for travlt til at modtage besøg fra dem, og forældrene må i stedet bruge tiden sammen med deres afdøde søns kone. Filmens primære fokus er fortællingen om de voksne børn, der glemmer at sætte pris på deres forældre, mens de lever, men det er også en film, der subtilt bl.a. berører efterdønningerne på anden verdenskrig, et Japan i voldsom forandring og den japanske kultur med aldrig at tabe ansigt overfor andre mennesker.

8/10.

Jean D'arcs lidelse og død (1928)

Måske den bedste film, der nogensinde er lavet? Og måske er Maria Falconettis præstation som den lidende Jean D'arc den bedste skuespilpræstation nogensinde? Carl Th. Dreyer har med denne film lavet et mesterværk, der med sine uhyggeligt intense close-ups af Maria Falconettis lidende ansigtsudtryk efterlader seeren forfærdet og egentligt bare ønsker, at filmen (og dermed lidelserne) skal slutte - men Carl Th. Dreyer trækker elegant og ubarmhjertigt processen længe og lader den forløse til sidst i kætterbålet.Dagen derpå har jeg stadig gåsehud over dette smukke helgenportræt.

10/10

Scary Stories to Tell in the Dark (2019) - https://www.imdb.com/title/tt3387520/
En fin gyser med lidt Stranger Things-vibes over sig. Ikke just skræmmende og nok heller ikke en film, jeg vil huske i mange år frem, men bestemt heller ikke dårlig.

Doctor Sleep (2019) - https://www.imdb.com/title/tt5606664/

Heeeeeere's Danny!

Jeg er netop hjemvendt fra biografen efter at have set denne film. Jeg vidste på forhånd intet om den overhovedet, udover at det var en filmatisering af en Stephen King novelle og dermed en gyser. Jeg havde aldrig hørt om historien før og havde sågar heller ikke læst hverken anmeldelser eller set ratings af filmen. Og jeg må bare sige, at jeg blev meget positivt overrasket! I starten af filmen fattede jeg stort set intet af hvad der foregik, men jo mere filmen skrider frem, og jo mere man bliver sat ind i handlingen og plottet og begynder at forstå hvad den går ud på, jo bedre bliver den. Og den ender faktisk med at blive rigtig interessant og medrivende.
Filmen er ikke, ligesom fx Joker, båret af en flot skuespilpræstation, en interessant karakterudvikling eller personskildring, men derimod blot af et meget originalt, anderledes og interessant plot.
Anbefaling herfra.

[Hjemmeside]

Leave no trace

En blanding af Captain Fantastic, Manchester by the sea og Hunt for the wilderpeople. Alle fantastiske film, og det var denne også.

Terminator: Dark Fate (2019) - https://www.imdb.com/title/tt6450804/

Jeg tilslutter mig koret af folk der siger, at det her er den bedste Terminator-film, der er lavet i 18 år. Dermed sagt, at den ikke når 1’eren og 2’eren til sokkeholderne, men omvendt er markant bedre end 3’eren, 4’eren og 5’eren. Der skal heller ikke meget til dog. Det virker faktisk også som om, at filmen selv gerne vil have, at vi skal glemme disse film, og nærmest bare lade som om, at der kun er lavet to Terminator-film før denne, og at Dark Fate faktisk er den egentlige 3’er. Der er nemlig referencer til både 1’eren og 2’eren, men ingen til de øvrige. Og faktisk synes jeg den fungerer rigtig godt som ”den sande 3’er”.

Der er dog nogle enkelte plothuller som irriterer mig lidt, men som jeg ikke vil uddybe yderligere grundet risikoen for spoilers. De er dog nærmest uundgåelige når en film arbejder med tidsrejser. Og man har måske lidt bevidst set igennem fingre med dem, for at få plottet til at gå op. Hvilket er et andet mindre kritikpunkt jeg har; at plottet i flere henseender virker lidt forceret, og at man har mast lidt på hist og her, for at det hele kunne passe sammen. Det ændrer dog ikke ved, at mit samlede indtryk af filmen faktisk er rigtig fint.

#Biografen

Come and See (1985)

Kan du godt lide The Thin Red Line, og rangerer du denne som den bedste krigsfilm, så skulle du lige tage at overveje at se Come and See først. Nazisternes fremrykning ind til nutidens Hviderusland, med stor pine for lokalbefolkningen til følge. Det regner ned med bomber, børn bliver separeret fra voksne, hele landsbyer bliver brændt ned, folk likvideret og så er der selvfølgelig dem, der støtter nazisterne og er med til at bringe død og pine over sit eget folk. Filmen ses primært i gennem en ung knægts øjne. Øjne, der har set mere, end hvad sindet og psyken kan holde til.

Jeg var fuldstændig blæst væk af denne film, der imo er dén bedste krigsfilm, jeg har set. Det skal lige siges, at det på ingen måder er nogen rar film. Jeg mindes ikke, at der er spor af noget godt, hvilket tiden og begivenhederne jo heller ikke lige just bar præg af; samtidig er den ikke fuldstændig partisk. Ondskaben hersker ikke blot hos nazisterne. Jeg vil sige, at filmen tilnærmelsesvis er et studie i menneskelig ondskab. ALLE scener er forrygende og samtidig hjemsøger de fleste en.

[Hjemmeside]

Come and See (1985)
.

hvor fik du fat i den, de udgaver jeg har set man kan købe online er af ret tvivlsom kvalitet/rendering?

Come and See (1985)
.

hvor fik du fat i den, de udgaver jeg har set man kan købe online er af ret tvivlsom kvalitet/rendering?

Øv. Lånte den af en kammerat, der har en Criterion Collection Edition.

