S Å F O R S A T A N...nu genopliver jeg loggen igen!
Her en stille aften, hvor jeg egentlig burde få noget arbejde fra hånden (men var for træt), fik jeg pludselig trang til at besøge bb.dk igen. Og efter at have læst lidt rundt omkring i nogle logbøger, gik det op for mig at jeg egentlig savner at reflektere på skrift. Dét kombineret med at træningsglæden igen har indfundet sig, bliver muligvis en god kombi

Måske
Nå, men hvis der er nogen der læser med, så skylder jeg nok lige en opdatering...selvom det føles som var det for få måneder siden, så må jeg jo sande at jeg skrev sidste indlæg i 2017!
Pyha, der er sket meget på de 5 år! I 2017 gik jeg fultid som selvstændig coach og det er jeg stadig. Det har været op og ned med firmaet og der har været kæmpe omvæltninger, uddannelser, samarbejder og omstruktureringer, corona (og nu gudhjælpemig også energikrise og inflation)...but I'm still standing!
Det var nogle hårde år og det kostede rigtig meget på motivationen til træningen. Da corona kom, var det både ved lige at slå bunden ud af min forretning og samtidig var det også en kæmpe mavepuster, pga aflyste stævner (der skulle have været EM på hjemmebane og jeg havde sat næsen op efter et forsøg på verdensrekord). I august kunne jeg ikke mere - motivationen var helt død. Så jeg valgte at gå på pause fra træningen på ubestemt tid. Herefter fulgte en periode hvor jeg bl.a. løb og trænede lidt med kettlebells - men i et omfang hvor begge dele var overstået på i alt 2x20 minutter om ugen.
Jeg var lige kortvarigt igang med SL i sommeren 2021. Tror jeg nåede at træne i 2 mdr. Jeg blev grebet af en hurtig følelse af lyst til at stille op og blev desuden fristet af at der var kommet en ny vægtklasse - jeg havde smidt 4 kg (nok muskelmasse, LOL) under pausen, så tænkte at jeg da godt lige kunne prøve at smide de sidste 4 inden DM. Det gjorde jeg så...og fandt ud af at det skal jeg A L D R I G gøre igen. Not worth it! Ku ikke løfte en skid og havde det elendigt. Det falder så også lige sammen med tidspunktet hvor min mor blev indlagt med en hjerneblødning og 5 dage senere min fars død - det har nok også noget at sige i forhold til elendigheden (og at det var stramt at skulle være på diæt på dét tidspunkt).
Nå, men jeg mistede motivationen igen og stoppede med at træne. Kunne simpelthen ikke hive mig op til det. Det var heller ikke tilfredsstillende. Jeg vil jo også gerne passe godt på mig selv og med min ryghistorie, så er jeg ikke sikker på at det her ville være en god strategi i længden. Derfor tilmeldte jeg mig noget holdtræning ved en personlig træner og gik der i alt et halvt års tid - det var sådan noget cross/cirkeltrænings agtigt noget. Men i guder, hvor blev styrken da bare ved med at rasle nedad - til sidst (ca. 2 år efter min pause startede) kunne jeg ikke engang tage 5 reps på 60 kg i bænk...det var lige 40 kg der var røget på min 5RM! Det var sgu lidt deprimerende.
Så skete der dét at jeg tog med som hjælper til DM i år. Dér fandt jeg mit "WHY"! Dér til DM, hvor jeg mærkede løfternes nervøsitet op til deres løft og derefter den vilde glæde, lettelse og sejrsfølelse efter at det var overstået, dér gik det op for mig at det var dét, der gjorde det hele værd. Al smerten. Al angsten. Al nervøsiteten.
Jeg har altid døjet en del med angst omkring de tunge løft - ISÆR i squat. Dén angst har holdt mig tilbage. Jeg har simpelthen ikke kunnet få mig selv til at gøre det der skulle til for at opnå dybde - for mit vedkommende knæ mere frem og stole på at mine quads ville tage del i projektet - jeg KUNNE bare ikke få mig selv til at gøre det, det føltes sindssygt grænseoverskridende med dén bevægelse. Men i stedet har jeg sat mig tilbage og ladet min stærke bagkæde tage slæbet (med det resultat at jeg fik rigtig, rigtig mange løft underkendt på dybde). Til dét stævne fandt jeg ud af, at jeg ville være villig til at HAVE min angst, både før og under løftet - og så gøre dét der skulle til alligevel. Det var en stor åbenbaring for mig(det lyder egentligt lidt dumt på skrift - men det var rigtig stort for mig)! Jeg var villig til at VÆRE med mit pænt store ubehag - for så til gengæld at opnå PÆNT stor lettelse bagefter - og for at opleve skiftet fra den ene gigantiske følelse til den anden gigantiske følelse efterfølgende. Det gik op for mig, at for at få chancen for den store lettelse og følelse af at have sejret over vægten/mig selv bagefter var jeg NØDT til at være VILLIG til at acceptere at jeg var pisse hamrende bange, når jeg skulle ind til squatten.
Så da jeg fandt ud af det, så gik jeg i gang med at finde ud af hvordan jeg kunne gøre det så let for mig selv at få trænet som muligt. Jeg begyndte på et 9-ugers standard program fra styrke.dk (det følger jeg stadig - nu på 4. runde). Så valgte jeg at begynde at træne fortrinsvis om morgenen (bor lige overfor OBBC, så det er jo nemt at daffe derover), da jeg af tidligere erfaring ved at mit arbejde tit trækker ud om eftermiddagen og at kombien af sult og mental træthed er ræddi, ræddi skidt for min motivation til at træne. Ja og så åbnede muligheden sig for at jeg kunne få hjælp til mit udstyr i VK Kono, indtil nu har jeg jo ellers, stort set alle årene, kørt til Horsens flere gange om måneden for at få hjælp.
Og alt det her, det har virket! Vildt godt faktisk. Har stillet op til Aask open og EM master i år og det kører bare. Lige været til landsholdssamling for et par uger siden, hvor jeg endte med at lave all-time totalPR med 5 kg, uden at løfte mig selv ud i dødløft. Så det tyder rigtig godt :-)
Blev desuden Master 1 sidste år, hvilket gav mulighed for en europa- og verdensrekord her i sommers. Så er dén også hakket af
Næste mål er Vm til november. Det er i år i Viborg, så det bliver revanche for det hjemmebane-EM som Corona stjal fra mig. Det glæder jeg mig rigtig meget til...jeg vil ikke sætte forventninger op mht. tal - men blot at jeg vil have det sjovt på dagen. Så plejer jeg også at præstere bedst. Selvom jeg da ikke ville have noget imod at krydse de 600
Det blev et ret langt skriv ;-) Jeg ville egentlig bare sige hej, og fortælle at jeg var tilbage
Fedt at se at der stadig er liv i nogle af jer herinde
