Hvad irriterer dig lige nu?

I forlængelse af en diskussion i en anden tråd omkring absurditeten ved mange sportsgrene, så er det her mere i den dur
https://sport.tv2.dk/roning/2021-07-30- ... -skuffelse
Manden var oppe mod resten af verdens bedste roere lige pt. Han gjorde sit bedste og var kun 0,15 sek fra at være den tredje bedste på de 2000m. Og han var 2.3 sek fra vinderen. Og så er han skuffet og vil stoppe karrieren. Det er jo et fuldstændigt absurd projekt han har gang i, som KUN er en succes, såfremt han får en tung skive metal med hjem. 2.3 sek på 2000m er jo ingenting. Han har bevist at han er en af verdens 4 bedste roere på de 2000m i 2021. Er det ikke godt nok? Var de mange timers træning i en sport han må elske, og oplevelsen af at komme til en begivenhed som OL ikke nok? Var der slet ikke noget ved det hele der var nok? Det hele ville være perfekt i hans verden, hvis han havde været 2.4 sek hurtigere og havde taget guldet, og han ville have været ok tilfreds med det hele, hvis han var bare 0,2 sek hurtigere, og havde fået sin skide bronzemedalje. Men nu er alt lort. Hvorfor dette absurde fokus på medaljer og medaljepladser? Hvis man for 125 år siden havde bestemt sig for at 1. pladsen til OL fik guld, 2. pladsen fik sølv, 3. pladsen fik bronze og 4. pladsen fik, hvad ved jeg, fucking rustfrit stål, kobber eller noget, jamen så ville en 4. plads ifølge OL-deltageres logik, være tilfredsstillende, mens 5. pladsen ville være lort. De 3 eksisterende medaljer er jo noget random som nogle mennesker engang har fundet på. Vi kunne lige så godt kun have guld til 1. pladsen og så ville alle andre placeringer være lort. Eller have forskellige medaljer til de første 80, og så ville plads nr. 81 være lort. Eller slet ikke have medaljer, og så var det op til en selv, om man var tilfreds med en 2., 4, eller 8. plads. Det må godt nok være et helvede at være så fokuseret på et så vanvittigt mål, at man SKAL have noget tilfældigt metal med hjem for at hele ens indsats ikke er en kæmpe fiasko. Tænk at man frivilligt kravler ind i så snæver en tankegang. Han må ikke være nem at dele hus med, hvis han har en lignende tilgang til resten af sit liv. At tøjvasken f.eks. kun er korrekt udført, såfremt den opfylder meget specifikke mål, som kun giver mening for ham.

Qua min tid i rosporten stiftede jeg bekendtskab med Sverri for snart 10 år siden. Roning er en relativ lille sport i Danmark, og selv for de roere, der var en del af guldfireren, var den økonomiske støtte latterligt lav. Forestil dig hvis toppen af sportsudøvere i eksempelvis fodbold skulle arbejde, studere eller selv finansiere deres foretagende ved siden af kolosale indsats jeg ved Sverri lægger for dagen (ikke at der som udgangspunkt ville være noget galt i dette) Sverri er et unikum - især hans VO2 max er uden sammenligning, hvorfor han i mange år var mest gældende på et ergometer. Det er egentlig først de sidste få år, at han er begyndt at kunne være gældende på den internationale scene, når der skulle konkurreres til vands. Jeg er dog helt enig i, at det i en alder af 27 er absurd at smide håndklædet i ringen - men ved også at denne mand om nogen er ALL IN med en disposition, der ikke tager højde for nederlag. Jeg håber/tror at han agerer i affekt. Jeg var selv måbende da jeg læste det...

Sidenote: lad vær med at stop med et nederlag.

