Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 65562 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er Jfj

Vores medlemmer har i alt skrevet 2049543 indlæg i 100419 emner

1 nye indlæg i dag


Online
I alt: 1096
Medlemmer: 2
Skjulte: 0
Gæster: 1094

Følg bodybuilding.dk på

Hvilken bog har du sidst læst

Udskriv emne


Debat om løst & fast

Tilbage til Off topic





Thomas Metzinger - rational evidence based psychedelic experience enculturation [26.09.2019]


Jeres diskussion var en påmindelse om at jeg endnu mangler at se videoen ovenfor. Jeg har kun lige skimtet der tales om at risk/benefit ratio ikke er optimeret, og at den nuværende holding på området er direkte uetisk. Metzinger er fortaler for en Bewusstseinskultur*.

Kuriosum er at netop stofkulturen i 1970'ernes Frankfurt gjorde Metzinger interesseret i bevidsthed som sådan, så han i dag er Tyskland's mest prominente neurofilosof.

*
Thomas Metzinger has diagnosed the need for a Bewusstseinskultur, a ‘consciousness culture’: a culturally implemented way in which a society as a whole engages with the dawning natural science of consciousness, with phenomenal experiences themselves, and with our increasing capability to manipulate them. A Bewusstseinskultur is an achievement, built by a society-wide orientation on empirical evidence, thorough scientific theorizing and rational deliberation. It affects a broad range of issues from animal ethics, drug policy, end-of-life-care, and robo-ethics to post-humanism.
https://www.frontiersin.org/articles/10 ... 00732/full
 
Reputation point: 115
 
Indlæg: 1167
Tilmeldt: 8. feb 2016, 14:47
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Mussetrussen skrev:
iRoN_wArrioR93 skrev:
Mussetrussen skrev:Harris virker desuden som om han har en eller anden forkærlighed for bevidsthedsudvidende stoffer, som han mener alle bør prøve at tage mindst én gang, som et slags overgangsritual eller for at få et glimt ind i den sindstilstand, som man kan opnå gennem mange års meditation. Her må jeg erklære mig villig til for evigt at forblive uoplyst, såfremt man skal fylde sig med stoffer for at blive klogere på verden. Jeg tror vi prøvede den strategi i 60'erne og det endte ikke godt.


Det er måske en lidt bastardiseret udlægning af hans holdning. Harris prøver blot at "genopfinde" det som vi ellers anvender religion til; selvforbedring, filosofisk retning, mysticisme, spirituel udfoldelse og så videre. Internettet er fyldt med anekdoter om hvordan psykedelia har været medvirkende til at hjælpe folk på flere niveauer, og forskningen + klinisk data er efterhånden ved at være rimeligt solid ifht anvendelsen af psykedelia som et terapeutisk værktøj. Det er ikke et kontroversielt emne længere, heller ikke for offentlige instanser som FDA. Endnu mere spændende er de nootropiske effekter psykedelia kan have på hjernen, noget der også er flere studier på. Selvfølgelig opfordrer han ikke alle folk til at tage psykedelia, men han er med til at bryde tabuet og det forkvaklede narrativ som mange mennesker har om det. Det er på sin plads, IMO.

Harris er en dygtig tænker og forfatter, men jeg deler ikke rigtigt hans ekstreme syn på religion. Hans bøger "Lying" og "Free Will" er tilgengæld utroligt indsigtsfulde og kan læses på en dag :)


Det var en specifik passage fra bogen, hvor han snakker om sine døtres fremtid, og hvordan han vil se det som et savn, eller som noget vigtigt de går glip af, hvis de ikke ender med at tage f.eks. MDMA, fordi den følelse stoffet giver, ifølge ham, er med til at udvide ens horisont. Nu tog jeg selv MDMA tilbage i 2005, da jeg havde en del kammerater, som var heavy drugusers, og jeg fik lyst til at se hvad det var de brugte alle deres weekender på. Jeg fik da også den klassisk beskrevne følelse af selvets ophævelse, af at være ét med verden og elske alle omkring mig. Mine tanker efterfølgende var dog ikke: 'wow sikke en unik og vigtig oplevelse, som har ændret mit syn på verden', men mere 'holy shit en gang fucking spild af tid og liv. Er det virkelig det her de jagter hver weekend? Tak, men ellers tak.


Jeg husker godt passagen, og jeg ved også han har berørt det flere gange i div. podcasts, så lad mig prøve at belyse hvad jeg tror at han egentligt mener. Det, at du drager parallel til din egen erfaring med venner der stener MDMA hver weekend og at du selv fik lov at være en del af den konstellation taler også meget ind i hvorfor du har det perspektiv du har.
Sagen er at MDMA og øvrige psykedelia er kraftigt tabuiseret. Som du selv er inde på er '60erne medvirkende til det, men den efterfølgende effekt der er kommet af en kraftig kriminalisering har naturligvis kun tjent til at brugen af de drugs og hvad de kan byde på er blevet mere tabuiseret med tiden. Hvis du spørger en tilfældig person på gaden i dag hvad de mener om bevidsthedsudvidende stoffer så er det givetvis noget i retning af "det smelter din hjerne, forskruer dit virkelighedsbillede og ødelægger dit liv". Ok. Virkeligheden er NOGET anderledes for de folk der har kureret traumer, depression, angst, stofmisbrug og øvrige problemer af personlig natur. Det er ikke bare hippiefjolser eller desperate PTSD-ramte som gør den slags, det bliver praktiseret uatoriseret OG autoriseret i et større omfang nu end nogensinde. Den videnskabelige evidens er overvældende, de personlige anekdoter ligeså. Endda i sådan en grad, at alle hidtil udviklede SSRI'er og div. terapeutiske værktøjer blegner til sammenligning. Det er IMO forkert at skrive noget så casually, som ellers tegner sig til at udgøre en revolution inden for vidensdiscipliner der i årtier ikke har rykket sig en meter.
Det som Harris prøver at kommunikere, er at vi som samfund bør åbne op for idéen om at de her stoffer kan have massiv merit for samfundet, og at han håber kulturen i fremtiden i højere grad er åben for eksperimentiel, ansvarlig og nysgerrig brug af bevidsthedsudvidende stoffer med personlig udvikling og indsigt til følge, fremfor den anskuelse som du taler ind i, som jo også er den dominerende, offentlige holdning der er lige nu. Han prøver ikke at kommunikere at du ikke kan leve et ordentligt liv hvis ikke du prøver stoffer, men at du som minimum ikke tegner korset hver gang du uhører "LSD" og på den vis taler ind i samme stigma som folk verden over ellers prøver at bekæmpe lige nu.

