Kofoed er inde på noget af det helt rigtige.
Hovedtelefontips, ting jeg har ejet/ejer, der er til at betaleJays laver rigtigt gode mellemklasse hovedtelefoner med overraskende meget og god bas til fornuftige penge. Jeg har blandt andet haft deres v-jays hovedtelefoner der lyder rigtigt godt for en sammenfoldelig åben hovedtelefon. De har overraskende god fylde og punch i bassen. Koster ca 375.
Vil man smide lidt mere og er til hiphop og særligt techno er Aiaiai's TMA-1 rigtigt gode til det. De har en helt unik bas der er dyb, hurtig, veldefineret. Den er bare awesome. De kan bare ikke så meget andet end netop hiphop og techno. Her er de til gengæld fantastiske. De spiller også højt, så man kan let fyre op for dem ud af en iphone. TMA-1 koster ca. 1500. Lyt til dem inden du køber dem, de har en helt speciel lyd. I studiestræde har Aiaiai gutterne en forretning, hvor man kan tjekke dem ud.
Jeg har også Aiaiai's Capitol hovedtelefon der er ok, god bas ok allrounder. De slutter dog ikke ordentligt tæt om ørerne og er ikke så fantastiske i lyden. Elsker dog designet og bruger dem lejlighedsvis.
IEMKan man lide øretelefoner der går ind i ørerne kan jeg anbefale Shures IEM's. De spiller fantastisk og sidder perfekt i ørerne. Igen skal der ikke særligt meget sovs til at få dem til at spille så højt at dine ører går i stykker af det. Som en bonus isolerer de rigtigt godt for lyden. Ulemper er lidt svag bas til bas freaks og at de er lidt mere bøvlede at få ind og ud af ørerne end normale IEM's.
Så koster de også fra 730 til +3000, alt efter hvilken model du vælger. Jeg har købt dem fordi jeg kan skifte kablet på dem og de spiller fantastisk og er kendt for at holde LÆÆÆÆÆNGE.
Vil man holde prisen lidt nede og stadig få value for money, er a-jays et rigtigt godt bud!
De har også remote på ledningen, ledninger der ikke filtres sammen og ser godt ud.
BeatsBeats laver flot design. Desværre er bassen sådan en rigtig biograf-bas hvor alt bare buldrer og er mudret. Det er fint til at gengive jordskælv og eksplosioner, til musik er det LORT. Kan man lide lyden i beats hovedtelefoner, skal man ikke spørge om lydkvalitet, så skal man bare købe det med mest bas og bling og være glad.
Beat's inear hovedtelefoner skulle dog være bedre. De er bare latterligt overpriced, for hvad de er.
FilformatMed hensyn til mp3 vs flac vs WAV. Flac er dybest set en komprimering af filerne der ikke er lossy. Lidt som hvis du pakker en fil ind i en zip eller rar fil på computeren. Det fylder mindre men du mister intet. Så man kan ikke høre forskel på de to filtyper.
Mp3 er derimod lossy og der fjernes en del information via nogle meget avancerede og effektive processer.
I foobar programmet kan du teste om du kan høre forskel på mp3 og flac via ABX comparator hvilket er en form for blindtest. Langt de fleste kan ikke kende forskel på flac og højbitrate mp3, når de tester på denne måde.
Jeg er selv ved at gå væk fra flac, da taggingen ikke er skide god og jeg som 99% af alle andre, ikke kan høre forskel på en god mp3 fil og flac.
Hjemme har jeg et hovedtelefonsetup til 13.000 -eksklusive mine hovedtelefoner, så jeg har fine kilder til at lytte forskel på.
Jeg har også været til hovedtelefontræf med nørder, der har meget dyrere udstyr end mig, og ikke kan høre forskel på 320kbps mp3 og flac på deres udstyr ved blindtests. 256kbps mp3 giver også problemer for flertallet selv med udstyr til +50.000.
Transportabelt udstyrJeg har selv valgt mobiltelefon blandt andet ud fra om den har god lyd. En galaxy s3 har f.eks en wolfson lydchip i der bruges i det bedste hifi udstyr. Problemet er at Samsung ikke bruger chippen ordentligt. Roter man dog bæstet og smider en kernel i som Siyah kernel, får man fuld adgang til den gode lyd chippen kan producere. Det betyder også at selv "tunge hovedtelefoner" der kræver meget power for at kunne spille til og lyde godt, pludselig kan bruges med en mobiltelefon.
Iphones er generelt kendt for at lave ganske fin lyd og der er fordel ved, at der kan fås hovedtelefoner med mikrofon og fjernkontrol på til iphone. Jeg er dog fan af Android og af de muligheder, der er med lyden.
Til android kan jeg anbefale poweramp. Den spiller perfekt og æder næsten alle lydfiler. Inklusive flac. Man kan også afspille sine filer via en folder struktur i stedet for ud fra tags. Det er en fornøjelse hvis man bruger flac og wav
Mentor for personlige trænere.