Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 65562 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er Jfj

Vores medlemmer har i alt skrevet 2049543 indlæg i 100419 emner

1 nye indlæg i dag


Online
I alt: 898
Medlemmer: 4
Skjulte: 0
Gæster: 894

Følg bodybuilding.dk på

Hvilken bog har du sidst læst

Udskriv emne


Debat om løst & fast

Tilbage til Off topic





Henry David Thoreau - Om at vandre
Billede
Der er egentlig tale om 2 små bøger i én, A winter walk fra 1843 og Walking fra 1862. A winter walk er en meget smuk beskrivelse af en vandring, der tager sin start en frostklar og brutalt kold vintermorgen, hvor solen netop er stået op. Walking-delen er mere en samling af tanker omkring det at vandre, med en god del kritik af 'det altid indendørsværende bymenneske'. Det er en naturelskende excentrikkers forsøg på at få os til at indse hvor fantastisk naturen og det at vandre er. Som altid med Thoreau er hans sprog fantastisk og hans meninger er både interessante, naive og til tider en kende fjollede.

Niels Overgaard - Det hele handler ikke om dig
Billede
Det virker som en bog, som Svend Brinkmann kunne have skrevet, hvis han forsøgte at være en smule mere tilgængelig end han har været i sine seneste bøger. På den ene side er det egentlig en rigtig god bog, som man sagtens kan bruge til noget konstruktivt i sit liv, og på den anden side virker det som om forfatteren har læst en hel masse bøger gennem årene, og nu kaster han så det hele sammen i én stor, lidt små-rodet pærevælling, tilsat egne traumer og svagheder. Der var egentlig ikke meget nyt for mig i bogen, da jeg selv har læst de fleste af de bøger han nævner, men alligevel var det rart med dette 'sammenkog', resume eller genopfriskning af små-glemte tanker. Det han præsenterer er vel i bund og grund stoicisme blandet med mild buddhisme, hevet op og gjort nutidig relevant og brugbart i hverdagen, og så tilsat et drys forskning. Trods en lidt rodet fremstilling kan jeg dog ikke andet end anbefale bogen.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Michael Pollan - Caffeine: How Caffeine Created the Modern World
Billede
Arh, den var sgu lidt tam. Det var en lydbog, som kun varede et par timer, og det er ofte for lidt til at blive en god bog. Det var det også i det her tilfælde. Man er oftest bedst tjent med at vælge noget som virkelig går i dybden med tingene fremfor en dokumentar på 45 min, eller en podcast på 2 timer. En bog på +6 timer og gerne 10-11 timer, er som regel nok til at komme så dybt at man kan nå grundigt omkring et emne uden at begynde at trætte. Forfatteren virker til at have et horn i siden på koffein, eller gerne ville skrive noget lidt kontroversielt, som ryster op i vores, ifølge ham, koffeinafhængige kultur. For ham er koffein ikke bare en random stimulans, som nogle misbruger og andre anvender, men nærmest grundstenen for den vestlige civilisation, fordi den har givet os et hidtil uhørt fokus og en vild foretagsomhed (det er i hvert fald hans påstand). Der er meget interessante passager og en interessant historisk gennemgang af kaffens og koffeinens sejrsgang, men det er som om han voldsomt overvurderer koffeins virkning og dermed også de negative konsekvenser af et forbrug. Han kan have en pointe i at mange sover dårligt (bla.) pga. et stort kaffeindtag, som kaffe næste morgen så er løsningen på, altså en ond cirkel af kaffe som løsning på et problem kaffe selv skaber. Jeg kan se at han har skrevet andre bøger om afhængighed, og det er lidt ærgerligt at det bliver så stort et fokus for ham, fremfor at nuancere billedet lidt. Det hele mudres også af, at han i virkeligheden ikke snakker om koffein, men om kaffe. Han nævner godt nok koffeinholdig te af og til, men han nævner aldrig energidrikke eller koffein i pilleform. I virkeligheden vil han egentlig bare gerne have at vi tager vores overdrevne kaffeindtag op til revision, og resten af bogen virker som bi-kapitler til denne hovedmission, hvilket er en biased fremstilling af et emne, som ellers kunne være interessant, hvis det blev behandlet objektivt og, altså også, dybere. Jeg vil ikke anbefale bogen.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Mussetrussen skrev:Douglas Coupland - Eleanor Rigby

Jeg fandt denne gamle bog frem fra en kasse på loftet. Jeg læste den da udkom tilbage i 2004, men jeg kunne ikke huske noget som helst fra den, så det var ligesom en ny læseoplevelse. Som altid rammer Coupland plet med en bog om ekstrem ensomhed. Han beskriver ensomhedens væsen, set fra en kvinde i slut 30'erne, og det er brutalt, rammende og fyldt med fine betragtninger, indsigter og utallige sjove og/eller tankevækkende teorier. Jeg erindrer selv mine slut teenageår, hvor jeg var absurd ensom. Det er mange år siden jeg har følt mig ensom på den måde, men interessant at blive hevet tilbage i den måde at leve på. Det var en meget smuk bog, som i sin essens handler om at intet menneske er en ø, og at vi har brug for andre mennesker for at give os noget at leve for og dulme den eksistentielle ensomhed.

Svend Brinkmann - Vi er det liv vi lever

Den seneste af Brinkmanns bøger jeg ikke fandt ligegyldig var Stå fast, og denne her er klart hans bedste bog siden 2014. Forlagets beskrivelse er egentlig fin:
En fortælling om skæbnen.

Det kan give mening at tage skæbnen alvorligt, mener psykolog og professor Svend Brinkmann, der i sin nye bog fortæller om livstrådens betydning for vores liv.

