Og for så lige at modsige mig selv lidt:
Noget som aldrig nogensinde vil blive spillet på nogen radiokanal i Danmark, men som jeg har lyttet så meget til i de sidste måneder af 2021 at jeg efterfølgende havde svært ved at lytte til noget som helst andet igen, fordi det var så pisse godt, er Iron Maidens nyeste album Senjutsu. De her gamle mænd har skrevet musik siden slut 70'erne, men her +40 år senere udgiver de så et mesterværk, som ikke indeholder én eneste dårlig sang. Det er et svært tilgængeligt album, som kræver mindst 4 gennemlytninger før man begynder at sætte pris på det, og allerede her er 95 % af alle tabt, da de færreste nu til dags gider investere så meget i et skide album. Der ligger dog 8 sange fra det album i top 10 over de sange jeg har hørt mest i 2021 på trods af at det først udkom 3. sep 21.

Efter første gennemlytning var jeg ikke imponeret af dette nummer, men efter 3., 4. og 5. gennemlytning. Jesus fuck, det var godt. Det er blevet mit yndlingsnummer fra albummet og det bedste nummer jeg har hørt i flere år. Jeg nærer ingen illusioner om at nogen her gider lytte til hele nummeret, som varer fucking 12 min 39 sek, og hvis bandet og genren intet siger en, kan man lige så godt droppe det helt. Men nummeret er et eksempel på, at det som ved første gennemlytning fænger meget og er et instant hit, ofte mister sin magi hurtigt, og bliver enerverende , mens de numre man skal høre flere gange før fænger, som regel også er dem, der holder niveauet over tid. Det har jeg i hvert fald ofte oplevet.

Mussetrussen skrev:Jeg ved ikke

Korrekt, det gør du ikke.
Der er ingen der siger at mainstream musik ikke også var fucking shit dengang. Det er jo ikke som om at folk pludselig er blevet skvadderhoveder, der elsker lortemusik. Musik er big business, og der er flere penge i at bringe "musik" til det segment. Det er så, over årtier, lykkes, ligesom ALT andet optimeres og trackes.
Forskellen fra dengang og så til nu er bare, at man har fuldstændigt dissekeret og hacket simple menneskers forhold til musik, og perfektioneret algoritmerne der spytter det ene stykke lort ud efter det andet, alt sammen efter de matematiske, tekniske forskrifter.

Man har med andre ord sat formel på simple menneskers simple fornøjelser, og resten af samfundet holdes så slave.

Det er i det store hele ikke engang til diskussion.

Fra 2 minutter inde:

Hvis man har den opfattelse at dagens musik ikke holder op mod musikken fra "gamle" dage, så er det fordi, man kigger de forkerte steder.

SandyFrink skrev:

Mussetrussen skrev:Jeg ved ikke

Korrekt, det gør du ikke.
Der er ingen der siger at mainstream musik ikke også var fucking shit dengang. Det er jo ikke som om at folk pludselig er blevet skvadderhoveder, der elsker lortemusik. Musik er big business, og der er flere penge i at bringe "musik" til det segment. Det er så, over årtier, lykkes, ligesom ALT andet optimeres og trackes.
Forskellen fra dengang og så til nu er bare, at man har fuldstændigt dissekeret og hacket simple menneskers forhold til musik, og perfektioneret algoritmerne der spytter det ene stykke lort ud efter det andet, alt sammen efter de matematiske, tekniske forskrifter.

Man har med andre ord sat formel på simple menneskers simple fornøjelser, og resten af samfundet holdes så slave.

Det er i det store hele ikke engang til diskussion.

Fra 2 minutter inde:

Det lyder som det samme som Jonathan Taplin er inde på i bogen Move fast and break things, bare ift. film. I bogen basher han moderne film, især alle de superheltefilm det er gået helt amok med de senere år. Han skriver at de sprøjter dem ud som lind afføring, fordi nogle af de første blev storsællerter, og når man så analyserede markedet så man at superhelteuniverset solgte rigtigt godt, hvorfor man lavede flere superheltefilm i samme stil. Der kom så flere og flere, og nye analyser viste at folk så mange superheltefilm, fordi der var rigtigt mange af dem, og så fortæller algoritmerne at der skal produceres mere lort af samme kaliber. Dermed ender vi i et loop, hvor folk ser lort fordi der bliver serveret lort, og der bliver så produceret mere lort fordi data viser at folk ser meget lort, fordi markedet er fyldt med lort og lort er blevet den nye standard.


