Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 61359 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er montydk

Vores medlemmer har i alt skrevet 2047445 indlæg i 98669 emner

6 nye indlæg i dag


Online
I alt: 386
Medlemmer: 6
Skjulte: 0
Gæster: 380

Følg bodybuilding.dk på

En bænkpressers bekendelser

Udskriv emne


Opret en logbog og lad andre følge din træning

Tilbage til Logbog





Min onkel holdt ikke længe. Få dage på hospice i naturskønne omgivelser. Han sagde intet den sidste uges tid, men jeg husker stadig at han i søvnen åbnede sit ene øje og kiggede på mig i et kort øjeblik, for dernæst at vende tilbage til søvnen. Han åbnede sit øje, da jeg talte med hans kone om, at de jo havde haft et langt og lykkeligt liv, og at de modsat mange andre - rent faktisk havde prioriteret frihed i form af talrige perioder med orlov. Det var som om, at han stadig var tilstede oppe i hovedet. Måske bevarer vi en relativ klarhed i hovedet til det sidste, hvor vi stadig forstår. Jeg kom ikke til begravelsen, da jeg var bundet af en kontrakt - og eftersom at begravelsen ikke lå i arbejdstiden - men i stedet i den periode på 11½ time mellem hver vagt, havde det krævet, at jeg havde taget 44 timer uden søvn, hvilket ikke var forsvarligt, specielt ikke med tanke på at føre et køretøj i den periode. Jeg tænkte ellers meget over mit valg - og tøvede egentlig til det sidste, men hensynet til andres sikkerhed samt mit eget velbefindende endte dog med at vinde. Jeg tænkte ellers meget over, hvad meningen med tilværelsen egentlig er, hvis vi ikke kan ære de døde. Jeg har før hørt folk, der ikke havde TID til at komme til begravelser, hvilket tiden vel egentlig burde være til.

Til begravelsen blev det nummer spillet. Min onkel spillede i band som ung, hvor de blandt andet spillede dette på repeat.



Jeg forsøder min tilværelse med gamle radioudsendelser på DR BONANZA og ved at læse bøger om helte, der er købt i genbrug. Jeg har brug for helte i min bevidsthed, og nej, man behøver ikke ty til fantasy- og superheltegenre for at finde dem. Der er massere af helte i den virkelige verden. Stærkt inspireret af dele af Alexander den Stores hær, der gik fra Makedonien til Indien, har jeg spekuleret i at gå den franske camino på 20 dage, hvilket vil betyde et gennemsnit på 40 km. dagligt.
Lev i dag, så du kan dø i morgen. Lad dit hjerte slå for mere end en. Den som skænker livet sine drømme, skal forlade jorden rig og ren.
Brugeravatar
 
Reputation point: 220
 
Indlæg: 2949
Tilmeldt: 30. aug 2011, 19:15
Geografisk sted: Primært kælderen + AK Nordland
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 150.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Jeg konfronteres flere gange ugentligt med den stigende inflation. Folk, der beklager sig over, at pengene ikke slår til. Jeg er endnu ikke selv stødt på inflationen i nævneværdig grad, men har også altid gjort en dyd ud af at købe større partier af specielt dagligdagsvarer på tilbud. På trods af en generel tendens til prisstigninger all over the line, har økologiske æg nu ugentligt, konsekvent været på tilbud i maaaange uger. Jeg havde ellers vænnet mig til at skulle veje mine værdier, når jeg ugentligt skulle konfronteres valget om 30 skrabeæg for 30 kr. eller 10 økologiske for 28 kr.

At priserne på brændstof i øvrigt er steget til vejrs, kan blot vække min sympati for nogle af dem, der er hårdest ramt som følge af dette i kombination til andre ting påvirket af andre omstændigheder, men det er ikke blot negativt, i hvert fald ikke her til lands. Jeg har altid fundet det beskæmmende, at være vidne til det diesel- og benzinsmisbrug, der har fundet sted så længe jeg erindrer. Hvor mange, der ikke blot benytter et motordrevent køretøj af hensyn til sygelig magelighed. Oftest er min opfattelse, at det er folk med alting inden for gå- og cykelafstand, der er styret af dette. Folk, der kører i bil til træning for at gå på løbebånd, folk, der kører 5 minutter i bil for at handle en håndfuld varer, folk, der bliver hentet og leveret i alle mulige henseender, som var de hjælpeløse og uden besiddelse for nogen form for førlighed. Det er SYGT. Til sidst vil fortovene blot være forbeholdt personer med solbriller og blindstok, kommunearbejdere (hvis de endnu ikke er sparet væk) med løvblæser eller affaldstang, og de hundeejere, der endnu ikke er gået over til at lufte hunden i mens bilen ruller i 1. gear, og stadig fastholder at en hund ikke blot kan luftes ved at blive lukket ud i den 28 kvadratmetre store have, der hovedsageligt er belagt med 2. sorteringsfliser og hundens egne ekskrementer. Hvis hundeejerne og andre forbipasserende så ellers bidrager med at tilsvine fortovet med alskens tænkelige efterladenskaber, kan det jo være, at kommunearbejderen får lov at beholde sit arbejde, for hvis de ikke gjorde det, havde han næppe andet at lave. Det er egentlig grotesk at tænke på, at magelighed holder så mange hjul i gang i samfundet, men det er et enormt skriv.

Jeg ved ikke om magelighed generelt bare er en folkesygdom, der opstår i forbindelse med høj(ere) levestandard. Hvad min seneste udenlandstur blandt andet lærte mig i forbindelse med, at jeg oftest besøgte et nyt hotel dagligt, så var det at tage gæsternes vurdering af hotellets beliggenhed med et gran salt; det samme når jeg kiggede på rutevejledninger fra tog- eller busstation og frem til enten hoteller eller turistattraktioner. "I would not consider this hotel to be central at all" "Daily taxi service is necessary", "Central???????? what a joke!" Det var som at det var aldeles UTÆNKELIGT, URIMELIGT og PINSOMT at skulle gå 1-4 km. og folk, der havde boet 1,2 km. fra byens absolutte centrum havde været nødsaget til at tage en taxa mm... Vi er jo ikke skabt til at bevæge os og yde nogen som helst indsats for at komme fra A til B. Man skal generelt være meget kritisk når man hører andres bedømmelser og råd, om end jeg begræder at det i så overvejende grad er nødvendigt. Man kan opleve, at man i virkeligheden skal gå til højre, når de siger venstre.
Lev i dag, så du kan dø i morgen. Lad dit hjerte slå for mere end en. Den som skænker livet sine drømme, skal forlade jorden rig og ren.
Brugeravatar
 
Reputation point: 220
 
Indlæg: 2949
Tilmeldt: 30. aug 2011, 19:15
Geografisk sted: Primært kælderen + AK Nordland
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 150.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan





Werner Herzog. Den største dokumentarist, der her dokumenterer et utroligt interessant fænomen. Jeg havde hørt om elefanter, der trak sig fra flokken i forbindelse med sygdom og udsigten til snarlig død. Dette er dog yderst tankevækkende, og man får lyst til at gribe ind, selvom det forklares, at pingvinen blot vil genoptage sin dagsorden. Som barn kom lysten til at gribe ind i naturen, og det undrede mig, at fotografer og guider i parker ikke intervenerede med skarpladte våben i forbindelse med de grusomme ting, der kunne finde sted; eksempelvis brutal nedslagtning af andre artsfæller, eller timelangt drama, hvor 5 løver arbejder på at gøre en bøffel træt nok til at den giver efter og dør. Forfærdeligt. Det er dog ... naturen. Tænk sig at filme det.