At du ikke fik samme oplevelse af at tage MDMA som Sam Harris gjorde kan være forklaret af rigtigt mange ting. Konstellationen du var i lyder jo først og fremmest oprigtigt nedern. Det kan også være at din person, som biologi eller individ, ganske enkelt ikke responderer på den slags. Det er egentligt underordnet- for min primære anke er at du virker til at skære det hele over en kam og kategorisere stofferne som nyttesløs hedonisme og selvindbildning, og at dit ståsted nødvendigvis må være den korrekte anskuelse. Nu slår du mig som et meget vidensbegærlig individ, et karaktertræk der som oftest er forbundet med åbenhed også, men det synes jeg måske ikke kommer til udtryk her. Jeg kan også spørge dig; hvis nu du havde taget MDMA med følgende elementer på plads: 1) ren MDMA i nøje udvalgt dose, 2) én person at gøre det med som står dig nært, 3) skønne omgivelser og 4) et modent, informeret og afbalanceret sind - tror du så at din oplevelse ville have været anderledes? Jeg kan sagtens tænke tilbage til mine egne teenageår og udpege en tilsvarende dårlig og uinteressant oplevelse med MDMA som du, men de vejer ingenting i forhold til de oplevelser jeg har haft med det under helt særlige forhold - oplevelser, som jeg og dem jeg var sammen med er uendeligt taknemmelig for at have fået med i livet.

Det man får et glimt af er jo ikke en ideel verden som den kunne være, men blot en kortvarig stoffremkaldt følelse som intet har med den non-stoffri verden at gøre. Man kan også tage heroin hver weekend og prøve at overbevise andre om at heroinens verden er federe end verden uden heroin, men selv hvis det er sandt, hvad så? Vil du være på heroin hele tiden? MDMAens verden er en verden der er utilgængelig for andre end stofmisbrugere, og folk som bruger store dele af deres liv på meditation. Der er ingen dybere indsigter at hive ud af eksperimentelt stofmisbrug som han ellers hævder.


Det er ikke en fair måde at stille det op på. Heroinmisbrugere og folk der tager MDMA hver weekend for at eskapere er jo for fanden da ikke idéen med det hele, og det tror jeg altså godt du ved. Det er ikke et spørgsmål om konstant at genbesøge den kortvarige, kemiske rus som stoffer frembringer. Hvis vi tager udgangspunkt i f.eks. MDMA, så er det jo et spørgsmål om at føle ubetinget kærlighed. I din model, så kan selvsamme kærlighed kun efterleves ved at man tager MDMA igen og igen. Det er her at indsigt og erfaring udgør alfa og omega for at du får noget konstruktivt ud af din oplevelse. Det er derfor at PTSD-ramte individer, som ellers rent emotionelt er blevet totalt pacificeret, slæber sig afsted til MDMA klinikker for at få gennemarbejdet deres traumer med en kompetent terapeut. Når du konfronterer dine traumer med det virkelighedsbillede, som MDMA frembringer, så sker der væsentlige ændringer i din hjerne fra hvordan den ellers har været wired op til da. Mænd hjemvendt fra krig, som ellers kom hjem til børn og kone med dybe ar på sjælen og en apatisk/psykotisk adfærd til følge, er pludseligt i stand til at føle nærhed og kærlighed til deres nærme igen.
Så til sidst; jeg håber jeg har rykket en smule på dit perspektiv - jeg kan sagtens sætte mig ind i dit nuværende standpunkt, men føler imidlertid at du springer over nogle rigtigt vigtige nuancer.
Brugeravatar
 
Reputation point: 160
 
Indlæg: 3557
Tilmeldt: 18. jun 2008, 14:43
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Det giver god mening det du skriver, og et godt perspektiv på tingene. Det er ikke en verden jeg er inde i, så jeg ved ikke noget om det. Forøvrigt er jeg biased ift. mine gamle stenervenner som aldrig kom videre og i dag er på psykiatrisk, retspsykiatrisk eller døde, og en storebror som lige er død for nylig som 45-årig grundet årtiers hardcore stofmisbrug, som fuldstændigt smadrede hans liv. Fordi han liiige skulle eksperimentere lidt som ung. Desuden har jeg de sidste 12 år haft en svigerfar som er narkobetjent, og de historier han fortæller om stoffernes verden...det er kraftstejlemig grumme sager. Men det du beskriver er jo en helt anden og kontrolleret verden. Mine egne bias gør bare at jeg aldrig kunne drømme om at eksperimentere med den slags igen for, måske, at få en eller anden 'dyb' indsigt i verdens og selvets sande indretning. Det er vist i virkeligheden 2 forskellige verdener vi ser det fra.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Bliver nævnt nogle interessante studier med imponerende resultater
https://en.wikipedia.org/wiki/Psychedelic_therapy
 
Reputation point: 115
 
Indlæg: 1167
Tilmeldt: 8. feb 2016, 14:47
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Mussetrussen skrev:Det giver god mening det du skriver, og et godt perspektiv på tingene. Det er ikke en verden jeg er inde i, så jeg ved ikke noget om det. Forøvrigt er jeg biased ift. mine gamle stenervenner som aldrig kom videre og i dag er på psykiatrisk, retspsykiatrisk eller døde, og en storebror som lige er død for nylig som 45-årig grundet årtiers hardcore stofmisbrug, som fuldstændigt smadrede hans liv. Fordi han liiige skulle eksperimentere lidt som ung. Desuden har jeg de sidste 12 år haft en svigerfar som er narkobetjent, og de historier han fortæller om stoffernes verden...det er kraftstejlemig grumme sager. Men det du beskriver er jo en helt anden og kontrolleret verden. Mine egne bias gør bare at jeg aldrig kunne drømme om at eksperimentere med den slags igen for, måske, at få en eller anden 'dyb' indsigt i verdens og selvets sande indretning. Det er vist i virkeligheden 2 forskellige verdener vi ser det fra.


