I alt: 812
Medlemmer: 2
Skjulte: 0
Gæster: 810
Videosammendrag af min tur
Se i stor: video.php?view=6
Fredag:
Jeg slog mine søvndrukne øjne op kl. 7.15 og besluttede mig for at stå op da jeg ikke kunne sove mere. Det havde været langt fra en god nats søvn – både på grund af at jeg var spændt og samtidig også fordi jeg altid sover dårligt når jeg ved jeg skal tidligt op.
Egentlig var det ikke nødvendigt at stå tidligt op, men jeg havde besluttet mig for at jeg ville træne før jeg skulle mod lufthavnen. After all – man kan jo ikke tage til Mr. Olympia uden at have lidt pump på.
Efter en omgang bryst og ryg, stormede jeg hjem, fik mig et lynhurtigt bad, pakket mine resterende ting og spiste lidt morgenmad – hvorefter jeg måtte småløbe ned til toget for at kunne nå min tidsplan. Jeg er desværre uforbederlig på det punkt, på trods af de evigt gode intentioner.
Jeg nåede mit tog og kom til San Francisco lufthavn hvor jeg, for anden gang i mit liv, satte kurs mod Las Vegas.
De foregående dage havde været ganske hektiske idet jeg havde meget kort tid til at planlægge formaliter såsom hotel, billetter og fly. Det endte dog med at lykkes efter at have brugt det meste af en dag på det.
Google Maps valgte dog at sodomisere mig analt ved at have et link til et hotel til at pege det forkerte sted hen. Jeg bestilte et værelse på Emerald Suites – som tilsyneladende ligger to steder i Vegas, et meget centralt og et tæt på lufthavnen lidt uden for Vegas by. Jeg endte med, pga. førnævnte link-fejl, at booke et værelse på sidstnævnte.
Dette kunne meget vel have været en katastrofe rent transportmæssigt, men til mit held have en amerikansk ven fra San Diego jeg havde spurgt om ville se Mr. O med mig, sagt ja – og denne ven kom meget belejligt i bil. Han havde en anden fælles bekendt med samt sin kæreste. Således blev mine logistiske kvaler forløst da de glædeligt kørte mig hen hvor end jeg lystede.
Vi mødes alle, i strålende solskinsvejr (det var vel 30 grader de dage jeg var der), på mit hotel omkring 5-tiden og kort efter begav vi os ind i byen for at få vores billetter til Mr. O der stod til afhentning. Mr. Olympia blev afholdt i Orlenas Arena der også er knyttet til et hotel. Da vi kom ind i dette hotel stod det ganske klart der var et forestående bodybuilding-arrangement; folk var som hovedregel bredere end høje og testosteronniveauet blandt de fleste var vist syntetisk forhøjet et par gange eller tre. Vi smuttede op og hentede vores billetter ved indtagen til arenaen hvor de første BB-celebrities allerede blev spottet; Dorian Yates, Ben White og Dave Polumbo. Så var stemningen ligesom lagt. Jeg smuttede herefter ned og fik mig lidt mad da jeg var ved at dø af sult og så tog jeg ellers tilbage til pre-judging.
Jeg var den eneste der skulle se showet da min ven, Kyle, kun havde bilet til lørdag aften. BB-damerne var på først og som vi alle ved er det ikke voldsomt interessant at se på og jeg benyttede derfor muligheden for at købe noget internet så jeg kunne opdatere på bb.dk. Folk til showet var kæmpemæssige – den ene store BB’er efter den anden gik rundt der. Der var også en overflod af krudtede midaldrende damer – de så ganske enkelt rædselsfulde ud. I den helt anden ende af det spektrum, var der dullede over-feminine bimbos der hang om armen på deres test-fyldte kærester. Ødipal kollusion anyone? Ligesom der var en modsætning blandt det kvindelige køn, var der det ligeså hos mændene; enten var de grotesk store, nærmest utrænede eller i decideret dårlig form. Undertegnede er så tynd at flere nok også tænkte over hvad jeg lavede der.
Mens jeg hang ud udenfor selve arenaen fandt jeg hurtigt ud af der var mulighed for at fange nogle kendte bodybuildere. Jeg spottede først Mark Alvisi og besluttede mig for at få en snak med ham. Det var en smule intimiderende at antaste disse kæmper først da man jo har set en del til dem på nettet og har formet sig en mening om hvordan de er – og yderligere bidrager deres fysiske størrelse også med en vis intimiderende faktor.