En sommerdag i 2018 modtager Svend Brinkmann et håndskrevet brev fra en læser, Lili på 90 år. De to bliver pennevenner og begynder siden at mødes regelmæssigt i Lilis lejlighed. Her fortæller Lili sin livshistorie: Om forelskelser i tyske soldater under krigen, om angst, sorg, glæde og en stræben efter værdighed gennem hele 33 år i psykoanalyse.

Lilis fortælling sætter tanker i gang hos Svend Brinkmann: Har vi glemt skæbnens betydning for vores liv? Er det langt mindre, der er op til os selv og vores frie valg, end vi har lært at tro? Hvad betyder dannelse og værdighed for et menneskes liv – og hvordan kan man forsone sig med sin fortid?

Denne bog er på en gang en fortælling om Lilis lange liv og Svend Brinkmanns bud på en psykologi, der tager skæbnen alvorligt. Budskabet er, at vi ikke er enevældige herskere i vores liv. Vi er det liv, vi lever, og som Lilis fortælling illustrerer, får det liv en stor del af sit indhold fra andre menneskers livstråde og fra historiske betingelser og begivenheder.

Bogen er således også en kritik af nutidens ideer om det autonome menneske, der kan, hvad det vil. En dosis skæbnetro kan være opbyggelig og dannende – også for moderne mennesker.

Jeg var til et foredrag med Brinkmann for nogle uger siden, hvor han kort nævnte denne bog, og jeg fik lyst til at læse den. Starten bliver lidt for lang og gentagende, men når "Lili" først kommer i gang med at fortælle sin historie er der ikke et øje tørt. Brinkmanns analyser af Lilis liv og tanker er også meget fine, og de går lidt imod nogle af de buddhistiske tanker jeg har læst om på det seneste, hvilket altid er sundt. Bogen gav nogle fine nuancer til mit verdenssyn, og mere kan man vel ikke forlange af en bog som denne.


Jeg skulle på ferie, og mangle lidt bøger - heldigvis holder Mussetrussen troligt liv i denne tråd. Jeg bestemte mig derfor at kigge hans seneste anbefalinger igennem. Svend Brinkman kendte jeg gennem hans podcast og tænkte derfor det ikke kunne gå helt galt. Bogen var rigtig fin, jeg finder personers livsfortællinger rigtig spændende, hvorfor denne bog ramte rigtig godt i sammenspil med Svends psykologiske betragtninger.

Jeg havde ikke de store forventninger til Douglas. Forsiden samt bagsidens fortælling sælger ikke bogen på bedste vis, men grundet Mussetrussen beskriver Douglas som sin yndlings forfatter tænkte jeg dette var et sikkert kvalitetsstempel. Og hold da op, det var en fantastisk bog at læse, den var jeg yderst træt af at blive færdig med... Men nu vil jeg gå i gang med den næste Douglas bog. Klart anbefaledesværdig bog!
 
Reputation point: 15
 
Indlæg: 263
Tilmeldt: 11. feb 2012, 20:51
 
Træner her: AK Odin
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 130.00
- Squat: 210.00
- Dødløft: 240.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Motionsdoping af Ask Vest Christiansen

Skærmbillede 2022-01-30 202744.png
Skærmbillede 2022-01-30 202744.png (87.83 KiB) Vist 2727 gange


Ganske udmærket bog. Saglige og objektive beskrivelser af de mange aspekter ved motionsdoping.
 
Reputation point: 95
 
Indlæg: 422
Tilmeldt: 21. feb 2013, 18:49
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Bixen: jeg bruger vel efterhånden mest tråden til mig selv, så jeg kan holde styr på hvad jeg læser, og hvad jeg synes om det, men hvis der bare er én anden der har fået glæde ud af at opdage Coupland, så er det da fantastisk.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Spøjst musse bruger det her site til at holde styr på egen læsning.
Er du ikke "bange" for at serveren en dag bliver slukket?
Der er jo ingen styr på noget mere herinde fandt vi vel ud af for nogle år siden.

Jeg bruger Goodreads.com
Der kan man endda se hvor mange sider man læser om året, meget fedt.
Lave forskellige lister.
Hvad man vil læse næste gang osv.
Og en super oversigt over det du har læst. :-)
Se billede for eksempel :-)
Vedhæftede filer
Screenshot_20220203-191029.jpg
I dream of a perfect world, where people of all cultures, all nationalities, can come together, unite as one, and spot each other at the gym and smash protein shakes together.

Welcome to the new Brociety.


Billede
Brugeravatar
 
Reputation point: 55
 
Indlæg: 1453
Tilmeldt: 30. jun 2008, 13:07
Geografisk sted: Sydsjælland
 
Træner her: DTU fitness
Alcons Fitness
Motionskælderen
HGVS
Performance Gym
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 1.00
- Squat: 2.00
- Dødløft: 3.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Jeg kender godt goodreads, og bruger det af og til til at se hvad der er kommet af nye bøger, men der er et eller andet ved det jeg ikke kan lide. Måske bliver det FOR organiseret til min smag. Jeg vil egentlig bare gerne kunne gå tilbage og se hvad jeg syntes om en eller anden bog, hvis dele skulle genlæses. Jeg synes ikke jeg har behov for lange lister med hvad jeg har læst og hvor mange sider og den form for fitness-tracker-agtige data, bare i bog form. Måske er det min aversion mod den slags, da jeg heller ikke har et fitness ur eller tæller skridt eller tracker min søvn eller kalorieindtag eller logger min træning mere. Jeg har en word fil med titlerne på de vigtigste bøger jeg har læst (en kort liste forøvrigt), bøger som jeg gerne vil, hvad skal vi sige, internalisere. Og ellers så vil jeg sige at det jeg glemmer fortjener nok ikke at blive husket alligevel. Og skulle denne tråd forsvinde, so be it. Sådan går det jo med alt med tiden. Men jeg synes det er hyggeligt at dele herinde, måske af gammel vane, mens deling på goodreads forsvinder lidt i mængden, især som dansker.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Jeg synes du burde lave en "recommended book list" inde på din hjemmeside :) Det er lige dig.
 
