https://www.bodylab.dk/shop/fokus-paa-d ... 541c1.html
Bodybuildere har gennem tiden opfundet deres egne teorier om, hvordan forskellige øvelser træner forskellige dele af musklerne. Disse forklaringer har i høj grad været baseret på deres egne praktiske erfaringer, og mange af deres hypoteser er derfor blevet skudt i sænk, som værende broscience, af bedrevidende anatomiske teoretikere. Disse teoretikere, og jeg skal ikke være for god til at indrømme, at jeg selv til tider har været en del af dette alt for selvsikre kor, har, i de senere år, baseret på anatomiske spekulationer, forsøgt at pille de praktiske bodybuilderes erfaringer fra hinanden og konkludere, at det bodybuilderne mener at opleve i praksis, er fysiologisk umuligt. Der har selvfølgelig været mange myter uden hold i virkeligheden, som f.eks. myten, spredt af Arnold Schwarzenegger om, at Mike Katz trænede den indre del af brystet ved kun, at køre den øverste del af db flyes. Dette var ikke ”smart-training” som Arnold ellers mente, men en grundlæggende misforståelse.
Forskere er dog de senere år begyndt, at producere ny viden i laboratorierne, som faktisk bakker mange af de gamle bodybuildererfaringer op, og beviser, at det hele ikke bare er myter og broscience, men at de faktisk havde ret i mange tilfælde. I flere studier, er EMG, den traditionelle metode til at måle muskelaktivitet på, blevet suppleret med MR scanninger, hvor man i timerne og dagene efter en omgang træning, kan se eftervirkningerne af muskelaktivitet, som f.eks. metabolisk stress og muskelskader.
Kom med din kommentar til artiklen i denne tråd.