Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!
Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!
Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!
Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!
Vi har 66496 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er peinoin
Vores medlemmer har i alt skrevet 2049810 indlæg i 100466 emner
0 nye indlæg i dag
Uanset om man er styrkeatlet eller bodybuilding, så er det vitalt at man bliver stærkere på regelmæssig basis. For styrkeatleternes vedkommende af åbenlyse årsager. For bodybuildernes vedkommende fordi progressiv belastning spiller en meget vigtig rolle i kontinuerlig hypertrofi-stimulering. Det er ret selvindlysende, at styrkefremgang er et produkt af regelmæssig og korrekt vægttræning. Men det er ikke kun selve træningen som spiller en rolle. Ens mindset spiller en langt større rolle end mange umiddelbart tror.
Men det virker ofte som om den pointe er gået folks næse forbi. Enten går folk rundt i centret, som om de havde fået en rolle i George A. Romero’s næste zombie film, eller også har de mere travlt med at diskutere damer og mobiltelefoner, og de enkelte sæt fungerer så som pusterum i samtalen. En sådan tilgang kan umuligt være befordrende for en effektiv og stimulerende træning. Når man er i centret, så skal man være en kriger. En kriger som skal føre kamp med jernet. Det kan godt være det umiddelbart lyder latterligt, men ens tilgang til træningen, og den måde man går til jernet på, kan være forskellen på om man kører 8 gentagelser med 90 kg, eller om man kører 10 reps med 90 kg.
Hvis man er typen, som bare smider sig ned på bænken og banker reps af, når det er tid til næste sæt, uden at tænke videre over hvad det egentlig er man laver, så bør man måske overveje om der er noget man kan gøre bedre. Det er et spørgsmål om at finde frem til det, som virker bedst for en selv. Visualisering af et kraftfuldt værktøj, hvis man vil være større og stærkere.
Tag den legendariske stærkmand Jon Pal Sigmarsson. Han voksede op med de Islandske sagaer. Historier om overmenneskelig styrke og heltemod. Og det var noget han tog med sig ind i hans træning og i hans konkurrencer. Stærkmandskonkurrencer var for ham en slagmark hvor giganter kæmpede imod hinanden til den bitre ende. Sejr var den eneste mulighed. Man så ham ofte svinge et imaginært sværd imod hans modstandere, når han havde vundet en disciplin, for at illustrere hvordan han selv så det. Han kappede bogstaveligt talt legemsdele af hans modstandere ved hver disciplin sejr. Et andet eksempel på Jon Pall’s utrolige evne til at leve i en anden verden, når han var i kamp med ubevægelige objekter, var verdens stærkeste mand 1988 i Ungarn. I disciplinen ”throw for height”, vælger Jon Pall at skifte magnesium ud med Ungarsk jord, for derefter at råbe ”POWER FROM THE EARTH”. Jeg kan næsten forestille mig, hvordan Jon Pall inde i hans hoved kunne mærke jordens urkraft strømme igennem hans krop.
Jon Pal Sigmarsson i et sejrs-udbrud
Nu er der ingen der siger, at man absolut skal opføre sig som et vildt dyr, ligesom Jon Pall gjorde det. Tag styrkeløfteren, Ed Coan. Han havde en diametralt modsat fremgangsmåde, at psyke sig op på. Han foretrak en rolig fremgangsmåde, hvor han samlede fokus omkring det han skulle i gang med. Jeg ved ikke hvad han tænkte på i hans forberedelser, men man kunne forestille sig, at alt omkring ham forsvandt, og at han kun så den fyldte vægtstang. Det er ikke så vigtigt, om man har en stille og rolig tilgang til sine tungeste sæt, eller om man har en mere dyrisk tilgang. Det vigtigste er bare, at hele ens fokus er centreret omkring vægtstangen, og ikke alt muligt andet.
Personligt har jeg brugt mange forskellige visualiseringsteknikker i min egen træning. I mine tidlige træningsår var jeg stor fan af den gamle Hulk serie med Lou Ferrigno. Jeg elskede scenerne, hvor David Banner fik et vredesudbrud, som satte den velkendte metamorfose i gang, hvor hans øjne bliver grønne, og hvor han langsomt bliver til den utrolige Hulk, i form af en massiv og ond Lou Ferrigno. Jeg brugte ofte denne scene, som et værktøj i min træning. Jeg tog fat i stangen, og forestillede mig, at jeg gennemgik denne forvandling, og blev til et overmenneskeligt monster, som kunne kaste med biler. Når man har gennemgået dette scenarie i ens hoved, så føles 150 kg lige pludselig ikke så tungt længere. Og det positive ved sådan en tilgang er også, at det fjerne alle negative tanker omkring vægten. Jeg tror alle kender til det, at man står overfor en PR vægt, og begynder at forestille sig hvor tung den er, og at man misser den. Den slags negative tanker kan dræbe en hver chance for at sætte en ny PR. Man skal aldrig have respekt for vægten.
Som sagt, så skal man finde den tilgang som virker for en selv. Hvis man synes det er for corny, at stå og forestille sig, at man er den utrolige Hulk, så kan man sagtens anvende mere normale visualiseringsteknikker. Det kunne eksempelvis være, at overbevise sig selv om, at en given PR vægt, rent faktisk er en vægt man har løftet mange gange før. Det giver den fordel, at man undgår at den nye vægt intimiderer en. Man skal selvfølgelig ikke forestille sig det er en opvarmningsvægt, da en opvarmningsvægt har en helt anden tilgang end en tung vægt har. Men hvis man forsøger at sætte en 2,5 kg PR i bænkpres med 102,5 kg, så kunne man sagtens forestille sig, at det kun er 95 kg der er på stangen, og at den bare skal bankes op, som man plejer at gøre med 95 kg. Selve ideen er bare, at skærme for de negative tanker, som igen og igen siger, ”det er 2,5 kg mere end jeg nogensinde har løftet”.
Det er selvfølgelig ikke metoder man skal anvende ved hvert evigt eneste træningspas. Hvis man gør det, så brænder man ud i længden. Skal man køre 5 sæt x 5 reps med en vægt, man ved man kan gennemføre alle sæt med, så er der absolut ingen grund til at køre det helt store visualiseringscirkus. Her kan man godt klare sig med helt almindelig fokus og koncentration. Det væsentlige er bare, at man forstår, at en tur i træningscentret ikke kun kræver noget af ens fysik. Det har i allerhøjeste grad også en psykisk komponent. Hvis man tror man kan få det optimale ud af ens træning, ved at have samme mindset, som hvis man skulle jogge en tur langs stranden, så snyder man sig selv for en masse gains.
25. okt 2011, 20:51
som man ville sige på fac. (syndes godt om)