Jeg forsøgte at stille spørgsmålet til min kone og min dreng på 10 år:
”Uden at begynde at regne på det, men bare et hurtigt skud fra hoften, hvor mange uger tror du så et gennemsnitligt menneskeliv varer, hvis man lever til man bliver, hvad skal vi sige, 80 år?”

Min kone skød på 100.000 uger. Min dreng på 150.000 uger.

Regner man på det bliver svaret: 4174 uger. Dvs. de regnede med at de ville leve i en 2-3000 år. Vi lever ikke engang i 100.000 dage, men max 36.500 hvis vi er så (u)heldige at blive 100 år, hvor mange at de sidste år sandsynligvis vil være med op til flere kroniske sygdomme, svækket helbred og store fysiske og kognitive problemer.

I Oliver Burkeman - Fire tusind uger, forsøger forfatteren at gøre os begribeligt, hvor lidt tid vi har i denne verden. Man skulle måske tro, at det så ville være en Carpe Diem bog, som anbefaler at man skal leve hver dag, som om det var den sidste, og klemme al essensen ud af livet, og komme til bunds i vores bucketliste og lave bungee jump og alt muligt pis, men det er det heldigvis ikke. Faktisk havde jeg, især i starten, lidt svært ved at finde ud af, hvad det så var han ville, nu han starter ud med at få læseren til at indse at vi måske kun har 29.000 dage eller 4000 uger, hvis alt går gennemsnitligt.

Hans ærinde er måske mere bare en beskrivelse af virkeligheden, af den menneskelige situation, som læseren så selv må tage stilling til hvad man vil stille op med. Og dog. Undertitlen er nemlig Time management for almindelige dødelige, så forfatteren har selvfølgelig nogle tips til hvordan man håndterer en dagligdag i sådan et begrænset liv. Det er dog nok der bogen bliver mindst interessant. Sidste kapitel er f.eks. fyldt med konkrete time management tips til hvordan man håndterer et liv, hvor man aldrig vil kunne nå alt. Det fandt jeg ret ligegyldigt.

Det mest interessante ved bogen er når det bliver holdt på det eksistentielle plan. F.eks. at livet er så kort, at man kun kan nå at blive rigtig god til ganske få ting. De ting må man så prioritere, hvis de er vigtige for en, fremfor at tro man kan blive super god til 14 forskellige ting. Men måske endda endnu vigtigere: De ting man ikke bliver god til, er måske det, det giver mest mening at bruge sit liv på. Ting som ikke tjener andet formål end tingen i sig selv. Dvs. bare leve frem for at præstere. F.eks. en gåtur, kigge på fugle eller stjerner, random hobbies som man bare godt kan lide, men ikke nødvendigvis gør for at blive god (synge i kor, spille guitar, bage, danse, dyrke gymnastik osv), sidde i sofaen sammen med sine børn eller andre ting, som vi gerne vil nå inden de 4000 uger er ovre.

At du kun har 4000 uger betyder ikke at du nødvendigvis skal stræbe mod at dit liv bliver pisse hamrende unikt og at du laver et eller andet helt utraditionelt, som ændrer hele verden. Det er måske netop at indse at 4000 uger i det kosmiske spil, er så kort tid, at INTET af det du foretager dig i dit liv, kommer til at ændre noget som helst i det store billede. Men i det lille billede, i dit eget liv og din egen tid ja, og det er faktisk alt rigeligt. Det kan godt føles som en befrielse, at du ikke behøver revolutionere verden før dit liv er vellevet.

Et af de mest interessante paradokser i bogen er, at forfatteren først fortæller læseren hvor kort livet er, og derefter får os til at indse at vi ikke har travlt. Vi når aldrig alting alligevel, for hver gang du bliver færdig med noget, så kommer der en ny opgave på jobbet; når du har opfyldt en ambition, så er du tilfreds i ganske kort tid, og så kommer der en ny ambition. Sådan er det med alting. Vi har kun en begrænset kapacitet, og det eneste det egentlig handler om er, at finde ud af hvad vi skal vælge til og hvad vi skal vælge fra. 4 timer om dagen på sociale medier kan vi hurtigt vælge fra (eller kan vi), mens andre ting er dybere, og kædet sammen med personlighedstræk vi måske anser for positive. F.eks. drive og ambitioner. Jeg kender folk som har kørt deres familie i sænk, fordi deres karrieremæssige ambitioner har drevet dem til arbejdstider så horrible, at de stort set aldrig har været hjemme. Så er der blevet kompenseret med afsindigt dyre rejser rundt i hele verden, som skal krydses af på et verdenskort. Nu har vi været i 62 lande, videre videre videre, vi skal nå det hele. Og ingen har det godt med dette to-do liste liv. Bogens bedste pointe er nok, at vi lige så godt først som sidst kan indse, hvor lidt vi kommer til at nå, af alt det vi gerne vil og synes vi skal, inden vi dør. Og så prioritere benhårdt i det, for at få det bedste liv i den korte tid vi er her. Det lyder måske banalt, men der er faktisk nogle gode afsnit i bogen, som er værd at bruge tid på.