Mussetrussen skrev:I forlængelse af en diskussion i en anden tråd omkring absurditeten ved mange sportsgrene, så er det her mere i den dur
https://sport.tv2.dk/roning/2021-07-30- ... -skuffelse
Manden var oppe mod resten af verdens bedste roere lige pt. Han gjorde sit bedste og var kun 0,15 sek fra at være den tredje bedste på de 2000m. Og han var 2.3 sek fra vinderen. Og så er han skuffet og vil stoppe karrieren. Det er jo et fuldstændigt absurd projekt han har gang i, som KUN er en succes, såfremt han får en tung skive metal med hjem. 2.3 sek på 2000m er jo ingenting. Han har bevist at han er en af verdens 4 bedste roere på de 2000m i 2021. Er det ikke godt nok? Var de mange timers træning i en sport han må elske, og oplevelsen af at komme til en begivenhed som OL ikke nok? Var der slet ikke noget ved det hele der var nok? Det hele ville være perfekt i hans verden, hvis han havde været 2.4 sek hurtigere og havde taget guldet, og han ville have været ok tilfreds med det hele, hvis han var bare 0,2 sek hurtigere, og havde fået sin skide bronzemedalje. Men nu er alt lort. Hvorfor dette absurde fokus på medaljer og medaljepladser? Hvis man for 125 år siden havde bestemt sig for at 1. pladsen til OL fik guld, 2. pladsen fik sølv, 3. pladsen fik bronze og 4. pladsen fik, hvad ved jeg, fucking rustfrit stål, kobber eller noget, jamen så ville en 4. plads ifølge OL-deltageres logik, være tilfredsstillende, mens 5. pladsen ville være lort. De 3 eksisterende medaljer er jo noget random som nogle mennesker engang har fundet på. Vi kunne lige så godt kun have guld til 1. pladsen og så ville alle andre placeringer være lort. Eller have forskellige medaljer til de første 80, og så ville plads nr. 81 være lort. Eller slet ikke have medaljer, og så var det op til en selv, om man var tilfreds med en 2., 4, eller 8. plads. Det må godt nok være et helvede at være så fokuseret på et så vanvittigt mål, at man SKAL have noget tilfældigt metal med hjem for at hele ens indsats ikke er en kæmpe fiasko. Tænk at man frivilligt kravler ind i så snæver en tankegang. Han må ikke være nem at dele hus med, hvis han har en lignende tilgang til resten af sit liv. At tøjvasken f.eks. kun er korrekt udført, såfremt den opfylder meget specifikke mål, som kun giver mening for ham.

Jeg synes artiklen er uklar om hvornår beslutningen om at stoppe er taget? Jeg læser det som at den lidt var taget på forhånd, men at en evt. medalje, måske kunne give motivation til 4 år mere.
Det giver vel god mening at resultat ikke er godt nok? Jeg er ret overbevist om at målet har været medaljer, og nu er virkeligheden så bare at det kun er top 3 der får sådan en, uagtet om det er en arbitrær grænse. Og ja du har da nok ret i at det kan være hårdt ikke at nå ens mål og at der kræver en ret specifik livsstil og personlighed, som kan være uforenlig med "normal" livsstil. Omvendt er det jo ikke så langt fra dedikeret bodybuilding omend målet kan være noget mindre specifikt, så det undrer mig at du er så uforstående over for det (satme mange gutter der træner som ender med en lidt snæver tilgang da træningen kommer til at fylde rigtig meget)?
De fleste elite udøvere jeg har kendt har ikke samme tilgang til resten af deres liv, så opvask og vasketøj mv. skal ikke udføres på en specifik måde. Oftest er fokus på sporten så stort at alt det andet står til og har meget lille betydning, hvorved der det at vaske tøj kan komme meget langt ned på listen og bare skal ordnes.

Jeg vil gerne lige kort kommentere på dit indlæg, da jeg mener at Ceneeh og zuzaki misser pointen. De fortaber sig i detaljer om den pågældende atlet, mens han for dig blot er et eksempel på den absurditet du mener professionel sport er udtryk for. Lad os se lidt på den påstand.

Du skriver blandt andet:

2.3 sek på 2000m er jo ingenting. Han har bevist at han er en af verdens 4 bedste roere på de 2000m i 2021. Er det ikke godt nok?

Du og jeg kan jo godt synes, at det må være fantastisk at være den 4. bedste i verden, men er man professionel atlet på det niveau, har en væsentlig del af ens liv de sidste fire år handlet om at blive den bedste i verden. Set i det lys er nummer 4 ikke tilfredsstillede.

Derudover må man også vurdere indsatsen på både kort og langt sigt. Lige efter konkurrencen er man skuffet over at det ikke gik som håbet, altså guldmedaljen. På lidt længere sigt, kommer de fleste nok til den konklusion, at en 4. plads er en flot placering, og noget de fleste vil være stolte af på længere sigt.

Derudover handler det ikke om de 2.3 sekund du omtaler, det handler om at være bedste. De 2.3 sekund er i realiteten blot et ligegyldigt tal.

