Jeg krudter den ikke, men jeg dømmer heller ikke folk der gør.
Hvad folk gør med deres egen krop er deres eget ansvar. Om du smadrer din krop med det ene eller andet, kan være hip som hap.
Jeg er som udgangspunkt enig. Det må være folks egen beslutning om de vil løbe eventuelle risici for at nå deres mål, sålænge de kun risikerer at ødelægge sig selv. Dog synes jeg det imponerende resultat personen opnår med sin krop, bliver udhulet af det faktum, at den er opnået via lette genveje. Det er jo heller ikke imponerende hvis jeg slår rekorden i højdespring ved at bruge trampolinen.
Jeg synes også det er et udtryk for dårlig holdning/vattet indstilling, uden at ville lyde for hellig. Jeg kan til nøds se, at en top professionel bodybuilder tager AAS for at kunne være med på internationalt topniveau. Jeg ville ikke selv drømme om det og er overbevist om at han sikkert ødelægger sig selv uopretteligt, men jeg kan følge lidt af ræsonnementet. Men at almindelige Jens'er gør det, fordi de vil være smarte på stranden i en fart, det synes jeg er for fesent. De opnår vel sjældent noget de ikke kunne have opnået med flere års clean træning alligevel, de er bare for dovne, ugidelige og utålmodige til at mønstre den vilje, som det kræver. Ikke meget anderledes end min bekendte, der vil betale sig til en gastrisk bypass. Ikke fordi hun er SÅ fed, men fordi hun er for slap til bare at lukke munden og være sulten af og til.
Vi i træningsmiljøet hylder jo som regel jernviljen og den nærmest nazi-agtige selvdisciplin, og så synes jeg det er svært at tage hatten af for doping samtidig.
Jeg er dog HELT enig med Klarsen i, at folk er for forskrækkede over steroider, sammenholdt med hvad de selv sidder og forgifter sig med til daglig.