Men som martinkjr skriver, så behøver man jo ikke dvæle ved hitlistemusik, hvis man synes det er tiltagende idiotisk, ligesom man bare kan skippe superheltefilmene og serierne, hvis man ikke gider deres kalkulerede merchandise film. Der er masser af musikere som laver fantastisk musik også i dag. Iron Maiden, Father John Misty, Jason Isbell, Colter Wall, Nick Cave, The Dead South og Serj Tankian er nogle af mine egne favoritter, som ikke følger den formel han snakker om i videoen.

De moderne superheltefilm er noget af det bedste, der er sket for børn og teenagere. Det er sjovt, hvordan de i stor stil bliver kritiseret af de her voksne mænd, der for helvede ikke er målgruppen. At følge Marvel univers er noget af det bedste for en dreng mellem 8 og 16. Så sent som i går så jeg Avengers: Infinity War sammen med min dreng på 9(!) år. Han elsker det, og nu mens jeg skriver det her, leger han med Marvels actionfigurer. Jeg synes selv, at fimen er dybt overvurderet, men rating skal ses i lyset af det er en... børnfilm. Toy Story og Shrek har også fantastiske anmeldelser. Og angående at superheltefilm bliver skudt af i den grad de gør, jamen vorherre bevares, efterspørgsel dikterer udbuddet, det er da alt for dårligt hvaaa :O Gud, hvor er det dog forfærdeligt, at folk får det de gerne vil haaaave. Hvad er det for en dum moderne verden. Her er det vist passende at skrive: Haters gonna hate. Jeg synes at superheltefilm er noget af den sejeste underholdning for børn.

Og for nu at vende tilbage til tråden, så er den seneste sang ikke mig. Det er sikkert skide godt, men jeg har aldrig lært at værdsætte den slags musik. For at fortsætte superhelt temaet vælger jeg Danny Elfmans score til den første Batman actionfilm fra 1989. Jeg kan stadig finde på at sætte den på til træning.

Pitbull, jeg tror rigtigt mange vil være uenige med dig i at superheltefilm er børnefilm. Jeg tror faktisk horderne af voksne mænd, som vil forsvare at superheltefilm er lavet mere til voksne end til børn er større end horderne af voksne mænd, som kritiserer dem.
Her er bare nogle få eksempler, og masser af argumenter for hvorfor Marvels univers er mindst lige så meget skabt til voksne nørde fans som til børn:
https://www.quora.com/Why-are-so-many-a ... o-children

Og fred være med det. Måske de mange indtægter fra superheltefilm giver studierne penge til at lave andre bedre og mindre film.

De Batman temaer og motifs er jo god damn ikoniske. Jeg bliver kastet direkte tilbage til min barndom og første jeg så den film.

OFF topic:
Jeg troede det var common knowledge at al musik bliver mere og mere ensartet? Jeg bliver helt kåd når jeg hører en fed lilletromme eller lækker baslyd i mixet, men det er fandeme sjældent i nyere musik.
Keep it simple, keep it safe.
Mvh.
Universal music group.

ON topic:

Jeg har genfundet min kærlighed for Glen Cambell. Everyone should.

Hvis der er sammenhæng mellem musiksmag og intelligens, er det et under jeg ikke er tilknyttet Statens Åndssvageforsorg.

Jeg har en ret bred musiksmag. Jeg hører alt fra heavy metal, rock og rap til elektronisk musik og klassisk. Det afhænger helt af hvad jeg foretager mig.

Når jeg træner lytter jeg typisk til heavy metal, såsom Disturbed, Slipknot, Linkin Park, Three Days Grace, 12 Stones, Breaking Benjamin, Korn osv. eller elektronisk musik fra fx TrapNation, Suicide Sheep eller Xkito.
Når jeg arbejder eller læser hører jeg typisk chillstep eller klassisk musik.

Endelig har jeg en sær svaghed for OST'er. Særligt fra computerspil.

Det eneste jeg reelt ikke hører, er mainstream popmusik a lá det der spilles på P3, The Voice o. lign. og jeg er helt enig i at nymodens musik med autotune og et monotomt beat er forfærdeligt. I mange af de nye, populære popsange synger de jo slet ikke. De taler bare med forvrænget stemme, mens der kører et beat i baggrund.