Ser man "sagen" i et endnu større perspektiv, så er det jo netop denne stræben efter at være den bedste der har skubbet verden fremad. De videnskabsmænd, der har skabt de landvindinger vores hypermoderne samfund bygger på, var folk der gik "all in". Hvornår har ham der stræbte efter middelmådighed nogen sinde gjort en forskel? Han er glemt uden at efterlade sig noget mærkbart indtryk eller arv.

Hvis man for 125 år siden havde bestemt sig for at 1. pladsen til OL fik guld, 2. pladsen fik sølv, 3. pladsen fik bronze og 4. pladsen fik, hvad ved jeg, fucking rustfrit stål, kobber eller noget, jamen så ville en 4. plads ifølge OL-deltageres logik, være tilfredsstillende, mens 5. pladsen ville være lort.

Socialkonstruktivisme i en nøddeskal.

taler skrev:
Hvis man for 125 år siden havde bestemt sig for at 1. pladsen til OL fik guld, 2. pladsen fik sølv, 3. pladsen fik bronze og 4. pladsen fik, hvad ved jeg, fucking rustfrit stål, kobber eller noget, jamen så ville en 4. plads ifølge OL-deltageres logik, være tilfredsstillende, mens 5. pladsen ville være lort.

Socialkonstruktivisme i en nøddeskal.

Ja tilbage i de første moderne olympiske lege i 1896 gav man jo sølv og en olivenkrans til førstepladsen, mens andenpladsen fik kobber og tredjepladsen fik bronze, mens man 4 år senere helt gik bort fra medaljer og i stedet gav diverse trofæer og kunst. Til vinter OL har man tidligere givet medaljer af glas eller lak. Nogle lande giver jo også massive pengepræmier eller privilegier (fritagelse fra værnepligt f.eks.) til deres atleter, mens de danske pengepræmier er rimelig beskedne. I det hele taget er guld, sølv og bronze, og det at det lige er de 3 første pladser alle kæmper om, en kæmpe random konstruktion, som alle bare tilsyneladende underlægger sig uden at tage hensyn til storheden i den enkeltes præstation. Måske har man haft meget ringere vilkår økonomisk, ift. gener, ift. træningsanlæg osv. og derfor er en 30. plads måske pisse flot for nogle, mens andre er mere priviligerede.

Men jeg forstår ikke, hvorfor du gør så meget ud af manglen på mening i professionel sport, det samme kan jo siges om alt muligt andet.
Livet selv har ingen objektiv mening og opstod kun fordi de rette betingelser tilfældigvis var til stede. Alt i denne verden, og ikke kun professionel sport, har jo kun mening fordi vi tillægger det mening. Men den viden, så undrer det mig, at hvorfor dit korstog lige netop går imod sporten, og ikke alle andre aspekter af den menneskelige tilværelse?

taler skrev:Men jeg forstår ikke, hvorfor du gør så meget ud af manglen på mening i professionel sport, det samme kan jo siges om alt muligt andet.
Livet selv har ingen objektiv mening og opstod kun fordi de rette betingelser tilfældigvis var til stede. Alt i denne verden, og ikke kun professionel sport, har jo kun mening fordi vi tillægger det mening. Men den viden, så undrer det mig, at hvorfor dit korstog lige netop går imod sporten, og ikke alle andre aspekter af den menneskelige tilværelse?

Så er vi vist tilbage til der hvor jeg kan citere mig selv:

Mussetrussen skrev:
taler skrev:
https://www.bodylab.dk/shop/den-tvivlso ... 984c1.html

Dem der virkelig har grund til at juble er f.eks. kirurger. Det ville faktisk give god mening at en kirurg, efter en vellykket hjerteoperation, lige tog en sejrsrunde på operationsstuen. Men det gør de sjovt nok ikke. De passer bare deres job. Jeg kan godt savne sportsfolk der er i stand til at se deres eget virke i et lidt større perspektiv.

Som jeg forstår din grundlæggende præmis, så laver sportsfolk reelt ikke noget vigtigt, i modsætning til f.eks. kirurgen der redder liv eller måske sosu'en der sørger for at de gamle får et bad og får ryddet op. Korrekt forstået?

Umiddelbart giver det skriver jo mening, men overser du ikke noget centralt?