Det er forskellig brug, men tror der er langt flere der bruger de terapeutiske egenskaber, til at rationalisere deres recreationelle eller selvmedicinerings brug, end der er folk der bruger det i direkte terapeutisk brug.
Det er ihvertfald egen observation primært omkring cannabis.

Jeg kan sagtens tænke tilbage til mine egne teenageår og udpege en tilsvarende dårlig og uinteressant oplevelse med MDMA som du, men de vejer ingenting i forhold til de oplevelser jeg har haft med det under helt særlige forhold - oplevelser, som jeg og dem jeg var sammen med er uendeligt taknemmelig for at have fået med i livet.


Det lyder f.eks. ikke som en behandling af angst, depression el andet. Men blot en anden, mere overvejet og harmreduction minded form for recreationelt brug.
 
Reputation point: 200
 
Indlæg: 948
Tilmeldt: 13. aug 2013, 20:01
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Mussetrussen skrev:Det giver god mening det du skriver, og et godt perspektiv på tingene. Det er ikke en verden jeg er inde i, så jeg ved ikke noget om det. Forøvrigt er jeg biased ift. mine gamle stenervenner som aldrig kom videre og i dag er på psykiatrisk, retspsykiatrisk eller døde, og en storebror som lige er død for nylig som 45-årig grundet årtiers hardcore stofmisbrug, som fuldstændigt smadrede hans liv. Fordi han liiige skulle eksperimentere lidt som ung. Desuden har jeg de sidste 12 år haft en svigerfar som er narkobetjent, og de historier han fortæller om stoffernes verden...det er kraftstejlemig grumme sager. Men det du beskriver er jo en helt anden og kontrolleret verden. Mine egne bias gør bare at jeg aldrig kunne drømme om at eksperimentere med den slags igen for, måske, at få en eller anden 'dyb' indsigt i verdens og selvets sande indretning. Det er vist i virkeligheden 2 forskellige verdener vi ser det fra.


Ingen tvivl om at der er en skyggeside - de eksempler du nævner der er mere sandsynligt misbrug af MDMA, stimulanter eller anden type 'hedonistiske' drugs som sjældent tjener et større formål end at ændre sindsstemning. Psykedelia er en helt anden størrelse. Og så vil jeg btw også hurtigt påpege at mange af de skrækkeligheder vi i dag associerer med det sorte marked og drugs .. ironisk nok ville se langt mere anderledes ud hvis war on drugs ikke var en ting. Hvor mange pensionerede narkobetjente er der efterhånden ikke, som har udtalt sig om at de spilder tiden, ressourcer og menneskeliv med det arbejde de udfører?

Minipurz skrev:Det er forskellig brug, men tror der er langt flere der bruger de terapeutiske egenskaber, til at rationalisere deres recreationelle eller selvmedicinerings brug, end der er folk der bruger det i direkte terapeutisk brug.
Det er ihvertfald egen observation primært omkring cannabis.


Jeg kender hobevis af folk som mener at deres daglige cannabisbrug "hjælper" dem. Det kan være svært at diskutere hvorvidt det er legitimt eller ej, for i langt de største tilfælde er det et spørgsmål om at folk hellere vil stikke en sut i munden fremfor at ændre tingenes tilstand, og på den vis kan vi da godt sige at det "hjælper" dem med at cope hvad end deres problem er. Det er bare ikke terapi. Men hvad angår psykedelia, så tror jeg du får svært ved at finde folk der rationaliserer et frekvent brug af det, for måden den type drugs divergerer fra øvrige er at du ikke er garanteret nogen 'good time' som hvis du indtog kokain, hash eller hvad end det kunne være. Mens de drugs har en lineær effekt på neurotroansmittere i hjernen og direkte oversættes til en form for eufori, så giver psykedelia dig blot en anden linse som, alt afhængig af temperament, kan rive dit verdenssyn fra hinanden eller forene det på harmonisk vis.
Brugeravatar
 
Reputation point: 160
 
Indlæg: 3557
Tilmeldt: 18. jun 2008, 14:43
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



iRoN_wArrioR93, dine betragtninger og formidling af dem er enestående.

Har du forstand på eller erfaring med mikrodoseringer?

Personligt har jeg været interesseret i psychedelics i mange år, men jeg har aldrig turdet at prøve dem, fordi jeg ikke har råd til at risikere the worst case scenario ved et bad trip. Apropos Sam Harris, så siger han for eksempel i en af hans YT videoer, at der er 10% risiko for at man "kommer i helvede", når man har en psychedelic experience, og ved sådan et scenarie kan der gå op til 3 måneder før man kommer ovenpå igen efterfølgende.
 
Reputation point: 215
 
Indlæg: 620
Tilmeldt: 6. feb 2019, 14:22
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



iRoN_wArrioR93 skrev:
Minipurz skrev:Det er forskellig brug, men tror der er langt flere der bruger de terapeutiske egenskaber, til at rationalisere deres recreationelle eller selvmedicinerings brug, end der er folk der bruger det i direkte terapeutisk brug.
Det er ihvertfald egen observation primært omkring cannabis.


Jeg kender hobevis af folk som mener at deres daglige cannabisbrug "hjælper" dem. Det kan være svært at diskutere hvorvidt det er legitimt eller ej, for i langt de største tilfælde er det et spørgsmål om at folk hellere vil stikke en sut i munden fremfor at ændre tingenes tilstand, og på den vis kan vi da godt sige at det "hjælper" dem med at cope hvad end deres problem er. Det er bare ikke terapi.

