Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!
Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!
Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!
Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!
Vi har 65712 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er peinoin
Vores medlemmer har i alt skrevet 2049578 indlæg i 100422 emner
0 nye indlæg i dag
Mussetrussen skrev:Jesper Binzer - I won't cut my hair
Arh, det var sgu lidt en sløj omgang. Navlepillende, rodet og ufokuseret til tider. Binzers personlige problemer, og tanker om hvilken mand han gerne vil være, og ikke være, fylder alt for meget. Det bliver lidt indadvendt. Jeg var langt mere begejstret for de dele der handlede om DAD og hvordan musikken blev til. Og så blev jeg mindet om at lige så vild jeg var med deres første 4 albums (som jeg hørte non-stop på min gule Sony walkman, da jeg gik med aviser fra 1986-1991), lige så lidt har jeg brudt mig om alt hvad de har lavet siden Riskin' it all fra 1991. Det er altså snart 30 år siden de udgav noget jeg kunne lide, og derfor var det måske naturligt at det var gennemgangen af de første 4-5 albums der interesserede mig mest.
Alt i alt var det hyggelig læsning, som gav mig et noget andet billede af DAD end jeg havde før. Jeg troede de var rige rockstjerner, men i virkeligheden er de vel små-fattige familiefædre med rock-jobs.
Bilsten skrev:Mussetrussen skrev:Jesper Binzer - I won't cut my hair
Arh, det var sgu lidt en sløj omgang. Navlepillende, rodet og ufokuseret til tider. Binzers personlige problemer, og tanker om hvilken mand han gerne vil være, og ikke være, fylder alt for meget. Det bliver lidt indadvendt. Jeg var langt mere begejstret for de dele der handlede om DAD og hvordan musikken blev til. Og så blev jeg mindet om at lige så vild jeg var med deres første 4 albums (som jeg hørte non-stop på min gule Sony walkman, da jeg gik med aviser fra 1986-1991), lige så lidt har jeg brudt mig om alt hvad de har lavet siden Riskin' it all fra 1991. Det er altså snart 30 år siden de udgav noget jeg kunne lide, og derfor var det måske naturligt at det var gennemgangen af de første 4-5 albums der interesserede mig mest.
Alt i alt var det hyggelig læsning, som gav mig et noget andet billede af DAD end jeg havde før. Jeg troede de var rige rockstjerner, men i virkeligheden er de vel små-fattige familiefædre med rock-jobs.
Tror du, de lod sig sabotere af deres egen succes? Altså ved ikke at formå at provokeres til bedrelse , måske fordi de selv opfattede sig, uden egoisme måske, som helt ok, altså manglende stimuli for bedrelse?
Yodawg skrev:Bilsten skrev:Mussetrussen skrev:Jesper Binzer - I won't cut my hair
Arh, det var sgu lidt en sløj omgang. Navlepillende, rodet og ufokuseret til tider. Binzers personlige problemer, og tanker om hvilken mand han gerne vil være, og ikke være, fylder alt for meget. Det bliver lidt indadvendt. Jeg var langt mere begejstret for de dele der handlede om DAD og hvordan musikken blev til. Og så blev jeg mindet om at lige så vild jeg var med deres første 4 albums (som jeg hørte non-stop på min gule Sony walkman, da jeg gik med aviser fra 1986-1991), lige så lidt har jeg brudt mig om alt hvad de har lavet siden Riskin' it all fra 1991. Det er altså snart 30 år siden de udgav noget jeg kunne lide, og derfor var det måske naturligt at det var gennemgangen af de første 4-5 albums der interesserede mig mest.
Alt i alt var det hyggelig læsning, som gav mig et noget andet billede af DAD end jeg havde før. Jeg troede de var rige rockstjerner, men i virkeligheden er de vel små-fattige familiefædre med rock-jobs.
