Franz Biberkopf skrev:Jeg er lidt presset for tiden så bare en foreløbig kommentar om "mælk". Måske rettere usundt mælkeforbrug.
Efter hvad jeg har hørt så henviser Morten Elsøe vist ofte til et større europæisk studie når man sammenligner sygdom og dødelighed mellem de europæiske kødspisere og vegetarer. Resultatet er vist uafgjort her i Europa.
Sådan forholder det sig ikke i USA. Jeg skimtede et større længerevarende studie i USA foretaget på de helseorienterede religiøse Adventister, som viser at vegetarer ikke bare lever længere end kødspiserne, men også at de lever længere end de europæiske vegetarer. Forskellen mellem længerelevebde amerikanske og korterelevende europæiske vegetarer består i at amerikanske vegetarer får .. dobbelt så mange kostfibre og c-vitamin via kosten. (hvis ikke min hukommelse fejler).
Et tilvalg af mælk er som bekendt også et fravalg af kostfibre og c-vitaminholdig mad. Hvordan i alverden kan man have plads til så meget mælk i kosten når man tilsyneladende er så langt "bagud" på både kostfibre og frugt?
Sagt med forbehold for at jeg kun har skimtet disse studier med planer om at skulle nærlæse dem senere.
Tak for feedback (:
Studiet med adventisterne er dog blevet kritiseret for at populationen ikke er repræsentativ for vegetarer generelt (med hensyn til livsstilsfaktorer som alkoholindtag, fysisk aktivitet, etc.), ej heller amerikanske vegetarer. Et nyt befolkningsstudie i 243.096 Australske mænd og kvinder over en periode på lidt over 6 år, viste ikke forskel i mortalitet (og diverse livsstilssygdomme) mellem vegetarer og kødspisere, selv når man kun justerede for alder og køn, og altså ikke alkoholindtag, socioøkonomiske faktorer, osv., som forstærker sundhedseffekten for vegetarisme. Kostvanerne blev identificeret vha. interview/spørgeskema, og man efterlyste altså ikke eksplicit vegetarer til at deltage - mere repræsentativt for vegetarer i vestlige befolkninger.
Der var dog en tendens til - når man kun lave minimal justering for co-variabler - at pesco-vegetarer, som også spiser fisk, var sundere end resten af populationen.
(Jeg har et skriv på vej desangående, som gerne skulle komme online meget snart. Ellers poster jeg lige kilderne her)
Det er helt sikkert sundt at spise frugt og grønt, men der er nok ikke meget at hente over et indtag på ~800 g pr. dag,
jævnfør en ny meta-analyse (
https://www.bodylab.dk/shop/hvor-meget- ... 493c1.html). Det skal tages med forbehold for at den er baseret på observationelle studier, men co-faktorer burde hvis noget få effekten til at se større ud end den er (grøntsagsspisere er også mere fysisk aktive, etc.).
Altså et indtag der
sagtens kan opfyldes i en kost der også inkluderer kød og mejeriprodukter. Som beskrevet i min artikel er et indtag af mælkeprodukter faktisk forbundet med en hel del sundhedseffekter (og for osts vedkommende er det endda vist i interventionsstudier, så der er tale om et kausalt forhold). Men det er som du siger klart, at spiser man så mange mejeriprodukter at de tager pladsen fra grøntsager, frugt og fuldkorn, så er det ikke sundt. Men så er det fraværet af frugt og grønt der er usundt, ikke mælkeprodukterne specifikt.
I forlængelse af den pointe er det interessant at ældre studier generelt viser en positiv sundhedseffekt af vegetarisme, hvor nyere studier ikke gør det. Det hænger sammen med at den gennemsnitlige vegetariske og veganske diæt er blevet mere usund, og indeholder mindre grønt, og mere junk food - og, tror jeg, en sundhedstrend hvor man tror at fødevarer pr. definition er sundere bare fordi de er #veganapproved.