Bænk
14x100
9x106
7x111

Intet til fail, men presset anyways. Solide pauser på samtlige reps og en god excentrisk.

Dybe pushups: langsom excentrisk
12
12

Supersættet m.

Wide grip pushups
12
12

Front raises
20x5
20x5
20x5
20x5
Lev i dag, så du kan dø i morgen. Lad dit hjerte slå for mere end en. Den som skænker livet sine drømme, skal forlade jorden rig og ren.
Brugeravatar
 
Reputation point: 220
 
Indlæg: 2949
Tilmeldt: 30. aug 2011, 19:15
Geografisk sted: Primært kælderen + AK Nordland
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 150.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan





Slemt undervurderet film, der fortjener mere hype. Går med overvejelser om at blive samurai. Først hos en mester, for senere at blive herreløs (ronin). Længden på mit hår tillader også snart en af de ikoniske frisurer.
Lev i dag, så du kan dø i morgen. Lad dit hjerte slå for mere end en. Den som skænker livet sine drømme, skal forlade jorden rig og ren.
Brugeravatar
 
Reputation point: 220
 
Indlæg: 2949
Tilmeldt: 30. aug 2011, 19:15
Geografisk sted: Primært kælderen + AK Nordland
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 150.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



3 dage i hovedstaden. Søndag startede turbulent ud, da jeg efter blot 4 timers søvn begav mig ud på 3.5 times rejse. Undervejs havde jeg fornemmet, at der var noget galt, da min veninde ikke havde været aktiv længe, og ikke gav lyd fra sig, så jeg endte med at gå rundt i 2 timer i København og ræsonnere over, hvad fanden jeg så skulle; dog relativt upåvirket af situationen, da der ikke var nogen grund til at lade sig følelsesmæssigt påvirke for meget af noget jeg ikke kunne kontrollere. Jeg fik i stedet etableret kontakt til en kvinde jeg gik i klasse med på gymnasiet, og på trods af det var meget spontant, fik jeg lov at overnatte. Tasken var jo fyldt med okseculotte og andre kolonialvarer, så byttepengene fejlede ikke noget. Det blev til en længere snak om de 3 turbulente år i gymnasiet; år jeg stadig ser tilbage på med stor undren og en snært af misfornøjelse, for der er mere end rigeligt at grave i - rent guf for personer med hang til dybdegående analyser, heriblandt mig selv. Tidligt morgenen efter vågnede jeg ved fuglesang, og måtte acceptere, at jeg var gået fra at gå i seng kl. 08:00 til at stå op kl. 7; noget af en turbulent og modbydelig, umiddelbar omvæltning. Derfra gik turen fra Frederiksberg til Hellerup, hvor jeg fik trænet. Bagefter gennemgik jeg en 2 timer lang nedskydning af min person, hvilket var en interessant oplevelse, der fremtvang en blottelse af nogle personlige erkendelser jeg længe har stået ved, men naturligvis også et dybere indblik i et andet dybt reflekterende og åndeligt menneskes sind. Der var ikke meget selvbenægtelse, om end det ikke var alle detaljer vi var enige om, og sådan vil det altid være. Det kan være interessant at høre andres udlægninger og analyser, for man kan opleve ting på skræmmende forskellig vis, hvilket kan være en øjenåbner for begge. Vigtigst af alt er at man bevarer fatningen, ikke bliver for personlig og bruger de ting personen tidligere har betroet en, som et slags modvåben. Det er virkelig ulækkert, om end meget udbredt, dog oftest ikke i de relationer jeg bevæger mig i; og skulle det ske, er det blot en varsel om, hvad personen i bund og grund består af. Netop denne del synes særlig vanskelig at ændre på. Efter forsoning var det tid til et collagen-boost i form af hjemmelavet osso buco, og dertil coldshower + powernap.

DB incline presses
12x30
8x38
6x42
8x38
6x38
8x38

DB decline presses
15x26
15x26
10x26
10x26

DB high incline flies
20x12
22x12
20x12
20x12

- SLOOowwwww

EWQEWQJEqdsannd21#"!# J"!#O!EKLD

Front y-raises
12x6
12x6
12x6
12x6
12x6
12x6


Triceps pushdowns med reb
20x12.5
15x12.5
15x12.5
15x12.5
15x12.5

5 uger tilbage med natarbejde. Når jeg er på arbejde, er jeg ved første, andet og tredje øjekast den person, der er mest frisk, og folk undrer sig over når de har røde øjne kl. 5, at jeg stadig kører på. Jeg forsikrer dem dog om, at jeg er den person, der er allermest træt og udkørt, når der er er "weekend", hvor min øjenfarve skifter fra grøn/brun til rød. Jeg finder reelt ikke mig selv før jeg skal på arbejde igen, der helt klart haft en negativ hormonpåvirkning, der afspejler sig på flere måder i min tilværelse.
Lev i dag, så du kan dø i morgen. Lad dit hjerte slå for mere end en. Den som skænker livet sine drømme, skal forlade jorden rig og ren.
Brugeravatar
 
Reputation point: 220
 
Indlæg: 2949
Tilmeldt: 30. aug 2011, 19:15
Geografisk sted: Primært kælderen + AK Nordland
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 150.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



I LOVE THE COUNTRY BUT I CAN'T STAND THE SCENE

Jeg er blevet ramt af en ondartet og invasiv fobi. Efter at have spist mellem 6-10 æg dagligt siden september 19, tåler jeg ikke mere. Jeg kan ikke længere indtage æg isoleret set uden at det foregår i en boksering mod sig selv, hvor brækreflekserne lader til at have have overhånden, så nu er jeg nede på 2 æg dagligt, der blot tilberedes oven i grøntsager/gryderetter. Tsk.

GOD PÅSKE forhelvede. Gennemlev den, som var det den første og sidste.
Lev i dag, så du kan dø i morgen. Lad dit hjerte slå for mere end en. Den som skænker livet sine drømme, skal forlade jorden rig og ren.
Brugeravatar
 
Reputation point: 220
 
Indlæg: 2949
Tilmeldt: 30. aug 2011, 19:15
Geografisk sted: Primært kælderen + AK Nordland
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 150.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Det er ca. 111 år siden, at en gren af min familie udvandrede fra Zhitomir (storby i nutidens Ukraine) til blandt andet Danmark. Jeg har været i gang med at undersøge muligheden for at finde frem til andre fra slægten, men er primært fundet frem til personer fra USA. Der har været nogle justeringer af efternavnet, der dog har gjort det mere besværligt - men med lidt held og tilpasninger på kyrillisk, kan det måske lykkes at finde frem til efterkommere, der stadig befinder sig i Ukraine.