Det er en bog der er meget 60/40 med indsigtsfulde beskrivelser af den menneskelige situation og så lidt små irriterende management tips. Kan man se bort fra det sidste er det klart en bog der er værd at læse.

Mussetrussen skrev:Anmeldelse af Oliver Burkeman - Fire tusind uger

Word. Tak for at dele!

I skyggen af Rusland. En historie om imperier og interessesfærer
Af Vibe Termansen

En gennemgang af de utallige gange fra 1939-2022, hvor Rusland er gået ind i andre lande for at forsvare sine 'interessesfærer'. Der er en ganske fin gennemgang af bogen på POV, så jeg vil ikke tilføje så meget. Jeg synes dog der bruges uforholdsvis meget tid på 2. verdenskrigs begivenheder, som selvfølgelig er vigtige for at forstå resten, men det bliver lige detaljeret nok. I den anden ende bruges der for lidt tid på f.eks. Tjetjenien-krigene, Georgien og andre ting i den boldgade. Jeg er enig med anmelderen fra POV at 3. del er klart den mest spændende, men også opstandene i Tjekkiet 1968 og Ungarn 1956, samt andre af disse forsøg på at slippe ud af Østblokkens tunge åg, er ret interessante.
https://pov.international/i-skyggen-af- ... sesfaerer/

Tårernes Europa - Lykke Friis

Europa-kender Lykke Friis fortæller historien om Europa fra 1989 til nov 2022. Fra murens fald, håbets Europa, Scorpions sang om Wind of Change, og de vestlige demokratiers og kapitalismens sejr over det autoritære og kommunistiske øst, til Tårernes Europa, som vi står i nu. Alt tegnede lyst, og vi gik kun imod mere demokrati, samhandel, frihed og lysere tider. Fukuyama skrev om The end of History, med de liberale demokratiers endegyldige sejr. Klip til i dag, hvor en krig mellem øst og vest igen er i gang, Storbritannien har meldt sig ud af EU, Ungarn og Polen kraftigt flirter med det ny-autoritære, USA og Europas spilleregler og værdier i højere grad bliver kørt ud på et sidespor, mens Kinas succesfulde autoritære, minoritesundertrykkende markeds-kommunisme går sin sejrsgang og giver et solidt alternativ til de liberale demokratier. Lykke Friis er dybt inde i det europæiske stof, med gode og sobre analyser af hvorfor det er gået som det er gået; med insiderhistorier fra europæiske topmøder, kritik af diverse europæiske ledere og hun argumenterer godt for, hvorfor håbets Europa altid var en illusion og en smuk drøm. Det er på mange måder en meget bedre og mere fokuseret bog end Vibe Termansens bog, om end deres ærinde er forskelligt. Den er vanvittigt underholdende og fængende, hvis man interesserer sig for moderne europæisk historie.

Ruslands tusmørkeår - Fra Sovjetunionens fald til Putin og krigen i Ukraine af Poul Funder Larsen
Poul Funder Larsen fortæller historien om Rusland, med fokus på russisk politik fra ca. 1987-2023. Lykke Friis’ bog omhandler samme periode, men i hendes bog er der mere fokus på hele Europa, mens der i denne her bog fokuseres ind på Rusland. Hvordan kunne det spirende demokrati efter Gorbatjov, og under Jeltsin, blive forvandlet til det autoritære militaristiske styre vi ser i dag?
Svaret tager en hel bog at forklare, da det er mangefacetteret og komplekst. Bogen viser meget godt, hvor undergravende den massive korruption f.eks. har været i forsøget på at ændre tingene, ligesom rigmænd, der klynger sig til magt og penge i det, som nok bedst kan beskrives som et decideret bølle- eller gangster-vælde, spiller en stor rolle i det forfejlede demokrati. Putins kreds af magt og/eller pengegale venner er i realiteten bare en flok røvere, som har taget et folk som gidsel. Bogens kompleksitet følges heldigvis op i sidste kapitel med et 10-punks (mener jeg det er), overblik over de faktorer der har spillet en rolle for den udvikling vi har set i Rusland siden Gorbatjovs tid. Jeg erindrer ingen kedsommelige eller overflødige passager i bogen, som er både underholdende, lærerig og interessant.

