Tro

Som en fortsættelse af Richard Dawkins dokumentar på DR2, så kunne det være interessant, at starte en tråd om tro. Tror du på en gud og hvilken gud tror du på? Hvorfor?

Jeg vil, i dette første indlæg, forholde mig helt neutral, for at lade folk komme med deres meninger uden modstand fra 1. indlæg.

http://en.wikipedia.org/wiki/Ignosticism

På dansk: http://da.wikipedia.org/wiki/Ignosticisme

Jeg tror på mig.

Jeg har ingen stærk religiøs overbevisning, what so ever.

MEN ... dog vil jeg sige at jeg har et eller andet med kors og jesu figuren. Jeg ved ikke om jeg decideret tror på gud, jesus osv. men idéen om noget "højere" rører lidt i mig. Ikke nødvendigvis en "gud", ser mere korset (jeg har f.eks. et lille sølv kors i min halskæde) som et symbol på noget sammenhold af en art.
Det er lidt svært at forklare, men jeg er på ingen måde særlig religiøs og jeg foragter folk der blindt lader sig styre af religion og begrunder og undskylder alt med det.

Hvis det står i Biblen, må det jo være sandheden, ikke?

Spøg til side. Mit syn på "guddom" er en smule atypisk. Jeg har ikke lyst til at tage stilling til noget endegyldigt. Men jeg tror altså ikke på Gud som den enkeltperson han eksisterer som i religiøs sammenhæng (Herren, den altseende, den nådige...).

Tror du på en gud og hvilken gud tror du på? Hvorfor?

Forudsat at der rent faktisk er en gud, er der naturligvis kun en gud man rent faktisk kan tro på. Man kan ikke tro på en gud, der ikke findes. Og derfor er hele ideen om at tro på gud i grunden ret meningsløs - hvordan kan man tro på noget, når man ikke har nogen forudsætninger for at vide om det eksisterer?

Fatty: læs mit link. Jeg tror du vil finde, at du er meget enig.

når man ikke har nogen forudsætninger for at vide om det eksisterer?

Det er jo derfor det kaldes tro. Jeg tror på gud, fordi det føles "rigtigt" for mig. Det er lidt svært at forklare, men for mig er gud ikke en person som sådan, men "noget".

Hehe... ignosticisme er skørt. Jeg kender ikke så meget til ideen, men det er vel i bund og grund en -isme, der er fast forankret i, at miskreditere validiteten af bestemte spørgsmål?

Jeg TROR på at der er seriøst mange mennesker der har kedet sig dengang man troede jorden var flad! ellers skriver man sq ikk en bog på 2'000'000+ sider

og skal vi helt alvorligt tro på noget som er fra dengang de stadig troede jorden var flad, og hjulet var firkantet?

Og muslimerne har bare for meget fritid og så er de forfærdeligt bange for at tage ansvar for dem selv.. alt er jo fandme vor herres eller allahs skyld.. NEJ! det er din egen skyld din kæmpe spade!

hvis det ikke fremgår tydeligt, så er jeg IKKE troende

Forudsat at der rent faktisk er en gud, er der naturligvis kun en gud man rent faktisk kan tro på.

Det er vel ikke så sikkert. Du er, som du siger, ignostiker, og resulterer vel også i, at du ikke kan stille spørgsmålet om, hvorvidt der kun er én gud. Hvorfor stoppe der? Det kan være, at der er en for hver religion. Men det er du jo ligeglad med, for spørgsmålet er slet ikke gyldigt til at starte med

Jeg syntes, bare for at opklare, at hele idéen om religion er skør. Den hjælper os ikke fremad i vores udvikling og burde derfor afskrives som forældet. Så kan det egentlig være ligemeget, hvad det "rigtige" spørgsmål er, eller om det i det hele taget ER et spørgsmål...

Det er jo derfor det kaldes tro. Jeg tror på gud, fordi det føles "rigtigt" for mig. Det er lidt svært at forklare, men for mig er gud ikke en person som sådan, men "noget".

For mig er farven rød en mobiltelefon. Forudsat at der findes en gud, er det meningsløst at folk definerer deres egen forståelse af dens væsen.

Starpen: som jeg forstår og praktiserer ignosticisme, er den ideen om, at en eventuel gud i sin natur vil være omnipotent og derfor umulig for mennesker at begribe og forstå. Derfor synes jeg, at det at beskæftige sig med tro og religion i bedste fald er tidsspilde og i værste fald meget dumt. At tro på et begreb mennesker selv har defineret deres egen opfattelse og forståelse af, forekommer mig fuldstændig meningsløst. Er der en gud, så er dens eksistens uden for vores fatteevne og derfor er det for mig at se nonsens at tro på dens eventuelle eksistens.

og skal vi helt alvorligt tro på noget som er fra dengang de stadig troede jorden var flad, og hjulet var firkantet?