Stik mod vanlig praksis, lyttede jeg til P1 i går, der havde en udsendelse om Ukraines præsident, der rørte mig. Specielt hans tale til den russiske befolkning, hvori han stillede spørgsmålstegn ved de russiske anklager om, at der angiveligt skulle være igangsat et "nazistisk" folkedrab mod etniske russere. Hans kommentar var noget ala: "Hvorfor skulle vi slå vores brødre ihjel?", hvortil han appellerede til den fælles historie og kultur. Det er jo komplet sindssygt, hvad der foregår i Ukraine. På arbejde overhørte jeg en konspiratorisk samtale, der omhandlede en større sammensværgelse med illuminati, det faktum at Zelenskyy er jøde og hans legitimering af drab på civile i Gaza; så hvad så hvis nogle ukrainere skal lade livet? Det sker hver dag dér. Det var i de sene nattetimer, og jeg troede næsten ikke egne ører. Jeg fik helt ondt i hovedet, og kunne blot ryste på hovedet og skynde mig at springe overbord med eneste redningsvest i eneste redningsbåd, for jeg tvivlede for meget på at det var forsøget værd at bestræbe mig på at redde de andre.
Lev i dag, så du kan dø i morgen. Lad dit hjerte slå for mere end en. Den som skænker livet sine drømme, skal forlade jorden rig og ren.
Brugeravatar
 
Reputation point: 220
 
Indlæg: 2949
Tilmeldt: 30. aug 2011, 19:15
Geografisk sted: Primært kælderen + AK Nordland
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 150.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



I går gik jeg langs strandvejen, der var propfyldt med rulleskøjteløbende individer i alle farver, aldre og (intet)køn, hvilket vakte stor glæde i kombination med rigelige mængder af sol fra klar himmel og frit udsyn til nudistafdelingen på Bellevue, hvis gennemsnitsalder dog var tættere på pensionsalderen end buksemyndighedsalderen. Hver sin charme.

Dagen i dag startede ud med en tur ind til Parken - nærmere Østerbro Stadion, hvor BK Skjold og Sparta huserer. Det skulle vise sig, at surdejsbageriet havde lukket til trods for, at hjemmesiden påpegede noget andet. Jeg skrev en undrende besked til ejeren, der undskyldte og lovede mig gratis brød for at rode bod på hændelsen. Derfra gik turen til Meyers Bageri på Østerbro, og derfra videre til Mirabelle Bakery på Nørrebro, og fra Nørrebro tilbage til FW på Østerbro - meget tæt på Nordhavn Station. Centeret er noget bedre end det på Strandvejen. Mere puls og mere (brugbart) udstyr.

INCLINE DB PRESSES
10x30
8x36
8x40
8x36
8x36
8x36

DB DECLINE PRESSES
8x26
8x26
8x26
8x26

DB HIGH INCLINE FLIES
20x12
20x12

Reverse backraises
10
10
10
10

Machine rows
15
15
15
15
15

Leg curl
15
15
15

Triceps pushdowns
20
15
10
10
10
10
Lev i dag, så du kan dø i morgen. Lad dit hjerte slå for mere end en. Den som skænker livet sine drømme, skal forlade jorden rig og ren.
Brugeravatar
 
Reputation point: 220
 
Indlæg: 2949
Tilmeldt: 30. aug 2011, 19:15
Geografisk sted: Primært kælderen + AK Nordland
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 150.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Der sker en masse hemmelige ting for tiden. Hemmelige, fordi de er usikre, og eftersom de er usikre, er der ingen grund til at brøle op omkring dem, for der er ingen grund til at indbyde til fest, hvis festen måske alligevel aldrig bliver en realitet, for så vil folk i stedet blot hæfte sig ved fraværet.

Jeg genså forleden dag Days of Heaven af Terrence Malik. Jeg ser SJÆLDENT de samme film igen, og hvis jeg gør, er det for at dele oplevelsen med andre. Det var dog ikke tilfældet her. Lysten udsprang sig af nogle hallucinationer, der opstod som følge af mangel på søvn, da der pludseligt skulle flettes en konfirmation ind i en periode på 11½ times hvile, der normalvis er præget af søvn - og ej deltagelse i sociale sammenhænge. Manglen på søvn gjorde mig lettere psykotisk. Jeg sagde bemærkelsesværdige ting til få udvalgte medarbejdere (jeg ser ikke alle som "KOLLEGER"), og gik ind i ting. Jeg talte sort, men derudover drømte jeg, mens jeg var vågen og i gang med at udføre arbejdsopgaver på halvt blus. Jeg blev ramt af stemninger og billeder. Pludselig befandt jeg mig i kornmarkerne i Days of Heaven, hvor jeg løb efter en pige fra min ungdom, jeg aldrig fik etableret nogen egentlig relation til. Vi gik i børnehave og folkeskole sammen, men hun tog på efterskole i 9. klasse. I sommerferien mellem 8. og 9. gik vi en tur omkring søerne og skovene, ikke langt fra vores fælles barndomskvarter. Skoven var omgivet af vandløb, marker, tråd og hegn. På min foranledning kravlede vi under tråden og lagde os på et medbragt tæppe inde på engen. Jeg lagde en arm om hende, hvortil hendes respons var: "Hvad laver du?" - ikke som i, HVAD LAVER DU HER, eller, HVAD FANDEN BILDER DU DIG IND, men sagt på lattermild vis. Jeg blev dog forlegen og trak min arm til mig, og derudover skete der ikke andet end at vi lå på ryggen og talte i en evighed om barndom og fremtid. Det var helt pure, og selvom jeg havde erfaringer med mere end blot at lægge en arm om en pige, føltes dette langt mere intimt og nervepirrende end alskens andet. I det hele taget, skete der ikke mere i vores relation, selvom der kortvarigt var lagt op til det i gymnasiet, men hun var nu mere styret af en brusende dionysisk energi, fremfor den tidligere udtalte (og personligt foretrukne) apollinske. Fra femme fragile til femme fatale. Det var ubærligt for mig at være vidne til, hvorfor jeg blev nødt til komplet at afskære mig selv fra hende, vel egentlig mest for at beskytte mig selv.

Nå, tilbage til filmen. Jeg mindedes, at der egentlig var tale om et kærlighedsforhold mellem søskende, men indså hurtigt, at jeg tidligere havde misset en væsentlig detalje. I mens jeg stod i en oplyst lagerhal midt om natten, koblede jeg en phrase fra Sun Kil Moons >God Bless Ohio< You were getting chased by police through corn fields på filmen, og gennemlevede alle mulige følelser. Da jeg timer senere endelig fik fri, tog jeg mig selv i at være tæt på at falde i søvn bag rettet, godt 1.5 kilometer fra mit refugium. Der var heldigvis blot rapsmarker, grantræer, køer og enkelte fasaner i miles omkreds, og grøften, hegnet og den nedsatte fart kombineret, havde nok aldrig tilladt mig at skade dem anyways. I stedet for at hoppe i seng, endte jeg med at tage op og handle, hvor jeg kortvarigt troede jeg var gået glip af nyheden om nye nedlukninger i samfundet, for der var folk i kø ude foran Rema 1000, så folk hamstrede. Det skulle dog vise sig, at det primært skyldtes nogle enkelte fødselsdagstilbud, såsom 9. kr. for en pose KIMS CHIPS og 5 kr. for en liter juice fra koncentrat. Begge dele, særdeles afskyelige, hvilket var lige så sigende om de mennesker, der fyldte vognene med det. Der var dog generelle hamstrings-tendenser, og selvom der er indført max 6 pr. kunde, så jeg flere, der havde taget sine børn med, så de også kunne handle 4 personer, så Jannick på 7 fik en 100 kr. af sin mor, som han så kunne betale kassedamen med for sit "selvstændige" køb, og voila, husstanden havde pludselig 4x så meget. Da jeg endelig kom fri fra masserne, tog jeg hjem og håndæltede en surdej i 15 minutter. Klokken blev 08:50 før jeg fandt i seng, hvilket betød at jeg blot havde sovet 3 timer ud af de sidste 50. Det kan på det kraftigste ikke anbefales, om end jeg rent følelsesmæssigt og kunstnerisk havde mange aha-oplevelser.
Lev i dag, så du kan dø i morgen. Lad dit hjerte slå for mere end en. Den som skænker livet sine drømme, skal forlade jorden rig og ren.
Brugeravatar
 