At påstå, at professionelle fodboldspillere ikke laver vigtigt, er nok en sandhed med modifikationer. Se hvor utrolig mange mennesker der har fået stor glæde af landsholdet denne sommer. Hvor mange der har fået noget at gå op i, feste over og hygge sig med. Er dette ikke vigtigt?

Jeg medgiver at der selvfølgelig sagtens gå en slags sportsrindalisme i den. Men det er mest manglen på perspektiv i det jeg harcelerer mod. Altså den overdrevne alvor folk går til sporten med, når det i virkeligheden blot er underholdning på linje med X-factor og Vild med dans, som hundredetusindevis jo også hygger sig med og glæder sig til om fredagen. Under EM med hele Eriksen-episoden blev fodbolden jo pludseligt noget ligegyldigt, selv for de professionelle fodboldspillere, fordi noget 'rigtigt' kom ind i billedet. Folk må selvsagt gerne glædes over fodbold, men det er jo i bund og grund en luksus ting. Men oven på hele coronaperioden er det måske også lige nu at det giver mere mening end nogensinde at give sig mere eller mindre ukritisk hen til den slags ufarlig og formålsløs underholdning. Som John Green skriver i sin bog The anthropocene reviewed, om tiden under coronanedlukningen, hvor også professionel sport var lukket ned: "I miss the luxury of caring about uimportant things like football".

Måske er det fordi der har været usædvanligt meget sport denne sommer med EM, Tour de France og OL, og der har været stopfyldt med småirriterende folk, som har gået alt for meget op i det. Det er jo trods alt en tråd for irritationsmomenter.

Der var nogen der mente, at de skulle høre høj musik og råbe løs, som var de til Roskile festival, i går aftes.

Klokken var over 22.30, og jeg var indædt rasende :twisted:

Den slags eksistenser, som mener det er i orden at gøre om mandagen, de skulle seriøst aflives ved daggry ](*,)

I går i mit træningscenter var der en "mand" der slog sin kæreste. Det var først noget spas og leg, men ud af det blå, så fik hun en gedigen flad. Nu var hun typen som lod som om at "det var okay", men det var også ret tydeligt, at det var det egentlig ikke.
Jeg forstår ikke, at man kan få sig selv til sådan noget.
Og hvis nogen mener jeg burde have gjort noget, så vil jeg til dels give jer ret. Men, I kender heller ikke min historie, eller "mandens" herkomst, som jeg har et enormt dårligt erfaringsgrundlag med. Det ender altid ud med, at man selv er omringet af en større flok.

Lucas1994 skrev:Der var nogen der mente, at de skulle høre høj musik og råbe løs, som var de til Roskile festival, i går aftes. Den slags eksistenser, som mener det er i orden at gøre om mandagen, de skulle seriøst aflives ved daggry

Det er jeg fuldstændig enig i. Det er i øvrigt en debat man ofte ser på diverse fora.

Der er dog forbløffende mange mennesker, formentlig et flertal af befolkningen faktisk, som mener det er helt OK at larme og feste højtlydt hvis man bor i lejlighed inde i byen for "sådan er det jo at bo i byen" og "hvis man vil have fred, må man flytte ud på landet". Der er utrolig mange mennesker som abonnerer på det synspunkt.

At blive fri for høj musik, trampen på gulvet og folk der boller, er vitterligt dét jeg er mest glad for at slippe for, nu hvor vi har købt hus og er kommet ud af byen.

Det er bestemt også med i mine overvejelser for familiens fremtid, Pzyrex.

Men bedsteforældrene bor her, og de er dejlige at have i nærheden, når man har en lille en.

Folk finder sig i alt for meget fra støjende naboer. Hvis diplomati ikke virker, så er løsningen drastiske skridt og ekstremt pres. Udover det formelle, så som at dokumentere og klage over ALT, klage til evt bestyrelse/udlejer, rotte sig sammen, så er der alt det kreative fra PSYOP afdelingen. Støjende naboer har selv en grænse, efter hvilken de bryder sammen. Find den - ligesom de tit finder den hos de anstændige, som giver op længe inden de uanstændiges soft spots er ramt.

Pas også på med overhovedet at initiere diplomati. De forkerte typer opfatter håndsrækning om svaghed.

Jeg har lukket ned for en del fester, ved ganske enkelt at stå i døren og sige, at festen stopper NU.

SandyFrink skrev:

Jeg har lukket ned for en del fester, ved ganske enkelt at stå i døren og sige, at festen stopper NU.

