01-jeller skrev:Om end du har ventet utålmodigt har du fået serveret indholdet gratis, hvorfor det er meget dårlig stil, at brokke sig over den tid det har taget at producere det såfremt du er en voksen mand. Det ville du derimod være berettiget til hvis du betalte for informationerne. Du kan dog passende debattere kvaliteten af indholdet hvilket også er formålet med indlægget.
Skal jeg partout bifalde al indhold på nettet
alene fordi det er gratis? Hvoherrebevares, sikke en tåbelig holdning. Særligt taget i betragtning af hvor meget indholdsløst affald der findes af gratis indhold på nettet. Ikke at dette indhold nødvendigvis falder ind under den kategori, men at man skal afholde sig fra at kritisere indhold blot fordi det er gratis at tilgå, er det rene nonsens.
Når man frivilligt lægger indhold tilgængeligt på nettet, gratis såvel som betalt, er det naturligvis helt i orden, og fuld forståeligt, at dette også kan, og vil, blive udsat for kritik. Det er helt legitimt. Du kan være uenig i min kritik, men jeg fastholder den nu engang. Jeg finder det intetsigende at læse om hvad en given person synes er gode eller dårlige øvelser, eller hvordan vedkommende tror fremtidens træningsredskaber ser ud. Måske det ville være interessant hvis det havde et personligt strejf. Lidt kant. Hvis forfatteren turde afsløre lidt om sig selv. Alternativt bliver det som at sidde og læse en juridisk tekst eller i et leksikon. Gabende kedeligt.