Ligepræcis, har selv selvmedicineret og det er skræmmende så frekvent det er, muligvis primært med cannabis, at folk rationalisere på den måde og langsomt bliver psykologisk afhængig.


iRoN_wArrioR93 skrev:Men hvad angår psykedelia, så tror jeg du får svært ved at finde folk der rationaliserer et frekvent brug af det, for måden den type drugs divergerer fra øvrige er at du ikke er garanteret nogen 'good time' som hvis du indtog kokain, hash eller hvad end det kunne være. Mens de drugs har en lineær effekt på neurotroansmittere i hjernen og direkte oversættes til en form for eufori, så giver psykedelia dig blot en anden linse som, alt afhængig af temperament, kan rive dit verdenssyn fra hinanden eller forene det på harmonisk vis.

Jeg har fuldstændig cuttet al kontakt og interesse i psykedelia miljøet, men bare konceptet microdosing med LSD eller andet, får mig til at tænke på egne erfaringer med cannabis, hvor det i starten var et spørgsmål om at forbedre oplevelser via drugs, til at oplevelser via drugs ikke virkede til at være det værd.
Det er også blot for at pointere at det kan være en slippery slope, på trods af psykedelia's positive virkninger.

Personligt var jeg i en lang periode fascineret af psykedelia, men især efter et længere besøg på psyk, ønsker jeg ikke at ende i sådan en tilstand igen. Selvom det i øjeblikket var fantastisk og fascinerende at være psykotisk, når altså jeg ikke troede at alle ville slå mig ihjel etc. Var det noget der vendte mit liv på hovedet og var lettere traumatisk for min familie.

Men ja det er ikke en sort / hvid problemstilling, der er mange forskellige former for brug.
 
Reputation point: 200
 
Indlæg: 948
Tilmeldt: 13. aug 2013, 20:01
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Mussetrussen skrev:Det giver god mening det du skriver, og et godt perspektiv på tingene. Det er ikke en verden jeg er inde i, så jeg ved ikke noget om det. Forøvrigt er jeg biased ift. mine gamle stenervenner som aldrig kom videre og i dag er på psykiatrisk, retspsykiatrisk eller døde, og en storebror som lige er død for nylig som 45-årig grundet årtiers hardcore stofmisbrug, som fuldstændigt smadrede hans liv. Fordi han liiige skulle eksperimentere lidt som ung. Desuden har jeg de sidste 12 år haft en svigerfar som er narkobetjent, og de historier han fortæller om stoffernes verden...det er kraftstejlemig grumme sager. Men det du beskriver er jo en helt anden og kontrolleret verden. Mine egne bias gør bare at jeg aldrig kunne drømme om at eksperimentere med den slags igen for, måske, at få en eller anden 'dyb' indsigt i verdens og selvets sande indretning. Det er vist i virkeligheden 2 forskellige verdener vi ser det fra.


Cannabioderne har man nyligt fået fokus på som værende det, der reelt skaber det flow og runners high etc. som beskrives af mange og opleves af alle i mere el mindre bevidst grad.
Tidl. var det endorfinreceptorerne man havde fokus på.
Disse er det som stimulers via hash og opiod, heroin.
Jeg ved ikke præcis hvad det er som er tilfældet ved psykadelia, men det er vel noget lign.?! Nogen som har nogle input el. links?

Alle erfaringer som skaber ens verdensbilled skabes jo af aktivitet i neurologiens verden, noget som kan reaktivt provokeres til stimuli af via drugs el. substituere signalstofferne el. enddog hormonerne naturligt produceret, noget som stimuleres til dannelse af via signalstofaktivitet.
 
Reputation point: 45
 
Indlæg: 1637
Tilmeldt: 14. maj 2019, 11:35
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Når man træner, er man aktiverende og frisættende neurotransmittere i stor stil, hvilket sikkert er medvirkende til hvorfor træning er så in i folk som også tager drugs. Det er også in hos folk som ikke træner at tage drugs fordi, de ikke ellers får neurotransmitterstimuli naturligt forekommende i en verden der er hungirg på upsizing oplevelser; Drugs skaber større oplevelser og kan være enddog en oplevelse i sig selv, hvilket er essensen i folk som stener el. hallucinerer.

Alting er om at forholde sig. Alting er om reaktionært at forholde sig.
 
Reputation point: 45
 
Indlæg: 1637
Tilmeldt: 14. maj 2019, 11:35
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



PittBull! skrev:iRoN_wArrioR93, dine betragtninger og formidling af dem er enestående.

Har du forstand på eller erfaring med mikrodoseringer?

Personligt har jeg været interesseret i psychedelics i mange år, men jeg har aldrig turdet at prøve dem, fordi jeg ikke har råd til at risikere the worst case scenario ved et bad trip. Apropos Sam Harris, så siger han for eksempel i en af hans YT videoer, at der er 10% risiko for at man "kommer i helvede", når man har en psychedelic experience, og ved sådan et scenarie kan der gå op til 3 måneder før man kommer ovenpå igen efterfølgende.


Tak skal du have. Ja, rigelig. 10% og 3 måneder er nogle rimeligt arbitrære tal, men pointen er naturligvis at der er en risiko (og den er ikke uvæsentlig), og at den risiko samtidigt vil indebære en vis mængde downtime og bearbejdelse efterfølgende. Noget jeg synes der er vigtigt at pointere her er, at et 'dårligt' trip ikke behøver at udmunde i dårligdom, det kan tværtimod være langt mere konstruktivt end et 'godt' trip. Hvor lang tid det tager at komme ovenpå igen er selvfølgelig også super relativt- og ligeledes naturen af det dårlige trip. Udvikler du en akut psykose som følge af latent sygdom, ja, så kan du nok ikke møde op på arbejde dagen efter. Synes du tværtimod at oplevelsen var overordentligt skræmmende, radikal og uforventet, men ellers er i stand til at reflektere sobert over det efterfølgende, så vil du nok bare have noget at tænke over det næste lange stykke tid - så altså ikke noget invaliderende som sådan.
Nu ved jeg ikke om vi bevæger os over i noget som ikke er tilladt at diskutere her på boardet, men min ærlige holdning er naturligvis at du burde springe ud i det. Ikke med hovedet først tho, mikrodosering kan passende være dit udgangspunkt for dine psychedelic inquiriez. Læs "How to Change Your Mind" af Michael Pollan eller noget tilsvarende skriv der bygger bro mellem det moderne samfund og psykedelisk kultur. Du kan PM'e mig anytime hvis du har spørgsmål :)
Brugeravatar
 
