Hej derude!
Ja, så gik der lige et par år og jeg synes at det er på tide at gøre status. Det har været nogle turbulente år, hvor stress har været det overordnede tema. Men det tro da også pokker med et job der var langt ud over fuld tid OG samtidig opstart af firma OG samtidig frivillige tjanser som ansvarlig for det rå landshold (hvilket var en noget større mundfuld end forventet)+ dommer OG samtidig flere forskellige uddannelser og kurser...ja og så min egen træning
.
Det var dog et bevidst valg med både det frivillige arbejde og at bruge meget tid på uddannelse og dygtiggørelse indenfor både træning og psykologi - for jeg synes nu endelig at jeg er ved at have noget solidt at byde ind med. Mit firma kører også godt, så rent faktisk kan jeg også begynde at tage mig lidt af mig selv - forhåbentlig. Jeg har dog stadig 3 frivillige jobs som ansvarlig for landsholdet/dommer/rådgiver for spiseforstyrrede, men i og med at jeg selv kan bestemme mine arbejdstider, er det også nemmere at finde tid til det hele.
Træningen har haltet en del i perioder og jeg skal være ærlig og sige at jeg har været ekstremt tæt på at stoppe med styrkeløft adskillige gange fordi jeg ikke kunne overskue at finde tid til træningen og nok fordi jeg ikke havde tiden til at nørde og analysere (og ind imellem slet ikke kunne nå at træne), mistede jjeg også lysten til at give den gas i træningslokalet. For da slet ikke at tale om lysten til at konkurrere - mit hovede kunne ikke overskue hverken mere pres eller at skulle tage til stævne og levere et middelmådigt resultat.
Men som sagt går det nu bedre på alle fronter og jeg har de seneste 4 mdr lagt en solid indsats i træningen og er i gang med et forløb med en sportscoach for at arbejde med motivationen. Jeg er pt lidt hæmmet af en skade i den ene balle, men det er ikke værre end at jeg kan træne udenom og den generer heller ikke når jeg er i dragt.
Siden sidst har jeg konkurreret i -84 kgs klassen og på trods af alt har jeg da lavet lidt fremskridt. Faktisk tror jeg, at jeg kommer op og rammer mit all time bedste resultat fra da jeg lå i +84, så på trods af utilfredsstillende træning og højt stressniveau er jeg da sluppet ret heldigt fra det.
Jeg har ændret min squat fra MEGET low bar til MEGET highbar og det virker (utroligt nok) rigtig godt - jeg lavede 205 til DM for en måned siden med super meget overskud, kun 10 kg fra min all time PR i +84.
I bænkpres er jeg begyndt at lege med en low cut katana, hvilket har været med svingende succes. Jeg har lavet 120 kg et hav af gange til træning, men irriterende nok, har jeg kun fået 110 kg med til stævne - det skal være slut nu og jeg tror at jeg er ved at have fattet hvordan jeg skal bruge den. Min all time PR i +84 er 130 kg (125 i trekamp).
I dødløften havde jeg sidste år fornemmelsen af at jeg stort set ikke havde rykket mig de sidste par år, både fordi jeg ikke havde haft overskud til at lave tunge løft til træning (nok manglende restitution) og fordi jeg var blevet holdt kunstigt nede til stævnerne for at gå efter sikre medaljer. Men efter VM sidste november (efter 1 uges total træningsfri og en 1 efterfølgende uges lalletræning) deltog jeg til divisionsfinalen, hvor det rent faktisk lykkedes mig at løfte 240 kg - DESVÆRRE mistede jeg dog mit greb lige inden lockout (fik ikke ordentlig fat på stangen fra bunden og have et længerevarende grinder-løft) og opnåede derfor ikke dommernes godkendelse. Men jeg opnåede dét at få mega meget blod på tanden igen - især fordi at jeg nu nærmer mig at det bliver realistisk, at kunne sætte en verdensrekord...det vil jeg da gerne
Næste stævne er EM om 5½ uger og jeg tror jeg når at blive ok klar. Jeg træner pt 6 gange om ugen, er mere eller mindre i vægt (morgenvægt 84,6 kg), mit udstyr passer og jeg har en del selvtillid i tanken mht. squat og bænkpres. Når det kommer til dødløften er jeg særdeles teknisk udfordret mht. lockout (styrken er der uden tvivl) og er ved at være meget frustreret over det. Der er dog håb forude, for jeg skal på trænerkursus ved den norske landstræner i næste uge og satser på at han eller nogle af de andre trænere på kurset vil kunne komme med en skarp analyse der kan gennemskue problemet...jeg har diskuteret det med min egen træner, Jørgen, og rådført mig med en del andre dygtige trænere herhjemme, men det er ikke lykkedes os at finde en løsning. Er dog stadig optimistisk og vil arbejde til min død for at få det til at virke
Damn, det er dejligt at sidde og reflektere. Jeg håber at jeg gider at fortsætte med at logge denne gang - det er i hvert fald mere realistisk at få tid til det nu, end det har været meget, meget længe.
Næste uge byder på tung udstyrssquat i morgen og så står den nok også på en del tung udstyrsløft resten af ugen på kurset, så jeg er mentalt ved at forberede mig på at blive banket godt og grundigt igennem og blive flået til småstykker af udstyret