Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 61359 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er montydk

Vores medlemmer har i alt skrevet 2047445 indlæg i 98669 emner

6 nye indlæg i dag


Online
I alt: 438
Medlemmer: 6
Skjulte: 0
Gæster: 432

Følg bodybuilding.dk på

Hvilken bog har du sidst læst

Udskriv emne


Debat om løst & fast

Tilbage til Off topic





Jeg synes noget af det mest positive ved Thich Nhat Hanhs tilgang er, at han gør det meget tilgængeligt, og meditation/mindfulness gøres primært fordi man godt kan lide det og fordi det giver ro og indsigt i livets grundvilkår og vores typiske vildfarelser. Hos nogle virker begreber som nirvana, oplysning osv. som noget komplet uopnåeligt, som kun buddhistiske munke der mediterer ti timer om dagen kan komme i nærheden af. Som der f.eks. står på wikipedia om zenbuddhisme: "Bodhidharma blev portrætteret som en barsk mester, der sad standhaftigt i meditation i 9 år, indtil hans ben faldt af." :lol:

Decideret meditation i længere tid synes jeg ikke jeg får det store ud af. Jeg ynder mere en slags sporadisk mindfulness, ala den som der bruges på klostret i Plum village i Sydfrankring, hvor Thich Nhat Hanh huserede de sidste år af sit liv. De bruger en klokke der ringer, mens jeg gør det når der er tid til det i løbet af dagen. Bare lige stoppe op, trække vejret, tænke sig om og sætte pris på tingene og på nuet. Det kan vare alt fra 30 sek til 1½ t.

Der opereres jo med forskel på den tilgang munkene har og så "lægmand", hvor lægmandsbuddhisme er langt mindre streng, og tilpasset et almindeligt liv. Seksuel afholdenhed anbefales f.eks. ikke for lægmand, og Thich Nhat Hanhs tilgang til meditation i denne her bog, virker også mere lægmandsagtig, end munke-agtig. Desuden er buddhistiske tanker også kun en del af min tankeverden, og jeg er egentlig ikke særlig glad for en 100% buddhistisk tilgang til verden, da det meget hurtigt bliver dogmatisk og 'slå op i en bog hvordan livets regler er'-agtigt. Den slags har jeg altid haft en aversion imod, så jeg forsøger at finde min egen måde at gøre det på, ved at inddrage elementer der giver mening, og lade resten fare.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1125
 
Indlæg: 7256
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Aha okay. Jeg kan sagtens forstille mig, hvordan meditation kan hænge sammen med spiritualitet og lignende, men for mig skal det bare være adskilt. Fitness for hjernen hvis man vil.

Apropos munke, så har Richard Davidson i sin tid lavet et studie, hvor han netop sammenlignede en gruppe munke med en kontrolgruppe og en anden forsøgsgruppe bestående af mennesker ligesom mig selv, der mediterer på hobbyplan. MRI-resultaterne viste, at munke - som mediterede flere timer dagligt - var lige så overlegent normale mennesker i forhold udvalgte mentale egenskaber, som en professional atlet er fysiologisk overlegent et almindeligt menneske i forhold til styrke eller hastighed. Med andre ord, de havde mentale superkræfter :D
Brugeravatar
 
Reputation point: 170
 
Indlæg: 616
Tilmeldt: 6. feb 2019, 14:22
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Michael Ende - Momo og Tidstyvene (eller kampen om tiden)
Billede
Jeg har altid været meget begejstret for Michael Endes 'Den uendelige historie', og kom ved et tilfælde til at starte på denne her. Jeg troede egentlig det var en lidt simpel børnebog, som ville kede mig, men der tog jeg grueligt fejl, for det er et lille mesterværk, som måske faktisk er mere en voksenbog end en børnebog. Det er vel teknisk set fantasy ligesom Den uendelige historie, og Ende rammer simpelthen spot on i det, som i virkeligheden, er beskrivelser af vore egne liv.

