Knægten skal være indstillet på at der er en bagside af medaljen, og de færreste kommer til at spille for de store klubber, hvor pengene er mange og prestigen er høj. Når du nævner Barcelona kan jeg ikke lade vær' med at forbinde det med manglende realistisk sans. For nok kan man da blive pro. fodboldspiller hvis man vil det nok og virkelig kæmper for drømmen. Men konkurrencen er bare så ekstrem i den sport, at selv de ypperligste anstrengelser ikke er nogen garanti. Og det man ikke ved er hvem ens arbejdsgiver i så fald kan blive. I bedste fald bliver han måske kun marginalspiller som får en tilværelse i bunden af superligaen, eller måske et skrabet budget som 1. divisionsspiller hvor han kun er deltidsprofessionel, og vil det så være nok til at han synes det var det hele værd? Det er et spørgsmål du bør stille ham.
Han vil sikkert svare ja, for han ved ikke hvad "det hele" indebærer (endnu).
Og dette skriver jeg ikke for at knuse nogen drømme eller advisere dig om at sige han skal glemme sin drøm. Han må bare ikke gøre den drøm til det eneste hans liv drejer sig om. Det er alt for tidligt i en alder af 12 år, kun at bekymre sig om sin fodbold.
Find en balance. Han kan godt spille på hobbyplan nu og så senere blive mere seriøs med fodbolden.
Der er massere af eksempler på spillere der tidligt har været i søgelyset og spillet på de største akademier, men aldrig blev fuldtidsprofessionelle som voksne. Og omvendt er der også spillere der først i en meget sen alder fandt ud af at de skulle blive pro. fodboldspillere, herunder: Charlie Austin, Jamie Vardy, Henrik Dalsgaard osv.) Så hvis han ikke slår igennem allerede som 16-17 årig, så er det jo noget lort at han ikke har noget andet at tage sig til i mellemtiden (uddannelse/arbejde mm.)
NU KOMMER VI SÅ TIL HVAD DIN LILLEBROR BØR GØRE
Fodboldakademier i udlandet er enten for dem der har kontakter inden for den verden (trust me I know)
Eller unge spillere der allerede spiller på nogen af de bedste ungdomshold herhjemme og bliver "scoutet".
Alternativt kan man søge try-outs på såkaldte "åbne hold". Try outs giver sjældent en kontrakt her i Europa, men de tages mere seriøst ovre i U.S.A, hvor det dog koster en sum penge at deltage.
Første skridt for din lillebror bør derfor være at komme ind på et af de bedste akademier her i DK.
De bedste tre fodboldakademier herhjemme i DK er School of Excellence (FCK), FC Nordsjælland og FC Midtjylland's.
Hvis han kommer ind på et af disse ungdomshold, så vil han komme til at træne MEGET seriøst og med meget professionelle set-ups. Så hvis han kommer ind på et af disse, skal han blot træne hårdt og fokusere på sin udvikling, så skal resten nok komme af sig selv.
Og når tiden er moden, får han debut på deres førstehold, hvis han altså er god nok!
Vejen til at komme ind på disse akademier afhænger lidt af hvor din lillebror er lige pt. ?
Hvis han allerede spiller på 1. holdet for et U13 hold der spiller i en af de bedste rækker, så er der gode muligheder, men du har intet skrevet om hvor han spiller netop nu?
]