Stefan Aust - Xi Jinping - Verdens mest magtfulde mand

Det er en lille smule en bog om Xi Jinping, og ret meget en bog om Xi Jinpings moderne Kina. Bogen er delt op i kapitler, der ser på forskellige aspekter af det moderne Kina. F.eks deres ret vilde overvågningsprogram, med 1 overvågningskamera pr 2 kinesiske indbyggere; deres alt-i-én app Wechat, som er ekstrem effektiv og skruppelløs overvågning af kinesernes digitale liv, og deres Orwellske point system, som rangerer borgerne i udvalgte regioner baseret på deres opførsel.

https://www.businessinsider.com/china-s ... ?r=US&IR=T
Der er også kapitler om Kinas vanvittige infrastrukturprogram for at bygge en ny silkevej, og selvfølgelig en masse om Kinas rolle i international politik, handel og militær både før, nu og i fremtiden. Underligt nok er historien om hvordan Xi kom til magten og blev en moderne kejser, måske det mindst interessante og spektakulære i bogen. Han var vel bare en lettere kedsommelig lokalpolitiker, som gjorde det godt, og derfor fik flere og større opgaver, for til sidst at få den største post i Kina. Det kinesiske styre er en abomination set med vestlige briller, men vi kan ikke nægte, at den måde Kina gør tingene på i disse år, og den måde de hurtigt kan tvinge ting igennem uden at behøve tage stilling til ting som demokrati, borgerrettigheder og GDPR, fungerer for dem, og inspirerer andre lande rundt om i verden.

Nando Boers - Planen

Nu er der to sportsgrene der interesserer mig: cykling og skiskydning. Skiskydning er så lille en sport, at der ikke rigtigt er salg i bøger om skiskydning, mens vi vælter rundt i cykelbøger. Denne her er ok. Det værste ved bogen er nok at forfatteren ofte bare gengiver hvad han observerer, f.eks. hændelser eller samtaler, uden at det rigtigt fører til noget, eller har noget større formål. Det er bare den og den sagde sådan og sådan, og så bruges det ikke til at sammenkoble ting eller skabe et narrativ. Det er lidt for fragmenteret til tider. Det bedste ved bogen er dog det indblik man får i moderne cykling, især ift. fysiologiske tests og tal, kost, kosttilskud (f.eks. ketoner, natron og koffeinpiller), udstyr, taktik, mentalitet osv. Der er VIRKELIG sket noget siden de hovedløse 90'ere, hvor der blev spist lidt random, kørt på udstyr man griner af i dag, og som en slags kompensation, blev dopet i vanvid. De watt tal Jonas Vingegaard f.eks. producerer over lang tid er jo helt afsindige. Jeg kan personligt ikke engang få en kondicykel op på de watt tal i 10 sek, som han kører med over 25-40 min. Der er mange spændende informationer, hvis man går op i rytternes fysiologi og træningsmetoder. En ting der dog irriterede mig især i første 1/3 af bogen, er nogle af trænerne og holdejernes store fascination af dybt irriterende ting som NLP coaching, Tony Robbins og ting i den dur. Sådan noget amerikansk funderet kliche-båret selvudviklings pis, med idiotiske slogans der er til at kaste op over. Det har tilsyneladende fungeret for dem, men hold kæft jeg hader det lort.

Why You Are Who You Are: Investigations into Human Personality - Mark Leary
Det var sgu lidt af en sejtrækker at komme igennem. Især sidste halvdel. Starten af bogen og de første kapitler er dog uhyre interessante, da de præsenterer forskning omkring forskellige grundlæggende personlighedstræk.