Reputation point: 160
 
Indlæg: 3557
Tilmeldt: 18. jun 2008, 14:43
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Bilsten skrev:
Mussetrussen skrev:Det giver god mening det du skriver, og et godt perspektiv på tingene. Det er ikke en verden jeg er inde i, så jeg ved ikke noget om det. Forøvrigt er jeg biased ift. mine gamle stenervenner som aldrig kom videre og i dag er på psykiatrisk, retspsykiatrisk eller døde, og en storebror som lige er død for nylig som 45-årig grundet årtiers hardcore stofmisbrug, som fuldstændigt smadrede hans liv. Fordi han liiige skulle eksperimentere lidt som ung. Desuden har jeg de sidste 12 år haft en svigerfar som er narkobetjent, og de historier han fortæller om stoffernes verden...det er kraftstejlemig grumme sager. Men det du beskriver er jo en helt anden og kontrolleret verden. Mine egne bias gør bare at jeg aldrig kunne drømme om at eksperimentere med den slags igen for, måske, at få en eller anden 'dyb' indsigt i verdens og selvets sande indretning. Det er vist i virkeligheden 2 forskellige verdener vi ser det fra.


Jeg ved ikke præcis hvad det er som er tilfældet ved psykadelia, men det er vel noget lign.?! Nogen som har nogle input el. links?


Nogle mennesker kombinerer ekstremsport med mikrodoser af LSD for at højne flowstate. Flowstate er helt sikkert indbefattet af at en række neurotransmittere alignes på bestemt vis, men personligt synes at korrelationen med gamma hjernebølger er noget mere interessant, netop fordi at psykedelia og meditation i studier har vist at kunne højne forekomsten af dem i bestemte regioner af hjernen. Her er iøvrigt et billede af dine neuroner når du tager psilocybin.

Billede
Brugeravatar
 
Reputation point: 160
 
Indlæg: 3557
Tilmeldt: 18. jun 2008, 14:43
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Mussetrussen skrev: Fordi han liiige skulle eksperimentere lidt som ung.

Det er jo den gode gamle klassiker: Var det stofferne der ødelagde dem, eller var de egentlig bare bestemt til at ødelægge sig selv med hvad de nu kunne få fat i?
En god gammeldags kasse øl om dagen med en pakke smøger, se det har ingen taget skade af!

Desuden har jeg de sidste 12 år haft en svigerfar som er narkobetjent, og de historier han fortæller om stoffernes verden...det er kraftstejlemig grumme sager.

Betjente møder jo netop de værste skæbner, som det er gået helt galt for, samt de værste kriminelle oftest. Man kan hurtigt få en forskruet virkelighedsopfattelse af den slags arbejde, det kan jeg skrive under på.

Jeg synes i udgangspunktet, at man skal lade være med at tage bevidsthedspåvirkende stoffer, men jeg synes også man skal passe på med at udtale sig i skarpe vendinger om ting, man ikke ved særlig meget om. Dunning-Kruger-effekten og alt det der.

Men der er du jo i det mindste også så klog, at du ved du er biased. Tak for en masse gode indlæg igennem tiderne!
 
Reputation point: 45
 
Indlæg: 618
Tilmeldt: 11. jun 2008, 21:56
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 7.00
- Squat: 9.00
- Dødløft: 13.00
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Ternet Ninja 2 - hørt på lydbog sammen med knægten- indlæst af Anders Mattesen
Billede

Både børn og voksne elsker jo at vende tilbage til universer de kender, det var bl.a. en af pointerne i Derek Thompsons - Hit makers, som jeg skrev om her i tråden tidligere. Fra den vinkel er Anders Mattesens 2'er her et hit på forhånd. Der skal selvfølgelig stadig være en hvis kvalitet, og det er der heldigvis. Ternet ninja virker dog lidt som en bikarakter i 2'eren, hvor han kan undværes i mange scener. Filmen bliver sandsynligvis et lige så stort hit som 1'eren og at det er Mattesen selv der har indlæst bogen, med de rigtige stemmer, giver en slags forpremiere på filmen, bare uden billeder. Han giver dog knapt så meget 'ekstra' som i lydbogsudgaven af 1'eren, hvor han virkelig er i hopla og kommer med sporadiske tillægskommentarer, som ikke er i den fysiske bog.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Mussetrussen skrev:Ternet Ninja 2 - hørt på lydbog sammen med knægten- indlæst af Anders Mattesen


Både børn og voksne elsker jo at vende tilbage til universer de kender, det var bl.a. en af pointerne i Derek Thompsons - Hit makers, som jeg skrev om her i tråden tidligere. Fra den vinkel er Anders Mattesens 2'er her et hit på forhånd. Der skal selvfølgelig stadig være en hvis kvalitet, og det er der heldigvis. Ternet ninja virker dog lidt som en bikarakter i 2'eren, hvor han kan undværes i mange scener. Filmen bliver sandsynligvis et lige så stort hit som 1'eren og at det er Mattesen selv der har indlæst bogen, med de rigtige stemmer, giver en slags forpremiere på filmen, bare uden billeder. Han giver dog knapt så meget 'ekstra' som i lydbogsudgaven af 1'eren, hvor han virkelig er i hopla og kommer med sporadiske tillægskommentarer, som ikke er i den fysiske bog.

Anden er simpelthen en fantastisk komiker og mand. Hatten på hovdet for at kunne tage den af for ham.
 