Reputation point: 220
 
Indlæg: 2949
Tilmeldt: 30. aug 2011, 19:15
Geografisk sted: Primært kælderen + AK Nordland
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 150.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Det er nogle gange interessant OG skræmmende at bevidne radikale/markante forandringer hos andre, hvor de over natten pludselig har gennemgået en transformation rent sindsmæssigt. Der mangler pludselig en masse brikker til puslespillet, og det er ikke til at sige, hvor man skal lede. Jeg finder i udgangspunktet ikke det svært at kapere, at vejret skifter, priserne stiger mm. Den eneste måde jeg kan forholde mig til store omskifteligheder blandt folk er ved, at holde afstand til dem. Tage noter og placere dem i kasser i mit hoved, så jeg ved, hvor de har tendenser til at placere sig. RED FLAG. Vi taler ikke om folk, der fra at at prise kød, til senere at fornægte og forkaste det - eller folk, der begynder at cykle på arbejde i stedet for at køre i bil. Det har dog vist sig at være en vanskelig opgave, at forstå, hvad der rør sig inde i andre mennesker - og oftest er de ikke engang selv klar over det, hvorfor de ikke kan være behjælpelige i opklaringsarbejdet. Jeg tror grundlæggende på, vi mennesker ikke har nogen fri vilje, men det fratager os dog ikke fuldkomment fra et grundlæggende ansvar. Aftaler er aftaler. Blandt de få legitime fraværsårsager i aftalehenseender, finder vi sjælesorg, pludseligt indtrufne katastrofer såsom ufrivillig udledning af afføring i hvide eller orange bukser uden umiddelbar adgang til skiftetøj, involvering i færdselsuheld eller anden ulykke, dødsfald i flokken, og egen begravelse. PAS PÅ DERUDE.


Jeg har længe investeret i aktier - dog ikke så længe, som jeg med fordel kunne have gjort. Jeg har længe holdt mig til en enkelt indexfond. Nu har jeg udvidet med en mere, og så er jeg ydermere begyndt at købe enkeltaktier med udgangspunkt i firmaernes regnskaber og fremtidsudsigter, hvorfor jeg primært er langsigtet. I går havde jeg gensyn og genhør med Tom Hougaard, hvis force er det mentale aspekt i trading; noget der længe har afholdt mig fra denne investeringsstrategi. Jeg mærker et behov for at prøve mig selv af og give slip på noget comfort. Jeg ved alligevel ikke, hvad mine penge skal bruges på - andet end at de skal tjene som en enorm frihed til at kunne forme mit liv, i det omfang jeg selv er herre over det.

Her ser I dagens kreationer. Jeg dur ikke til at spise brød baseret på gærdej. Langtidshævet surdej kan dog noget, og jeg kan faktisk spise i uendelighed uden at blive oppustet, skidt tilpas eller forstoppet. Desuden hjælper fermenteringen på optagelse af vitaminer og mineraler fra brødet, der normalt går tabt ved ren gærdej. Desuden kan alm. brød tvinge mig til underkastelse, så surdej er min savior.

wonder.jpg
Lev i dag, så du kan dø i morgen. Lad dit hjerte slå for mere end en. Den som skænker livet sine drømme, skal forlade jorden rig og ren.
Brugeravatar
 
Reputation point: 220
 
Indlæg: 2949
Tilmeldt: 30. aug 2011, 19:15
Geografisk sted: Primært kælderen + AK Nordland
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 150.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Aktiemarkedet er på vej ned, hvilket egentlig ikke påvirker mig synderligt, andet end at det er spændende at følge med i, hvad det gør ved folk. Det skaber grobund for tvivlsomme beslutninger, der baseres på frygt og panik. Det er kraftsuseme interessant, specielt dem, der kommenterer på de enkelte aktier. Nogle tilfældige klik og kig på deres porteføljer, afslører at de sælger ved tab, og køber så snart de stiger blot en my, for atter at sælge ved fald igen. Det er tragisk. Nogle køber slet ikke igen, og så går de glip af de største stigninger, hvilket ultimativt koster.

Jeg bringer nu en afsløring. Jeg søger studie - både i Århus og Odense. Jeg kender Århus. Århus er en spændende by. En by jeg har et gennemgående kendskab til, og som også huser størstedelen af mine få tilbageværende relationer. Den huser dog også 5/6 af de kvindelige hjerteknusere jeg har stiftet bekendtskab med gennem mit relativt korte liv. Århus kan formentlig danne rammer om et ganske godt liv for mig. Ja, man er ultimativt selv hovedansvarlig i det puslespil. Dét betyder dog ikke, omgivelserne ikke spiller en væsentlig rolle. Jeg har længe kæmpet mod småligheden, der er udtalt i den provinsby, ja, i det hele taget i det område jeg kommer fra. Jeg kan simpelthen ikke udstå det længere. Jeg kan ikke identificere mig med majoriteten, og må aktivt manøvrere uden om mængden, da deres tosserier og småborgerlighed trætter og dræner mig, i mens det samtidig puster luft under de vinger, der skal få mig til at flyve herfra. Jeg forstår at vi alle har forskellige udgangspunkter i tilværelsen, og forsøger at acceptere at logik og andre perspektiver preller af på nogen, i sådan en grad at jeg helt opgiver at forsøge. NEJ, 10-17 kr. er ikke mange penge for en liter mælk. Det er flere penge end før, men nu har der også været længere perioder, hvor det bedre kunne svare sig at sælge vand end mælk. Uhyggeligt. Der er mange flere eksempler, men bliver træt af blot at tænke på dem, og forsøger i stedet at rette tankerne mod, hvad Odense mon er for en by. Yderst ringe kendskab til byen, andet end Tusindårsskoven, OBBC, VK Kono, H.C. Andersen og at Kim Larsen boede der. Hvad der egentlig (måske) bringer mig til byen er, at de udbyder en uddannelse, der ikke er alle-universiteters-eje. Hvad mit indtryk af, hvad der bringer majoriteten af mennesker til Odense er lavere karaktergennemsnitskrav og nogle særligt udbudte uddannelser. Jeg kan godt frygte at byen ikke er stor nok til mig. Den geografiske beliggenhed er dog ganske attraktiv, men primært møntet på, at man hurtigt kan komme væk derfra... Hvilket vel er et sjovt plus. Jeg må i tænkeboks. Tager nok snart en dag til Odense for gennemgående at mærke - ikke en kvindekrop, men byen.

