HARD TIME - OR PRIME TIME! DOUBLE TROUBLE

SandyFrink skrev:Vi nærmer os 10-års reunion på mit gode, gamle gymnasium. Det sker fredag. Hvor der afholdes FEST.

Hvilket minder mig om denne fine skrivelse jeg fandt frem fra mapperne:

Var de glade for at se dig igen?

Tudi skrev:
SandyFrink skrev:Vi nærmer os 10-års reunion på mit gode, gamle gymnasium. Det sker fredag. Hvor der afholdes FEST.

Hvilket minder mig om denne fine skrivelse jeg fandt frem fra mapperne:

Var de glade for at se dig igen?

Ja da. Paradoksalt nok var vores klasse måske den mest mindst sammenhold på en række områder, og det var den der dukkede flest op fra.

Venner, næsten et år siden jeg sidst har logget. FONA er lukket, klippekort er afskaffet, vores stolte postvæsen er blevet til Post Nord - i hvilken forbindelse farven rød er blevet til farven blå - og politiet kommer ikke når man ringer efter dem. Hvad foregår der? Verden er snart ikke til at genkende.
Gymnasiejubilæum var en succes. Jeg mødte et par af mine gamle lærere. Jeg indledte samtalen med at få opklaret hvem der var døde i løbet af de 10 år af lærerne - og det var faktisk en pæn slat. Vinceinspektøren, billedkunstlæreren, min spansk- og engelsklærer, måske en anden jeg ikke kan huske. Hvor makabert. Gymnasiet var i den grad bygget om, hvilket først og fremmest slår mig som værende spild af en hel masse penge. Hvorfor bruge pengene på det? Jeg så langt hellere man smed dem i retningen af to områder der for mig er afgørende: grundforskning og hospital/sundhedssvæsenet.
Der var bygget en eller anden afsindig grim træ-tingest i gården - en konveks kuppel af en art (forstå det hvem der kan) der af den velmenende dramalærer blev forsøgt "solgt" som værende et sted man kunne øve teater. Hvad fanden snakker han om?
Jeg er nødt til at KONSULTERE MIN ANALOGE TRÆNINGSLOGBOG hvis jeg skal berette om mine træninger i det nu snart passerede år. Jeg kan dog huske en 4x170 kg i dybe goodmornings med langsom excentrisk, reps med 160 i CGBP, 90kg DB rows og den slags festligheder.
I sommer var jeg til min svogers 40-års fødselsdag. Han har ret gråt hår. Har I bemærket hvordan forskellige folk har en eller anden celebrity de kan sammenligne sig med? Når unge/halvunge mænd får gråt hår, så er det ligesom George Clooney. Når de får høje tindinger, så er det ligesom Jude Law. Og når alt eller næsten alt håret ryger, så er det ligesom Jason Statham.
Det var en morsom aften, men primært fordi jeg ude på terrassen forestillede mig at min svoger stod foran sønnens legehus - han er 7 år- og så tog en af de fakler der stod i haven ifm. festen og førte faklen over til legehuset og satte ild til det, mens han siger: "Se, sønnike - hvor skrøbelig tilværelsen kan være." Og mens legehuset så brænder sammen og imploderer og forsvinder i asken tilføjer han "Jeg gør kun dette fordi jeg elsker dig".
Det er sket mindst et par gange at jeg har ligget i min seng, på vej til at falde i søvn, hvor jeg kommer i tanke om dette mentale billede og så vågner af mild latter. Apropos at ligge i sengen, så er jeg træt af at blive vækket af diverse personer der skal være praktiske og i den forbindelse larme tidligt på morgenen. Bevares, ørepropper tager en del af det - men ikke alt. Være det sig håndværkere eller folk der slår græs eller går rundt med en af de der åndssvage maskiner der blæser blade ud på vejen, væk fra fortovet. Hvad er justifikationen for at larme så tidligt? Og vi ved jo alle hvad svaret er: Der er ikke nogen. Det er blot et levn fra industritiden - det samme er at møde i skole kl 8 - og noget moraliserende, protestantisk ævl om flid og gerning. Det er umuligt at have en rationel diskussion om. Og håndværkere, de praler med det. "Ja jeg står så op kl 5 om morgenen for at arbejde". Tillykke. Det er usundt og unaturligt. Det er absurd at folk der lader deres levevis indrette optimalt efter de biologiske og fysiologiske vilkår vi er underlagt skal bebyrdes af folk der på tæt på arbitrært grundlag vil larme klokken lort.
Apropos gråt hår, så har Goofins fået en del af det. Jeg har således døbt ham Goofdalf the Grey. Goofins' bil - som vi jævnligt kører rundt i - er en kørende death trap. Der er adskillige huller i den så den er utæt, den oser af benzin og brændt plastik, vindueskierne strejker, og der står spontant røg ud af bagenden. Hvilket kom til gavn da en eller anden smart fartbølle i sin fine sportsvogn var utålmodig og lå lige i røven på the Goofmobile, hvorefter der står en eksplosion og derefter vedvarende strøm af røg ud fra den så fartbøllen mistede udsyn og måtte sænke farten.
Nu er tiden til en god kop te - af slagsen med kanelsmag.

