Etrius skrev:SandyFrink skrev:Jeg ville lave en podcast om parasitisme hvis ikke emnet var så røvsygt og frygteligt.
Røvsygt? Det er spændende. Jeg fik engang lejlighed til at følge et fem ugers laboratoriekursus i parasitologi på Institut für Medizinische Mikrobiologie i Rostock. De er så fandens vederstyggelige, men interessante, de kære parasitter. Og man får et helt andet forhold til kød og ens indtag af samme... Jeg husker engang en medstuderende, som var vågnet op natten, fordi en nematode/rundorm var kommet på afveje og var kravlet ud af vedkommendes ene øjenhule... Nå, det var lidt af et sidespor...
Det er vanvittigt spændende. Vi taler om en krig ligeså gammel som arternes og menneskets oprindelse, kamp og konkurrence mellem livsformer. Mennesket mod parasit. Verdenshistorien er formet af den, nutiden formes af den. De fleste har ikke skænket det en tanke før corona, men jeg husker ved julebordet den 25. december at samtaleemnet var at nu måtte der snart komme en virus der vendte op og ned på verdenshistorien (...)
Det er også røvsygt. Fordi det er og bliver et studie udi desolationer. Vi taler jo om usigelig lidelse og tragedie uden skyggen af retfærdighed, af mikroskopisk oprindelse. Længe var det en kamp mod spøgelser, måske nærmest indtil Pasteur og Koch. No wonder mange overgav sig til diverse grene af fatalisme og determinisme.
Det er også røvsygt derved at mange menneskers forudsigeligt smittefremmende adfærd tydeliggør at mange ikke eksercerer mere fri vilje end koen på marken gør når den står og siger "muh".
Lad os blot være enige om at sygdomslære og virologi ikke er feelgood happy kind of stuff.