Ift. træning, har jeg uppet frekvensen i pullups/chinups til 2x ugentligt, da lav frekvens simpelthen ikke dur her. Det blot gør mig slappere, og har nedsat performance fra 22 til 15 reps. No go. Jeg er derudover begyndt at køre high volume på baglår og baller. Primært slow eccentric seated goodmornings og walking lunges. Hvis jeg snart skal gøre Alexander den Stores troppers daglige marchture kunsten efter, dur det ikke at min underkrop kan forveksles med en underernæret terminalpatient med mangeårig sklerose, og utallige ikke-tilsete siddesår på bagen.
Lev i dag, så du kan dø i morgen. Lad dit hjerte slå for mere end en. Den som skænker livet sine drømme, skal forlade jorden rig og ren.
Brugeravatar
 
Reputation point: 220
 
Indlæg: 2949
Tilmeldt: 30. aug 2011, 19:15
Geografisk sted: Primært kælderen + AK Nordland
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 150.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Hvad skal du læse? :)
Brugeravatar
 
Reputation point: 170
 
Indlæg: 616
Tilmeldt: 6. feb 2019, 14:22
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Som kvote 2, har jeg søgt journalistik i Århus og Odense. Begge uddannelser er udelukkende kvote 2, da man skal i gennem alverdens optagelsesprøver for at blive målt og vejet. Jeg er dog så langt, at jeg ultimativt blot venter på at det bliver d. 28. juli, så jeg kan få afklaring. I Odense har man dog fået en score for de forskellige optagelsesprøver. Med udgangspunkt i resultaterne (der også er baseret på en samtale med undervisere fra studiet), vil det forekomme særdeles besynderligt, hvis jeg ikke bliver tilbudt en plads.

Derudover har jeg spekuleret i at søge jura (kvote 1) i Århus, såfremt uheldet skulle være ude. :-# Jeg mærker en trang til at studere og udleve drømme.
Lev i dag, så du kan dø i morgen. Lad dit hjerte slå for mere end en. Den som skænker livet sine drømme, skal forlade jorden rig og ren.
Brugeravatar
 
Reputation point: 220
 
Indlæg: 2949
Tilmeldt: 30. aug 2011, 19:15
Geografisk sted: Primært kælderen + AK Nordland
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 150.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Var et par dage i sKaNdeRBoRG. Det blev til en træning med min far, hvorefter vi gik til Risskov, gennem Århus by. Gennem Vestergade, hvor jeg på denne tid sidste år havde nogle fantastiske nætter, og derfra videre ud til Risskov. I det hele taget havde jeg gået denne rute sidste år, og var forbi stranden, der også blev besøgt den gang. Hvad jeg forsøger at tage med mig er vigtigheden af besiddelsen af taknemmelighed. Derudover synes en grad af eksponering mod ting, der tidligere har udløst enorme mængder af melankolske tanker, samt søvnløs- og modløshed, at være den rette måde at bearbejde fortiden på - i hvert fald for mig. Vi gik i badende sol langs vandet, først på sten, dernæst i strandsandet, med kurs mod det pizzeria, der fornylig blev kåret til skaberen til "danmarks bedste gourmetpizza", hvilket >Melværk< i Risskov løb med prisen for. Jeg havde en formodning om at pizzeriaet lå langs vandet, men måtte sande, at vi var kommet på afveje. Min far har alle dage ladet sig påvirke af vejret, hvilket jeg heldigvis ikke har arvet. Efter ca. 10 km. gåtur, var han kørt i sænk og startede en klagesang. Heldigvis skiftede han sang til "Sikken dejlig dag, det er i dag", da vi først ramte pizzeriaet.

pizza.jpg


Her er vinderen. Dej hævet i 5 døgn belagt med fior di latte - gule tomater - arancini - trøffelmayo - bøgehatte - parmasan - timian. Den letteste og mest smagfulde pizza, jeg til dato har sat tænderne i. Orgasme i munden fik en helt ny betydning.

Fra pizzeriaet i Risskov, gik turen tilbage til indre by, hvor vi spiste på Il Locale, der tilbyder brooklyn style pizza med surdejsbund, hvilket slet ikke kunne hamle op med Melværks. Retfærdigvis skal det siges, der er tale om to forskellige typer, hvorfor sammenligningsgrundlaget er noget vagt.

Da vi kom hjem bagte jeg

surdej.jpg


Brødet er det mest vellykkede til dato. Bagt på surdej, tip00, kammut, ølandshvede og emmermel.

Dagen efter gik vi en længere tur, først forbi kirken, hvor jeg blev døbt. Kirken er en af de smukkest beliggende kirker i Danmark, jeg har kendskab til. Hvad der i mellemtiden ødelagde noget af denne skønhed var, da vi få meter fra kirkegården så, hvor de aflagte gravsten befandt sig; knust og smidt i en bunke i et hjørne. Et syn præget af elendighed. Tænk, hvis man som pårørende kom forbi og fandt sin nærmestes sten, dér blandt masserne. Ja, man kan så anfægte, hvem undlader dog at betale den sum af penge, der afholder kirkegraveren for at realisere denne handling? Jeg ved snart ikke, hvilken handling, der er værst. All those moments will be lost in time, like tears in rain

Senere samme dag var min far og jeg ved at blive angrebet af en stakkel, hvis arbejds- og livssituation havde fyldt ham med et hadefuldt sind, misantropi og en stærk tro på at han var lovens lange arm, på trods af hans jobfunktion blot var at føre en minigraver. Vi skulle krydse en bro, der længe har været lukket grundet vedligeholdelsesarbejde. Broen stod dog til at åbne dagen efter. Vi øjner en gruppe af mennesker i færd med at holde middagspause på broen, hvorfor vi tænker, vi godt kan krydse broen. Skulle vi blive afvist, var det helt legitimt. Da vi når over broen, ser de første arbejdere os, og de hilser blot. Da vi så har krydset dem, kommer der en tosse kørende i en minigraver op på broen. Jeg kunne allerede fra hans kørestil og udseende regne mig frem til, hvad der snart ville blive spyttet ud af hans mund. Med meget tydeligt og aggressivt kropssprog, samt en mund, der ikke var blevet vasket for nylig, dirigerede han os tilbage over broen. Fair enough. Vi går tilbage over broen, og vælger derfra at krydse to sæt togskinner for at komme over på den anden side. Manden holder øje med os fra broen, og da han ser vi krydser skinnerne, skynder han sig ind i sit køretøj og fyrer med alt fart ned fra broen, og kører os i møde på den anden side, mens jeg ser han taler i telefon. Så bremser han op 50 meter foran os (der er et lavt hegn, der besværliggør at han kommer tættere på). Han taler med store bogstaver, men kører heldigvis derfra, da vi skal til at krydse hegnet. Det er ikke til at vide, hvad sådanne mennesker kan finde på. Jeg havde en klar forventning om at han ringede til politiet, der så blot oplyste ham om, at de havde bedre ting at tage sig til.


