Prøv at inkorporer det på daglig basis på relativt tom mave, 20-30 min før aftensmad. Og så udover det, skal du jo selvfølgelig heller ikke spise dig overmæt til aftensmad, som oftest er grunden til at man føler sig oppustet.
Du kan evt. også drikke det på tom mave om morgenen, og så sørg for at drikke godt med vand bagefter og ellers generelt i løbet af dagen, da det godt kan være lidt krads for maven hvis du ikke indtager nok væske. Det smager også af helvede til - så er du forberedt, men det skal bare ned med en sjat vand!
- Jeg foreslår det blot før et aftensmåltid, som oftest er der hvor man kommer til at føle sig oppustet fordi det er det største måltid på dagen, og hvor maden tit kan være pasta/ris/kartofler, som er nemme at komme til at føle sig oppustet af, hvis man spiser lidt for meget af det.
Hvis du generelt er oppustet og føler ubehag fra morgen til aften, så kan det som du selv nævner sagtens også have noget at gøre med søvnunderskud og stress, men så skal din kost også virkelig især optimeres, for også at kunne modhjælpe det og give dig ordentlig energi og næring.
Det er alfa og omega at din kost bliver optimeret, hvis du føler ikke har det godt i maven i løbet af dagen. Ellers vil alle former for tilskud kun have minimal effekt. Ordentlig mad er din medicin!
Måske vil en total optimering af din kost alene kunne gøre at du ikke føler dig oppustet og æblecidereddike vil måske slet ikke være nødvendigt.
Æblecidereddike kan bare være et rigtig godt tilskud da det kan hæmme din sult og øge din forbrænding og gøre at du spiser mindre og så kommer det hele til at køre rundt på den måde. Det vil på mange måder kunne være et godt tilskud til dig og far-kroppen.
Spis en form for syrnet mælkeprodukt til morgenmad, få enten en portion havregryn, havregrød eller rugbrød dagligt op ad dagen - gerne alle 3! Og undgå sukker og få stillet den søde tand med frugt eller sukkerfrie alternativer, som der findes et hav af. Og så begynd at spis mere grønt og protein fremfor kulhydrater til aftensmad. Dermed ikke sagt du behøver at eliminere kulhydrater, bare skær lidt ned på dem.
Og selvfølgelig skal der da også være plads til fredagshygge og snolder med din familie om fredagen!
- Så evt. bare hold lidt igen med mængderne. Det er tit fordi man spiser
for meget af noget, som ens krop ikke kan lide, at man føler oppustethed og ubehag.