Min indgangsvinkel var simpel; jeg gik hen til dem, introducerede mig selv og fortalte hvad jeg lavede der og hvem jeg arbejdede for (ingen af dem havde sjovt nok hørt om BB.dk) og spurgte om det eventuelt var muligt de gad være med til at lave lidt video. Mark Alvisi var som sagt den første jeg spurgte og da han var positiv omkring det, var isen brudt og det var pludselig ikke så farligt at spørge andre. Efter her fangede jeg Dusty Hanshaw og Steve Kuclo. Dusty er nok den mest jordnære og flinke BB’er jeg mødte mens jeg var der. Han blev og hyggensnakkede efter video-optagelsen og spurgte ind til bb.dk og bb-scenen i DK og fortalte at amerikanske folk til expos kun er interesseret i gratis ting og for det meste vil skide bb’erne et stykke. Lidt sørgerligt. Jeg skulle selv opleve dette dagen efter, men mere om det senere.
Efterfølgende var der tid til prejudging. Jeg havde ikke den bedste plads, men der var adskillige kæmpeskærme der hvilket var en klar fordel. Det var en smule surrealistisk at sidde og opleve det hele live efter at have set showet gennem webcast de sidste par år. Det var fedt at se BB’erne komme ud og gå igennem poseringerne – og sjovt at opleve de forskellige reaktioner. Det var MEGET tydeligt hvem der var publikumsfavoritter og hvem der blot var endnu et navn i rækken.
Efter prejudging stod det hurtigt klart at kampen stod mellem Phil og Jay og snakken gik rundt omkring – hvem ville tage titlen? Phil havde en massiv opbakning blandt publikum og jay var 99%, men ikke 100%. Han havde dog den berømte fordel at være 4 gange Mr. O.
Jeg faldt i snak med en fyr og vi diskuterede top 6. Min lød; Jay, Phil, Kai, Wolf, Martinez, Dex – hans lød: Phil, Jay, kai, Wolf, Dex og Martinez. Det skulle vise sig vi hver især havde ret i noget.
Efter showet gik jeg i baren og fik mig en white russian mens jeg funderede lidt over store og små ting. Kyle og vedhæng kom og hentede mig – der var en lang dag foran mig så vi kørte hjem og ramte sengen. Jeg havde svært ved at falde til ro og da jeg endelig gjorde, handlede de fleste af mine drømme om store muskelmænd i trusser.
Lørdag:
Jeg vågnede tidligere end jeg brød mig om og kunne ikke falde i søvn igen og valgte derfor at stå op og få trænet lidt. Vores hotel havde et ”såkaldt” fitnesscenter hvilket indebar et lokale med tre cardiomaskiner (hvoraf den ene naturligvis var i stykker) og så en fantastisk multimaskine med diverse funktioner. Sådan får man skrevet ”fitnesscenter” på sin liste over faciliteter som hotel.
Efter en hurtig omgang træning, et bad og morgenmad var det tid til Mr. Olympia Expoen. Dagen før til prejudging, faldt jeg i snak med nogle danskere der var taget til Vegas for at se showet – de havde været til expo om fredagen og fortalte jeg skulle glæde mig; det var et freakshow. De havde ret!
Kyle var også meget spændt, men af lidt andre grunde end jeg. Kyle er en fin fyr, men han er utroligt nærig og elsker gratis ting. Det gør hans ven der var med, Cory, også. De så meget frem til udvalget af gratis ting. Vi kørte samlet trup ind til Las Vegas Convention Center hvor expoen blev afholdt; en gigantisk bygning man nemt kunne fare vild i. Vi fandt dog frem til expoen ved at følge den linde strøm af muskelløse mænd og kvinder. I kender jo alle det gode gamle udtryk; ”Er du i tvivl? – så følg muskelmændene”.
Da vi trådte ind til expoen mødte følgende syn os; et væld af mennesker (mange med et lettere grådigt udtryk i øjnene) der hurtigt kom til at ligne myrer der kravlede rundt i en labyrint – eftersom de alle var omringede af stande i varierende størrelse for de forskellige kosttilskudsfirmaer. Det var hurtigt at se hvilke firmaer der klarede sig bedst; størrelsen af standene var direkte proportional med deres omsætning.