# i dag har jeg pakket til den 800 km. lange pilgrimsrejse. Det lader til jeg kan nøjes med 2.5 kg. inklusiv rygsæk. Det bliver ultraminimalistisk.
Lev i dag, så du kan dø i morgen. Lad dit hjerte slå for mere end en. Den som skænker livet sine drømme, skal forlade jorden rig og ren.
Brugeravatar
 
Reputation point: 220
 
Indlæg: 2949
Tilmeldt: 30. aug 2011, 19:15
Geografisk sted: Primært kælderen + AK Nordland
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 150.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Hvor mange følelser, der er bundet op på de produkter vi tillader os selv at føre gennem vores mund og spiserør. Jeg skriver med vilje ikke mad, da der er flere varer, jeg ikke anser som værende mad. Jeg appellerer til det generelle. Det kan være decideret forfærdeligt at være vidne til andres indkøbsvaner, når man selv er på indkøb. Der er uanede mængder af eksempler. I dag da jeg handlede ind, overhørte jeg en +125 kg. tung kvinde fortælle sin datter, at hun skulle tage skummetmælken i køleren, da den ikke feder >lige så meget<. Et hurtigt kig på de varer, der endte på båndet, da jeg endte med at stå bag vedkommende i køen ved kassen, afslørede både færdigfabrikerede skærekager fra Dancake, lysere toastbrød end sandet i Hvidesande, frugtgrød, forskellige pakker med is, slik og juicebrikker fra koncentrat. Det tenderede jo til børnemishandling. Heldigvis havde pigen endnu ikke visuelt lidt skade, omend hun rent kognitivt kunne være ilde tilret. På trods af mit livssyn blandt andet er præget af liberale idealer, finder jeg intet forkert i at hverken sundhedsplejersker, børnehavepædagoger, klasselærere eller andre voksne barnet møder på sin vej, forsøger at påvirke børns forældre i en retning. Jeg husker tydeligt to drenge fra min klasse i folkeskolen, der hver især havde pålægschokolademadder, chokoladeboller, sodavand i drikkedunken, og derudover lejlighedsvist slik med. Begge børn fløj rundt i gardinerne, og specielt den ene besad en enorm hyperaktivitet og destruktiv fysisk adfærd, der ofte voldte de andre børn problemer, når han indlod sig i åben slåskamp i skolegården mod flere elever af gangen. I 4. klasse truede han med at hænge sig selv i et sjippetov i et klatretårn. Lærerene kommenterede på madpakkerne, hvortil jeg lod forstå fra den ene dreng, at hans far ytret at der fandeme ikke var nogen, der skulle blande sig i, hvad han gav sin søn med i madpakke. HMMMMM.

Nå, men helt generelt, så er det ikke til at tale om mad med mennesker, så snart ens spisevaner afviger blot en anelse fra normen, og man rent faktisk tillægger fødevarer en større værdi end blot at stille en (lækker)sult.
Lev i dag, så du kan dø i morgen. Lad dit hjerte slå for mere end en. Den som skænker livet sine drømme, skal forlade jorden rig og ren.
Brugeravatar
 
Reputation point: 220
 
Indlæg: 2949
Tilmeldt: 30. aug 2011, 19:15
Geografisk sted: Primært kælderen + AK Nordland
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 150.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Er det som menneske egoistisk at forvente noget af andre? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv flere gange det sidste stykke tid, men har ikke lagt mig endeligt fast på noget svar. Hvad jeg yderligere spekulerer meget i er, hvorvidt man definitivt skal frigøre sig fra relationer med mennesker, der ikke lever op til aftaler og forventninger. Igen er vi tilbage - kan man forvente dét? Jeg er selv meget bevidst om at leve op til de standarder, jeg forventer af andre, hvorfor jeg uhyre sjældent bakker ud af aftaler. Jeg kan ikke erindre, hvornår det sidst er sket. Hvorfor indgå en aftale, hvis man allerede ved aftalens begyndelse, er ramt af tvivl? Jeg forsøger dog samtidig at forholde mig til, hvad der er vigtigt for mig, er langt fra sikkert lige så nødvendigt og vigtigt for andre. Vi tillægger ting og hændelser forskellige værdier. Vigtigst er nok bare at melde ud, hvad fraværet eller tilstedeværelsen af vores forventninger, vækker af tanker og følelser i os. Simple ting, der for nogen virker ligegyldige, men skelsættende for andre, og så må man finde ud af, om man kan acceptere den andens mangler, og i stedet se vedkommendes kvaliteter.


Jeg drager snart afsted til Pyrenæerne. Jeg er i fuld gang med at vandre herhjemme i nyanskaffede vandresko, men nøjes med 15 tusind skridt om dagen herhjemme. Jeg satser på at være så opladet som muligt, når jeg ankommer - forholdene taget i betragtning. Der er blandt andet en mellemlanding i London og en del timers ventetid i udsigt. Hvad der ellers er i udsigt er manglen på styrketræning i 20 dage. Hvis jeg kan opretholde mit mål om 40 i snit dagligt, vil der næppe være meget tid til 1) finde træningssteder 2) energi til at træne 3) kalorier nok til at forsvare træning. I det hele taget bliver det spændende at se, hvor mange kalorier jeg kan få ind dagligt. Hovedbestanddelen af kalorierne, kommer nok til at stamme fra nødder. Dernæst ost, mørk chokolade og fed skinke.
Lev i dag, så du kan dø i morgen. Lad dit hjerte slå for mere end en. Den som skænker livet sine drømme, skal forlade jorden rig og ren.
Brugeravatar
 
Reputation point: 220
 
Indlæg: 2949
Tilmeldt: 30. aug 2011, 19:15
Geografisk sted: Primært kælderen + AK Nordland
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 150.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Ikke mere pilleri med det biologiske ur. I går kom jeg først i seng kl. 09.30, og i morges vågnede jeg kl. 04.13 i en pøl af sved og tanker, der stak i alle mulige retninger. Alting skulle gøres rent inden afgang, og bortset fra surdejen og en uåbnet ost fra 2018, så skulle alt cleares. Det blev til en hurtig træning inden afgang.

Chinups
18

Bænk
12x100
10x100
9x100
9x100

- ved tredje sæt, formåede min telefon at ringe en bekendt op i starten af sættet, og den nåede at gå på telefonsvarer inden jeg var færdig. Skulle man blot bedømme ud fra lyden, ville man nok få associationer til andet. Mærkværdigt.

Pullups
12

DB incline presses
12x30
12x30

DB curls m. Skru
60x14

Der var til flere, men tiden halede ind på mig. Generelt en sløv omgang, der ikke er repræsentativ for min fysiske formåen pt. Lavede 2x16 i pullups og 3x12 med 100 i bænk i forrige uge.

I skrivende stund går jeg langs Strandvejen. Skal lige sige farvel til Knud Rasmussen, inden jeg drager afsted. Jeg fortalte min mor: såfremt jeg ikke vender tilbage, og du i kraft af vores biologiske forhold og min mangel på udarbejdelse af et testamente, arver en klækkelig sum, så er det mit ønske at du ser denne økonomiske gevinst som en hjælp til at pensionere dig selv, så snart rette myndighed erklærer mig for borte, med vished om at min tilbagevenden blot er mulig, hvis jeg som det første menneske skulle formå at genopstå. Jeg vil dog ej være borte med blæsten, men borte med regnen.