Reputation point: 45
 
Indlæg: 1637
Tilmeldt: 14. maj 2019, 11:35
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Sportshjerte - Daniel Dencik

Billede

Jeg kan ikke lade være med at holde af denne bog. På den ene side føles det som noget der er gjort før, og måske endda også bedre. På den anden side er det gjort med en kærlighed og entusiasme som man ikke bare kan affeje i sin kynisme. Det er vel en slags eksistentialistisk hyldest til cykelsporten med fokus på de nyere danske ryttere som Fuglsang og Christopher Juul Jensen, og en hudløs ærlig tilgang til dem. Det der virker bekendt er det Jørgen Leth'ske sprog, lidt for svulstigt og poetiskt, som nogle cykelentusiaster ynder at beklæde cyklingen i. Som om det er noget vildt vigtigt og stort, mens det i virkeligheden bare er folk der cykler. Banalt. Denne konflikt omkring hvor meget cykelsporten egentlig betyder i det store billede, er dog et centralt emne i bogen, som især Christopher Juul Jensen har nogle ret bemærkelsesværdige betragtninger omkring. Bogen gav mig lyst til dykke længere ind i cyklingens særlinge og de tanker de gør sig om tilværelsen når de sidder der 7 timer om dagen og kværner løs i pedalerne uden andet selskab end deres egne tanker. Som der siges i bogen: De fleste ryttere er enspændere. Enspændere i en holdsport, som dyrker den ekstreme gentagelse og den ekstreme lidelse. Egentlig til ingen verdens nytte, andet end at være reklamesøjler for diverse firmaer. Det absurde i deres livsvalg er interessant, og selv hvis man på ingen måde interesserer sig for cykling er bogen en gennemlæsning værd.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Den uendelige historie
Billede
Det er virkeligt et mesterværk inden for fantasy genren. Den er så perfekt sat sammen, gennemtænkt og veludført at det er lige før den fortjener en slags børnebogsnobelpris. Hvis man er børnebogsforfatter er det bogEN man bør forsøge at se om man kan komme bare nogenlunde op på siden af når man skriver sine bøger. Men det bliver svært, for det kan ikke gøres meget bedre end det her. Det er ganske utroligt at min 7-årige knægt med et attention-span på 35 sek, formåede at fastholde interessen for denne bog i samtlige 14-15 timer den tog at læse.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Har aldrig læst bogen men jeg husker tydeligt filmen. Forstod ikke så meget af hvad de sagde, men forstod godt hvad der skete..
Fantastisk film.

https://youtu.be/lHytjEj7B9g
 
Reputation point: 125
 
Indlæg: 576
Tilmeldt: 9. okt 2010, 15:36
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Billede

En bog skrevet af Arthur Chichester (som et pseudonym) beretter om sine solo-rejser gennem Hviderusland og hvilke indvirkninger USSR har haft, for better or worse, på samfundet den dag i dag. Manden er brite og har lært sig selv flydende russisk og engagerer sig med kulturen og folket for fuld skrald. Fandt bogen da jeg stødte på hans youtube kanal som også er særdeles lærerig og interessant, jeg tror ikke jeg har fundet en youtube kanal i flere år med samme underholdningsværdi som denne.. "Bald and bankrupt" render rundt i det gamle USSR (og Indien også, hvor han også taler sproget) og endevender steder som de færreste har lyst til at betræde med en helt særlig optimisme og karisma som er mindst ét kig værd:

Brugeravatar
 
Reputation point: 160
 
Indlæg: 3557
Tilmeldt: 18. jun 2008, 14:43
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Hamtaro skrev:Har aldrig læst bogen men jeg husker tydeligt filmen. Forstod ikke så meget af hvad de sagde, men forstod godt hvad der skete..
Fantastisk film.

https://youtu.be/lHytjEj7B9g


1'eren er rigtigt god, omend der mangler ca. 80% af alle detaljer fra bogen. 2'eren holder jeg også meget af på trods af at den ikke har fået helt så gode anmeldelser gennem tiden. 3'eren er det argeste pis ever og kører helt af sporet. Erindrer at de eneste de har fået med fra de gamle film er de to nisser, som de så ikke rigtigt kan finde på noget relevant at sætte til alligevel, så de sidder i en picnickurv eller noget i den stil hele filmen og snakker om at de skal tisse.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Mussetrussen skrev:Den uendelige historie
Billede
Det er virkeligt et mesterværk inden for fantasy genren. Den er så perfekt sat sammen, gennemtænkt og veludført at det er lige før den fortjener en slags børnebogsnobelpris. Hvis man er børnebogsforfatter er det bogEN man bør forsøge at se om man kan komme bare nogenlunde op på siden af når man skriver sine bøger. Men det bliver svært, for det kan ikke gøres meget bedre end det her. Det er ganske utroligt at min 7-årige knægt med et attention-span på 35 sek, formåede at fastholde interessen for denne bog i samtlige 14-15 timer den tog at læse.


I folkeskolen den mest foretrukne oplæsningsbog til fredagskagespisningen. Vi fik den endda fortalt flere gange. Der blev bomstille i skolens mest larmende klasse. Næstmest populære var Grønne øjne af Dennis Jürgensen. Efterhånden lang tid tid siden, men filmatiseringen af første husker jeg som noget godt.
 
