The Juice skrev:Jeg er skam ikke polemisk. Jeg kan bare godt lide at høre mig selv snakke (
hvilket du vist også må siges at være skyldig i ).
Jeg er føler mig ikke drevet af nogen form for narcissisme, da jeg i mindst ligeså høj grad nyder andres intelligente eller intellektuelle indspark.
(Men hvad du personligt måtte tro og mene om mig er vel ikke relevant).
The Juice skrev:Jeg kan bare oprigtigt ikke se, hvorfor det skulle være så svært at fatte. Du har to grupper af mennesker: magthavere og deres undersåtter. Førnævnte kan godt lide magt og sidstnævnte er undertrykte og uoplyste. Spillereglerne i diktaturstater fungerer radikalt anderledes end i vores ende af verden, og når politik bliver et reelt spørgsmål om (personlig) overlevelse, bliver det tiltagende indbydende at implementere politikker, der fremmer denne. Og derfor indfører man dødsstraf alle mulige og umulige steder. Dødsstraf for homoseksualitet er for mig at se i øvrigt ikke et videre religiøst fænomen, men snarere et sociokulturelt biprodukt af et fravær af sunde moralfilosofiske principper. Nazisterne var heller ikke udpræget glade for homoseksuelle, og det var mig bekendt ikke religiøst motiveret.
Mao: jeg kan forstå, hvis du ikke kan forholde dig til det, fordi konceptet bare er for absurd at have et personligt forhold til for en liberalt orienteret vesterlænding med forkærlighed for menneskerettigheder, rule of law mv. Men ikke at fatte det - altså som en abstraktion eller en teori/ide - det synes jeg lyder skævt. Det er trods alt temmelig simpelt.
Du fortsætter med at redegøre for den politiske struktur og proces i diktaturstater, som jeg udmærket er bekendt med, og som ingen udtalelser har gået imod. Vi kunne muligvis være uenige i, om denne politiske tilstand gør, at man udøver dødsstraf for homoseksualitet, eller om den politiske tilstand muliggøre, at man gør det. Svaret er nok en blanding. Du postulerer, at dødsstraf for homoseksualitet ikke er udspringer af ortodokse religiøse følelser, men derimod fravær af sunde moralfilosofiske principper. Det er ortodokse religiøse følelser der er skyld i fraværet af sunde moralfilosofiske principper.
Jeg tror ærligt, at du blot anlægger en polemisk tilgang, da det ikke kan være så svært at forstå, at det går udover min fatteevne, at man kan finde på at dræbe og fremprovokere diskrimination og totur af sine borgere, grundet deres seksualitet. Derved ikke sagt, at jeg ikke forstår og er bekendt med baggrunden for denne tragiske tilstand.