Platon og Sokrates troede også, at jorden er firkantet.

Forudsat at der rent faktisk er en gud, er der naturligvis kun en gud man rent faktisk kan tro på.

Det er vel ikke så sikkert. Du er, som du siger, ignostiker, og resulterer vel også i, at du ikke kan stille spørgsmålet om, hvorvidt der kun er én gud. Hvorfor stoppe der? Det kan være, at der er en for hver religion. Men det er du jo ligeglad med, for spørgsmålet er slet ikke gyldigt til at starte med

Jeg syntes, bare for at opklare, at hele idéen om religion er skør. Den hjælper os ikke fremad i vores udvikling og burde derfor afskrives som forældet. Så kan det egentlig være ligemeget, hvad det "rigtige" spørgsmål er, eller om det i det hele taget ER et spørgsmål...

Altså så tænker jeg, hvilke former for tro er så de rigtige?

Satanisme? Kristendom? Budhisme? Den nordiske tro (thor og co), Koranens tro? Jehovas vidner? Faderhuset? Stein bagger?


Ja listen ku sikkert fortsætte..

Og hvorfor er det at så mange mennesker verden over lader sig underkaste en tro som intet giver dem, ud over en kæmpe løgn om evigt liv i herrens våde skød

og skal vi helt alvorligt tro på noget som er fra dengang de stadig troede jorden var flad, og hjulet var firkantet?

Platon og Sokrates troede også, at jorden er firkantet.

hehe

jamen de tog da fejl

Ja. Og det gør du også, hvis du tror at religiøs fanatisme udelukkende er noget der forekommer blandt muslimer

Ja. Og det gør du også, hvis du tror at religiøs fanatisme udelukkende er noget der forekommer blandt muslimer

haha, tror jeg bestemt ikke!

Faderhuset og Jehovas vidner er da lige et par eksempler jeg har på stående fod..

Muslimerne er bare så tit i nyhederne, så dem man husker først når man tænker på ekstremister

Jeg syntes, bare for at opklare, at hele idéen om religion er skør.

Det er den også. Ikke desto mindre, kan vi jo på baggrund af det, se tilbage på 2000 års begivenheder som i den grad har formet verden som den er idag. Lur mig, om ikke religionen har spillet sin rolle. Uhyggeligt, ikke? Hvis der er noget vi skal frygte er det da ikke Gud, men alle de vederstyggeligheder som bliver begået i hans navn.

Den hjælper os ikke fremad i vores udvikling og burde derfor afskrives som forældet. Så kan det egentlig være ligemeget, hvad det "rigtige" spørgsmål er, eller om det i det hele taget ER et spørgsmål...

Det ville være

Jeg tror ikke på mig.

HAHAHAHAA HVEM TROR DU SÅ PÅ! Svans

Jeg er troende, uden tvivl. Jeg tror på Gud, at der findes én Gud - min Gud. Og det er faktisk ret genialt at gøre, hvis I spørger mig

Jeg tror ikke på mig.

HAHAHAHAA HVEM TROR DU SÅ PÅ! Svans

Den der griner sidst.

I øvrigt har Starpen en god pointe, og jeg vil gerne omformulere noget af det jeg skrev tidligere. For hvis gud er omnipotent, kan den naturligvis være hvad som helst og ingenting. På samme tid. Men det finder vi desværre aldrig ud af, og derfor skal vi holde op med at tænke på det og i stedet bruge vores tid på ting vi rent faktisk er i stand til at fatte.

TOMA: du behøver slet ikke at gå så langt ud i ekstremerne for at finde hjernedøde religiøse psykopater. Der er masser af velfungerende amerikanske protestanter, der er mindst lige så mentalt utilpassede som den gennemsnitlige islamist. Forskellen er ikke hvad de tror på, men deres socioøkonomiske levevilkår.

Fatty: hvordan ved du om vi skal frygte gud? Hvad hvis gud sætter sig for at udslette hele kloden i morgen eftermiddag? Og hvad nu hvis han ikke gør?

Kromann: vil du ikke gerne forklare selskabet, hvori denne genialitet består?

når man ikke har nogen forudsætninger for at vide om det eksisterer?

Det er jo derfor det kaldes tro. Jeg tror på gud, fordi det føles "rigtigt" for mig. Det er lidt svært at forklare, men for mig er gud ikke en person som sådan, men "noget".

det er imo et godt eksempel på standartopfattelsen "der er mere mellem himmel og jord" jeg kan ikke forstå at det kan føles rigtigt, er det fordi der sker uforklarlige ting eller er det fordi der er nogle der har skrevet noget i en bog?

denne diskussion er meget interesant, men den går næsten altid i hårdknude, da troende ikke har fysiske beviser, eller logiske argumenter, hvilket er nødvendigt i stort set alle diskussioner hvis man skla bevise noget eller overbevise andre.