Nu skal jeg have have fortalt min far det samme, inden han får gode ideer om at købe travheste og dyre kosmetikprodukter for arven. Hvor absurd er det i øvrigt ikke, at der eksisterer en arveafgift?
Lev i dag, så du kan dø i morgen. Lad dit hjerte slå for mere end en. Den som skænker livet sine drømme, skal forlade jorden rig og ren.
Brugeravatar
 
Reputation point: 220
 
Indlæg: 2949
Tilmeldt: 30. aug 2011, 19:15
Geografisk sted: Primært kælderen + AK Nordland
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 150.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



I HAVE SEEN THINGS YOU PEOPLE WOULD NOT BELIEVE.

hest.jpg


Er netop hjemvendt efter at have fuldført Camino Francés på 17 dage. Camino Francés er en pilgrimsrute med mere end 1000 år på bagen, der strækker sig fra St. Jean Pied de Port i Frankrig til Santiago de Compostela i Spanien. Officielt er ruten 780 km. men jeg vidste godt, at den ville være en my længere. For at dokumentere denne skævhed, benyttede jeg mig af 2 forskellige apps til at tracke skridt og km. antal, og endte med at have gået énmillionogseksogtredivetusinde skridt, da jeg stod foran katedralen i Santiago. Jeg har MEGET konsekvent holdt mig til ruten, og gik aldrig tilbage eller tog afstikkere, da der var nok af km. i forvejen. Ingen grund til at udbygge og spilde mere tid, der ultimativt ville kompromittere den i forvejen sparsomme restitutionstid.

Første dag, der er kendetegnet ved at være den hårdeste dag grundet de mange højdemeter, krydsede jeg Pyrenæerne i bar mave og shorts, fuldkommen drevet af adrenalin, heltefortællinger, friske ben og et enormt drive. Langt de fleste tager første overnatning efter 8 km. første dag, da stigningerne er markante. Efter 4 timer og 11 minutter var jeg nået 23 km. frem, og havde for længst passeret mere end 100 mennesker gennem bjergene. Jeg velsignede de fleste folk på deres rejse, og jeg påpegede skønheden ved omgivelserne vi befandt os i. Der var kæmpemæssige fugle, der forsvandt mellem tåge og dis, lyde af får, heste og køer med klokker, der gik på bjergsiderne og græssede. Luften og naturen var uspoleret og ren.

Jeg endte med at være forrest i feltet, og blottet for synet af andre mennesker, løb jeg nedad Pyrenæerne. Man kan slet ikke begribe, hvor hårdt det er at GÅ ned. Faktisk er det mest optimalt blot at bruge momentum, i stedet for at bruge energi på at stritte i mod. Efter 14 timer og 20 minutter og med 67 km i bagagen. var jeg i mål - pludselig en dag foran. Først efter 55 km. begyndte der at komme signaler fra kroppen, men det var faktisk først allerværst, da jeg kom ned at ligge i overkøjen på herberget. Da jeg få timer efter vågnede for at skulle på toilettet, kunne jeg dårligt nok støtte på mine ben. Efter 2½ times yderligere søvn, kunne jeg dog halte. Dagen efter blev jeg mødt af 38 graders varme og rigtig mange nedstigninger i ustabilt terræn, hvor man periodisk skulle overveje hvert et skridt. Jeg tilbagelagde alligevel 45 km. men kom ikke i bad da jeg ankom, da der ikke var mere at give af.

Dagen efter mødte jeg i en tætbevokset skov, meget tidligt om morgenen, en 50-årig multimillionær fra København. Smerter og tvivl havde fyldt mit sind indtil da. Vi fulgtes frem til endestationen, der blot bød på 30 km, men til gengæld svømmepøl og liv og glade dage. Et dejligt afbræk fra gårsdagen. Da vi sad ved poolen, læste jeg mig frem til at en amerikansk mand blot ugen forinden var død på denne strækning af hjertestop, hvilket ikke overraskede mig. Jeg tog afsked med multimillionæren, og satte herfra afstandene op igen. De næste 3 dage bød på 50, 42 og 52 km. vel at mærke i næsten 40 graders varme, hvorfor mine dage startede omkring kl. 5 for at få et forspring. Senere på turen endte jeg med at stå op før 4.

Den hårdeste dag på turen for mig - selvom det ikke var på den tur, at jeg var tættest på at kollapse pga. hedeslag og mangel på vand, var turen ind til Burgos. Ruten var 52 km. lang - og efter jeg besteg et bjerg, hvor jeg mødte en 81-årig spansk mand på toppen, med hvem jeg talte spansk, fik en chokoladebar og fik taget selfies både på hans og min telefon, var der stadig 18 km. til byen. Klokken var nu 12 og solen stod på sit højeste. Manden fortalte mig at han også skulle til Burgos i dag, men vi gik langt fra i samme tempo. Faktisk mødte jeg ikke nogen på turen, der gik i mit tempo - i hvert fald ikke generelt. Jeg havde hele tiden i baghovedet ... hvordan kommer denne mand dog i mål for i dag? Jeg vidste selv, hvor presset jeg var, og hvor kort tid jeg havde at løbe på. De sidste 10 km. ind til Burgos går i gennem et kæmpemæssigt industrikvarter, langs fortov og med hundredevis af blandede støjende køretøjer langs venstre hånd. Jeg kunne ikke finde ro. Første dag var jeg Mike Tyson i 1986, men nu var jeg Brian Nielsen mod Mike Tyson i 2001. Modsat Brian, var jeg dog ikke i gulvet, men det var tæt på. Jeg bevarede mit vinderinstinkt, men måtte lytte til musik for ikke at miste mig selv yderligere. Tårene trillede nedad mine kinder, i mens jeg lyttede til det samme nummer af Sun Kil Moon i næsten 2 timer. Jeg gemte mig under min munkekåbe, men da jeg kom tættere på centrum og de mange forbipasserende, var det nemt at gennemskue, at jeg var en mand i kamp med mig selv. Scenen var som Jesus, der bar korset gennem gaderne til Golgata for at lade sig korsfæste. Jeg fornemmede at jeg var uvenner med mig selv, og spurgte, hvorfor jeg dog behøvede at putte mig selv i sådanne situationer. Da jeg omsider kom frem til herberget, smed jeg mig på gulvet, men min psyke blev reddet af en 65-årig cyklist med stemme som Herzog. Efter mad og rigelige mængder af vand, var jeg klar igen næste morgen.

Jeg fortsatte herfra resten af turen med at gå mellem 40-50 km. om dagen, med undtagelse af 2 dage. Min venstre fod var hævet til dobbelt størrelse, så hvert skridt gjorde ondt. På trods af dette, tilbagelagde jeg længere distancer, fastbesluttet på at intet kunne stoppe mig.

Jeg gik 2 dage med en anden dansker, og vi endte med at være ovenud lykkelige for at havde mødt hinanden, da vi begge var ved at give efter for solen på en meget notorisk strækning på 18 km, hvor man blot går ligeud langs marker. Der er ingen mulighed for at skaffe vand på strækningen og der er flere km. uden skygge. Ingen af os var bekendt med denne strækning, så da der pludselig var 8 km. tilbage, og vi kun havde det vand, vi selv kunne udskille fra blæren og den luft, vi selv kunne lette, kombineret med 40 graders ubarmhjertig hede, var vi pressede. Vi klarede den dog, men jeg nåede at se djævelen i øjnene inden. Jeg var dog fast besluttet på at vi ikke skulle dø på den strækning. Det skulle dog vise sig at der nogle dage efter døde 3 mennesker på selv samme strækning, og at det er en strækning, der historisk har mange dødsfald på samvittigheden. Selv undrede det mig, at der ikke var flere advarsler om denne strækning. Vi var i øvrigt de sidste ude på strækningen, da de fleste, der tilbagelægger den, tager den tidligt om morgenen som de første. Da vi begav os ud, havde vi allerede 20 km. i benene, og klokken var 10.