Reputation point: 215
 
Indlæg: 620
Tilmeldt: 6. feb 2019, 14:22
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



PittBull! skrev:Jeg synes du burde lave en "recommended book list" inde på din hjemmeside :) Det er lige dig.


Enig! Den word-liste kunne være interessant at få et indblik i.
 
Reputation point: 15
 
Indlæg: 263
Tilmeldt: 11. feb 2012, 20:51
 
Træner her: AK Odin
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 130.00
- Squat: 210.00
- Dødløft: 240.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Jeg synes også det er fint for tror jeg har en prioriteret liste på 146 bøger jeg gerne vil læse.
Der er altid flere gode bøger end tid.
Så det meget fint altid have en liste man bare kan tage fra en ende af :-)
I dream of a perfect world, where people of all cultures, all nationalities, can come together, unite as one, and spot each other at the gym and smash protein shakes together.

Welcome to the new Brociety.


Billede
Brugeravatar
 
Reputation point: 55
 
Indlæg: 1453
Tilmeldt: 30. jun 2008, 13:07
Geografisk sted: Sydsjælland
 
Træner her: DTU fitness
Alcons Fitness
Motionskælderen
HGVS
Performance Gym
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 1.00
- Squat: 2.00
- Dødløft: 3.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Jamie Madigan - Getting Gamers: The Psychology of Video Games and Their Impact on the People who Play Them
Billede
Det er nærmere en bog om psykologi end det er en bog om gaming. Gaming bruges egentlig bare som referenceramme for at beskrive en masse forskellige psykologiske fænomener og undersøgelser, og det er ikke en dum idé, da spiludviklerne 100% ved hvad det er de gør, når de designer et spil. Der er interessante kapitler om hvorfor folk snyder i spil, hvorfor folk taler grimt til hinanden i online spil, hvorfor vi er så glade for nostalgi og gamle spil og film, hvem vi ynder at sammenligne os med (folk der ligner os selv og ikke verdenseliten), hvorfor vi gider grinde i spil og bruge timer på at indsamle fjollet loot og hvorfor de første anmeldelser af et spil er de absolut vigtigste. Foruden en helt masse andet. Det hele bliver undersøgt ud fra psykologiske effekter og forskellige undersøgelser. Det er ret godt sat sammen og giver ikke kun et spændende indblik i gamingverdenen, men et blik ind i den menneskelige natur og hvorfor vi agerer som vi gør i forskellige situationer.


Ang min liste med bøger, så er det primært en liste der giver mening for mig selv ift. det sted jeg er i livet lige pt. Det er ikke en liste der vil give megen mening for andre, som er et helt andet sted i livet og beskæftiger deres hjerne med helt andre ting. En recommended liste over bøger jeg synes er rigtigt gode har jeg tidligere lavet her i tråden, men det er ikke de samme bøger som dem jeg personligt ynder at fordybe mig i jævnligt.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Gerald Posner - Mengele - The complete story
Billede
En omfattende bog om The Angel of Death, den tyske SS mand Josef Mengele, som legede gal videnskabsmand i Auschwitz. Normalt vælger jeg altid at læse en bog fremfor at se en random dokumentarfilm om et emne, da en 45 min dokumentarfilm ofte skøjter hurtigt hen over et emne, som man sagtens kunne bruge timer på at fordybe sig i. I en verden med et attention span på 30 sek er det ikke en tendens jeg ønsker at deltage i. I dette tilfælde burde jeg dog nok have valgt en dokumentarfilm, da bogen, som tager +15 timer, er afsindigt detaljeret, og bruger mange mange kapitler på at dokumentere hvad Mengele lavede efter krigen i Argentina, Paraguay og Brazilien og frem til sin død. Dette var jeg egentlig ikke specielt interesseret i kunne jeg mærke. Det mest interessante var at høre om hvad han lavede i Auschwitz og hvordan det lykkedes ham at undslippe rettergang. Jeg havde håbet at han i det mindste havde fået noget interessant ud af sine eksperimenter, lavet uden moralske skrupler eller etiske retningslinjer, men da han mere var optaget af pseudovidenskab end egentlig videnskab, lykkedes han ikke engang med dette. Er man interesseret i emnet ville jeg nok vælge en dokumentarfilm eller en noget kortere bog, med mindre fokus på beskrivelser af kedsommelige år i en argentinsk pløjemark.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



men da han mere var optaget af pseudovidenskab end egentlig videnskab, lykkedes han ikke engang med dette

Det er nemlig poplært fremlagt at Mengele begik en umoralsk/amoralsk videnskab, som om det var cutting edge, en pioner.
Gu var det ej. Det var lallende, åndssvag sadisme og silly science for at tilfredsstille et forkvaklet sind. Han var clown in chief i Cirkus Auschwitz.
You can put 10 pounds of muscle a year on, so when I'm 50 I'll weigh 500 pounds. I'll be the freak of the week.

http://www.supertraining.dk.
http://www.instagram.com/simonsupertrainer
Brugeravatar
 
Reputation point: 2314
 
Indlæg: 7369
Tilmeldt: 10. jan 2009, 15:25
Geografisk sted: Island of Simonia
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 82.50
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



SandyFrink skrev:
men da han mere var optaget af pseudovidenskab end egentlig videnskab, lykkedes han ikke engang med dette

Det er nemlig poplært fremlagt at Mengele begik en umoralsk/amoralsk videnskab, som om det var cutting edge, en pioner.
Gu var det ej. Det var lallende, åndssvag sadisme og silly science for at tilfredsstille et forkvaklet sind. Han var clown in chief i Cirkus Auschwitz.