Og ja – det var et freakshow! Der var bøsser, kæmper uden lige, tynde drenge, lækre piger, grimme piger, piger der lignede mænd, mænd der lignede piger og så bare folk der lignede de havde forvildet sig derind fordi de havde hørt man kunne få en masse gratis ting mod at smide 20$ i indgang.
Kyle fik hurtigt instrueret sin kæreste i at få fat i så mange gratis ting som muligt. Jeg fik hurtigt fortalte ham han skulle tage den lidt med ro og vi havde rigeligt tid. Desuden havde hun en vigtigere opgave; at tage nogle billeder til mig så jeg kunne koncentrere mig om at få filmet. Stort set lige efter at have entreret lokalet, fik jeg øje på Erik Fankhouser der stod alene og rodede med nogle samples. Jeg gik hurtigt derhen og introducerede mig selv. Han virkede nærmest lidt genert og usikker, men var flink og gav lige et hurtigt shotout til bb.dk. Herefter ville vi sondere terrænet lidt – vi nåede dog ikke langt før vi undrede os over en massiv mængde mennesker der stod klumpet sammen i en kø til Muscletech’s stand (som i øvrigt nok var den største der). I en metafysisk kollektiv undren, kiggede vi alle derhen og gennem menneskemængden spottede jeg Jay Cutler i standen. Og Phil Heath. Og Johnnie Jackson.
Så blev standens tilsyneladende popularitet pludselig lysende klar. Jeg ville gerne have hilst på dem, men køen var uoverskueligt lang og vi måtte nøjes med nogle billeder af dem på lidt afstand. Jay, Heath og Johnnie smuttede dog ikke længe efter vi kom og blev erstattet af nogle andre kendte ansigter: Matt Kroc, og Seth Feroce. Jeg fik snakket med dem begge – sympatiske og flinke gutter. Jeg snakkede med Seth Feroce om Mr. O og han forudsagde, ganske rigtigt, at Phil ville nappe sejren. Jason Huh, der har groet et betragteligt fuldskæg, gøglede også rundt i boden omkring det her tidspunkt – ham fik jeg også hilst kort på.
Der var adskillige konkurrencer og events i de forskellige stande rundt omkring i et forsøg på at tiltrække de tilstedeværendes opmærksomhed – og det virkede for det meste. Folk vil gøre skøre ting for at få en gratis T-shirt. Generelt var en del af menneskerne der deciderede ubehøvlede og ragede hensynsløst til sig af de ting der var sat ud. Det er faktisk ganske ækelt at se grådighed folde sig ud på den måde – det får det værste frem i folk.
Derudover var der smagsprøver på alskens proteintilskud en masse. Proteinbarer, proteindrikke, proteinshots, protein slush ice, osv. Efter jeg havde indtaget hvad der vel svarede til et par hele proteinbarer i smagsprøver, blev det pludselig for meget og jeg mistede komplet appetitten. Det var lidt for meget af det gode og endte med at inducere en let kvalme – der var ellers nogle rigtig gode smagsprøver rundt omkring.
Resten af tiden gik med at iagttage underlige mennesker, muskelkvinder og BB’ere. Jeg er positivt overrasket over hvor flinke og generelt ”approchable” de fleste BB’ere var – det var et fåtal af dem der ikke virkede synderligt begejstrede og alle jeg spurgte gik faktisk med til at blive filmet, med undtagelse af Evan Centopani, da hans kontrakt med Animal ikke tillader ham at optræde på et andet site. Han sagde dog at jeg skulle sige hej fra ham til alle fra BB.dk nu det ikke kunne foregå på kamera.
Nå ja - den her relativt ukendte bodybuilder dukkede også op på et tidspunkt:
Da expoen skulle til at lukke ned, besluttede vi os for at tage ud og få noget at spise. Vi valgte, for bekvemmelighedens skyld, at finde et spisested på Orleans Hotel så vi hurtigt kunne komme til Mr. O. Valget faldt på TGI Fridays hvor undertegnede fik to store marinerede kyllingefileter, grøntsager og en bagt kartoffel.