Tror du, de lod sig sabotere af deres egen succes? Altså ved ikke at formå at provokeres til bedrelse , måske fordi de selv opfattede sig, uden egoisme måske, som helt ok, altså manglende stimuli for bedrelse?
Må jeg ikke spørge hvorfor det er du skriver sådan der?
Bilsten skrev:Mussetrussen skrev:Jesper Binzer - I won't cut my hair
Arh, det var sgu lidt en sløj omgang. Navlepillende, rodet og ufokuseret til tider. Binzers personlige problemer, og tanker om hvilken mand han gerne vil være, og ikke være, fylder alt for meget. Det bliver lidt indadvendt. Jeg var langt mere begejstret for de dele der handlede om DAD og hvordan musikken blev til. Og så blev jeg mindet om at lige så vild jeg var med deres første 4 albums (som jeg hørte non-stop på min gule Sony walkman, da jeg gik med aviser fra 1986-1991), lige så lidt har jeg brudt mig om alt hvad de har lavet siden Riskin' it all fra 1991. Det er altså snart 30 år siden de udgav noget jeg kunne lide, og derfor var det måske naturligt at det var gennemgangen af de første 4-5 albums der interesserede mig mest.
Alt i alt var det hyggelig læsning, som gav mig et noget andet billede af DAD end jeg havde før. Jeg troede de var rige rockstjerner, men i virkeligheden er de vel små-fattige familiefædre med rock-jobs.
Tror du, de lod sig sabotere af deres egen succes? Altså ved ikke at formå at provokeres til bedrelse , måske fordi de selv opfattede sig, uden egoisme måske, som helt ok, altså manglende stimuli for bedrelse?
williamschiott skrev:Jeg er lige blevet færdig med Fjodor Dorstojevskij’s Brødrene Karamazov. Igår gik jeg så i gang med Forbrydelse og straf af samme forfatter
Capper11 skrev:Tænk som en kriger - Lars Møller, tidligere jægersoldat - omkring det mentale aspekter i livet, hvordan man skal tage ansvar for eget liv mv. Ikke den bedste bog i denne kategori jeg har læst, men helt klart et læs værd, en del gode pointer og interessante analyser, også omkring performance optimering mv.
4/6 stjerner.
Næste projekt skulle være: "Ét liv, én tid, ét menneske : hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv" af Morten Albæk. Jeg er dog godt nede i reservationskøen på biblioteket, så forventer der går et par måneder inden den er klar.
Derfor har jeg midlertidigt kastet mig over "Iværksætter" af Mads Faurholt og Lars Tvede. Egentligt primært fordi jeg er en kæmpe sucker for alt hvad Lars Tvede har skrevet tidligere - særligt "Det kreative samfund" som jeg lige vil give en kæmpe anbefaling til alle, politikens anbefaling kan læses her: https://politiken.dk/kultur/boger/art54 ... og-fremtid
TheDog skrev:
Sven-Ole er en yderst sympatisk mand der har levet et fantastisk liv.
Hvis du ved hvem Sven-Ole Thorsen er, så skal denne bog læses, hvis du ikke ved hvem han er, så læs den alligevel.
We who are about to die salute you!
Franz Biberkopf skrev:TheDog skrev:
Sven-Ole er en yderst sympatisk mand der har levet et fantastisk liv.
Hvis du ved hvem Sven-Ole Thorsen er, så skal denne bog læses, hvis du ikke ved hvem han er, så læs den alligevel.
We who are about to die salute you!
Jeg kunne godt finde på at læse den. Jeg blev ud fra et interview der ligger på youtube overrasket over hvor usympatisk han har været overfor for sin partner, da hun skulle føde. Så det sympatiske må være tillært/kommet med alderen.