Approved. Er du stadig omgivet af hende den neurotiske nordmand du engang lånte en stol af - som resulterede i voldsomme anklager til følge?

SandyFrink skrev:Folk finder sig i alt for meget fra støjende naboer. Hvis diplomati ikke virker, så er løsningen drastiske skridt og ekstremt pres. Udover det formelle, så som at dokumentere og klage over ALT, klage til evt bestyrelse/udlejer, rotte sig sammen, så er der alt det kreative fra PSYOP afdelingen. Støjende naboer har selv en grænse, efter hvilken de bryder sammen. Find den - ligesom de tit finder den hos de anstændige, som giver op længe inden de uanstændiges soft spots er ramt.

Pas også på med overhovedet at initiere diplomati. De forkerte typer opfatter håndsrækning om svaghed.

Jeg har lukket ned for en del fester, ved ganske enkelt at stå i døren og sige, at festen stopper NU.

Jo, men udgangspunktet må være dialog. Der er selvfølgelig en grænse. Da jeg for nogle år siden boede i et rækkehus, mente naboen, at det var en god idé at afhøvle trægulve kl. 21:30-22 på en hverdag, hvor jeg dagen efter skulle op, før fanden havde fået sko på. Min tilgang var heller ikke særlig "dialogbaseret", da jeg lettere ophidset hamrede på hans fordør og køkkenvindue. Hans undskyldning? "Min kone og børn kommer i morgen, og gulvene skal være klar". Arbejdet blev stoppet, men hold k... en nar. Han burde - som voksen og normalt socialiseret - vide bedre. Og han burde have informeret nabolaget om kommende støjgener.

Etrius skrev:Jo, men udgangspunktet må være dialog. Der er selvfølgelig en grænse. Da jeg for nogle år siden boede i et rækkehus, mente naboen, at det var en god idé at afhøvle trægulve kl. 21:30-22 på en hverdag, hvor jeg dagen efter skulle op, før fanden havde fået sko på. Min tilgang var heller ikke særlig "dialogbaseret", da jeg lettere ophidset hamrede på hans fordør og køkkenvindue. Hans undskyldning? "Min kone og børn kommer i morgen, og gulvene skal være klar". Arbejdet blev stoppet, men hold k... en nar. Han burde - som voksen og normalt socialiseret - vide bedre. Og han burde have informeret nabolaget om kommende støjgener.

Hvorfor? Hvorfor er det udgangspunktet? Hvis vi taler almindeligt, godt naboskab i balance, så klart: give and take og gensidigt hensyn.

Men de uhyrligheder, som alt det menneskelige affald der er rundt omkring (herunder din nabo) udsætter deres omgivelser for, er ikke i go tro eller uagtsomhed. Det giver ikke mening at tale om dialog, for deres starting point er ublu ligegyldighed.

Din konklusion er off, da du fejllæser situationen. Du siger "han burde (...) vide bedre". Nej - han MÅ vide bedre. For det gør han. Det er ikke uagtsomhed, det er en aktiv tilsidesættelse af hensynet til dig & godt naboskab, for at pleje egne urimelige interesser. Han spekulerede i, at det kunne han slippe af sted med.

Ikke dialog. Diktat.

Sandy's ord minder mig om de gamle udødelige ord

"Dialog er nogen gange den sidste udvej"

Det jeg har gjort ved støjende naboer, har været:
1) Ring på dørtelefonen så tidligt som muligt, men minimum 1t efter de er gået i seng
2) Spillet musik med massere af bass. Sæt evt. subwoofer opad deres væg, hvis det er nabo. Skru helt op for bassen på en evt. equalizer. Det behøver ikke just være techno - faktisk har larmende typer en tendens til at hade genre som indie, blues, klassisk.
3) Gået ind og revet stikket ud af højtaleren.

Noget jeg ikke har prøvet endnu, men som kunne være rigtig sjovt, var at bestille 10 ludere/strippere til dem et par dage efter. Det sætter også ægteskabet på prøve.

En interessant, men desværre meget strafbar metode er, at jamme deres Bluetooth. Man kan få en fin jammer for under 2000 kr og så er det slut med de fucking soundboxes. Desværre overvåges RF, så der er både rimelig risiko for at blive fanget og høj straf.

Hvad irriterer dig lige nu?

Brugere online