Kørte i går ud med en god ven, som også lige har købt ny cykel, ud for at få lidt kilometer i stængerne. Vi kørte fra henholdsvis Valby og Nørrebro til Helsingør via strandvejen. I Helsingør fik vi lidt EPO-mad (pasta med kylling) på en restaurant med udendørs servering - på trods af at det regnede, prof rytter har konsekvent ikke lås med. Efter en halv times tid i Helsingør vendte vi snuden mod KBH via Fredensborg kongevej. Efter få kilometer punkterede jeg desværre. Prof rytter har ikke lappegrejer med, men det var tæt på en tank, som vi gik til. Fik købt lapper og lim, og fik dækket af - uden dækjern. Lappen kom på, og alt var i sin skønneste orden - lige indtil at det gik op for mig at jeg ikke kunne få luft i pga. min ventil ikke passede til tankens luft-ressource. Min altid meget sympatiske ven forsøgte at udtænke løsningsforslag, men havde en aftale i Birkerød hos sin kæreste som han allerede var godt i gang med at komme for sent til, så han kørte derudaf. Jeg nåede lige at tænke følgende igennem, som jeg havde læst tidligere på dagen:
Michael Gilbert and Scott Backes got soaked to the bone climbing The Waterfall Pitch on the north face of the Eiger. When they stopped for the night at the Brittle Ledges, they discovered their sleeping bags had been drenched as well, Michael asked, "What are we going to do now?" Scott replied, "We're going to suffer." And they did.
Jeg løb derefter straks 18 kilometer til Hillerød, med cyklen i hånden, krampe i begge ben, i regn lyn og torden. Stoppede én gang på vejen, for at tage min trøje af, da den var godt klam. I Hillerød, hvor min mor og hendes mand bor, fik jeg en ny slange i, og masser af luft. Desuden fik jeg noget at drikke og lidt mere mad, havde ikke noget væske med på turen, så det var dejligt. Derefter kørte jeg de sidste 40 kilometer til Valby/København.
Alt i alt en pænt nasty dag, har hverken løbet eller cyklet særlig meget før den sidste uges tid, så det kunne mærkes i stængerne. Nu forstod jeg hvad han mente da han sagde "kettlebell training will give you legs that won't quit".
Size matters, but bigger is not necessarily better, nor is bigger always stronger.
- MARK TWIGHT