Da jeg var mindre samlede jeg på klippekort. Samlede måske 1000 brugte klippekort. Buschaufføren gemte de brugte klippekort til mig og flere gange om ugen fik jeg en stak. Men så smed jeg det hele ud. Sammen med mine pokemonkort.

SandyFrink skrev: Apropos at ligge i sengen, så er jeg træt af at blive vækket af diverse personer der skal være praktiske og i den forbindelse larme tidligt på morgenen. Bevares, ørepropper tager en del af det - men ikke alt. Være det sig håndværkere eller folk der slår græs eller går rundt med en af de der åndssvage maskiner der blæser blade ud på vejen, væk fra fortovet. Hvad er justifikationen for at larme så tidligt? Og vi ved jo alle hvad svaret er: Der er ikke nogen. Det er blot et levn fra industritiden - det samme er at møde i skole kl 8 - og noget moraliserende, protestantisk ævl om flid og gerning. Det er umuligt at have en rationel diskussion om. Og håndværkere, de praler med det. "Ja jeg står så op kl 5 om morgenen for at arbejde". Tillykke. Det er usundt og unaturligt. Det er absurd at folk der lader deres levevis indrette optimalt efter de biologiske og fysiologiske vilkår vi er underlagt skal bebyrdes af folk der på tæt på arbitrært grundlag vil larme klokken lort.
[/color]

Jeg kan afsløre hvad morgendagens TRÆNINGSPROGRAM bliver:

A.) Selvmord
Sets: 1
Reps: 1
Tempo: Hurtigt og smertefrit
Hvile: Evig
Note: Tid til at DØØØØØØØØØØ

Spørgsmål til træningsprogram: Venner, ønsker I at DØØØØØØØØØØ?

RAMBO

JOHN RAMBO

Overload skrev:Da jeg var mindre samlede jeg på klippekort. Samlede måske 1000 brugte klippekort. Buschaufføren gemte de brugte klippekort til mig og flere gange om ugen fik jeg en stak. Men så smed jeg det hele ud. Sammen med mine pokemonkort.

FORMÅLSLØSHEDEN MED DENNE AKTIVITET OVERGÅR KUN MARGINALT FORMÅLSLØSHEDEN MED DIN EKSISTENS

Your ballroom days are over, baby;
night is drawing near.
Shadows of the evening
crawl across the years.
Ya walk across the floor
with a flower in your hand,
trying to tell me
no one understands.
Trade in your hours
for a handful dimes;
gonna make it, baby,
in our prime.

Hyggeligt brev fra din daværende rektor. Det minder mig om, at jeg selv var på en såkaldt "kontrakt" med indskærpede retningslinjer for min "adfærd" skrevet af rektor, i alle mine tre år på mit gymnasium. Formentlig af selvsamme årsager blev jeg fravalgt, da han uddelte en række priser da vi dimitterede. Det var alle priser relateret til højeste karaktergennemsnit, så det var ret konkret at spotte hans bevidste fravalg.

Hvis du sammenholder din tid i grundskolen med din tid i gymnasiet, hvilken tid fandt du så mest positiv? Og hvilket fag var dit yndlingsfag?

SandyFrink skrev:
Overload skrev:Da jeg var mindre samlede jeg på klippekort. Samlede måske 1000 brugte klippekort. Buschaufføren gemte de brugte klippekort til mig og flere gange om ugen fik jeg en stak. Men så smed jeg det hele ud. Sammen med mine pokemonkort.