Ja jeg havde faktisk regnet med at han havde fundet ud af et eller andet groundbreaking, nu han i årevis fik lov til at lave et hav af eksperimenter, ofte på tvillinger, uden at behøve tage hensyn til et etisk charter. Noget hvor man måtte sige: ja, det var selvfølgelig ikke i orden det han lavede, men han viste faktisk at (indsæt noget vigtigt som vi har kunnet bruge positivt i eftertiden). Men der var intet i den henseende. Det hele var fjollerier med kraniemålinger, farvning af øjne for at se om blæk ville gå i arv, sammenkobling af blodårer på tvillingepar, amputation af lemmer og andet useless Human centipede/SAW crap.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Hvis jeg havde en proteinbar for hver gang jeg hørte nogen sidde ved et middagsselskab og kloge sig på, at Mengele bedrev stor videnskab og kunne opdage (uetiske men) nyttige ting som vi stadig bruger i dag, så ville jeg have en håndfuld at nyde.

Amerikanerne ledte efter ham, og fik fat i ham, men han var en af få SS folk der aldrig havde fået tatovering, og menige soldater var ikke interessante. Således slap han gennem filteret. Det var i hvert fald historien da jeg læste den tilbage i ~2006 or so.

En skam israelerne ikke fik fat i ham. Lord knows they tried. Men at de fangede Eichmann er virkelig the stuff of legends.

Den mest groteske, sindssyge historie om Mengele var om de der pukkelryggede tvillinger han syede sammen og sendte tilbage til deres forældre, som begik nådesdrab på deres eget barn.

Hvis du er i humør til det, så kan du jo læse om japanernes Enhed 731. Lige som du troede at nazisternes medicinske forsøg var i de øvre lag af tortur.

Hold kæft hvor er verden sindssyg.
You can put 10 pounds of muscle a year on, so when I'm 50 I'll weigh 500 pounds. I'll be the freak of the week.

http://www.supertraining.dk.
http://www.instagram.com/simonsupertrainer
Brugeravatar
 
Reputation point: 2314
 
Indlæg: 7369
Tilmeldt: 10. jan 2009, 15:25
Geografisk sted: Island of Simonia
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 82.50
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Opmærksomhed - Emma Louise Louth
Billede
Kort lille bog om opmærksomhed. Den starter fysiologisk, med forklaringer på hvad opmærksomhed er rent fysiologisk og anatomisk i hjernen. Derefter nogle studier omkring opmærksomhed, multitasking og de obligatoriske skrækscenarier omkring hvordan telefoner ødelægger vores evne til at fokusere. Det er en ok lille bog, men ikke skide meget nyt under solen, hvis man har læst lidt om emnet før.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Lige et lille tip. Hvis der er nogle som vil have en billig indgang til Douglas Couplands univers, så er hans nyeste bog på tilbud på Kindle store til 16.89 kr. Hvis man har Kindle app'en installeret.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



MIT LIVS KAMP - MIKE TYSON

14 dages gratis abonnement på Mofibo er blevet brugt til blandt andet bageopskrifter fra Meyers bagebog, sporadisk gennembladring af Peter Lundins selvbiografi, 1½ bog af Lars Tvede, 1/3 af >Jytte fra marketing< og så ellers +20 timers lytning til MIKE TYSONS SELVBIOGRAFI.

Det er de færreste biografier jeg læser, da jeg som udgangspunkt ikke finder de fleste menneskers liv (eller levned) interessante nok til at ville læse om dem i timevis. Har I bemærket, hvor mange mennesker, der har helt tåbelige bøger stående på reolerne - som de i øvrigt oftest aldrig har andet end skimtet, hvis de da ikke blot har læst bagsiden af bogen? Bøgerne står der som følge af, de muligvis har været anført på ønskeseddel i manglen på alternativer, eller fordi nogen mente det måtte være en god idé at have denne stående, så de besøgende ville få indtrykket af, at de rent faktisk læste andet end overskrifter fra tvivlsomme medier. Brian Laudrup, Michael Falch, Peter Ingemann, kronprinsesse Mary og Marie og den kongelige danske racerkører og charmør Joachim eller prinsgemalen, Helle Thorning Schmidt, Michelle Obama, Bill Clinton, Oprah Winfrey eller andre >kendisser<. Folk, der ureflekteret og som led i en eller anden flokmentalitet, har en bog om Arnold Schwarzenegger stående, og blot taler andre efter munden; ÅH HVAD MAN, HAN VAR DEN STØRSTE NOGENSINDE! HAN OPFANDT NO PAIN NO GAIN get a fucking grip.