Ligesom en enkelt kapitel sidst i bogen omkring genernes indflydelse på forskellige dele af personligheden var virkelig godt. Visse psykiske lidelser har f.eks. en genetisk komponent på 80 %, mens din lyst til at lave kryds og tværs er 0 % påvirket af gener. At jeg har brugt flere måneder på at komme igennem den vidner dog om, at det er en relativt tung bog at danse med, og man skal nok virkelig interessere sig for emnet for at gide alle 13 timer.

Nils Arne Sørensen - Amerikanisering

Denne bog var derimod en lille fest på kun 2½ time. Der præsenteres alle de måder hvorpå USA har påvirket Danmark lige fra 1800-tallet og op til i dag. Der er måske liiige rigeligt omkring musik, men ellers er det en møghyggelig lille bog.

Mussetrussen skrev:Nando Boers - Planen

Nu er der to sportsgrene der interesserer mig: cykling og skiskydning. Skiskydning er så lille en sport, at der ikke rigtigt er salg i bøger om skiskydning, mens vi vælter rundt i cykelbøger. Denne her er ok. Det værste ved bogen er nok at forfatteren ofte bare gengiver hvad han observerer, f.eks. hændelser eller samtaler, uden at det rigtigt fører til noget, eller har noget større formål. Det er bare den og den sagde sådan og sådan, og så bruges det ikke til at sammenkoble ting eller skabe et narrativ. Det er lidt for fragmenteret til tider. Det bedste ved bogen er dog det indblik man får i moderne cykling, især ift. fysiologiske tests og tal, kost, kosttilskud (f.eks. ketoner, natron og koffeinpiller), udstyr, taktik, mentalitet osv. Der er VIRKELIG sket noget siden de hovedløse 90'ere, hvor der blev spist lidt random, kørt på udstyr man griner af i dag, og som en slags kompensation, blev dopet i vanvid. De watt tal Jonas Vingegaard f.eks. producerer over lang tid er jo helt afsindige. Jeg kan personligt ikke engang få en kondicykel op på de watt tal i 10 sek, som han kører med over 25-40 min. Der er mange spændende informationer, hvis man går op i rytternes fysiologi og træningsmetoder. En ting der dog irriterede mig især i første 1/3 af bogen, er nogle af trænerne og holdejernes store fascination af dybt irriterende ting som NLP coaching, Tony Robbins og ting i den dur. Sådan noget amerikansk funderet kliche-båret selvudviklings pis, med idiotiske slogans der er til at kaste op over. Det har tilsyneladende fungeret for dem, men hold kæft jeg hader det lort.

"En ting der dog irriterede mig især i første 1/3 af bogen, er nogle af trænerne og holdejernes store fascination af dybt irriterende ting som NLP coaching, Tony Robbins og ting i den dur. Sådan noget amerikansk funderet kliche-båret selvudviklings pis, med idiotiske slogans der er til at kaste op over. Det har tilsyneladende fungeret for dem, men hold kæft jeg hader det lort."

Er du ikke neurologisk funderet fys?
Pyskologien stimulerer jo til skabelse af div. neurotr., der så igen stimulerer til. div. hormoner osv. som så gør om el.ej man præsterer som ultimativt optimalt el. ej. Hubermann er også inde på denne tilgang. Selvom han er poppet, nogle gange tager fejl og ofte uden reel forståelse, så har han dog fat i noget og helt ret i denne henseende.

Sommerferie betyder ekstra tid til at læse, og jeg har fået læst disse de sidste 2 uger

Vanedyr - Nicklas Brendborg

Man burde undervise i denne bog i folkeskolen, så alle bliver bevidste om de her ting. Der skrives primært om forskellige superstimuli i form af f.eks. fødevarer og sociale medier, som er designet ud fra hvordan vores hjerner fungerer, for at få os til at købe og bruge dem. Jo mere bevidst man er om det, des bedre er man i stand til at se gennem algoritmer og superstimuli, og jo bedre grundlag har man for at foretage valg der gavner én, fremfor blindt at lade sig forføre. Den bedste bog jeg har læst i år.

Rikke Sand Andersen - Alene

En del af Tænkepauser serien. Ikke den bedste bog i serien, langt fra. Men den giver trods alt en status på det voksende alene-samfund, hvor flere og flere af os bor alene. Jeg havde håbet på et lidt mere bredt, filosofisk og historisk aspekt, men det kommer til at handle lidt for meget om moderne kvinder, som kan leve alene fordi de ikke længere er økonomisk afhængige af mænd.