FORMÅLSLØSHEDEN MED DENNE AKTIVITET OVERGÅR KUN MARGINALT FORMÅLSLØSHEDEN MED DIN EKSISTENS

Rep!

VENNER, kedeligt nyt.
Jeg frygter at Mutti Momse, aka mormor, er ved at søge til himmels disse dage, thi hun befinder sig på hospital og er træt af dage. Hun har dog allerede slået statistikken, så utilfreds kan man ikke rigtigt blive, men derfor er det jo stadig synd for gode, gamle Bedstefar, en skikkelse som jeg tidligere har omtalt her i loggen.
Jeg så det således som min pligt at tage forbi Bedstefar og hjælpe ham med at pynte op til jul sammen med min kødelige fætter. Ned bar vi kasserne med julepynt, og pynt blev pakket ud og hængt op og arrangeret som det nu kan eller bør. Nok mere som det kunne end som det burde. Da vi så tømmer skabet for kasser med pynt i falder jeg over en aflang papkasse uden indhold i. Min bedstefar står på afstand og jeg siger så til ham "Prøv at se her, bedste, det er faktisk meget sjovt", underforstået at der er noget i kassen han skal se. Han går så over til mig og jeg hæver papkassen i vejret og slår ham i hovedet med den, hvilket er til min morskab. Pyntet vi fik gjort, men mit temperament og DOMS i benene rakte dog primært til ophængning og placering af de ~20% af pyntet der gør ~80% af forskellen - i hvert fald efter min vurdering -, efter hvilke jeg tilbragte det meste af eftermiddagen siddende i en stol og udstedte ordrer og delte observationer mens jeg drak den kaffe som jeg havde insisteret at min Bedstefar - som i øvrigt både er gang- og håndmotorisk besværet - lavede til mig.
Bedstefar lavede engang for længe siden juleudstillingerne i Illum, hvilket jo var en stor ting, og han er tidligere designer. Jeg begyndte dog at kritisere hans pyntedispositioner og mindede ham om at dette jo var seriøst, i modsætning til juleudstillingerne i Illum.
Da vi senere sad ved frokostbordet talte vi lidt om Japan, hvor han har været mange gange. Jeg lavede således en origami-elefant af servietten og gav til ham, som gave. Jeg skrev også mit navn på en serviet og foldede servietten så den stod på bordet foran mig, vendt mod ham, med den bemærkning at han jo er oppe i årene og det kan være rart at se hvad det nu er jeg hedder. Han er i øvrigt mentalt frisk som en havørn.
Apropos Japan: Det er gået op for mig at et almindeligt small-talk emne jeg gør mig i er at spørge folk til træning - altså fremmede - om de er bekendt med japanernes medicinske forsøg på mennesker under Anden verdenskrig, aka Unit 731. Hvorfor er dette dog blevet go-to emnet, i stedet for fx vejret? Jeg ved det ikke.
Da vi senere befinder os inde på hans kontor tager jeg en lang gummipind af en art som man bruger til at skære efter med når man klipper papir, og jeg begynder så at puffe til Bedstefar med pinden igen og igen. Se det er jo i sig selv ikke en særlig interessant historie, men det påfaldende er at det er noget jeg har gjort med nogle måneders mellemrum lige siden jeg var en 8-9 år, og nu stadig gør i en alder af 29.
Kan I huske hvilken MAGI julen var da I var små? Jeg kan. Jeg kunne godt lide at pynte op til julen - om end kortvarigt - når jeg kom hjem fra sommerferie.
Min reunion forleden gjorde to ting klare: Kvinderne havde fået rynker, og mændene havde tabt håret.
I morgen holder jeg OFF. Jeg påtænker at sove en små 11 timer, ligesom jeg gjorde natten til i dag. Min plan inkluderer bl.a. at drikke en hel masse kaffe.

Kaptain skrev:[youtube][/youtube]

Hyggeligt brev fra din daværende rektor. Det minder mig om, at jeg selv var på en såkaldt "kontrakt" med indskærpede retningslinjer for min "adfærd" skrevet af rektor, i alle mine tre år på mit gymnasium. Formentlig af selvsamme årsager blev jeg fravalgt, da han uddelte en række priser da vi dimitterede. Det var alle priser relateret til højeste karaktergennemsnit, så det var ret konkret at spotte hans bevidste fravalg.

Hvis du sammenholder din tid i grundskolen med din tid i gymnasiet, hvilken tid fandt du så mest positiv? Og hvilket fag var dit yndlingsfag?

Rygtet vil vide sangen også handler om Vietnamkrigen.

Det overrasker mig ikke. Det var vist også høje karakterer der var en væsentlig årsag til jeg ikke blev EKSKOMMUNIKERET fra Gym. Set i bakspejlet var min adfærd også aparte. Til reunion blev jeg mindet om at jeg - dengang i gymnasietiden - uopfordret gjorde folk opmærksomme på to ting. Den ene handlede om at jeg gjorde folk opmærksomme på at de enten var pukkelryggede, var blevet mere pukkelryggede, eller at jeg havde en forventning om de en dag ville blive pukkelryggede. Eller også kommenterede jeg på andres pukkelrygs-status, a la "ham der bliver pukkelrygget en dag". Og den anden ting var at jeg gjorde folk opmærksomme på hvis deres bukser var for korte (ud fra midt 0ernes modeideal, altså).
Og så mindede en af pigerne, Christina, mig også om hvordan jeg - hvilket jeg næsten fuldstændigt havde glemt - ofte stillede hende forskellige ultimatummer som jeg bad hende tage stilling til, a la "Christina, hvad ville du helst: Blive voldtaget af en fremmed eller få kastet syre i ansigtet DU SKAL SVARE". Og når hun så ikke ville svare så svarede jeg insisterende for hende med svar X og præsenterede en rationel analyse for hvorfor hun ville vælge X frem for Y og jeg understregede a la "jeg VED du ville vælge (...)" med henvisning til min analyse.

For nu at svare på dit egentlige spørgsmål, så ved jeg det ikke rigtigt. Historie har dog altid været mit yndlingsfag. Jeg har brugt megen tid liggende på gulvet på mit værelse og læst historiebøger som barn. Jeg vil i øvrigt sige, at en god slat af de lærere jeg har haft gennem tiden har været ret dårlige, i form af at være uengagerede og uengagerende. Disse lærere tændte ikke passion for at eleverne skulle lære noget, selvom de kunne. Min yndlingslærer var dog Mrs. Margaret Aldridge da jeg boede i USA, faget social studies (historie).

Gad vide, hvad der gik gennem mit hoved, da jeg, i spontanitet, smed min kontaktbog fra folkeskolen væk.

Jeg mindes en gang at ha' puttet stifter på klasselærerens stol og smurt undersiden af dørhåndtaget ind til klasseværelset ind i en slags sovs. I ny og næ blev en 1/4 af madpakken også smidt på en tilfældig rude ude fra skolegården.

Her til morgen skød jeg begge mine overordnede med en banan.

Jeg synes, at du skal fortælle loggens læsere - både dem med og uden toiletpapir i hånden - hvad du render og laver, Shooti.

Og hils AMTC fra os alle sammen!

Enig, sig noget shooter!

Hej allesammen!

HEJ !!!

FUCK KAPITALISMEN!
MAN KAN SNILDT KØRE FRONT-PRESS I EN SMITH!
JEG FUCKING GAINER PÅ CRÜSLI !!!

.. kvalitet går aldrig af mode, drenge.

Venner, hej. Hvorfor ikke skrive lidt LOG, ligesom i de gode, gamle dage, hva'? DET er spørgsmålet, som der kunne tænkes mange svar på. Men ikke desto mindre: lidt log.
Lad mig først opsummere sommeren: frygtelig. Ikke mindst på grund af varmen. Uagtet min kærlighed for sommeren, så foretrækker jeg personligt godt, gråt og semikoldt regnvejr. Det er det jeg personligt ville kalde når vejret er godt. Jeg kan også godt lide når det er godt vejr, men intet slår når vejret er godt. Vinter kan være "ok", men kulden bliver som oftest for upraktisk. Så det er reelt kun slem sommer og hård vinter hvor det ikke er godt vejr, eller hvor vejret ikke er godt.
I går var jeg inde at se Equalizer 2. Jeg vil benævne den en værdig opfølger, og med mange gode ingredienser.
Men venner, trænet, det bliver der også.
Gode gamle The Bodybuilding Bimbo(tm) kom ned til træning sidst - ham jeg for en ti år siden gik hen til mens han DB curlede og hamrede et kosteskaft op i loftet så det smuldrede ned i hovedet på ham mens jeg sagde "Nu får du asbest i lungerne". Vi kan konstatere, at såfremt han har fået asbest i lungerne, så har den ikke produceret alvorlig sygdom endnu. Jeg sagde til ham at han udgjorde en omvandrende case af totalpatologi, derved at min vurdering var han lider af samtlige syndromer nogensinde beskrevet i den medicinske litteratur. Og i øvrigt ikke i forlængelse heraf spurgte jeg ham om han havde overvejet at blive opereret i hele kroppen.
For nogle måneder siden skulle jeg med toget, hvor en stor, tyk østeuropæer ser mig fra afstand og udbryder "ERGOL". Jeg svarer "Hm?", som i "hvad mener du - jeg forstår ikke". Han svarer igen: "ERGOL!!". Jeg siger igen "Hm??". Han svarer endnu højere: ERGOL!!!" Hvor jeg så svarer, og det går op for mig: "Ergol...ah! Hercules!" - "Yes! HERCOLE!". Nogle dage efter cyklede jeg gennem byen, hvor en meget mørk afrikaner ser mig og udbryder "HERCULES!". Nogle få dage efter kaldte et pizzabud mig Hulken, og således og frem. Hvilke finurligheder.
For nogle måneder siden var Goofinz og jeg nede at træne i vores privat gym, hvor jeg tog den nye, allerede elskede 82.3 kg DB i brug. Et eller andet geni af en lærer havde besluttet sig for at hans børneklasse/hold skulle rende rundt i det område og støje og genere. De kommer så hen til døren, hvor Goofinz begynder mere stille og roligt at forklare dem de ikke skal rende rundt og støje der, diplomatisk og pædagogisk. Alt imens ONKEL SHOOTER kommer frem, efter netop overstået sæt DB rows, og råber "GÅ-VÆK-SKRID!" til børnlille, som så flygter.
Nu skal jeg dele med jer hvad jeg synes om børn: Intet. Rettere, tæt på intet. De er tæt på at være totalt uinteressante. Voksne er langt mere interessante, stimulerende og spændende at være sammen med. Børn, generelt, er i vejen. Bevares, det er nødvendigt de er børn indtil de kan blive interessante voksne, og jeg forstår udmærket den enorme og unikke dimension det bringer til tilværelsen at blive far. Men ellers må jeg i sandhed sige at børn er NO-GO. De føjer byrder til en tilværelse der - hvis man reflekterer over den - i forvejen er overbebyrdet, usikker, og fyldt med tragedie. Tænk i øvrigt på hvis ens barn ender med at blive autist, få alvorlig kronisk eller sågar fatal sygdom, eller bare blive en fiasko generelt. Apropos børn, så tænker jeg, at det værste en datter kan sige til sin mor er "Jeg håber aldrig jeg bliver som dig", mens en søn kan sige til sin far: "Du har aldrig lært mig noget."
Jeg kan konstatere jeg bliver mere og mere ligeglad med langt de fleste ting. Således spår jeg potentiel katastrofe ved fx alderen 40+.

Jeg tog i forgårs til træning med ét simpelt formål: At lave dødløft, en øvelse jeg til ære for filmene vil kalde Dødbringende løft.
Det var med langsom excentrisk, og som altid: aldrig touch and go.

Dødløft
3sek ecc:
17 x 160
12 x 170
2sek ecc:
15 x 140
15 x 140
15 x 140
20 x 120

PT. er træningen strukturet med 32-40 sæt UB 3x om ugen. Sidst var 40 kg pull-ups og 32 kg DB curls, men næste gang skulle det gerne være 45 kg pull-ups og 35-37 kg curls. Særligt er jeg i glad for 14 sæt incline BB presses i varierede tempi, i par med kropshævninger og pulldown-varianter. Dødløft det ene LB pas, og en række - relativt lette - squat-varianter til quads doseret ad libitum. Om lidt Goof mig hente, og træning vi gøre.