Ikke det bedste af Stromaes numre.



Holder stadig.

We chased our pleasures here
Dug our treasures there
But can you still recall
The time we cried
Break on through to the other side
Break on through to the other side

Ceneeh skrev:Holder stadig.

Jeg spillede sangen på mit anlæg for at give det en fair bedømmelse. Det afslørede et irriterende mix. Vokalen er holdt fint i midten af lydbilledet, men alt andet er kastet ud til højre og venstre. Beatles har det gjort det samme et par gange. Not my cop of tea.

The Doors siger mig absolut intet, men deres ånd mærkes i rigtig meget musik jeg ellers holder af. Generelt svært at bedømme den slags musik, da man skal være en idiot for ikke at anerkende deres indflydelse igennem tiden.

Jeg har været ret pjattet med denne sang i dag. Faktisk er Stankonia en fantastisk plade. Masser af guf.

Legitime synspunkter

Gode minder til dengang MTV, Boogielisten og The Voice var noget! Jeg kendte ikke til nummeret før din præsentation. Jeg holder selv mest af >Roses<, som stadig holder 100%. Dengang musikvideoer stadig var en ting.



Da jeg gik på højskole, var vi et par drenge fra skolen, der havde meldt os ind i det lokale center på øen. Centeret var døgnåbnet og spillede bras. Inden du angriber mig, kan jeg fortælle, at 85% af alle dernede lyttede til egen musik, hvortil jeg ofte spurgte tilfældige personer, såvel som centerlederen, for hvis skyld musikken blev spillet. Crossfitrummet, hvortil man kunne lukke døren, var dog undtaget denne larm. Her kunne man bruge subwooferen inden for rimelighedens grænser, men sent på aftenen, hvor centerlederen var gået hjem, og den øvrige del af hr. og fru. Danmark havde indtaget sofaen derhjemme, var anderledes. Jeg havde mange sene træninger i det rum med min bedste ven, hvor vi blandt andet lyttede til Roses på repeat.

Der var i øvrigt en PS2 i centeret, der kvit og frit kunne benyttes ved receptionen. Vi jokede tit om at holde LAN dernede, men længere ophold i omgivelser med den slags radio havde nok resulteret i en sindstilstand, der kunne retfærdiggøre et møde med akutmodtagelsen, hvortil jeg ville kapitulere og give samtykke til afkald på rettigheder, hvis personalet blot kunne garantere fred og ro på stuen.

Havde Roses på min MP3-afspiller (ikke en iPod) tilbage i 2003. Det må have været 6. klasse. Good times.



Synes der manglede lidt Steely Dan i den her tråd.

Fatboy skrev:Synes der manglede lidt Steely Dan i den her tråd.

10/10 - alene for beatet. Bernard Purdie var så fucking vild.

Ved besøg hos min farfar, hændte det, han åbnede op for sit kammerværelse, der blandt andet gemte på gamle regnskaber (også fra krigstiden, min oldefar havde købmandsbutik), alverdens bøger, tegneserie- og frimærkesamlinger, gamle avisudklip og ikke mindst ... kasettebånd. Ud over de mange gamle kasettebånd, der bød på meget musik, jeg indtil da aldrig havde stiftet bekendtskab med, gemte der sig også en gammel Phillips CD-afspiller fra midten af 80'erne. Hvad jeg oplevede, der blev afspillet var blandt andet: Miles Davis, The Beach Boys og The Shadows. Selv var jeg mest glad for The Shadows' >Apache<, jeg altid bad om genhør på. Min farfar var selv omrejsende sælger af musikinstrumenter her til lands, og han servicerede mange af de prominente danske kunstnere op gennem tiden. Jeg erindrer ikke dette specifikke nummer, men det er ganske ok.

Havde selv en 80'er træning med min far i dag. Et hurtigt blik på diverse 80'er playlister, afslørede (ikke overraskende), at helt casual og mainstream musik blot var længder bedre dengang, sammenlignet med, hvad der pryder "HIT???"lister og overflødige hjernefunktionsnedsættende og livsenergissugende støjkanaler nu.

Ja, det meste af det som radiokanaler vælger at spille i dag er metervare elektromuzak.

Uforlignelige Billy Joel lavede et cover af den i sin tid, og gav sangen sit eget præg med en anden upbeat energi: