Mussetrussen skrev:iRoN_wArrioR93 skrev:Mussetrussen skrev:Harris virker desuden som om han har en eller anden forkærlighed for bevidsthedsudvidende stoffer, som han mener alle bør prøve at tage mindst én gang, som et slags overgangsritual eller for at få et glimt ind i den sindstilstand, som man kan opnå gennem mange års meditation. Her må jeg erklære mig villig til for evigt at forblive uoplyst, såfremt man skal fylde sig med stoffer for at blive klogere på verden. Jeg tror vi prøvede den strategi i 60'erne og det endte ikke godt.
Det er måske en lidt bastardiseret udlægning af hans holdning. Harris prøver blot at "genopfinde" det som vi ellers anvender religion til; selvforbedring, filosofisk retning, mysticisme, spirituel udfoldelse og så videre. Internettet er fyldt med anekdoter om hvordan psykedelia har været medvirkende til at hjælpe folk på flere niveauer, og forskningen + klinisk data er efterhånden ved at være rimeligt solid ifht anvendelsen af psykedelia som et terapeutisk værktøj. Det er ikke et kontroversielt emne længere, heller ikke for offentlige instanser som FDA. Endnu mere spændende er de nootropiske effekter psykedelia kan have på hjernen, noget der også er flere studier på. Selvfølgelig opfordrer han ikke alle folk til at tage psykedelia, men han er med til at bryde tabuet og det forkvaklede narrativ som mange mennesker har om det. Det er på sin plads, IMO.
Harris er en dygtig tænker og forfatter, men jeg deler ikke rigtigt hans ekstreme syn på religion. Hans bøger "Lying" og "Free Will" er tilgengæld utroligt indsigtsfulde og kan læses på en dag
Det var en specifik passage fra bogen, hvor han snakker om sine døtres fremtid, og hvordan han vil se det som et savn, eller som noget vigtigt de går glip af, hvis de ikke ender med at tage f.eks. MDMA, fordi den følelse stoffet giver, ifølge ham, er med til at udvide ens horisont. Nu tog jeg selv MDMA tilbage i 2005, da jeg havde en del kammerater, som var heavy drugusers, og jeg fik lyst til at se hvad det var de brugte alle deres weekender på. Jeg fik da også den klassisk beskrevne følelse af selvets ophævelse, af at være ét med verden og elske alle omkring mig. Mine tanker efterfølgende var dog ikke: 'wow sikke en unik og vigtig oplevelse, som har ændret mit syn på verden', men mere 'holy shit en gang fucking spild af tid og liv. Er det virkelig det her de jagter hver weekend? Tak, men ellers tak.' Det man får et glimt af er jo ikke en ideel verden som den kunne være, men blot en kortvarig stoffremkaldt følelse som intet har med den non-stoffri verden at gøre. Man kan også tage heroin hver weekend og prøve at overbevise andre om at heroinens verden er federe end verden uden heroin, men selv hvis det er sandt, hvad så? Vil du være på heroin hele tiden? MDMAens verden er en verden der er utilgængelig for andre end stofmisbrugere, og folk som bruger store dele af deres liv på meditation. Der er ingen dybere indsigter at hive ud af eksperimentelt stofmisbrug som han ellers hævder.
Mussetrussen beskriver hvordan folk misbruger drugs, MEN drugs kan bruges til at øge bevistheden med væren og kroppen. Vi har receptorer til en række neurotransmittere der skaber processer som stimuleres via drugs, men dette er kun muligt at aktivere via drugs fordi, disse processer er naturligt skeende/forekommende ved spec. fysisk aktivitet man værdsætter, ikke blot udøver.
Der tales ofte om "belønningsstoffer"; Jeg mener det ofte kan beskrives bedre som værende værdsættelsesstoffer.
Jeg synes, det er svært at tale for el. imod at lide el. ikke lide drugs, og så forholde sig til det som er, hvilket er en krop som skriger efter at blive brugt korrekt for at skabe optimal neurotransmitteraktivitet, der kan tilfredsstille egoets behov for tilfredsstillelse, hvilket jo er en slags selvtilfredsstillelse.
Jeg kan sikkert forklare bedre hvis Trussemusen skulle have antipati for min tilgang til beskrivelse.
Jeg har selv taget en del rekreationelle drugs, MEN altid kun for at skrive el. erfare disse, aldrig, bortset fra et par gange da helt ung og vild med at blotte mit lem, have næsen for langt fremme; Næsen er vel et lem?!
Jeg har aldrig rigtigt brugt alkohol med drugs, ofte uppere, selvom nogle gange vist ledsaget af alkohol for at aktivere dopaminprocessen, dvs. det var aldrig fuldskabe el. misbrug af alkohol der var på tale. Jeg har ikke taget drugs i over 15 år og har ikke tanke på det; Det har altid været eksperimentalt.
Igen, jeg er sær. Da andre tog på partyferie i Thailand, tog jeg, i Thailand, til det lokale slagtehus, primitivt under åben himmel , om natten , for at stå overskræves på de kære døde svine, halvt partedere, oppe på bordende for at tage billeder af muskulaturen i de blottede kroppede inside out. Jeg bestak dem alle med red bull og kaffe for at få lov til at skyde billeder, rigtig film på rulle; Det var før internettet rigtigt kom frem.
Jeg studerede også dødsprocessen på de kære døende svin og så og studerede hvordan døden kunne observeres mens blodet blev drænet langsomt. Jeg stod og så dyrene i øjnene hele vejen igennem og kunne se dem direkte i øjnene mens de døde; Det var faktisk medfølende jeg gjorde dette, da dette er helt som buddismen beskriver man skal være assisterende de døende i dødsprocessen; Dødsprocessen er omtalt hvordan at forholde sig til i meget buddisitisk litteratur - jeg tror også det har at gøre med hvordan buddismen ønsker vi skal forholde os til at døde attachment, tilknyttelse, til de ting vi har et tilhørsforhold til, ting som buddismen ønsker vi skal "nonattachment" praktisere tilknyttelse til..