Etrius skrev:At kalde FW for "lort" er i hvert fald et unuanceret billede af, hvordan FW reelt tager sig ud anno 2021. Der er enorm forskel på grejudvalget og -kvaliteten i de enkelte centre. Der findes centre, hvor man eksempelvis har Eleiko platforme og Eleiko stænger, skiver og håndvægte. Vel at mærke nyt Eleiko grej.
Om man så fyldte hele Fitness World op udelukkende med eleiko-udstyr, ville jeg stadig betegne det som værende grundlæggende lort.
Du, og til dels også de andre som har givet deres besyv med, tager udelukkende udgangspunkt i udstyrsudvalget. Det er en meget ensidig anskuelse af kvaliteten af et fitnesscenter. I hvert fald i min optik.
Som jeg også skrev i mit allerførste indlæg: Jeg er ikke udstyrsfascist. Det er langt fra det, der betyder mest for mig. Det er netop også derfor, min kritik primært har kredset omkring andre aspekter, såsom personale, klientel, stemning, koncept, tilgang til træning osv. Det er dét, der i virkeligheden betyder noget for mig - ikke hvilket udstyr, det pågældende træningscenter har. Når det er sagt, så synes jeg heller ikke at udstyret er imponerende. De Fitness World-centre, jeg har trænet i, har haft elendige håndvægte og utallige technogym-maskiner. Bevares, der var også plate loaded hammer strenght, men jeg vil stadig ikke betegne udstyret, som helhed, som synderligt imponerende.
Det bedste center, jeg har trænet i, var ikke et center med perfekt udstyr. Tværtimod. Det meste af udstyret var faktisk oldgammelt og slidt. Omklædningsforholdene, hvis man da overhovedet kunne kalde dem det, bestod af én bruser, og man var heldig, hvis der kom vand ud, når man drejede på hanen - og var det ikke brunt, var der jackpot.
Men det gjorde ikke spor, for centeret var ejet og drevet af folk, som gik op i træning. Som brændte for det. Folk, som ikke havde købt centeret med henblik på at tjene mange penge eller blive rige, men fordi de (vi) manglede et godt sted at træne. Man indførte bl.a. medlemsbegrænsning, for at sikre, at der ikke endte med at være for proppet i prime time. Man blev som medlem inddraget i beslutninger ift. indkøb af nyt udstyr, man blev lyttet til og taget med på råd. Når noget skulle flyttes eller laves, så hjalp man hinanden. Der var en god stemning. Folk respekterede hinanden, respekterede udstyret og ryddede op efter sig selv. Kom der nye ind, som ikke fulgte reglerne, blev de gjort opmærksomme på det med det samme - ellers var det ud af vagten.
Dét var for mig et godt træningscenter. Ikke pga. udstyret, ikke pga. prisen, men fordi det var et sted, jeg havde lyst til at komme og være. Det føltes "ægte".
Fitness World er, for mig, det stik modsatte; intetsigende, koldt og generisk. Det er som at rende rundt og træne i en fucking Jensens Bøfhus. Konceptoptimeret lort. Jamen bøffen smager jo godt? Om det så var japansk wagyu-oksekød ville jeg stadig betegne det som lort.