Jeg var inde og se Doctor Sleep for et par dage siden. Den er faktisk god og jeg blev positivt overrasket. Den har langt op til 1'eren og selvom der bliver refereret meget til 1'eren, så er den lavet på en helt anden måde end den. Ingen instruktør kan lave film som Kubrick så det siger sig selv, men det hele fungerer og det virker meget originalt. Den fortjener at blive set, men forvent ikke noget helt vildt.

Jeg var også inde og se Once Upon a Time In Hollywood for et par uger siden og den var ligesom næsten alle Tarantino film en fornøjelse. Hans film er bare hyggelige at se, også når de er dårlige. Den her er en af hans dårligste, men den er stadig hyggelig og den er stadig seværdig. Hvis man ikke er til Tarantino derimod, så vil man finde den meget kedelig og man skal kende til historien før man ser den. Den sidste scene... I love it.

The Irishman

10/10

Jeg var målløs efter filmen var ovre. En spilletid på 3t 29min, og ikke et sekund syntes overflødigt. Den var helt fantastisk. Jeg kunne sagtens abstrahere fra de-aging CGI'en, der var blevet brugt på De Niro, Al Pacino og Pechi. Mindre vellykket på Pechi dog, men alternativet skulle man have brugt yngre skuespillere, og det ville filmen have lidt under. De spiller helt fænomenalt.

I øvrigt fantastisk at se Pechi så underspillet og lun. Man er jo så vant til den hidsige chihuahua fra Casino og Goodfellas.

12 Strong - Netflix

Filmen 5/10:
Historien 30/10 - Sindsyg historie, som angiveligt skulle være sket irl.

Se den for historien - sindsyg historie

Carnival Row (2019) - https://www.imdb.com/title/tt0489974/

Semi-mørk fantasyserie krydret med lidt detektiv/crime med bl.a. Orlando Bloom i hovedrollen. Er man til fantasygenren er den her serie helt sikkert værd at tjekke ud. Jeg nød den i hvert fald i fulde drag.
Den har nogle både historiske og nutidige perspektiveringer omkring migration, immigration etc. som jeg ikke ved hvor vild jeg er med. Men hvis man bare ignorerer at de måske forsøger at sende et ubevidst budskab, og bare nyder serien, så gør det ikke noget.

#AmazonPrime

"Why him"

Den er en af de film, når man ved hvor, det sjove kommer, kan vedblive at grine af og med INDEN det skeende sker som det sker igen og igen; Den film har kørt i loops her på matriklen i flere dage. Ultimativ humor og viser en empatisk måde hvordan at kunne udtrykke sit hjerte helt uden forbehold på - og når man har styr på sit hjertes ophav, ikke behøver frygte at falde igennem og hvilken frihed sådan sikkerhed giver.

Straw Dogs (1971)

Fuldstændig vanvittig film. Sjældent har jeg kommenteret så meget på en film undervejs, som jeg gjorde ved denne.

Jeg så fornylig Irréversible, der har en 5 minutter lang voldtægtsscene, hvilket var en speciel oplevelse, skønt den ikke påvirkede mig i samme grad, som flere scener i denne film gjorde. Mit blodtryk steg og jeg kogte af raseri og magtesløshed; et minde om, hvor frygtelige begivenheder og smerte, mennesket er i stand til at udsætte andre for.

12 Strong - Netflix

Filmen 5/10:
Historien 30/10 - Sindsyg historie, som angiveligt skulle være sket irl.

Se den for historien - sindsyg historie

Historie som skulle være sand = En form for dokumentar... åhhh nej.... ikke mere genetisk manipulerede og forvanskede virkelighedsgengivelser...

Lod mig overtale af kæresten til at se to danske film, instrueret af danske skuespillere. Det er vi enige om ikke at gøre igen.

"Happy ending", som er instrueret af Hella Joof og handler om en mand der får en krise da han går på pension. Havde nok regnet med at den ville være betragteligt sjovere.

"Den tid på året", af Paprika Steen der handler om en juleaften, med dertilhørende julestress og samvær med relationer man af forskellige årsager egentlig kun er sammen med, fordi det er jul. Den første halve times tid grinede vi begge en hel del, derefter gik det nedad bakke for filmen. Hen ad vejen blev den sgu egentlig bare lidt trist og anstrengende at se. Jeg synes egentlig at filmen skildrede de der anstrengte relationer og forsøget på at bevare julefreden meget godt. Så det skal hun have, men det er ikke en jeg vil anbefale man ser, hvis det er for den gode julestemnings skyld man smider den på.

The Mule (2018) - https://www.imdb.com/title/tt7959026/

Den gamle mand kan endnu! Intet mindre end imponerende, at manden i en alder af knap 90 år, stadig kan både spille og instruere en så glimrende film. Den bedste film jeg har set med ham siden Gran Torino.

#Netflix

Deliver Us from Evil (2014) - https://www.imdb.com/title/tt2377322/
En form for krimi-horror-film som i starten virker ret forvirrende og underlig. Man skal dog lige give den en chance, og så begynder den at give nogenlunde mening. Ikke den mest spændende eller originale gyser jeg har set, men bestemt heller ikke den værste.

#Netflix

[Hjemmeside]

12 Strong - Netflix

Filmen 5/10:
Historien 30/10 - Sindsyg historie, som angiveligt skulle være sket irl.

Se den for historien - sindsyg historie

Historie som skulle være sand = En form for dokumentar... åhhh nej.... ikke mere genetisk manipulerede og forvanskede virkelighedsgengivelser...

Generelt bør man vel betragte "dokumentarer" på Netflix som det det er: underholdning, og ikke oplysning.