I øvrigt har Starpen en god pointe, og jeg vil gerne omformulere noget af det jeg skrev tidligere. For hvis gud er omnipotent, kan den naturligvis være hvad som helst og ingenting. På samme tid. Men det finder vi desværre aldrig ud af, og derfor skal vi holde op med at tænke på det og i stedet bruge vores tid på ting vi rent faktisk er i stand til at fatte.

TOMA: du behøver slet ikke at gå så langt ud i ekstremerne for at finde hjernedøde religiøse psykopater. Der er masser af velfungerende amerikanske protestanter, der er mindst lige så mentalt utilpassede som den gennemsnitlige islamist. Forskellen er ikke hvad de tror på, men deres socioøkonomiske levevilkår.

Fatty: hvordan ved du om vi skal frygte gud? Hvad hvis gud sætter sig for at udslette hele kloden i morgen eftermiddag? Og hvad nu hvis han ikke gør?

Kromann: vil du ikke gerne forklare selskabet, hvori denne genialitet består?

Modsigelse?

Mark101: hold op med at drille Tregub. Ellers bliver jeg nødt til at drille dig

Cykelmyggen: man kan ikke diskutere tro med de troende. Jeg har prøvet. Når man diskuterer på forskellige præmisser vil man aldrig kunne nå til enighed og begge parter opfatter hinanden som enten idiotiske eller uoplyste. Men debatten er stadig spændende.

TOMA: overhovedet ikke. Man kan sagtens passe et 9-16 job, have et fint lille parcelhus med kone og 2½ børn og stadig tro på ting der er himmelråbende stupide

Mark101: hold op med at drille Tregub. Ellers bliver jeg nødt til at drille dig

Cykelmyggen: man kan ikke diskutere tro med de troende. Jeg har prøvet. Når man diskuterer på forskellige præmisser vil man aldrig kunne nå til enighed og begge parter opfatter hinanden som enten idiotiske eller uoplyste. Men debatten er stadig spændende.

TOMA: overhovedet ikke. Man kan sagtens passe et 9-16 job, have et fint lille parcelhus med kone og 2½ børn og stadig tro på ting der er himmelråbende stupide

I surrender

Kromann: vil du ikke gerne forklare selskabet, hvori denne genialitet består?

Jo da
Altså jeg ser Gud som én der hjælper mig. Jeg har forlængst opgivet at "forstå" ham. Præcis som du siger er meningsløst. Men hvis jeg har problemer TROR jeg på, at Gud hjælper mig gennem dem, og at han altid er ved min side og sørger for, det ikke går galt for mig. Derfor får jeg også langt flere kræfter i modgang, fordi jeg ikke føler mig alene eller fortabt.

Godt for dig Jeg kan ikke rigtig tage det seriøst, men hvis det hjælper dig i din hverdag, er det jo fint.

I øvrigt har Starpen en god pointe, og jeg vil gerne omformulere noget af det jeg skrev tidligere. For hvis gud er omnipotent, kan den naturligvis være hvad som helst og ingenting. På samme tid. Men det finder vi desværre aldrig ud af, og derfor skal vi holde op med at tænke på det og i stedet bruge vores tid på ting vi rent faktisk er i stand til at fatte.

Jeg er utroligt enig.

hvordan ved du om vi skal frygte gud? Hvad hvis gud sætter sig for at udslette hele kloden i morgen eftermiddag? Og hvad nu hvis han ikke gør?

Vi skal da heller ikke frygte Gud. Det er jo det jeg siger. Selv hvis Gud ikke eksisterer, eksisterer han dog stadig for de troende, som derfor kan handle som Biblen foreskriver, og derved også pådutte Biblen ansvaret for deres handlinger.

Godt for dig Jeg kan ikke rigtig tage det seriøst, men hvis det hjælper dig i din hverdag, er det jo fint.

Det jeg mener er bare at man kan vende det til noget positivt. Jeg får skam meget ud af det i nogle situationer og tider

Kromann: vil du ikke gerne forklare selskabet, hvori denne genialitet består?

Jo da
Altså jeg ser Gud som én der hjælper mig. Jeg har forlængst opgivet at "forstå" ham. Præcis som du siger er meningsløst. Men hvis jeg har problemer TROR jeg på, at Gud hjælper mig gennem dem, og at han altid er ved min side og sørger for, det ikke går galt for mig. Derfor får jeg også langt flere kræfter i modgang, fordi jeg ikke føler mig alene eller fortabt.

Det lyder godt nok mærkeligt. Hvis Gud skal opfattes som noget som helst, bør han opfattes som en der yder hjælp til selvhjælp. Ikke som et par støttehjul.