Intet som 100 kilos “pose down“.
Anmeldelse af Loaded Cup 2007,
af Jesper Boye
Solen skinnede fra en skyfri himmel som tegn på, at det her skulle blive en fed aften, da min kæreste og jeg kørte afsted fra Faaborg mod Ringsted og tonsvis af muskelguf i sigte. Danmark er et smukt og lækkert land i foråret hvor alt springer ud og er som et grønt kæmpe væksthus, hvor safterne og kræfterne bare maser sig ud - lidt ligesom nå vi efter hundredvis af timer i vores træningscentre endelig kan smide trøjen og se at formen er ved at være der.
Endelig kom vi til Storebæltsbroen - første tegn på, at vi var ved at være der. Det var ligesom, at vi allerede her kunne begynde at lugte testosteronet, selvbruneren og svedige mænd. Nå, men i bedste Ib & Ib-stil, råbte jeg selvføleligt “STOR SOM ET HUS” for vildt, da vi kørte under de to store pyloner på broen. Så var stilen ligesom lagt - og vi fik oven i købet rabat ved betalingsanlægget. Om det var fordi billetdamen talte mig som et barn, eller fordi vi skulle tilbage samme aften, fandt jeg aldrig ud af.
Nå, men det skulle vise sig at, vi alligevel skulle gennem store forhindringer og prøvelser for at nå frem. Ikke mindre end to gange måtte vi kæmpe os forbi de store rød- og gulfarvede buer (McDonald’s) for til sidst at snige os forbi en Burger King. Jeg er på diæt, så sådanne ubehagelige oplevelser brænder sig altså fast på nethinden. Men frem nåede vi da…
Endelig stod vi i Ringsted Kongrescenter, hvor det store finaleslag skulle stå. Check-in gik fint bortset fra, at Thomas fra Bodyman.dk åbenbart mener, at jeg minder om en Brian eller noget, for han have lagt de reserverede billeter frem ved indgangen til Johnny + kone. Men det er sikkert ham den syge “tvillingebror” inden i mig som ind imellem dukker op og kommer med de mærkelige “STOR SOM ET HUS” råb samtidig med at han tvinger mig til at rulle vinduet ned og presse min biceps ud gennem vinduet til en lille pose foran de forbipasserende. Der er røget nogle ældre damer og golfspillere ved tee’en på den konto. Skam dig, Johnny!
Vi fik billetterne og gik en lille tur rundt ved de mange, flotte stande. Havde min kæreste ikke taget min pung fra mig, fordi jeg allerede havde shoppet for mange tusind kroner sko og tøj om formiddagen (ja, jeg har et tøsegen), så var jeg sku gået helt AMOK i indkøb af kosttilskud og tøj. Bare alene disse stande var hele turen værd - nåede dog ikke at bruge så meget tid på disse, som jeg gerne ville, da der hele tiden blev råbt “Jesper, Jesper” (JBH). Der var bare lige to problemer ved dette. For det første kom det fra folk, jeg aldrig havde set før, men kun snakket med på nettet. Så er det altså lidt svært at regne ud, hvem de er. Ellers kom det fra folk, jeg ikke har set de sidste par år. De var åbenbart pludselig kommet i voksealderen igen og blevet dobbelt så store som sidst, jeg så dem. Det gav altså en masse sjove oplevelser og udveksling af røver historier. Rendte blandt ind i GoingBig, Fitness Iversen og selvfølgelig Thomas, Kåre og Rasmus her fra siden. Samt mange af mine tidligere træningskollegaer og -venner fra Viborg, Århus og KBH. Skide sjovt at hilse på jer alle - I ved, hvem I er - hold jer brede! Midt i det hele konstaterede kæresten tørt: “Sjov at se så mange Jesper’ere samlet på et sted”
Fik kæmpet mig igennem menneskemængderne. Der var vildt mange mennesker, hele 25% flere end sidste år og næsten udsolgt. Det varmer sku mig gamle bodybuilding-hjerte at se at der er fremgang i sporten. I denne forbindelse en stor varm hilsen til Stellan Bossen fra Loaded og de mange sponsorere inklusiv vores eget Bodybuilding.dk. Endelig nåede jeg frem til den flotte Bodyman.dk/Bodylab.dk-stand. Fuck man, hvor havde de taget meget tøj og tilskudsguf med fra Jylland. Fandt både Kåre og Thomas fra Bodyman og vores egen Tv stjerne Rasmus fra Bodylab i mængden af lækkert tøj og velsmagende sager. Rigtig, rigtig søde og rare mennesker, men det er jo også den opfattelse, man har fået af dem her fra siden. Rigtigt fedt at hilse på dem IRL. Men efter bare to minutters snak med Kåre, begynder han at ryste på hænderne - typisk alle får sku JBH-chok, første gang de møder mig. Men til min overraskelse viser det sig, at det er hans nikotinabstinenser, der er begyndt at trække i ham og ud af døren ryger hele team Bodyman for at ryge smøger - mange smøger, dog ikke Nick & Jays uden filter trods alt. De burde vist læse lidt mere på Bodybuilding.dk, så de kan blive klogere. En eller anden smid lige en artikel op om rygningens lyksaligheder...
