Bulletproof Athlete skrev:iRoN_wArrioR93 skrev:Bulletproof Athlete skrev:Der var ingen betegnelse for det dengang, men i starten af tyverne og et halvt årti frem, spiste jeg stort set kun kød.
Jeg var lige begyndt at styrke træne og havde ingen forstand på kost, men protein - det var vigtigt fik jeg at vide og det fik man igennem kød. Om jeg gjorde mig nogle tanker omkring fedt og kulhydrat er mig uklart, men kød var stort set det eneste jeg spiste. Jeg arbejdede for en slagter, som gav mig en god pris på kød og det koblet med at jeg lige var flyttet hjemmefra og ude af stand til at lave mad - så stod den på kød for det var nemt.
I dag har jeg flere gange været tæt på at blive tildelt førtidspenson grundet så voldsom ibs at jeg fra tid til anden har overvejet hvordan en håndgranat mon smager. Det startede midt i tyverne, altså godt efter 5 år som carnivore. Et tilfælde som samtlige special klinikker og læger i både ind og udland er enige i ikke er et tilfælde. Det er de fordi de er velvidende om at kød øger chancen for inflammation i tarmen. Den eneste lindring jeg har fundet er at droppe kød fuldstændigt og effektivt blive veganer. Ikke af eget valg vel og mærke! I dag har affundet mig med situationen, men der er ingen tvivl om at køddet, ihvertfald i mit tilfælde, er katalysatoren for at jeg sidder med et tarmsystem der til dagligt prøver at tage livet af mig.
Som jeg husker det var der ingen tegn på irritation eller dårligdom. Jeg havde det velsagtens fint. Træningen kørte godt og jeg husker at jeg på tidspunktet satte flere personlige rekorder, som jeg aldrig har kunnet følge op på sidenhen. Jeg var tungere, større, hurtigere og stærkere i den periode end på noget andet tidspunkt i mit liv, før eller efter. Det er dog et tradeoff jeg glædeligt ville sige nej tak til, hvis jeg fik chancen for at gøre det om.
Det er vel som rygning - alle har en mening, som ofte er meget individuel, men spørgere man eksperterne inden for lunge kræft er der nok rimelig meget konsensus. Samme kan siges om kød og ibs, hvis man altså gider lytte til hvad ibs eksperterne har at sige.
Først og fremmest er jeg ked af at høre om din situation. Dernæst har jeg en del spørgsmål til hvordan du spiste. Hvor meget kød fik du om dagen, vil du skyde på? Hvilken slags kød, gris eller ko? Økologisk eller konventionel? Spiste du organer ved siden af? Hvor meget fedt fik du? Jeg spørger fordi at svarene meget vel kan være afgørende for hvorvidt det egentligt var kødspisningen der gav dig de problemer eller noget andet. Jeg vil btw ikke sige at rygning er det mindste kontroversielt, hverken anekdotisk eller litteraturen. Der er, så vidt jeg ved, heller ingen solid litteratur der peger på at kød skulle være inflammatorisk for tarmene eller inducere IBS. Tværtimod er der mange der begynder på carnivore diæten for at løse deres IBS problemer, med succes til følge. Igen, så er der naturligvis variation i hvordan individer responderer, og hertil vil jeg sige at du givetvis udgør et særtilfælde såfremt det faktisk var kødet som udgjorde problemet.
Det var primært kylling bryst, kalkun og oksekød, hvor størstedelen nok har været kylling efterfuldt oksekød. Jeg ved ikke om det har været økologisk, det var ikke noget jeg spurgte ind til, men det tror jeg ikke. Det havde sikkert kostet en del mere i så fald.
Det primære fedt indtag kom igennem oksekødet og så nødder, som jeg også fik en del af. Nødder har jeg dog ingen issues med idag, kun kød. Jeg har selv læst om flere der angiveligt skulle have fået forbedret deres ibs ved at gå på kød kur og jeg har da også selv overvejet det. Kommer dog nok ikke til at ske
Jeg sad lige og søgte på hvor basiskt/surt kakaopulver er, raw versionen, og fandt dette link, du måske kan bruge (jeg ved ikke om det er pop el. fake el. brugbart, og står ikke inde for det på nogen måde, ej heller aktualiteten i relevansen af det for dig el. andre:
https://www.alt.dk/sundhed/syre-basekost-test