Selve historien er som følger: En forunderlig pige dukker op i en stille landsby. Momo hedder hun, og hun er helt alene i verden. Byens folk opdager snart, at der er noget særligt ved Momo: Hun siger ikke meget, men når hun lytter, opstår der den skønneste musik, og alle, der er vrede eller kede af det, bliver glade og gode venner igen. Snart begynder der at ske mærkelige ting i byen. Uhyggelige grå mænd dukker op, og samtidig får de voksne mere og mere travlt. Momo finder ud af, at De Grå Mænd stjæler menneskenes tid, og at hun er den eneste, der kan se dem. Hun beslutter sig for at tage kampen op og får hjælp fra en uventet ven.

J.K. Rowling MÅ have skelet til De Grå Mænd, da hun fandt på sine Dementorer, da de på mange måder minder om dem. Det bliver f.eks. iskoldt når de er i nærheden, og de suger livet ud af folk. I bund og grund er bogen en beskrivelse af hvad der sker, når vi går fra at være børn, der leger og er ødsle med tiden, til vi bliver voksne, effektive og arbejdsomme, og bliver bange for at "spilde tiden" på pjat og pjank og uproduktive ting. Det er denne "tidssparer-sygdom" som vor tid og de fleste voksne er ramt af, som Ende beskriver på fortrinlig vis.

Det er sjovt som bøger man læser oven i hinanden eller lige efter hinanden, nogle gange supplerer hinanden på fortrinlig vis. Tankerne i denne bog faldt i hvert fald ret godt i tråd med Thich Nhat Hanhs tanker om at sætte tempoet ned, være bevidst om og nyde nuet, og være ødsel med sin tid. De virker til begge at være enige om at verden folder sig ud når ingenting sker, for jo mindre der sker, des større føles de små ting, og duften fra et æbletræ i blomst, en fugl der synger, et eventyr man finder på eller en samtale med et barn kan være nok til at skabe en dyb følelse af lykke, mening og tilfredshed.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1125
 
Indlæg: 7256
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Oded Galor - Da menneskeheden blev til
Billede
Oded Galors livsværk. Han fortæller historien om hvordan menneskeheden overvandt den malthusiske fælde, omkring tiden for den industrielle revolution og årene fremefter. Det er en fortælling om årtusinders stagnation, som blev afløst af vækst for ca. 200 år siden og en efterfølgende eksplosion i levestandarden. Og hvordan denne vækst så i sidste ende blev til ulighed. Hvorfor f.eks. Europa, USA og andre vestlige lande oplevede store fremskridt, mens Afrika, Mellemøsten og andre steder i verden aldrig nåede op på vestens niveau. Det er et overvældende værk fyldt af så mange informationer at det er nærmest uoverskueligt. Man må give Oded Galor at han er grundig i sit svar. Så grundig at det er komplet umuligt at gengive og opsummere. Det er simpelthen for komplekst. Det handler bl.a. om menneskelig kapital, uddannelse, fødselsrater, tse tse fluer, husdyr, malariamyg, klima, mellemøstens tidlige succes med landbrug, som i sidste ende blev en ulempe osv. osv. Meget spændende bog, men også ekstremt kompleks.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1125
 
Indlæg: 7256
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Clay Routledge - Nostalgia
Jeg har altid været fascineret af den følelse vi kalder nostalgi. Det er en underlig følelse at have egentlig, hvor en eller anden trigger, en duft, en sang, et sted osv. hiver oldgamle minder og stemninger frem fra dele af hjernen, der virker støvede og hengemte. Jeg har tit tænkt over hvad fanden der egentlig er meningen med den følelse. Hvorfor vi har den, og om den tjener et formål, eller om det bare er en slags hjernens blindtarm; glimt af tidligere liv, som hjernen finder frem trigget af primitive responsmekanismer og sammenhænge mellem hippocampus og hypothalamus, dufte og minder. Det fik mig til at søge efter forskning omkring nostalgi og vupti, tænk sig, der er faktisk en fyr ved navn Clay Routledge, som har dedikeret sit liv til at forske i nostalgi. Han præsenterer en overvældende mængde forskning, der hidtil er lavet på området i en bog, der egentlig ikke er så lang, kun 125 sider, men skrifttypen er mikroskopisk, og det virker ikke som en bog der er lavet til den almene offentlighed, men en referencetung bog til fagfæller, som vil have et overblik, og finde emner til fremtidig forskning i nostalgi. Den er dog læsbar og meget informativ.