Jakob Kvist - Jørgen Leth - Sidste udkald for rejsende

En bog hvor den notorisk døds-benægtende Jørgen Leth endeligt indser at han er ved at være gammel, og at han skal dø en dag. Bogen er hans tanker omkring de to emner. Bogen lider af samme problem som Peter Øvigs BZ bog, nemlig at bogen kommer til at handele alt alt for meget om processen ved at lave bogen. Hvor de mødes, hvor de rejser hen, hvad de spiser, hvem de mødes med, hvilke problemer der opstår, fremfor det de egentlig skal snakke om. Bogen kunne barberes ned til ½ tykkelse, hvis man skar dette bort. Når Leth så endelig taler er det mildt interessant 85 % af tiden, mens der er guld de sidste 15 %. F.eks. har Leth nogle ret gode (og i vor tid modige) tanker om patriarkatet i en feministisk og woke tid. Det er en bog der er en relativ ørkenvandring det meste af tiden, men så pludselig overrasker, og de 7½ % af bogen der er gode gjorde faktisk bogen det hele værd.

Allan Leth Frandsen - Bajeren kommer

En del af den fantastiske 100 Danmarkshistorier-serie. Jeg erindrer især bogen om Oliekrisen som en favorit i serien. Denne var også skide god og pisse hyggelig. Det er fortællingen om øl i Danmark gennem tiden. Lige fra surt gammelt hvidtøl som man drak som vand op gennem middelalderen, og helt frem til 1800-tallet, hvor man begynder at eksperimentere med lagret øl, som bajer og pilsner, og så helt frem til de triste 1980'ere, hvor vi stort set kun havde kedsommelige pilsnere på hylderne, og frem til i dag, med en mikrobryg-eksplosion. Det er meget spændende, selvom emnet er lidt random.

Simon Wrisberg - Dansk øl 1850-1950

Bajer bogen gjorde mig opmærksom på nogle af de gamle øltyper, som man ikke rigtigt ser mere. Som røget hvidtøl (skibsøl), lys hvidtøl og dobbeltøl. Ud fra mine smagsløg, der ikke bryder sig om hverken pilsner, ale, IPA eller andre af de øltyper der ellers er virkeligt populære, men som elsker hvidtøl, malt øl og ultra mørke og tunge porter og stout, lyder det som øltyper der virkelig ville falde i min smag. Men den overgærede hvidtølstradition er ekstremt overset i den moderne mikrobryg-bevægelse, så jeg gik på jagt efter mere viden om disse øltyper. Bogen er ikke så god som Bajer bogen, faktisk er første del nærmest bare en hurtig omsummering af samme bog. Men sidste del er deciderede opskrifter på gamle øl, hvilket er interessant nok, men også lidt uden for mit kompetanceområde. Jeg fandt dog frem til Refsvindinge bryggeri på Fyn, som lige umiddelbart er det eneste danske bryggeri der faktisk gider beskæftige sig med special hvidtøl. https://www.bryggerietrefsvindinge.dk/1 ... 3%B8l.html

Serhii Plokhy - Angrebet - Ruslands krig mod Ukraine og dens følger for verden

Jeg så den lange og vellavede dokumentar om atombomben og den kolde krig på Netflix
https://piopio.dk/ny-serie-om-atombombe ... konflikter
Og fik lyst til at dykke mere ned i den historiske baggrund for krigen i Ukraine. Derfor er jeg i gang med denne her bog lige nu.
Det er en grundig gennemgang, som er relativt objektiv i sin tilgang til historien. Der er f.eks. et ret godt kapitel om hvorfor Rusland efter Sovjets kollaps endte med at gå i en mere totalitær retning, mens Ukrainerne mod alle odds endte med at gå i demokratiets retning, selvom det tidlige demokrati i Ukraine i 1990'erne var præget af ekstrem korruption og gamle dårlige vaner, som er Rusland værdigt.

Præsidenter - fra Washington til Biden - Philip Christian Ulrich

Helt ærligt, hvorfor laver man sådan en mobbedreng af en bog? 725 sider. Det er jo umuligt at sidde med den, eller have den med sig nogle steder hen. De burde nok have delt den op i 2 bind for at gøre den fysisk hånterbar. Desuden var den lånt på biblioteket. 30 dages lån. Det betød jeg skulle læse 24 sider i døgnet for at nå at blive færdig med den. Den var dog så engagerende skrevet, at jeg var igennem den på 15 dage. Bogen giver et fint overblik over USAs historie, og indenrigs og udenrigspolitiske tiltag og begivenheder ud fra de forskellige præsidenters opvækst og politiske liv. Det var faktisk ret hyggelig læsning.