Ceneeh skrev:Faldt over Mofibos 2 ugers gratis abonnement og afsluttede i den forbindelse i går aftes Dostojevskijs "Forbrydelse og straf", som lydbog. Den tog mig 6 dage at komme i gennem. Jeg kunne have lyttet noget mere dagligt, men jeg fandt ud af, hvor nemt det var at miste forbindelsen, når man lytter til lydbog - i hvert fald for mit vedkommende. Derfor tog jeg hellere en times koncentreret lytning af gangen end 2 timer, hvor jeg falder ud. Til trods for dette, så var det forholdsvist nemt at blive forvirret af alle de personer, der optræder i bogen, og det er som, at det bliver sværere at forholde sig til og memorere, når der er tale om russiske navne. Jeg skulle virkelig holde tungen lige i munden.
Jeg talte med en russisk vikar på arbejdet, der dog forsikrede mig om, at bogen var milevis bedre på russisk. Hun havde selv læst værket på russisk og engelsk. Jeg hørte den danske version oplæst af Karsten Pharao.
I forhold til selve bogen og dets indhold og især hovedpersonen Raskolnikov er spændende. Ganske interessant er det, at jeg har set 3 film, hvor alle hovedpersonerne har deres udspring/inspiration fra netop Raskolnikov. Irrational Man (Woody Allen), Taxi Driver (Scorcese) og Pickpocket (Bresson). Raskolnikov er gennemsyret af nihilisme, mange talte tanker, op- og nedture og utroligt mange skift i tempo.
Jeg har nogle af hans værker stående i fysisk format, som jeg en dag agter at begive mig i krig med.
Mussetrussen skrev:The Triumph of Seeds - How Grains, Nuts, Kernels, Pulses, and Pips Conquered the Plant Kingdom and Shaped Human History
af Thor Hanson
En bog om frø og kerners indflydelse på menneskehedens historie lyder måske som en pænt mærkværdig idé. Ikke desto mindre var jeg fascineret fra start til slut. Vi får f.eks. svar på hvorfor kaffeplanten egentlig bruger krudt på at producere al den koffein (spoiler alert: bønnerne skal gøres giftige for f.eks. gnavere; rødderne udskiller koffein til jorden omkring planten, hvilket får andre planter til at dø = koffeinplanten får masser af plads og lys, og blomsterne indeholder også koffein, så insekter bliver æfhængige og får lyst til at komme tilbage og bestøve. Og hvorfor er chilier stærke? Bla. fordi capsaicin virker svampehæmmende, og des stærkere naturlig chiliplante, des mere fugtigt og svampeplaget område har de oprindeligt vokset i.
Og så er der selvfølgelig hele historien om bomuldsplantens frø, som med sine brugbare fibre, som egentlig er designet til at føre frøene langt omkring via vind og hav, forårsagede mange års slaveri.
Sådanne historier er bogen fuld af, og det er vældig interessant.
Så er der nogle stykker jeg gik i gang med, men som jeg simpelthen mistede interessen for ret hurtigt:
Karl Ove Knausgaard - Hvorfor skriver jeg? Jeg erindrer at jeg kylede Min kamp fra mig engang, fordi jeg simpelthen ikke kunne holde hans navlepillende, intellektuelle, 'jeg vil være en stor forfatter'-skriblerier ud. Denne bog er nok den tyndeste af dem han har skrevet, men igen endte jeg med samme følelse. Han skriver side op og side ned om stort set ingenting, og det er mere en form for ulidelig prætentiøs blog, end det er litteratur. Jeg kan simpelthen ikke lide hans måde at skrive på.
Så var der et par erhvevsbiografier om Lego. Jeg kaster generelt op af erhvervsbiografier, men Lego for fanden, det må sgu da være interessant. Det var det ikke. Den ene var rosenrød og klæg og hyldede Lego, mens den anden var skrevet af en forsmået forfatter, som lød pisse sur over at Lego folkene ikke gad snakke med ham.
Og så var der et par bøger om Michael J Fox. En gammel og en ny, som tilsammen udgør hans livshistorie. Det er muligt jeg vender tilbage til dem, men jeg mistede bare interessen i denne omgang.
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 274 gæster