The Unsinkably Goofy Brown var desværre OFF i dag, hvilket betød jeg tog til træning alene, men så alligevel ikke, for som Lord Byron sagde: "In solitude, where we are least alone." Jeg har Goofins mistænkt for at tilbringe stort set hele dagen nøgen, andet end bærende sin brille (der er lappet med tape). I det hele taget udgør tape en essentiel komponent i Goofins' garderobe - fx til at holde hans sko sammen.
I dag stod den på slow-tempo dips og lidt tunge PU (45 kg), efterfulgt af high-rep hammercurls og lette flat DB presses for the pumpingz. Noget jeg gerne ville kunne ifm sådanne tunge pull-ups er at kunne dropsette uden at skulle strappe af, smide bæltet, strappe på igen - bare instant reduktion af vægten til gym bodyweight for stripsæt. Det kan desværre ikke rigtig lade sig gøre.
I morgen vil jeg træne igen, formentligt denne gang med Harry Goofini. Hvad skal den stå på? Det er ikke godt at vide - måske der logges om det i morgen. Måske der ikke gør.
Kommer I nogensinde lidt bordsalt i jeres drikkevand til træning? Det gør jeg. Det kan anbefales, alt afhængig af personen og kontekst. Så det blev I ikke meget klogere af, hva? Hahahaha.
I går var 10 sæt paused squats, lidt DB squats fra 68-41.5 kg, og så en masse ad hoc sæt goblet squats (DBen holdt ned mod gulvet, dog) for glute-fokus. Det er i grunden imponerende når man tænker på hvor mange Instagoof Bootypiger der er, hvor få 1. laver dagens gode gerning selv når kameraet er på og 2. træner glutes bare tilnærmelsesvist optimalt.
Der var en håndværker der fik den gode idé at larme kl 08:45 i morges ja, lørdag - hvilket er en afsindig disposition. Trods ørepropper og høreværn kan man ikke undslippe boremaskinernes resonans. Dette betød jeg måtte kompensere ved at tage en lur op mod middag, hvilket har forskudt min intenderede rytme for dagen. Denne sabotør er simpelthen inde at obstruere mit projekt. Jeg tænker faktisk tit at man kan komme glædeligt gennem tilværelsen og dø halvglad såfremt man kommer helskindet gennem, og ikke afficeres af idioter. Tænk fx en eller anden omgang humankompost der kører i trafikken og skal snapchatte mens han kører 2-3x hastighedsgrænsen - BANG - så kører han et andet menneske ihjel. jeg ved ikke om der er mere eller mindre humankompost nu end før, men vi har i hvert fald nogle store platforme og kommercielle mekanismer der gør at man bombarderes ustandseligt.
I går da jeg kom hjem fra træning kogte jeg nye kartofler og spiste disse med æg, hvor jeg også fik en skive rugbrød og lidt valle proteinpulver.
Er det ikke paradoksalt at da Blockbuster kom til DK og udkonkurrerede/opkøbte de små lokale videoudlejningsbikse, så syntes man "det er da for galt". Da Blockbuster så blev udkonkurreret af online udbydere, der syntes man "det er da for galt." Det minder om diverse kinagrills, som jeg kan forstå der rent faktisk findes almindelige mennesker der evner både tale og sprog som frekventer, som nu lukker - "det er da for galt", men glem ikke de gode, gamle pølsevogne der måtte lukke da kinagrillsne kom - det var da også "for galt".
Er der nogen der ved hvad der blev af alderspræsident Henning? Jeg savner næsten hans hyperbanalitet. Jeg ville gerne kunne tage sådanne briller på - altså livsanskuelsen - her i tilværelsen, men det ville nok gøre mig til Henning og ikke mig, så lad det blive ved tanken.
Hvis der i øvrigt er nogen af jer der går og har det rigtigt skidt og overvejer selvmord, så lad mig gøre noget fuldstændigt klart: Lad være med det. Gør i stedet noget andet.

"There may be details we have overlooked. That's what I was really known for...details."

Forleden bød på en omgang dødløft. Eller Livsfarligt Løft, som jeg humoristisk og som hyldest til Lethal Weapon-filmene ynder at kalde løftet. Man kunne også kalde det Dødbringende Løft, for kongruens med den danske oversættelse af titlen. Kald det hvad I vil, bare jeg ikke skal høre på det - dødløft blev lavet. Apropos østtyske spioner, så påtænker jeg en dag at lave en podcast om dopingmetoderne i DDR. Sig hvad I vil om de menneskelige omkostninger og tragedier, der var utroligt og vel verdenshistorisk frygtelige, men ambitiøse og metodiske, det var de. Sjovt nok hinandens forudsætninger - tragedien og ambitionen.