Skæbnen ville at vi havde fået et bord lige ved siden af en forsamling af danskere og nordmænd (blandt andet den norske bodybuilder Marius ”metern” Graatrud). Da de bad en tjener om at tage et billede, men han havde for travlt, slog jeg over i dansk fra en engelsk samtale og sagde jeg kunne tage det. Det var ret sjovt at se ansigtsudtrykket hos danskerne ved bordet. Danskere bliver altid så benovede når de møder andre danskere i udlandet. Vi snakkede lidt om Mr. O og udvekslede predictions.
Efter maden begav Kyle og jeg os hen for at se finalen. Det var en del flere mennesker i salen end til fredagens prejudging og stemningen var også klart mere spændt – der var en del snak om placeringer rundt omkring. Denne gange så vi alle de individuelle rutiner og det var en del mere underholdende end standardposeringer til prejudging. De nævneværdige poseringsrunder var blandt andet: Wolf, Hide, Kai, Vic, Heath og Cutler. De to sidstnævnte havde en fantastisk energi på scenen, men specielt Heath tog den lige en tand længere ud; selvtilliden strålede ud af ham og det smittede virkelig af på publikum; salen var rygende efter Heath’s optræden.
202 klassen skal også lige have et ord med på vejen. Her skal primært nævnes at Flex Lewis var kæmpe publikumsfavorit og han gav den virkelig også hele armen og var ekstremt selvsikker. Han fik ubetingede det største bifald. Han kunne dog ikke hamle op med Keven English som bekendt nuppede førstepladsen, men der gik en kollektiv og meget højlydt ærgrelse igennem salen da han blev udråbt som vinder. Det så ud til at påvirke ham en del og han lignede bestemt ikke en mand der lige havde vundet 202-klassen da han fik overrakt præmien.
Da vi nåede til det alle havde ventet på; kroningen af den nye Mr. Olympia, var hele salen, omkring 6000 mennesker, spændt til bristepunktet. Den stemning blev lidt forløst på et tidspunkt da en tilskuer, imens der er relativt stille, råber "YEAH BUDDYYY" - hele salen var flad af grin
Jeg tror faktisk de fleste var ligeglade med alle placeringerne op til de to sidste – det var klart det folk ventede på. Dog var folk meget utilfredse med Wolfs placering. Og al respekt til Vic der havde formået at forbedre sig, men Wolf burde også have snuppet en placering foran ham. Da vi nåede til udnævnelsen af førstepladsen, trak Bob Chic det godt ud (primært fordi han ventede på resultatet fra dommerne) og formåede at skabe en god spænding. Da han endelig udnævnte Heath som vinder, eksploderede salen og det endte i et langt stående bifald til Heath – som brød sammen og fældede en lille tåre. Efterfølgende gav Jay en meget ydmyg tale om Heath’s velfortjente sejr og deres historie sammen. Jay lod superlativerne regne ned over Heath og på et tidspunkt virkede det næsten som om han snakkede til sit livs kærlighed og ikke en ven
Men det var en meget ydmyg tale der vidner om Cutlers sympatiske personlighed.Udnævnelsen af Heath som den nye Mr. O:
Efterfølgende tog jeg naturligvis ned i baren og fik mig en white russian til at slutte aftenen af på. Det var det eneste rigtige at gøre. Tilfældet ville at ham jeg havde udvekslet top 6 med til prejudging også stod og fik en cocktail. Jeg måtte lige hovere over min prediction om at Dex tog en 6 plads da han var sikker på det ikke ville ske.
Søndag:
Søndag kan opsummeres således; gun-træning, Chipotle, Las Vegas Preimium Outlet og en meget lang tur hjem. Det var en fremragende weekend og et rart minde at tilføje i rækken af andre goder minder jeg har fra mit 26-årige liv.
Vores samlede "fangst" fra expoen. Jeg havde travlt med alt muligt så jeg havde næsten ikke taget noget - men som i kan se var der rig mulighed for at få en del ting:
Se alle billeder fra turen her:
http://www.bodybuilding.dk/eventgallery.php?view=8
Fedt, fedt, fedt!
først Mr.O også NFL om aften .... But hey jeg kan sove når jeg bliver gamle