Fik sludret lidt med teamet og drønede derefter ind på vores pladser - vi havde fået ok pladser oppe på den ene tribune. Det var helt fint, så jeg som udøvende “hjemmedommer” kunne få det store overblik (I kender sikkert typen. De findes hvis også i forbindelse med folk, der ser fodbold - sjovt som man altid bare bliver klogere, når man sidder ned og helst så langt væk fra tingene som muligt). Endvidere lignede to af vores nabotilskuere mit alter ego Johnny - bare en del større, men efter nærmere analyse viser det sku sig, at de er kvinder - tag den, Johnny!
Bossen og Jan Elhøj fik sparket showet godt i gang med et par friske kommentarer. Jan Elhøj ind i en mega, gul XXL-trøje og et par baggy jobbingbukser størrelse brede lår.
“Jeg har taget det her tøj fra én, der hedder Morten Spiegelhauer, der forsøgte at snige sig ind med det her kluns på. Nu ligger han ude i containeren”.
Så var stilen ligesom lagt.
Må ærligt indrømme, at jeg var meget spændt, for det er ret mange år siden, jeg sidst var til et BB-stævne. I første omgang regnede jeg med, den første del af showet for mit vedkommende bare noget, der skal overståes. Her snakker vi Classic BB og BodyFitness - Ikke lige noget for JBH krigeren. Men +178 klasse hos mændene havde alligevel en vis interesse, da det er her jeg nogle gange har overvejet at skulle stille op. Stærkt felt, men alligevel ikke noget, der kunne skræmme mig. Endvidere havde BodyFitness Women + 163 også min opmærksomhed, da Lone Kold (ja, det er hende med ham den lille, hvad er det nu han hedder. Nåh, ja Kim Kold (han lavede for øvrigt lidt hyggepose oppe ved scenen sammen med konen i pausen - I tell you, den mand er stadigvæk GRANDE)). Nå, men har sludret en del med Lone på nettet om konkurrence-BB, så var spændende at se hende på scenen. Hun var efter min mening den, der havde den flotteste figur og den bredeste - men uheldigvis delte dommeren ikke min ekspertise. Vil skyde på de ikke mente, hun var hård nok og der var måske også noget om snakken. Men tøserne er nu altså flottest, når de har lidt former. Generelt var ALLE atleter i kanon form, så selv de små klasser var faktisk en god oplevelse. Men der er nu ikke noget som en god omgang 100 kilos pose down.
I Bodybuilding mænd -80 kg deltog flere kendte blandt andre Peter Lagerman og Erik Sanz som stod utroligt flot. Fantastisk at man kan presse så meget muskelvolumen ind i kroppen på så “små” mennesker og så stadigvæk veje under 80 kg. Det er sku ikke mindre end et mirakel.
Mændenes - 90 kg felt var også voldsomt godt, men der var desværre ingen danskere med. Mændenes - 100 kg klasse tror jeg mange havde set frem til med store forventninger da den tidligere elles så fitness-minded Lars Hyttel gik på scenen i den næststørste BB-klasse. På grund af for få deltagere havde man slået klassen sammen med + 100 kg, og så var det desværre endnu tydeligere, at Lars faldt lidt igennem i dette felt. Men det kan heller ikke være sjovt skulle stå ved siden af Robert Piotrkowicz fra Polen (Efter min mening dagens bedste) og en herre som Sune Larsen - FØJ, for et leeeee feldt. Robert væltede salen fra første færd med sine gigantiske volumen. Kæmpe ben, der mindede om dyrekøller og var så hakkede som tomat på dåse, vinger som en jumbojet og brystmusklerne fulgte flot med. Overall en velproportioneret krop som absolut tilhører verdenseliten og Ja, han vandt fortjent.
Stemningen var helt i top. Landskampe go home, der blev klappet, hujet, råbt og skreget og banket de fedeste poseringer af til det sygeste musik. Rigtigt morsomt blev det, da den hårde musik til tyskeren Steve Benthins robotposeringer gik i fisk. Han skulle komme ind på scenen et robotskridt af gange, men nåede kun fire, før cd’en stoppede. Han havde tydeligvis totalt overskud, for selv om han helt sikkert har trænet i timevis frem til sin sceneoptræden, grinede han bare og bakkede ud som en robot for at gøre det hele igen. Det endte med, at han måtte udføre sit show til en musik med en noget højere takt end planlagt - det var sejt at han kunne gennemføre og stadig blive nummer to.
Fuck, hvor var det bare fedt - det er i disse her øjeblikke, at man virkelig kan finde sin træningsdedikation og -motivation frem igen. Der er gods nok i sådan et felt til flere måneders hård træning. En atlet som Robert Piotrkowicz og Steve Benthin som bare har så meget styr på deres shit og gudekroppe - får virkeligt en op på stolene - og i øjeblikke som dette glemmer man alt om Operation X og doping og bare viser sin respekt til de toptunede atleter, der har brugt deres halve liv på at komme til at stå på den scene i den form, som de gør en smuk forårsaften i Ringsted.
Al ting falder ligesom på plads, nu husker jeg, hvorfor jeg for over 20 år siden som et lille fnug startede i denne skønne sport. Uanset hvad nogle måtte mene om disse atleter, så skal de have et stort skulderklap for den dedikation og de ufatteligt mange timer, som de har lagt i deres projekt og de mange afsavn de har måttet lide.
Vi ses til Loaded Cup 2008!
Sidst rettet af
Boye 29. apr 2007, 12:37, rettet i alt 3 gange.