Mike Tyson derimod. The real deal. Manden havde nogle af de dårligste forudsætninger for at klare sig i livet, og har haft en af de værst tænkelige barndomme man kan forestille sig, når man medregner at han ikke voksede op i et land med krig og etnisk udrensning. Moren solgte i længere perioder sig selv hver aften til gengæld for tag over hovedet for sine børn. Søsteren solgte sig selv. Seksuelle og fysiske overgreb i hjemmet, såvel som på gaden, skolen og ellers bare hvor end han gik. Gik i skole for blot at få mad, blev bestjålet, overfaldet og tvunget ud i tyveri før han blev 10. Hans skæbne, der stort set var som beseglet, blev dog reddet af den ikoniske boksetræner Cus D'Amato. Cus fortalte ham efter første sparringstime, at han havde potentiale til at blive den yngste verdensmester nogensinde. Mike flyttede ind til Cus, der indviede ham i livets skole og skaffede kampe til ham. Mike var vant til at alle udnyttede ham, men det skulle vise sig at Cus fik ret, men desværre ikke i Cus' livstid. I en alder af blot 20 år boksede Mike Tyson sig til verdensmesterskabet. Efter relativt kort tid på toppen, blev han dog rodet ud i uendeligt meget rod. Hans fortid på gaden, hans urinstinkter og folk fra fortiden, samt denne kolossale kontrast til tidligere livsførelse, steg ham til hovedet. Han tjente styrtende, var nådesløs, stofmisbruger og 98,3% af alle mennesker omkring ham, udnyttede en mand, der på indersiden stadig var et lille barn. På trods af uger med druk, stoffer, et minimum af træning og ordentlig føde, kunne han stadig holde sig på toppen i flere år - også sent i karrieren efter afsoning af to fængselsdomme. Når man hører retssagerne, der har kørt mod ham, forstår man hvor fuldkommen vanvittigt retssystemet (eller mangel på samme) er i USA. Specielt den store retssag om den ene voldtægt han blev dømt for, er fuldkommen hjernedød. Hvor mange mennesker, der lagde sag an på ham for hundrede - og nogle gange flere millioner af dollars for verbal krænkelse eller opfundne banaliteter med hjemme i de opdigtedes land. De fleste af disse sagsanlæg blev heldigvis fejet af bordet, omend flere scorede gevinster, der kunne forsørge dem til evig tid.

Den senere del af hans karriere blev kendetegnet ved flere ting, først og fremmest, at han endte med at tabe sin første kamp grundet klokkeklart sjusk fra dommerens side, der burde have resulteret i en ændring af resultatet, samt en udelukkelse af dommeren for good. Den mest nævneværdige ting er dog historien de fleste tænker på, når de hører >Mike Tyson< nemlig, den at han bed øret af Hollyfield. Har man ikke sat sig ind i omstændighederne, vil man formentlig også ændre syn på denne handling, når man lytter til bogen. En af de mere groteske aftener i boksningens historie, hvortil det overrasker mig at han blot nøjedes med at bide ham i øret. Overordnet set var Mike Tyson dog i sit livs efterår, der var præget af sprut, damer, pengeproblemer, retssager, stofmisbrug, prøveløsladelse og det faktum, at selv hans inderste kreds stjal fra ham, og efterlod ham til blot at bokse for at betale regninger. Rent teoretisk havde det været interessant, hvis Cus havde været i live i flere år, Mike Tyson ikke røg i fængsel og ellers formåede at holde sig på måtten. Der var næppe nogen bokser der havde kunne hamle op med ham i så fald, og det ved de også godt.

Kæmpe inspiration i denne bog, specielt grundet mange af træningsmetodikkerne og Cus' livsfilosofi.
Lev i dag, så du kan dø i morgen. Lad dit hjerte slå for mere end en. Den som skænker livet sine drømme, skal forlade jorden rig og ren.
Brugeravatar
 
Reputation point: 305
 
Indlæg: 3035
Tilmeldt: 30. aug 2011, 19:15
Geografisk sted: OBBC
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 150.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Ikke læst den endnu men Ronaldo sover tilsyneladende kun få timer ad gangen inden han skal op og træne og spise osv.?!
"Sov rigtigt" er vist noget i den stil.
Vi hitter de dybe stadier af søvn indenfor kort tid hvorefter vi bevæger os til mere let søvn.
At sove dybt skulle være godt.
Jeg har bogen men ikke fået den læst endnu og kan ikke google den idag pga. Google tilsyneladende er nede el. overbelastet, måske af russiske hackere...

Titlen er:

"Sov rigtigt"
 
Reputation point: 45
 
Indlæg: 1637
Tilmeldt: 14. maj 2019, 11:35
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Paul Bloom - The Sweet Spot: The Pleasures of Suffering and the Search for Meaning
Billede
Jeg har altid følt det tvingende nødvendigt at bevare kontraster i mit liv, for at sætte pris på det gode. F.eks. at træne hårdt, så det at slappe af føles ekstra godt. At have én hård og lang arbejdsdag om ugen, så de andre føles som a piece of cake i sammenligning. At blive rigtigt træt, så søvnen føles som en velsignelse. At blive ekstremt tørstig, så køligt vand føles afsindigt godt. At dykke ned i livets dystre sider, for at sætte pris på det gode og smukke. Ting i den dur.
Denne bog handler om denne slags ting. Om hvordan vi frivilligt går ind i lidelse fordi det giver os noget andet vi gerne vil have. Det er en rigtig interessant bog, hvor man konstant får kastet spændende studier om, og reflektioner over lidelse og nydelse i hovedet. Der er ikke et kedeligt øjeblik. Det eneste minus er at fremstillingen er noget rodet. Opbygningen er ikke så stringent som man kunne ønske, med afgrænsede emner. Der er selvfølgelig kapitler med overskrifter, men jeg følte det lidt som en lind strøm af interessant pærevælling, der stikker i mange retninger. Det er derfor også svært at hive enkelte passager ud, men jeg kom ofte til at tænke på Ukraine lige pt, da der er et afsnit der handler om forskellen mellem mening og lykke. Mens lykke ofte indfinder sig når der ikke længere er en hård kamp der skal udkæmpes, så har mening med at blive forstærket af en hård kamp. Kamp for tilværelsen giver en stærk følelse af mening med det man laver, f.eks. forsøge at få sine børn i sikkerhed, men lykkelig er man nok ikke i en sådan situation. Når man så når i sikkerhed og får en mere almindelig hverdag igen i et andet land, så bliver man sandsynligvis mere lykkelig, mens man måske har svært ved at finde meningen med at sidde og hygge sig i nye trygge omgivelser, mens det sted man egentlig gerne ville være ligger i ruiner, og der ligger en meningsfuld kamp omkring at gå genopbygget det hele og vende hjem, og venter.
Der er også nogle reflektioner omkring det at få børn. Hvis man nu mistede et barn, så ville man sandsynligvis knække og livet derefter ville være en afsindig jammerdal, der aldrig blev det samme. Så hvorfor udsætte sig selv for den risiko? Her er Paul Blooms tanke, at hvis det at miste et barn er den ultimative sorg, så må det at FÅ børn, være det modsatte. Og derfor gør vi det. Vi tager chancen og får børn, fordi vi ikke vil gå glip af muligheden for at opleve det modsatte af den ultimative sorg.