Reputation point: 115
 
Indlæg: 1167
Tilmeldt: 8. feb 2016, 14:47
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Tænkte at give min nevø »Den uendelige historie« indtil jeg så forsiden på den nuværende danske udgave, den virker næppe tiltalende på en rask dreng. Mere pigeværelse end magi.
9788702171716.jpeg
 
Reputation point: 115
 
Indlæg: 1167
Tilmeldt: 8. feb 2016, 14:47
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Franz Biberkopf skrev:Tænkte at give min nevø »Den uendelige historie« indtil jeg så forsiden på den nuværende danske udgave, den virker næppe tiltalende på en rask dreng. Mere pigeværelse end magi.
9788702171716.jpeg


Bastian ser ud som om han er 22 år gammel
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Jeg har netop læst: Charles Chaplin's "Mit liv".. I en dansk udgave fra 1968.. Fantastisk bog!! Den mand lavede 80 film, de første 71 film i løbet af 9 år, de sidste 9 film brugte han 34 år på... -men de sidste 9 var så også reelle spillefilm.
Jeg fandt bogen til én krone i en gårdbutik :)
retsis ti esool ro ti evoM
Brugeravatar
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 88
Tilmeldt: 8. jul 2009, 20:46
Geografisk sted: Sverige
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Vis galleri (2)
Kostplan: Vis kostplan



Iron: "Fandt bogen da jeg stødte på hans youtube kanal som også er særdeles lærerig og interessant"


Jeg kan virkelig ikke se hvad der kan læres af et menneske som ham.

https://www.reddit.com/r/BaldAndBaldrDo ... _covidiot/

Der er adskillige flere problematikker forbundet med den person du omtaler. Du må nok indse du faktisk blev dummere af at læse "bogen".
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 94
Tilmeldt: 12. maj 2020, 17:23
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



The Longing for Less: Living with Minimalism - Kyle Chayka
Billede

Som titlen røber, en bog om minimalisme. Starten er rigtigt spændende. Her går Chayka i kødet på den moderne minimalisme, som han mener er en blanding af smålatterlige drømmerier om et andet og mere simpelt liv, som vi aldrig når hen til alligevel, altså en slags eskapisme og blændværk, og så forbrug. Forbrug af specielle 'minimalistiske' varer som ser fede ud hvis man vil leve et flot Instagram liv. Moderne minimalisme er blevet kommercialiseret og det hele er peaket med hende den fjollede oprydningsjapaner fra Netflix, som synes man skal smide alting ud indtil man bor i et standardiseret minimalistisk hjem uden karakter, uden personlige udtryk, og hvor ingen føler sig hjemme og godt tilpas, fordi omgivelserne påtvinger konformitet. Det er alt sammen meget spændende.

Så kommer der en lille gennemgang af minimalismens historie, som også er spændende, men så går det galt. Der er et ret langt afsnit, som handler om minimalistisk kunst og arkitektur, som jeg personligt fandt vanvittigt kedsommeligt. Det blev dog efterfulgt af et ret interessant kapitel om minimalistisk musik. Herunder superexcentrikeren Erik Satie, som jeg simpelthen bliver nødt til at læse mere om. Han lavede bl.a. dette stykke musik, som skulle spilles 840 gange i træk:

og Julius Eastman, som lavede dette ret WTF-agtige stykke:


Der er også et langt kapitel om klassisk japansk minimalisme med zen, sushi, bonsaitræer og den slags. Det er halv interessant.

Alt i alt er det en anbefalelsesværdig bog, som introducerede mig for andre spændende emner, som jeg kan dykke ned i.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Brian Nygaard - Iltgæld
Billede

En rejse gennem cykelsportens største løb, dens historier og personligheder.

Professionel cykling er lige så ond, løgnagtig, smuk og sand som livet selv, og derfor er den vores kærlighed værd. Den er meget mere end ”bare sport”. Den handler om historie, kultur, skæbner, kunst, national identitet og mytologier.

Bogen fortæller en lang række historier om cykelsportens liv i ord og tegninger. Fra Bolognas hvælvede gader, gennem små bjerglandsbyer og over de mest legendariske bjergpas hele vejen til sæsonens afslutning ved Como-søen.

Klassikerne, Giro d’Italia, Tour de France, Vuelta a Espana og VM er alle besøgt og berørt i anderledes og personlig bog om verdens hårdeste og smukkeste sport.


Jeg havde lidt svært ved at se hvad der var fokus i bogen, da der flakkes rundt mellem personlige fortællinger fra Brian Nygaards liv som direktør for cykelhold, portrætter af cykelryttere, små-poetiske og sværmeriske tekster om forskellige cykelløb, tekster om mad i Italien og Frankrig osv. osv. Det virker lidt rodet, men alligevel er intet af det kedsommeligt eller uvedkommende. Det er faktisk en meget smuk bog, og interessant læsning for dem af os der holder af cykelløb. Der er ikke ret megen sport jeg findes interessant, men cykelløb har altid draget mig. Brian Nygaard formår med sit mindfulness-agtige fokus på detaljer, sin poetiske måde at se tingene på, sin kærlighed til sporten og sin viden om den, at sætte ord på hvorfor cykling er så smukt. Nogle af højdepunkterne for mig var portrætter af f.eks. Geraint Thomas og Andy Schleck, hvor han kommer med nogle ret lækre filosofiske betragtninger omkring at ændre synet på sig selv som en succes. F.eks. at Andy Schleck formåede at løsrive sig fra andres konstante forventninger til ham, og tvangsforventningerne om at han også selv skulle betragte det som et nederlag at han aldrig rigtigt levede op til de forventninger. Da han formåede at nå derhen blev han lykkelig. Der er mange tanker i bogen man kan overføre til et liv også uden for cyklingen. Eneste minus ved bogen er at den kun varer 4½ t og er overstået næsten inden den kommer i gang.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Think and Grow rich (Napoleon Hill, 1937)

En fantastisk tidløs bog, der omhandler 'hemmeligheden' til at blive rig. Den er motiverende (i form af en masse fortællinger og eksempler), inspirerende (af samme årsag som før, men også en masse gode citater, jeg husker fra bogen) og ikke mindst tankevækkende. Bogen er skrevet ud fra 25-års omgang med nogle af datidens mest succesfulde og rige mennesker som fx Henry Ford, Thomas Edision m.fl. Jeg kan helt sikkert anbefale alle, der drømmer om at opnå noget, blive rig på livet, tjene penge og/eller få succes på den ene eller anden vis, at læse bogen. Jeg er overbevist om, den kan have en livsændrende positiv effekt på de fleste, der læser den og anvender dens mange praktiske eksempler i deres hverdag efterfølgende.