Basalt set kategoriserer han nostalgien under eksistentiel psykologi. Og nostalgi ser ud til at være en slags coping mekanisme, vi f.eks. finder frem når vi er ensomme eller i dårligt humør. En ressource vi kan trække på. Routledge bruger ikke megen spalteplads på forskning omkring det vi kan kalde ‘medie-nostalgi’ altså gamle film, elektronik, computerspil osv., som jeg i hvert fald selv holder af, men mere det vi kan kalde social nostalgi, da størstedelen af vores nostalgiske øjeblikke, ifølge forskningen, involverer andre mennesker og vores gode relationer til dem. Følelsen er universel og findes både hos afrikanere, europæere, asiater og andre folkeslag, ligesom alt fra børn til oldinge er nostalgiske. Dog er ældre mere nostalgiske, hvilket de bla. forbinder med at der hos ældre er større ensomhed og bevidsthed om døden. Nostalgiske følelser er med til at minde os om at vi har levet et godt og meningsfuldt liv, og dermed fortrænger nostalgien til dels meningsløsheden i at vi skal dø. Desuden har man observeret at nostalgi får folk over 38-42 år til at føle sig yngre. Det ser ud som om nostalgi som regel er en bittersød følelse, med både glæde og vemod, men mere sød end bitter. Generelt får nostalgi folk til at have det godt, og se mere positivt på deres liv og fremtid og er altså ikke, som man måske kunne mistænke, noget der får folk til at dvæle ved en fortid som altid var bedre, mens nutiden er lort. Social nostalgi får os til at ville opsøge sociale ting i vores nutid, mens nostalgi for ting, medier og steder ikke har samme effekt. Nostalgi kan bruges til mood repair, hvis man er trist og ensom, og det kan bruges som en slags mental tidsrejse, som bekræfter os i at vi er den samme person vi var da vi var unge (self-continuity), og bekræfte os i at vi har levet meningsfulde og sammenhængende liv. Man har også set at nostalgi gør os i stand til så at sige at komme i kontakt med vores inderste jeg og virkelige interesser, og kan være med til at korrigere vores retning i livet, hvis vi er blevet for optagede af noget der egentlig ikke er os.

Der er en hel række andre positive effekter af nostalgi, som alle er vist i forskningen, så det ser ud som om nostalgi er en lidt overset følelse, som måske kan konkurrere med meditation og mindfulness. Af negative sider ser man at nostalgi kan være med til at fremme idiotisk flokmentalitet, hvor minder om en svunden fortid gør en gruppe nostalgiske og får dem til at forsvare gruppens meninger og mål. Essentielt set ser det ud til at handle om at den meningsløshed folk føler når de bliver bevidste om deres egen død, får folk til at søge døds transcendens eller symbolsk udødelighed gennem gruppens overlevelse. Det handler altså ikke kun om at have ret og magt når en gruppe vil fastholde outdatede værdier de er nostalgiske for, men også om at overvinde døden ved at holde gruppens idealer, og dermed sit eget symbolske selv, i live.