Det er nok ikke alle der gider sidde og fordybe sig i denne slags tanker, men de fleste af os herinde, som træner, kender nok fra os selv, hvordan selvpåført lidelse kan være freaking amazing. Både i sig selv, men også fordi det kun er lidelse der fører til det vi ønsker: MUSCLE. Det er en dejlig bog som jeg kun kan anbefale.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Mussetrussen skrev:Paul Bloom - The Sweet Spot: The Pleasures of Suffering and the Search for Meaning

Jeg har altid følt det tvingende nødvendigt at bevare kontraster i mit liv, for at sætte pris på det gode. F.eks. at træne hårdt, så det at slappe af føles ekstra godt. At have én hård og lang arbejdsdag om ugen, så de andre føles som a piece of cake i sammenligning. At blive rigtigt træt, så søvnen føles som en velsignelse. At blive ekstremt tørstig, så køligt vand føles afsindigt godt. At dykke ned i livets dystre sider, for at sætte pris på det gode og smukke. Ting i den dur.
Denne bog handler om denne slags ting. Om hvordan vi frivilligt går ind i lidelse fordi det giver os noget andet vi gerne vil have. Det er en rigtig interessant bog, hvor man konstant får kastet spændende studier om, og reflektioner over lidelse og nydelse i hovedet. Der er ikke et kedeligt øjeblik. Det eneste minus er at fremstillingen er noget rodet. Opbygningen er ikke så stringent som man kunne ønske, med afgrænsede emner. Der er selvfølgelig kapitler med overskrifter, men jeg følte det lidt som en lind strøm af interessant pærevælling, der stikker i mange retninger. Det er derfor også svært at hive enkelte passager ud, men jeg kom ofte til at tænke på Ukraine lige pt, da der er et afsnit der handler om forskellen mellem mening og lykke. Mens lykke ofte indfinder sig når der ikke længere er en hård kamp der skal udkæmpes, så har mening med at blive forstærket af en hård kamp. Kamp for tilværelsen giver en stærk følelse af mening med det man laver, f.eks. forsøge at få sine børn i sikkerhed, men lykkelig er man nok ikke i en sådan situation. Når man så når i sikkerhed og får en mere almindelig hverdag igen i et andet land, så bliver man sandsynligvis mere lykkelig, mens man måske har svært ved at finde meningen med at sidde og hygge sig i nye trygge omgivelser, mens det sted man egentlig gerne ville være ligger i ruiner, og der ligger en meningsfuld kamp omkring at gå genopbygget det hele og vende hjem, og venter.
Der er også nogle reflektioner omkring det at få børn. Hvis man nu mistede et barn, så ville man sandsynligvis knække og livet derefter ville være en afsindig jammerdal, der aldrig blev det samme. Så hvorfor udsætte sig selv for den risiko? Her er Paul Blooms tanke, at hvis det at miste et barn er den ultimative sorg, så må det at FÅ børn, være det modsatte. Og derfor gør vi det. Vi tager chancen og får børn, fordi vi ikke vil gå glip af muligheden for at opleve det modsatte af den ultimative sorg.

Det er nok ikke alle der gider sidde og fordybe sig i denne slags tanker, men de fleste af os herinde, som træner, kender nok fra os selv, hvordan selvpåført lidelse kan være freaking amazing. Både i sig selv, men også fordi det kun er lidelse der fører til det vi ønsker: MUSCLE. Det er en dejlig bog som jeg kun kan anbefale.

Lidelse og hvordan at håndtere og blive af med lidelse, er noget som er essenen i buddismen, en forståelse for virkeligheden, som det kræver nogen fordybelse af fange, blot til din info., da jeg tidl. så du forholdt dig til det tilsyneladene i hvad Dalai Lama berettede om i en bog engang.
At være i egoets vold og/el. ubevidst om det og dette, er lidelse, ja, det er essensen i og af lidelse, derfor søger buddismen altid opgør med egoet, der skjuler sig at få os til at tro vi ved x og via div. tilgange om at tænke med pi.hovedet, så kvinder lettere får os ned med nakken....
 
Reputation point: 45
 
Indlæg: 1637
Tilmeldt: 14. maj 2019, 11:35
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



bevidstliggørelse om at livet og alt er lidelse sætter via musses tilgang perspektiv i det at leve og leve livet og lære at værdsætte dette optimalt.
 