Dødløft
3sek ecc:
20 x 170
12 x 180
2sek ecc:
15 x 160
15 x 140
20 x 120

Har I lagt mærke til det, venner? Ja, den er god nok - ét sæt mindre end sidst. Jeg skal jo også kunne restituere fra det, for fanden. Hahahaha.

SandyFrink skrev:
Har I lagt mærke til det, venner? Ja, den er god nok - ét sæt mindre end sidst. Jeg skal jo også kunne restituere fra det, for fanden. Hahahaha.

SandyFrink skrev:Jeg kan konstatere jeg bliver mere og mere ligeglad med langt de fleste ting. Således spår jeg potentiel katastrofe ved fx alderen 40+.

SandyFrink skrev:Hvis der i øvrigt er nogen af jer der går og har det rigtigt skidt og overvejer selvmord, så lad mig gøre noget fuldstændigt klart: Lad være med det. Gør i stedet noget andet.

Hvad synes du det tilfører din kærlighedrelation at indgå ægteskab?
Og er det alene af hensyn til tradition og deslige, at du/I valgte et kirkebryllup?

I øvrigt interessant, at man i en alder af 28-30 år mere eller mindre har fravalgt at få (biologiske) børn.

Snackman skrev:(..)

Dicaprio. Ja, ham er jeg ikke fan af. Overspiller konsekvent med ~10%. Måske nærmere 15-20%. Jeg blev mindet om hvilken pygmæ han er i skuespil når han var i scenerne med Max von Sydow i Shutter Island. Apropos gode skuespillere er Bruno Ganz også i toppen. Jeg kan ikke tælle hvor mange gange jeg har hørt folk bemærke åh hvor fantastisk en skuespiller Dicaprio er. Fri mig - det er blevet en "thing" at sige. Han er i øvrigt kun blevet dårligere med alderen. Men lad os glemme ham og i stedet begejstre os over talenterne.

Señor Capitán> Børn er VIRKELIG røv og nøgler. Man skal både ønske, ville og gide dem - ingen af delene finder jeg hos mig, og jeg spår ikke det ændrer sig. En Chaplin er en mulighed, men det er ren teori. Det var ikke religiøse hensyn - ikke overraskende - men livet er i sandhed det man gør det det til, herunder den energi man lægger i det, både indhold men også form - ceremoni og tradition inkluderet. Jeg er af hjerte en one woman man, så ægteskab er den meningsfulde symbolik og løfte med hvilket at stadfæste det.
Skal du selv giftes en dag, sådan som du forestiller dig det? Patrick Doyles stykke The Wedding Night er i øvrigt sublimt.

SandyFrink skrev:Señor Capitán> Børn er VIRKELIG røv og nøgler. Man skal både ønske, ville og gide dem - ingen af delene finder jeg hos mig, og jeg spår ikke det ændrer sig. En Chaplin er en mulighed, men det er ren teori. Det var ikke religiøse hensyn - ikke overraskende - men livet er i sandhed det man gør det det til, herunder den energi man lægger i det, både indhold men også form - ceremoni og tradition inkluderet. Jeg er af hjerte en one woman man, så ægteskab er den meningsfulde symbolik og løfte med hvilket at stadfæste det.
Skal du selv giftes en dag, sådan som du forestiller dig det? Patrick Doyles stykke The Wedding Night er i øvrigt sublimt.

Børn er isoleret set enormt uinspirerende, men jeg tror, at det alene gælder andres børn. Ikke forstået således, at ens egne børn i sig selv bliver specielt inspirerende, men jeg tror, at ens relation til disse bliver ekstremt inspirerende og givende. Dét, at sætte børn i verden, er også den sikreste måde at gøre en forskel på. Selvom du ikke prøver at sælge mig noget, så køber jeg argumentet omkring den stærke symbolik ved indgåelse af ægteskab. Men heller ikke mere end symbolikken.