Mads Ellesøe - Rystet

Historien om journalist Mads Ellesøes hjernerystelse og vej tilbage til et tåleligt liv. Jeg læste den primært fordi jeg selv arbejder med hjernerystelser, og denne bog har ligesom affødt en idé om at ingen i Danmark ved noget om hjernerystelse, og at man bliver nødt til at bruge 70.000 kr på at rejse til USA for at blive behandlet. Den viden, tilgang og behandling han skriver om at de benytter i USA er dog heldigvis også tilstede i Danmark, og svarer til min egen tilgang og behandling, og andre kapaciteter i Danmark som f.eks. Morten Carl. Det foregår bare i mindre skala og er måske svært at finde frem til, fordi der mangler et led mellem lægerne, som ikke rigtigt behandler hjernerystelse, og de fysioterapeuter der gør, og har den opdaterede viden. Det betyder at første gang jeg ser folk, er det ofte når de har gået i +8-10 mdr, og på det stadie er de ofte så detrænede af at holde pauser, tage forebyggende hvil og indskrænke deres liv, at de nærmest er blevet bange for at leve, og det er ærgerligt, når de potentielt set kunne have været videre for mange måneder siden, og undgået forløb i jobcentret, på kommunen, økonomiske problemer, belastninger på parforhold og ift. børn, job, venner kollegaer osv. Problemet her i Danmark er også, at selv os der faktisk arbejder med hjernerystelse, ser så få patienter, at vi aldrig rigtig når at blive eksperter på samme måde som i USA, hvor lægerne ved hvor de skal sende folk hen, og hvor der er ustyrligt mange atleter fra især football, der kommer gennem et forløb.
Det er altid interessant at høre om hjernerystelser fra de ramtes perspektiv, og jeg var glad for at blive bekræftet i at min egen tilgang, i mindre skala, svarer til det Mads Ellesøe beskriver i USA.

Will Storr - The Status Game- On Human Life and How to Play it
Will Storr plæderer for at jagt på status er en drivende faktor for alle mennesker. Det kommer dog til udtryk på mange forskellige måder, og bogen dykker ned i alle de måder. Overordnet set mener han der er 3 måder: dominans, dyd og succes. Dominans er f.eks. når vi vil løfte tungere i centret end de andre, have større muskler, og måske bruger vores fysik til at komme til nogle maskiner, som ellers er optaget, eller agerer center guru for opkomlinge. Succes er åbenlys, det er penge, store biler, store muskler, damer osv. Dyd er nok lidt mere tricky, men det er f.eks. religiøse mennesker, buddhistiske munke, som har høj status fordi de er vise. Det kan også være den styrketrænende, som formår at undertrykke menneskelige svagheder som dovenskab og grådighed, og holde en høj selvdisciplin med streng diæt og hård træning. Det er alt sammen noget der giver status, og ifølge Will Storr er der ingen måde vi kan slippe for at spille dette spil om jagt på status. Begær efter magt, penge og sex kan vi godt finde måder at omgås på, ikke alle er interesserede i at jagte disse ting, men status kan vi ikke leve uden at tildele os selv og andre. Der er mange interessante eksempler i bogen, f.eks. omkring konspirationsteoretikere, som typisk er folk med et stort behov for status, men ringe evne til at opnå det. Ved at "have set gennem mainstream mediernes løgne", formår de i deres egne hoveder at tildele sig selv status som overlegne. Samme mekanisme ses inden for mange andre områder. Et vildt eksempel er The Satanic Panic i USA op gennem især 70'erne og 80'erne, som er interessant at læse op på. Putins krig i Ukraine handler basalt set også om status, om Ruslands jagt på fordums status, og også Wokeismen er statusbåret, hvor negligerede grupper pludselig får status, og ender med at kamme over i en ekstrem status-rus, hvor man på helt lynching-agtig vis, uden for retssystemet kan 'cancel' ellers højstatus individer og fratage dem deres status, mens man selv sidder på sin høje status hest og soler sig.
Meget interessant bog, som dog er en kende rodet og måske 150 sider for lang. Der er desuden åbenlyse områder jeg sad og ventede på han ville tage fat i, som aldrig kom.