Reputation point: 45
 
Indlæg: 1637
Tilmeldt: 14. maj 2019, 11:35
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Flemming Rasmussen - Rock og stjernestøv
Billede
En skide hyggelig bog, som er en tur ned ad musikkens memory lane. Gode historier om danske og udenlandske bands op gennem slut 70'erne, 80'erne, 90'erne og op til nutiden. Det er både interessant, men fremfor alt bare hyggeligt. Metallica fylder en del i slutningen af bogen, men ellers er der et bredt udvalg af musikere lige fra Anne Linnet og Sebastian til Ritchie Blackmore og Morbid Angel. Nå ja og så Cat Stevens, som forfatteren, lydteknikkeren Flemming Rasmussen satme ikke kunne lide. 'Den lille fede nar' tror jeg han kalder ham et sted.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Finn Nørbygaard - Mine 12 veje til liv
Billede
Titlen er forfærdelig, da det lyder som en selvhjælpsbog med 12 gyldne og magiske veje til et bedre liv og alt det pis der. Det er det ikke. Det er nærmest bare en selvbiografi, i starten med fokus på Stein Bagger sagen, senere med showbiz-delen og til sidst med hans liv som psykoterapeut. Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg gik i gang med den, jeg havde vistnok læst en overraskende god anmeldelse af den og gav den et shot. Og den er faktisk virkelig god. Finn og hans fjollede reklamer og tåkrummende og kvartsjove shows var jo baggrundstapet op gennem 80'erne og 90'erne. Jeg havde helt glemt flere af hans karakterer som f.eks. Karl Ejnars booking, som jeg tjekkede på Youtube, og fandt overraskende sjov her i 2022. Han har en ret interessant livshistorie med ekstremt svigt i barneårerne, plejefamiler osv., og meget interessante tanker omkring mange ting. Da bogen sluttede sad jeg og tænkte: hvornår kommer det med de 12 veje? Det fylder intet. Det er en af de bøger i nyere tid jeg er blevet mest positivt overrasket over. For øvrigt er lydbogsudgaven indtalt af ham selv, og det giver en inderlighed, følsomhed og ærlighed, som tilføjer et ekstra lag.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Nogen af jer der har læst Leviathan af Thomas Hobbes ? er den tiden værd ?
Brugeravatar
 
Reputation point: 80
 
Indlæg: 1963
Tilmeldt: 16. maj 2007, 13:09
Geografisk sted: Kaas City
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Ingenting - Martin Demant Frederiksen
Billede
En bog i Tænkepauser-serien. Selvom det kun er 60 sider, og det handler om ingenting, så var det virkeligt interessant. En af de bedre Tænkepauser. Forfatteren hiver ingenting frem fra forskellige områder, f.eks. Seinfeld, der handler om ingenting, eller hajen i Jaws, som oftest er mest skræmmende når den ikke er der. Det er sgu en fin lille bog.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Genlæsning af Thich Nhat Hanh - The Art of Living
Billede

Jeg erindrer da jeg læste denne sidste gang for 8 mdr siden, at den ramte noget dybere end så mange andre bøger jeg har læst. Én ting er at blive klogere og lære noget, en anden er at foretage deciderede ændringer af ens måde at tænke på. Denne gør alle ting på én gang, og ligesom sidst jeg læste den, faldt der en velsignet ro over mit sind efterhånden som siderne blev vendt. Jeg er ellers en mand som sjældent vender tilbage til bøger jeg har læst, film jeg har set osv., da jeg føler det er done, og jeg er videre. Men jeg tror jeg bliver nødt til at have denne bog liggende i fysisk form, så jeg kan finde den frem nogle gange om ugen og bladre lidt i den og holde fast i dens tanker. Det er ikke bare en bog der kan læses og så er man videre. Selvfølgelig skal man være et sted i sit liv og have et bestemt mindset for at være modtagelig for dens budskaber, men er man det, er det en afsindigt god bog.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Mussetrussen skrev:Genlæsning af Thich Nhat Hanh - The Art of Living
Jeg erindrer da jeg læste denne sidste gang for 8 mdr siden, at den ramte noget dybere end så mange andre bøger jeg har læst. Én ting er at blive klogere og lære noget, en anden er at foretage deciderede ændringer af ens måde at tænke på. Denne gør alle ting på én gang, og ligesom sidst jeg læste den, faldt der en velsignet ro over mit sind efterhånden som siderne blev vendt. Jeg er ellers en mand som sjældent vender tilbage til bøger jeg har læst, film jeg har set osv., da jeg føler det er done, og jeg er videre. Men jeg tror jeg bliver nødt til at have denne bog liggende i fysisk form, så jeg kan finde den frem nogle gange om ugen og bladre lidt i den og holde fast i dens tanker. Det er ikke bare en bog der kan læses og så er man videre. Selvfølgelig skal man være et sted i sit liv og have et bestemt mindset for at være modtagelig for dens budskaber, men er man det, er det en afsindigt god bog.


Han døde tilfældigvis i januar. Jeg har ikke hørt så meget med ham igen, men han slår mig som en ægte guru.

Jeg har lige tilføjet bogen til min liste. Jeg vil ønske at jeg kunne læse flere bøger, men jeg synes bare ikke at jeg har overskud til at læse ved siden af uni hvor jeg også skal læse.

Respekt for at du får læst så mange bøger og studier.

Mediterer du, Musse?
 