Der er meget mere man kunne skrive, for det er en pisse interessant bog som kun kan anbefales hvis man er interesseret i emnet.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1125
 
Indlæg: 7256
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Ryan Lizardi - Mediated Nostalgia
Okay, jeg ved ikke hvad Ryan Lizardis problem er. Måske at han bor i USA og lever i den amerikanske kultur. Bogen er i hvert fald langt mindre relevant i Danmark, Europa og verden generelt. Jeg havde egentlig håbet på en helt anden bog, en bog ala Routledge, bare med fokus på det eneste Routledge ikke har med i sin bog, nemlig den medie-drevne nostalgi. Men mens Routledges bog var gennemsyret af forskning, så virker denne her bog til at være gennemsyret af one mans opinion. Hans referenceliste er egentlig lige så lang som Routledge, og hans sprog er endnu mere akademisk og til tider så kryptisk at han i passager mindede mig om de der woke psykologi-tosser fra Berkeley, som selv synes de forsker, og opdager totalt vigtige ting, som de skriver ned i bøger og “forskningartikler” som ingen kan læse, fordi der reelt set intet står, andet end selvopfundne ord, som de har kommet ned i en blender og hældt ud på siderne.

Jeg blev nødt til at gå om på de sidste sider i bogen og starte der for overhovedet at forstå hans pointe og problem, for derefter at gå i gang med selve kapitlerne. Lizardi har åbenbart et slags nostalgi-hierarki, hvor den bedste form for nostalgi er det han beskriver således: “where radical, progressive nostalgia can become available and advantageous under specific social, historical, cultural and performative circumstances and used to look back on one’s culture and, while yearning for the past, are spurred to some future action or thought.”

Den næstbedste form for nostalgi er det samme som ovenstående, bare med den enkeltes eget liv i fokus frem for kulturen og kollektivet, mens den værste form for nostalgi er den som han mener er den fremherskende, nemlig hvor hver enkelt af os reducerer vores fortid og nutid til en samling af film, spil, musik, tv-serier, tøj osv. som vi så synes definerer os. Altså en indskrænket, individualiseret, snæversynet og ensom nostalgi, drevet af grådige mediekonglomeraters evne til at sælge os vores egen fortid igen og igen. Som han skriver: “Gone is the collective conception of eras and times lost, and replacing it is the idea that to truly understand who I am as a person and how I got here, all you have to do is look at my constellation of cross-media texts I loved as a child”

For en mand der tilsyneladende hader populærkulturens indflydelse på vores nostalgiske udfoldelser virker han til at være PÆNT meget begravet i populærkultur. Hele hans bog en én stor tour de force ud i det han mener er et kæmpe problem, nemlig at tjene penge på at rode rundt i folks mediedrevne fortid. Han diskuterer så mange film og serier at man skulle tro han aldrig havde lavet andet end at sidde klistret til skærmen.

Men hvad er det så hans to favorit måder at være nostalgisk på kan, som den mediebårne nostalgi ikke kan. Jo, den narcissistiske mediebårne nostalgi, og jeg citerer: “does not have the ability to employ yearning in an adaptive reflection.” Whatever the fuck that means.

Det virker som om han ikke mener at flere typer nostalgi kan sameksistere. Han har en pointe i at medieselskaberne i disse dage et gået all-in på nostalgi og forsøger at maksimere profit og minimere risiko, ved at genoplive allerede kendte succes’er med remakes, sequels, 8000 superhelte film, retro dit og retro dat, men at mene at denne nostalgi fuldstændigt fortrænger andre former for nostalgi bakker han ikke op med andet end spekulationer. Han har ikke et eneste studie der rent faktisk viser at dette er tilfældet. Han virker til at se en tendens, og så antage at dette er et gigantisk problem. Det er sgu ikke en god bog det her.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1125
 
Indlæg: 7256
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Henrik Tingleff - Når flokdyret fejler - hvorfor vi kloge mennesker træffer så mange ukloge beslutninger.
Meget interessant bog, hvor psykologiske begreber og forskning bruges til at forklare hvorfor vi ofte er idioter når vi agerer i flok. Han svarer f.eks. på hvorfor så mange fodboldspillere er tatoverede; hvorfor folk står i kø for at give 65 kr for en fastalavnsbolle; hvorfor vi bliver ved med at kaste penge efter projekter der ikke virker; hvorfor folk er Nationen-agtige i kommentarspor; hvorfor man bringer nye deltagere ind undervejs i paradise hotel; hvorfor vi ofte giver andre skylden når vi selv fejler; hvorfor folk elsker at få taget billeder med kendisser; hvorfor vi insisterer på at noget vi har knoklet for er superlækkert, selvom det objektivt set er noget lort; hvorfor nogen lader en tom toiletrulle hænge osv osv. Små og store ting som kan forklares i psykologien, og såre menneskelige reaktioner, som vi, ved at være bevidste om at vi har, kan tæmme en smule, og dermed blive lidt mindre idioter.