Dagen efter brød jeg med danskeren, da han grundet ankelsmerter ville have en kortere dag. Jeg tog 52 km. og endte på herberg med en amerikansk gut, der også var tilhænger af low carb, så vi endte med at spise steak and eggs på restaurant. Helt generelt var de mest flinke mennesker på ruten fra USA, og de værste var franskmændene. På andenpladsen: spanierne. Spanierne var dog suverænt de mest larmende og respektløse mennesker.

Generelt havde (har?) jeg intet til overs for franskmændene. Jeg mødte ikke andet end umenneskelig arrogance. Spurgte du dem om noget på engelsk, svarede de på fransk - hvis de altså gad at svare dig. Dette var ikke blot min opfattelse, men den brede opfattelse blandt andre jeg drøftede dette problem med. Taxachaufføren fra lufthavnen forklarede det således: "French people believe that the rest of the world hates them. In fact, they hate the rest of the world"

Overordnet set, traf jeg nogle af de mest fantastiske mennesker på ruten, men også nogle af de værst tænkelige. Jeg sov udelukkende på herberg, så jeg måtte næsten dagligt konfronteres med folks respektløse og mangelfulde opførsel. Der var meget få regler på herbergene, men én der gik igen var, at der skulle være ro efter kl. 22:00. Det forstod eller respekterede de fleste dog ikke. Nogen troede det betød, at de blot skulle være i sengen på det tidspunkt, og så kunne de frit tale over højtaleren i deres telefon. Der var i det hele taget flere kritisable forhold på turen, blandt andet udbuddet af nærende mad - og ikke mindst, store nok portioner. Jeg er klar over, at de fleste mennesker bruger dobbelt så lang tid på at gå ruten som jeg, hvorfor der er forskelle i, hvad man har brug for, men tro mig, Gordon Ramsey og jeg kunne nemt have stukket ild til de første 100 spisesteder på ruten.

Mit mest interessante møde var med en mand fra Baskerlandet. Spanien, vil du måske sige, men jeg fastholder >Baskerlandet<. Manden talte flydende engelsk uden indflydelse af sit modersmål, hvilket kunne forklares med udenlandsophold og studie i London, hvor han faktisk havde truffet en dansk pige, med hvem han havde haft et forhold til. Han spurgte mig i den henseende, om alle danske kvinder bare er utilregnelige hjerteknusere. Hertil måtte jeg være ham svar skyldig. Manden havde en kandidat i psykologi, men havde erfaret at han ikke ville være psykolog. Han havde under sit studie indset, at psykologien var mangelfuld, og han stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor man ikke har fokus på kostens indflydelse på det mentale helbred. Selv har jeg aldrig mødt en person, der gik mere op i kost og lod til at nørde det ned i mindste detalje, med fokus på vitaminer og mineraler. Han havde forsøgt sig med forskellige livsformer og diæter gennem tiden, og havde fuldført en anden pilgrimsvandring på 820 km. blot ved hjælp af rawfood. Vi gik sammen hele dagen, på trods af hans livsfilosofi var, at han helst ikke lod sig attache til nogen eller noget, for han havde det bedst når han var 100% fri i sin måde at leve på. Jeg var selv ved at løbe tør for energi den ene dag, da jeg to dage i streg ikke havde været heldig med supermarkederne. De var lukkede pga. siesta, når jeg ankom til byerne, og de næste jeg fortsatte til, havde ikke supermarkeder. Den baskiske mand fornemmede dette, så han forsøgte at overtale en kvægbonde i Galicien til at sælge os råmælk, men manden frygtede for reprimander fra ordensmagten, hvorfor han desværre afviste.

Generelt har jeg skulle spise mellem 5000-6000 kalorier om dagen, men især grundet varmen og min naturlige sult, har dette ikke været muligt. Jeg har gået i gennemsnit 47 km. om dagen, og ultimativt tabt mig 5.5-6 kg. efter 17 dages vandring. Til sammenligning traf jeg flere dage i streg de samme mennesker på mountainbike, der tilbagelagde samme distancer som jeg. Jeg testede lige styrken i dag, og den er jammerlig. Jeg er dog ved godt mod. Jeg har gennemført en bedrift, meget få mennesker kan trække sig selv i gennem. Jeg har været kompromisløs og sovet i en park i León midt på dagen, fordi jeg havde gået flere dage med under 6 timers søvn. Jeg har rejst med under 3 kg. og levet yderst minimalistisk, og spist meget lidt. Det er hovedsageligt psyken, der sætter grænser. Jeg vidste godt, at jeg kunne klare at gå næsten 50 km. om dagen, men var flere dage vred på mig selv over, at jeg havde behov for at bevise det. De sidste 3 dage gik jeg 168 km. for jeg vidste at jeg ikke ville komme tilbage og gentage denne bedrift, så hvorfor ikke slutte med manér? Desuden er det kun 10% procent af alle, der ankommer til slutbyen, der er startet godt 800 km. derfra. De fleste starter 115 kg. derfra. De sidste 2 dage, overhalede jeg dagligt mere end 400 mennesker. Det skal dog siges, at der var flere grupper af 5-15, men anyways. Jeg fløj forbi dem, når pladsen tillod det. Jeg var kynisk og kun med 1 mål for øje. Jeg skulle bare frem. Jeg lyttede til en masse musik, gennemlevede følelser og genfortalte monologer fra film. Da jeg kom i mål i fredags og endte på pilgrimskontoret, var der to kvinder, der gennemgik mine stempler og papirer, og især den ene var målløs. Normalt har man kun én, men den anden ventede med at kalde den næste i køen hen, indtil hun også havde hørt min historie. Inden hun havde set mine papirer, udbrød hun: YOU MUST BE DANISH. YOU GUYS ARE AMAZING.

Samme nat ankom jeg til Malaga med et forsinket fly fra Santiago kl. 02:45. Grundet byfest 2 dage i streg, var det svært at finde ro og hvile, men jeg fandt mening og glæde i et dansk surdejsbageri, ledet af en tidligere natklubejer fra KBH, der var blevet uddannet bager hos Meyers Bageri i KBH.

Nu er jeg hjemme. Svag, men med rygsækken fyldt med mange historier. Det er historier og bedrifter, jeg lever for. De 17 dage vil stå til evig tid. Det kræver et enormt vindergen og ego at fuldføre. Nu må vi se, hvad næste projekt bliver. Først skal jeg lidt op i kropsvægt igen.
Lev i dag, så du kan dø i morgen. Lad dit hjerte slå for mere end en. Den som skænker livet sine drømme, skal forlade jorden rig og ren.
Brugeravatar
 
Reputation point: 220
 
Indlæg: 2949
Tilmeldt: 30. aug 2011, 19:15
Geografisk sted: Primært kælderen + AK Nordland
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 150.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Jeg er sjældent enig i de ting du skriver og vores holdninger til mange ting er ret langt fra hinanden, men jeg vil virkelig takke dig for et velskrevet og vedkomment skriv her. Det var gennemgående fedt at læse! Endnu engang tak!
 
Reputation point: 50
 
Indlæg: 399
Tilmeldt: 25. nov 2019, 17:07
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan


Foregående

Tilbage til Logbog




Brugere online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 16 gæster