Reputation point: 215
 
Indlæg: 620
Tilmeldt: 6. feb 2019, 14:22
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



PittBull! skrev:
Mussetrussen skrev:Genlæsning af Thich Nhat Hanh - The Art of Living
Jeg erindrer da jeg læste denne sidste gang for 8 mdr siden, at den ramte noget dybere end så mange andre bøger jeg har læst. Én ting er at blive klogere og lære noget, en anden er at foretage deciderede ændringer af ens måde at tænke på. Denne gør alle ting på én gang, og ligesom sidst jeg læste den, faldt der en velsignet ro over mit sind efterhånden som siderne blev vendt. Jeg er ellers en mand som sjældent vender tilbage til bøger jeg har læst, film jeg har set osv., da jeg føler det er done, og jeg er videre. Men jeg tror jeg bliver nødt til at have denne bog liggende i fysisk form, så jeg kan finde den frem nogle gange om ugen og bladre lidt i den og holde fast i dens tanker. Det er ikke bare en bog der kan læses og så er man videre. Selvfølgelig skal man være et sted i sit liv og have et bestemt mindset for at være modtagelig for dens budskaber, men er man det, er det en afsindigt god bog.


Han døde tilfældigvis i januar. Jeg har ikke hørt så meget med ham igen, men han slår mig som en ægte guru.

Jeg har lige tilføjet bogen til min liste. Jeg vil ønske at jeg kunne læse flere bøger, men jeg synes bare ikke at jeg har overskud til at læse ved siden af uni hvor jeg også skal læse.

Respekt for at du får læst så mange bøger og studier.

Mediterer du, Musse?


Med den slags 'too good to be true'-personer som han var, sidder man ofte og venter på skandalen. En eller anden sag om noget seksuelt eller millioner i skjul, men han virker som en genuine good guy, og jeg har ikke kunnet finde noget snavs på ham, der afslører ham som en dilettant. Han virker som en lev-som-du prædiker type. Dog så jeg for nylig dokumentaren Walk with me, hvor han er hovedperson, og der var nogle situationer, hvor det virkede lidt absurd, at andre f.eks. holdt hans paraply for ham når han gik, eller lavede mad til ham, som om han var en ophøjet guru der skulle opvartes. Det brød jeg mig ikke om. Når det så er sagt, så er det heller ikke så meget personen, men mere hele den tankeverden der præsenteres, som jeg føler mig hjemme i. Meditation som sådan ved jeg ikke om man kan kalde det, men jeg ynder at sætte mig alene, gerne udendørs, nogle gange om ugen, og lave noget der til dels kunne minde om meditation. Det kan dog både indeholde klassisk musik, kaffe, en bog, lytten til fuglesang, bare stirren ud over markerne eller sidde med lukkede øjne og koncentrere mig om mit åndedræt.

Jeg læste heller ikke en eneste bog, ud over studiebøger i de 5½ år jeg tog studenterkursus og læste til fys. Jeg orkede simpelthen ikke at læse mere.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Mussetrussen skrev:Med den slags 'too good to be true'-personer som han var, sidder man ofte og venter på skandalen. En eller anden sag om noget seksuelt eller millioner i skjul, men han virker som en genuine good guy, og jeg har ikke kunnet finde noget snavs på ham, der afslører ham som en dilettant. Han virker som en lev-som-du prædiker type. Dog så jeg for nylig dokumentaren Walk with me, hvor han er hovedperson, og der var nogle situationer, hvor det virkede lidt absurd, at andre f.eks. holdt hans paraply for ham når han gik, eller lavede mad til ham, som om han var en ophøjet guru der skulle opvartes. Det brød jeg mig ikke om. Når det så er sagt, så er det heller ikke så meget personen, men mere hele den tankeverden der præsenteres, som jeg føler mig hjemme i. Meditation som sådan ved jeg ikke om man kan kalde det, men jeg ynder at sætte mig alene, gerne udendørs, nogle gange om ugen, og lave noget der til dels kunne minde om meditation. Det kan dog både indeholde klassisk musik, kaffe, en bog, lytten til fuglesang, bare stirren ud over markerne eller sidde med lukkede øjne og koncentrere mig om mit åndedræt. Jeg læste heller ikke en eneste bog, ud over studiebøger i de 5½ år jeg tog studenterkursus og læste til fys. Jeg orkede simpelthen ikke at læse mere.


Er meditation ellers ikke en stor del af hans filosofi?

Min erfaring er klart, at når jeg gør det fast og rutineret, så har jeg det signifikant bedre. Mere tilstede, mere resilient, mindre uro, mindre bekymret, mere overskud osv.

Problemet med det er bare, at det bliver endnu en ting i hverdagen, der lige pludselig skal passes. For superevnen forsvinder hurtigt igen. Et vist fundament forbliver, men det skal vedligeholdes.

Min udfordring er, at jeg ikke får det gjort i travle perioder. Det vil sige over halvdelen af tiden lige pt lol. Fordi når jeg så gør det ved tvang, når jeg er stresset, så kan jeg ikke slå fra da mit hoved er optaget. Og så kan det ikke betale sig, når jeg kun frigiver gamma i måske sammenlagt fem minutter.

Men når jeg gør det fast i 30-60 minutter om dagen i perioder med overskud, så er der ingen sammenligning i livskvaliteten, og så udvkiler det sig også hurtigt til sådan en positiv feedback-loop, hvor alt ting bare spiller og smitter af på hinanden.

Anyway, hvis du har overskud, så synes jeg du burde prøve det. Prøv det i 30 minutter hverdag i en måned? Og ikke noget med at filosofere eller sidde på en bestemt måde. Det er udelukkende non judgmental awareness. Helst med lukkede øjne og i en position hvor du ikke falder i søvn.

Man kan næsten prøve alt i blot en måned.
 
Reputation point: 215
 
Indlæg: 620
Tilmeldt: 6. feb 2019, 14:22
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan


ForegåendeNæste

Tilbage til Off topic




Brugere online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 34 gæster