Mange af mekanismerne blev undersøgt tilbage i 50’erne, dengang etik omkring forskningsstudier var temmelig meget mere loose end i dag, så det er ret interessant hvad de nåede at finde ud af, da det var muligt at designe studier, der aldrig ville blive godkendt i dag.
Det er en god og læsværdig bog.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1125
 
Indlæg: 7256
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Lars Jensen - Patient
Lars Jensen er nok bedre kendt som den sønderjyske fjollerapper L:Ron:Harald, som jeg altid har haft en svagt punkt for. Hans tekster om hestepikke og dyresex er absurd sjove. Hans rapkarriere nævnes dog kun i forbifarten på et par sider, mens resten af bogen handler om hans erfaringer med det psykiatriske behandlingssystem i Danmark. Han lider af kronisk psykisk sygdom, med psykoser og hvad har vi, og hans fortællinger om psykiatrien i Danmark er ikke rar læsning. Det virker som om intet fungerer, især ikke i lokalpsykiatrien. En kort og meget nederen, men sikkert nødvendig bog.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1125
 
Indlæg: 7256
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Jeg begriber ikke, hvor ringe psykiatrien er i Danmark. Jeg har heldigvis ikke selv været en del af den, men flere bekendte og to kammerater har. Desuden har et par dokumentarer og andre udsendelser med rod i psykiatrien, tegnet det billede, der også synes at være min generelle opfattelse: Hvis man ikke var psykisk syg, så blev man det i hvert fald. Begge mine kammerater blev sat op i dosis af medicin og skulle pludselig prøve alverdens forskellige præparater, selvom de var i bedring - endda uden foregående dialog om dette. Der skydes og udskrives i øst og vest, og folk fastholdes i uholdbare og skadelige miljøer, der ikke just fordrer bedring i tilstand - tværtimod.

Jeg så for et par måneder siden en udsendelse a la 'for farlig til frihed' eller sådan noget, hvor man i nogle udsendelser besøgte nogle af dem på den lukkede på Lolland Falster. Folk med lav IQ, som var til fare for andre og dem selv. Personer i en anden kategori - naturligvis. Hvad der dog forekom mig at være slemt problematisk var, at disse mennesker fik lommepenge, der kunne handles for hos anstaltens købmand. Dét i sig selv er ikke problematisk, men udbuddet af varer hos købmanden var. Slik, chokolade, sodavand, energidrikke og JUNK over alt. Har man en IQ et godt stykke under gennemsnittet, bliver det nok svært at træffe oplyste valg, tilmeld når udvalget ikke udbyder andet end lort, der ikke just fordrer noget godt for disse mennesker. Jeg var i chok.
Lev i dag, så du kan dø i morgen. Lad dit hjerte slå for mere end en. Den som skænker livet sine drømme, skal forlade jorden rig og ren.
Brugeravatar
 
Reputation point: 220
 
Indlæg: 2949
Tilmeldt: 30. aug 2011, 19:15
Geografisk sted: Primært kælderen + AK Nordland
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 150.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Det almindelige sundhedsvæsen er ikke bedre.
You can put 10 pounds of muscle a year on, so when I'm 50 I'll weigh 500 pounds. I'll be the freak of the week.

http://www.supertraining.dk.
http://www.instagram.com/simonsupertrainer
Brugeravatar
 