Jeg har ingen – positive – forestillinger om et fremtidigt ægteskab. Jeg vil faktisk helst være fri for at blive gift. Så er jeg også sikker på, at jeg aldrig bliver skilt. Men apropos sikkerhed, så er det eneste, jeg nogensinde har været fuldstændigt sikker på, at jeg skal have børn. Her er min håbefulde forestilling, at dette vil udløse en vedblivende lykkefølelse for første gang i tilværelsen - om end det også vil være kilde til evig bekymring og problemer.

Jeg synes I er nogen søde kammersjukker begge to. Det synes jeg, at I skal vide.

Sjøsti!

Har du set, at dit "barndomshjem" netop et blevet sat til salg for den nette sum af 15 mio. kr.?
Baggrunden er en tragedie. Tragedie, siger jeg dig.

Her er min håbefulde forestilling, at dette vil udløse en vedblivende lykkefølelse for første gang i tilværelsen - om end det også vil være kilde til evig bekymring og problemer.

Jeg håber det, men personligt - filosofisk - finder jeg langt mere værdi og mening med en relation i øjenhøjde end livets cyklus (eller succession, måske nærmere), særligt hvis du gerne vil blive set i din tid - forstået også på den måde at ikke alle børn lærer deres forældre at kende. Jeg mener i øvrigt ikke det er svært at være glad her i tilværelsen, hvis man indretter sit liv efter det, og vælger at være det, og kan være forskånet for eksternaliteter. Held er også en komponent. Lykke er nok en mere utopisk størrelse.
Træning vil jeg ikke sige er en særligt lykkebringende aktivitet, men det er trods alt en enorm kontrast til den dekadence det er at man efterhånden kan komme gennem tilværelsen blot som forbruger.
Dødløft gør mig egentlig ganske lykkelig mens den står på.

Børn er nu heller ikke øverst på min ønskeliste, men jeg synes stadig det er synd, at en lærd og oplyst mand som du, ikke gør en kvinde med rogn, med tanke på at du er gift og ikke flyver fra det ene skød til det andet. Jeg tænker både helt personligt, og også med tanke på nationens fremtid (der allerede er dømt til at fejle), når jeg ser på de stigende og svimlende fødselsrater i blandt andet Afrika og Mellemøsten, og hvordan der yngles i massevis i ghettoerne herhjemme.

Men måske er det bare bedre at afholde sig fra at sætte børn til verden, så de undgår alt den dårligdom.

Meget kan man sige, men du er en mand, der formår at tage sin skæbne på sig.

SandyFrink skrev:"Ergol...ah! Hercules!" - "Yes! HERCOLE!". Nogle dage efter cyklede jeg gennem byen, hvor en meget mørk afrikaner ser mig og udbryder "HERCULES!".

Hvis du massiv som 55 årig kan du gro et langt skæg, finde en trefork og gå rundt og lege at du er Posseidon.
Eller måske endda Zeus!
Men hvis du vælger Zeus bør du nok undlade treforken da dette vil skabe en del forvirring.

Ja, jeg si´r det bare.

Ceneeh skrev:Børn er nu heller ikke øverst på min ønskeliste, men jeg synes stadig det er synd, at en lærd og oplyst mand som du, ikke gør en kvinde med rogn, med tanke på at du er gift og ikke flyver fra det ene skød til det andet. Jeg tænker både helt personligt, og også med tanke på nationens fremtid (der allerede er dømt til at fejle), når jeg ser på de stigende og svimlende fødselsrater i blandt andet Afrika og Mellemøsten, og hvordan der yngles i massevis i ghettoerne herhjemme.

Men måske er det bare bedre at afholde sig fra at sætte børn til verden, så de undgår alt den dårligdom.

Verden skulle være seriøst apokalyptisk før det var hensynet man skulle/jeg ville tage. Jeg køber generelt ikke den om at tilværelsen/verden som helhed er mindre god end før, men det er selvfølgelig et sjovt spørgsmål om hvilken generation havde det bedst.
Poetisk er det stærkeste modargument at min fars far og hans far og faren før ham 2.5 millioner år tilbage har fået børn. Det er en lang kæde at bryde. Omvendt er jeg relativt ligeglad. Det poetiske perspektiv er hvad man gør det til.

Og nu har jeg talt nok om børn. Indgangsvinklen er jeg er ligeglad med dem, så det er kontra til det at diskutere dem.

HARD TIME - OR PRIME TIME! DOUBLE TROUBLE

Brugere online