Jeg har også lavet en video omkring bogen, der kan ses via YouTube-linket i min signatur.
Brugeravatar
 
Reputation point: 104
 
Indlæg: 4214
Tilmeldt: 19. okt 2011, 23:16
Geografisk sted: Spanien
 
Træner her: Ullerslev motioncenter
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 110.00
- Squat: 160.00
- Dødløft: 185.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Jakob Fuglsang - Drømmen om regnbuestriberne og den gule trøje
Billede
Umiddelbart lidt sært at udgive en selvbiografi som 34-årig. Det ville måske give mere mening at udgive den om 5 år, når hans karriere er ovre og han har fået et par år at reflektere lidt i, men hey, der er en del gode historier fra cyklingens verden, som han måske husker bedre lige nu, end hvis han skulle grave dem frem fra hukommelsen senere. Bogen bliver aldrig kedelig, hvis man interesserer sig for cykling, og den omhandler heldigvis primært cykelkarrieren og i mindre grad hans privatliv. Jeg havde faktisk helt glemt at han kom fra mountainbike og skiftede til landevej, og omend han måske bliver opfattet lidt som en lige ved og næsten rytter, så har han trods alt klaret sig ganske glimrende som pro rytter, og nogle gange er det også interessant at læse lidt om betragtningerne fra ryttere lidt længere nede i feltet, og ikke kun de helt store vindere. Der er måske mere at lære af at læse om tabernes betragtninger end de overlegne vindere.

Phil Collins - Ikke død endnu
Billede
Phil Collins og Genesis udgjorde en stor del af lydtapetet i min barndom, og det var ret sjovt at høre om hvordan udødelige klassikere som Against all odds, In the air tonight, sussudio, Another day in paradise osv. blev til. Desuden var jeg interesseret i hvordan det hele opstod. Hvordan han kom fra ingenting, til at være en af de mest spillede kunstnere på MTV i over 15 år op gennem 80'erne og 90'erne. Højdepunktet i bogen er midten af 80'erne med fortællinger Live Aid og alle de kusntnere og sange, der dominerede det hele på den tid. Måske fordi det også er her min egen hukommelse om Collins og hans sange er stærkest. Mindre interessant er delen om 00'erne, hvor det hele har peaket, hvor sangene bliver mere forglemmelige, og hvor fortællingen kommer til at handle mere om hans privatliv. Collins er måske nok en genial sangskriver, sanger og musiker, men som person er han jo ikke nogen Elton John, Michael Jackson eller Freddie Mercury. Han er mere en lidt småkedsommelig englænder, som hverken tog stoffer eller skejede ud op gennem 80'erne, selvom det på et tidspunkt virkede som om han ejede hele verden. Det hele er dog fortalt med en god del humor, ikke så morsomt som Elton Johns selvbiografi, som er skide skæg, men mere en engelsk humor, der til tider er så underspillet, at det er lige før man godt kunne overse at det faktisk er sjovt. Men det er en god bog. Nok mest for folk der var barn eller ung i 80'erne og start 90'erne.
Brugeravatar

 
Reputation point: 1265
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



danielhansen13 skrev:Think and Grow rich (Napoleon Hill, 1937)

En fantastisk tidløs bog, der omhandler 'hemmeligheden' til at blive rig. Den er motiverende (i form af en masse fortællinger og eksempler), inspirerende (af samme årsag som før, men også en masse gode citater, jeg husker fra bogen) og ikke mindst tankevækkende. Bogen er skrevet ud fra 25-års omgang med nogle af datidens mest succesfulde og rige mennesker som fx Henry Ford, Thomas Edision m.fl. Jeg kan helt sikkert anbefale alle, der drømmer om at opnå noget, blive rig på livet, tjene penge og/eller få succes på den ene eller anden vis, at læse bogen. Jeg er overbevist om, den kan have en livsændrende positiv effekt på de fleste, der læser den og anvender dens mange praktiske eksempler i deres hverdag efterfølgende.

Jeg har også lavet en video omkring bogen, der kan ses via YouTube-linket i min signatur.


Den smukke bog forandrede mit liv, da jeg læste den som 17-årig. Think And Grow Rich er dog en mere mainstream og naiv udgave af den classic som er "The Law Of Succes", der indeholder en meget mere sofistikeret beskrivelse af filosofien. Think And Grow Rich er egentlig bare en kort udgave af The Law Of Succes.

Det er vildt, hvor meget on point Napoleon Hill var med hans principper, trods de fleste af hans påstande var spekulative dengang. Det er mit indtryk, at hans virke er siden blevet overvejende bekræftet af videnskaben. Selvfølgelig er nogle af hans påstande ukorrekte, men det kan man ikke bearbejde ham for, når det hele var udtænkt før 30erne.

Alt i alt er det stadigvæk den dag i dag, et af de bedste bud på, hvad der udgør et winning mindset, der samtidigt er moralsk oprigtigt. Det moralske element fylder nemlig meget i Law Of Succes, men bliver forsømt i Think And Grow Rich. I øvrigt handler den oprindelig filosofi fra The Law Of Succes, om at få succes, og herunder ikke nødvendigvis rigdom, men i Think And Grow Rich udviklede det sig til at specifikt handle om rigdom. Ikke overraskende er det den bog, som Napoleon Hill blev kendt på, og den bog, der selv i dag er en af de bedst solgte nogensinde. OG den første bog jeg har læst.

”Outwitting The Devil”, der blev udgivet efter hans død kan også varmt anbefales.

...

Jeg blev færdig med at læse "Why Zebras Don't Get Ulcers" af Robert Sapolsky for et par uger siden, og nu er jeg i gang med "Behave: The Biology of Humans at Our Best and Worst" af samme forfatter. Begge bøger kan naturligvis stærkt anbefales.

"One of the best scientist-writers of our time" -Oliver Sacks

Billede
 
Reputation point: 215
 
Indlæg: 620
Tilmeldt: 6. feb 2019, 14:22
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan


ForegåendeNæste

Tilbage til Off topic




Brugere online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 60 gæster