Reputation point: 2274
 
Indlæg: 7365
Tilmeldt: 10. jan 2009, 15:25
Geografisk sted: Island of Simonia
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 82.50
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Ceneeh skrev:Jeg begriber ikke, hvor ringe psykiatrien er i Danmark. Jeg har heldigvis ikke selv været en del af den, men flere bekendte og to kammerater har. Desuden har et par dokumentarer og andre udsendelser med rod i psykiatrien, tegnet det billede, der også synes at være min generelle opfattelse: Hvis man ikke var psykisk syg, så blev man det i hvert fald. Begge mine kammerater blev sat op i dosis af medicin og skulle pludselig prøve alverdens forskellige præparater, selvom de var i bedring - endda uden foregående dialog om dette. Der skydes og udskrives i øst og vest, og folk fastholdes i uholdbare og skadelige miljøer, der ikke just fordrer bedring i tilstand - tværtimod.

Jeg så for et par måneder siden en udsendelse a la 'for farlig til frihed' eller sådan noget, hvor man i nogle udsendelser besøgte nogle af dem på den lukkede på Lolland Falster. Folk med lav IQ, som var til fare for andre og dem selv. Personer i en anden kategori - naturligvis. Hvad der dog forekom mig at være slemt problematisk var, at disse mennesker fik lommepenge, der kunne handles for hos anstaltens købmand. Dét i sig selv er ikke problematisk, men udbuddet af varer hos købmanden var. Slik, chokolade, sodavand, energidrikke og JUNK over alt. Har man en IQ et godt stykke under gennemsnittet, bliver det nok svært at træffe oplyste valg, tilmeld når udvalget ikke udbyder andet end lort, der ikke just fordrer noget godt for disse mennesker. Jeg var i chok.

Psykiatrien i Danmark er gennem mange år blevet udhulet totalt, der ikke stemmer i at hjælpe de psykisk syge så de står lavt på prioriteringslisten, prøv at tjekke hvor mange senge pladser der fandtes i 70'erne i psykiatrien kontra nu og hvor mange flere der så diagnostiseres med psykisk sygdom.. der er fra psykiatrien i mange år bleve slået på tromme for at det var en katastrofe der bare ventede på at ske, men igen der ikke stemmer i psykisk syge.. self lige kortvarigt var der da en prominent politikers egen datter begik selvmord, men det døde hurtigt ud igen og blev glemt.. Vi er på vej mod Amerikanske tilstande fordi det er folk blevet bildt ind at det er klart bedre..
Brugeravatar
 
Reputation point: 50
 
Indlæg: 1946
Tilmeldt: 16. maj 2007, 13:09
Geografisk sted: Kaas City
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Ceneeh skrev:Jeg begriber ikke, hvor ringe psykiatrien er i Danmark.

Tilstanden hos de somatiske hospitaler er ikke meget bedre. Årelang underfinansiering har ført til kronisk overbelægning på de fleste hospitaler. Mangel på personale - ikke kun sygeplejerske, men også læger, SSA'er osv. giver ekstra travlhed som fører til fejl. Patientsikkerheden er ringe og kvaliteten er dalende. Det piner mig egentlig at sige - især fordi langt størstedelen af det kliniske personale brænder for det de laver. Det er ikke dem, der er skyld i at det står til, som det gør.
Brugeravatar
 
Reputation point: 495
 
Indlæg: 4441
Tilmeldt: 7. okt 2006, 13:55
Geografisk sted: Vejle
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 165.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



For nogle år siden så jeg en opsigtsvækkende udsendelse om den finske Laplandsmodel for behandling af skizofreni, hvor forbavsende mange vendte tilbage til arbejde med enten ingen eller kun lidt medicin. Behandlingen foregik med udkørende teams og ikke på et hospital med indlæggelse. Ud over de pårørende var der flere psykiatere og andet personale til stede så de skulle retfærdiggøre sig overfor hinanden. Det satte tanker i gang om at det måske ikke blot handler om at hælde flere penge i den danske psykiatri.
 
Reputation point: 115
 
Indlæg: 1172
Tilmeldt: 8. feb 2016, 14:47
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan


Foregående

Tilbage til Off topic




Brugere online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 14 gæster