Fistandantilus skrev:Negativt har jeg haft unormal hjerterytme siden jeg kørte hjem fra Brushanen fredag eftermiddag. Det har jeg haft mange gange før, og også meget værre end det her, men aldrig har jeg prøvet så lang tid sammenhængede før. Det gjorde at jeg havde svært ved at falde i søvn i går aftes, så jeg er lidt ekstra træt i dag.
Jeg overvejer at tage på skadestuen, hvis det fortsætter. Jeg har dog tidligere fået at vide, at der ikke skulle være noget farligt ved det, og det skal jo nok passe eftersom jeg ikke er død.
Dobbeltsystoler? Altså det at hjerteslag kommer forsinket, så det opleves som om, at hjertet "slår en kolbøtte"? Jeg har haft dem i mange år, og i mit tilfælde udløses de typisk af en periode med for lidt søvn i kombination med, at jeg har været presset af det ene eller andet. Jeg har også haft dage, hvor den har været helt gal, altså hvor det har stået på i timevis.
Mit hjerte er blevet undersøgt flere gange, og jeg fejler ingenting. Dobbeltsystoler er i langt de fleste tilfælde helt harmløse (de fleste får dem dog uden at lægge mærke til dem), men de kan være temmelig irriterende, især hvis pausen mellem slagene opleves som lang, og hjertet derefter "sætter i gang igen med et hop". Men tag til lægen så du kan få foretaget en EKG m.m.