Det varmer mit hjerte. Tak friends. Der er dog ikke så meget at fortælle, fordi mit liv er ret så kedeligt og uinteressant. Jeg træner dog stadig. Om jeg bliver stærkere må tiden vise, men jeg synes det går stille og roligt frem ad. Baby steps. Jeg arbejder på at forbedre mig squat rent teknisk og ellers er min træning lidt som den plejer. Jeg er for en gang skyld begyndt at gaine lidt i vægt igen, efter at have stået stille på 79 i nogen tid. Måske ender jeg engang med at blive massiv.
Jeg fik faktisk af vide, at mine arme syntes større end de plejer. Så det er da lækkert. Ligeledes fik jeg af vide, at jeg snart skulle købe nogle større t-shirts. Det passer godt med, at jeg lige har bestilt 12 t-shirts fra The Fruit of the Loom, som er en tand større i størrelsen, end H&M's t-shirts. Det er dog stadig kun i en large, så jeg er stadig en bette knægt. Om end, så vil jeg påstå at jeg har lavet et vældigt comeback ift. mit sygdomstilfælde i Indien i sommers. Jeg tænkte faktisk her den anden dag, at jeg burde have taget et fullbody billede af mig selv, selvom jeg lignede en udsultet narkoman. Men nu er jeg tilbage. Eller faktisk i en bedre form, end da jeg tog afsted på ferie. Så selvom jeg har skidt halvdelen af alle mine gains væk op ad en busk, ude på en eller anden bjergtop, med udsigt til Stok Kangri, så har jeg fået nogen nye - så alt er godt.
Apropos gains, så har jeg gået i tankerne om at købe en riskoger. Sådan en koster cirkus 150kr. Jeg er ikke nogen gourmetkok, men jeg kan alligevel godt lide at forkæle mig selv med god mad, en gang i mellem. F.eks. i dag, hvor jeg købte andebryst med rødvinssnask til. Men af uvisse årsager, så kan jeg ikke finde ud af at koge ris. De får altid enten for meget eller for lidt - og det er sgu kedeligt. Ligeledes tænker jeg, at en riskoger gør opvasken nemmere - måske?
Undervisningen er mere eller mindre færdig, med undtagelse af en forelæsning engang i næste uge. Det er både godt og skidt. Det betyder, at jeg ikke er bundet til at stå tidligt op og skal på uni. I stedet kan jeg sove længe og blive herhjemme - så jeg slipper for irriterende busture, som aldrig kører til tiden og kolde morgener på cyklen. Modsat, så er det ensbetydende med, at jeg skal tage mig sammen og forberede mig til eksamen. Det hader jeg sgu egentlig.
Pic related, det var her jeg sked.