Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!
Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!
Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!
Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!
Vi har 66328 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er peinoin
Vores medlemmer har i alt skrevet 2049766 indlæg i 100452 emner
0 nye indlæg i dag
Jeg sad forleden og læste nogle debatter på et amerikansk forum, som handlede om bodybuilding og tung træning. Der var en ung gut, som kæmpede en hård kamp for at overbevise de andre i tråden om at tung træning ikke var nødvendigt, hvis man ønskede større muskler. Han gjorde opmærksom på, at det er vigtigere at mærke musklen arbejde, og få et pump. Trådens emne kunne ligeså godt have været ”a tribute to Jane Fonda”. Det som gjorde det ekstra grinagtigt, var at han på hans billede lignede en anorektisk teenager. Han kunne ikke have vejet meget mere end 70 kg. Cirka halvdelen af hans indlæg blev afsluttet med ”I am not a powerlifter, I am a bodybuilder”.
Det sørgelige er, at han på ingen måde er enestående. Det virker som, at der er en helt ny generation af unge, som bruger det at være bodybuilder som en undskyldning for ikke at træne hårdt og tungt. Jeg ved godt det er lettere, at lave lidt høj-rep leg extensions, end det er at lave en røvfuld tunge sæt i squat. Men det er på ingen måde noget man bliver stor og stærk af. I gamle dage, var der ingen som sagde ”I am not a powerlifter, I am a bodybuilder”. I 40’erne, 50’erne og 60’erne, var det normalt, at man var begge dele. Både bodybuilder og styrkeatlet. Tag en af de mest massive bodybuildere fra dengang, John Grimek. Han var ikke kun bodybuilder, han var også olympisk vægtløfter, og havde solide rødder i tung træning. Dengang var de mest massive bodybuildere også de stærkeste. Selv bodybuildere som ikke havde nogen baggrund i styrkesport, var ekstremt stærke. Bill Pearl var kendt for at køre masser af tunge sæt af 6-8 reps, og var overordentligt stærk.
Rykker man længere frem i tiden, så var det meget normalt, at bodybuildere fra Arnolds tid havde en baggrund i styrkeløft. Både Arnold og Franco Colombu deltog i styrkeløftskonkurrencer i starten af deres træningskarriere. En stor del af deres styrke- og massefundament, blev lagt med hård tung styrkeløftstræning. Og det er i princippet ikke noget som er blevet synderligt anderledes i dag, selvom tonsvis af medikamenter i dag spiller en ligeså stor rolle som træningen. De største og mest massive bodybuildere i dag, er typisk også de stærkeste. Dorian Yates var et af de første, såkaldte ”mass-monsters”, og han var ekstremt stærk. Ronnie Coleman har, ligesom Arnold og Franco, end baggrund i styrkeløft, og havde sågar på et tidspunkt en Texas rekord i dødløft.
Lad mig dog slå fast, at jeg på ingen måde siger, at aspirerende bodybuildere skal fokusere på 1RM styrke. Det er i princippet irrelevant for en bodybuilder. Jeg siger heller ikke, at bodybuildere skal anvende styrkeløftsteknik, med ekstremt opspænd i bænkpres, og low-bar powerlifting squats, som fokuserer mere på bagkæden. Man skal selvfølgelig anvende en rep-range og en teknik, som er tunet bedst muligt ind på hypertrofi. Men uanset om man vælger at køre sæt af 4-6 reps eller sæt af 8-10 reps, så er det primære, at blive stærkere indenfor denne rep-range. Det er i princippet ret simpelt. Bliver man stærkere, så bliver man også større, hvis og såfremt, at man spiser korrekt. Der skal selvfølgelig tilstrækkeligt med kalorier og protein inden borde.
Jeg vil også slå fast, at jeg på ingen måde undervurderer vigtigheden af isolationsøvelser, hvor man koncentrere sig om at mærke musklen arbejde. Det er bare ikke det som skal være i højsædet, hvis man vil opbygge en god portion grundmasse. De første mange år, bør man holde fokus på at blive stærkere i basisøvelserne. Som sagt, så er det lige meget om man bliver stærkere indenfor en rep-range der hedder 4-6 reps eller om det er indenfor en rep-range der hedder 8-10 reps. Det er i princippet fuldstændig lige meget, bare der kommer mere vægt på stangen. Jeg kan med statsgaranti love, at når man har taget sit bænkpres fra 60 kg x 8 reps til 160 kg x 8 reps, så vil man have langt mere massive bryst-, skulder- og tricepsmuskler. Igen underforstået, at ens diæt samtidig har været korrekt skruet sammen. Hvis folk gjorde det til deres primære mål, at blive stærkere i et arsenal af basisøvelser, henover en årrække, så ville man se langt flere store og stærke personer rundt omkring i centrene.
Nu startede jeg med at sige, at argumentet ”I am not a powerlifter, I am a bodybuilder”, virkede som en undskyldning for ikke at træne hårdt og tungt. Hvis det vitterligt er tilfældet, så er der reelt tale om en form for selvbedrag. Man bilder sig ind, at de eneste som har behov for rigtig tung træning og store hårde basisøvelser, kun er folk som er interesseret i styrke. Det kan selvfølgelig også skyldes manglende information. Der findes jo et hav af videoer på youtube, med store massive bodybuildere, som brænder den af på isolationsøvelser og høje reps. Man får ikke at vide, at deres grundmasse og styrke er opbygget på hård og tung træning. Uanset om forklaringen er den ene eller den anden, så burde denne apropos kunne skubbe Jane Fonda tilhængerne i den rigtige retning. For det at blive stærkere, er mindst ligeså vigtigt for en bodybuilder.
16. jan 2012, 19:30