Hvilken bog har du sidst læst

Mussetrussen skrev:Michael Strunge: Digtning og virkelighed af Peter Rewers

Historien om 80'ernes ikoniske punk og storbydigter. Der var en masse jeg ikke vidste om Strunge, og på trods af at jeg aldrig har fattet en klap af hans digte, så har jeg altid godt kunnet lide Strunge. Han lyder til at have været temmelig belastende til tider, men han var jo heller ikke andet end en stor knægt.

Hans digte er, til forskel til mange andre digteres digte, meget lidt kryptiske og ellers lige til.

FAKE NEWS af Vincent Hendricks og Mads Vestergaard. Fin lille bog. Hurtigt og letlæst.

Nogen som har læst denne ??Skal i gang med den nu, den lå under Juletræet i år og så skal den jo læses, selvom jeg ikke har den store fidus til manden !!

Jeg fandt denne fine bog i en genbrugsbutik for en 10 er og skal igang, men kan umiddelbart skimme, at journalisternes tilgang til virkelghedsforholdelses-formidling, den baseres på skabelse af hvad som sælger.

https://books.google.dk/books/about/Skr ... &q&f=false

Hørte 'The story of human language' på lydbog for et par måneder siden,
https://www.thegreatcourses.com/courses ... guage.html

Det er satanedeme noget af en basse at komme igennem, men der er meget interessante facts her og der. Interesserer man sig for emnet vil jeg dog nok anbefale at man finder nogle cliffsnotes eller lignende, som hiver essensen ud af bogen. Den bliver lige tung nok at danse med i længden.

Desuden har jeg hørt 'Fuck whales' af Maddox. https://www.goodreads.com/book/show/272 ... -ck-whales
Den var kraftedeme skæg. Der er ikke den ting, som den mand ikke kan hade. Og ofte har han faktisk nogle ret valide pointer, omend hans meninger er kontroversielle og ofte ment som en halvvejs eller helvejs joke. Og så er hans sprog så fantastisk udtryksfuldt. Man kan høre han har brugt tid på at sammensætte sine sætninger perfekt og finde de helt rigtige ord. F.eks. grinte jeg højt over at han betegner heste som 'garbage animals' fordi han er utilfreds med, at man kun kan ae deres skind den ene vej.

De sidste 2 måneder har jeg ikke læst/hørt ene eneste bog. Til gengæld har jeg nærmest hørt Zetland artikler i døgndrift. Nu er jeg godt igennem deres arkiv og klar til en ny lydbog. Det er blevet Megadeth bassisten David Ellefsons 6 år gamle biografi My life with Deth, som jeg lige er gået i gang med.

Januar har været en god måned.

The Road - Cormac McCarthy
Verden er gået under i en uspecificeret krig. En mand og hans unge søn forsøger at overleve i den golde askeverden der er tilbage med alt hvad det indebærer: sult, kannibaler og selvmord.
En bog lige i min smag: 9/10. Den nærbibelske prosa kombineret med tyngden af mandens samtaler med sin søn var smukt og rørende.

Book 41: The Master of Mankind - Aaron Dembski-Bowden
En bog i serien Horus Heresy som forklarer historien bag franchiset Warhammer 40K. Menneskehedens Gud-Kejser forsøger at holde immateriets kræfter i skak fra den gyldne trone, imens hans første søn, Horus (besudlet af kaos), er på vej med sine forrædderflåde for at knuse kejseren.
Fin bog: 6-7/10.
Leder man efter stor litteratur this ain't it, men det er en fin bog, hvis man kan lide Sci-Fi og bare vil være underholdt af en bog. Selvom det er bog 41 i serien gik det fint med at læse den med lidt support fra wiki. Har bestilet de to første i serien sidenhen.

Charles Sanders Peirce: A Life - Joseph Brent
En biografi om filosoffen som beskæftigede sig med logik og kemi, særligt kendt for pragmatismen og sit arbejde indenfor semiotik. Personligt læste jeg værket for at få en baggrund for hans semiotik, da jeg har en vis interesse i biosemiotik og har haft svært ved at forstå hans tekster. Det har hjulpet lidt, men jeg nød på ingen måde at læse bogen: 4/10.

Sputnik, Min Elskede - Haruki Murakami
Sumire forelsker sig voldsomt og spontant i Miu, en ældre kvinde, som ansætter Sumire. På en lille græsk forsvinder Sumire sportløst og fortælleren, Sumires ven (og beundrer) tilkaldes for at hjælpe med at finde hende.
Jeg har altid været glad ved Murakamis værker, men jeg har på fornemmelsen at jeg langsomt er ved at gro fra nogle af dem. En stor del af det jeg har kunnet lide var den alenehed og søgen efter noget man aldrig finder de indeholder. Jeg må dog indrømme, at det efterhånden ikke ræssonerer med mig som det engang har.
7/10.

David Ellefson - My life with Deth.
Biografi af Megadeths bassist. Hvis man er fan af Megadeth skal man vælge Dave Mustaines selvbiografi i stedet. Den er 12 gange mere interessant end denne. Ellefsons historie handler også om Megadeth, og alle sangene, men det er mere en historie om hvordan Ellefson blev clean og fandt gud. Den slags historier giver altid mest mening for den der har været gennem dem. Han er desuden lidt for glad for 'vise ord', altså livsvisdoms citater. Jeg har altid hadet den slags. 'Courage to let go of what you can't change is the road to happiness'. Ligegyldige floskler man har glemt om 10 sek.

Elton John - Me
Basalt set er det samme historie som Ellefson: Musiker. Laver nogle store hits. Historien om hans liv. Han bliver narkoman. Han bliver clean, halvgammel og lykkelig. Det er dog på et helt andet niveau det her. For det første er den overraskende morsom. Elton John har en veludviklet evne til selvironi og når han fortæller historier fra sit liv er det med et glimt i øjet og en ærlighed så ekstrem at man tænker: okay, shit, man kan da ikke klandre ham for at forsøge at male et glansbillede af sig selv. Jeg hørte den som lydbog, og der var historier så outrageous at ham der indlæste bogen ikke kunne lade være med at skraldgrine.

Men nu må det være nok med musikbiografier. Næste bog er Ten Drugs af Thomas Hager.

Bill Nye skrev:The Road - Cormac McCarthy
Verden er gået under i en uspecificeret krig. En mand og hans unge søn forsøger at overleve i den golde askeverden der er tilbage med alt hvad det indebærer: sult, kannibaler og selvmord.
En bog lige i min smag: 9/10. Den nærbibelske prosa kombineret med tyngden af mandens samtaler med sin søn var smukt og rørende.

Glimrende bog, jeg kunne godt have ønsket at læse den før jeg så filmen, da filmens flotte dystopiske billedside hang ved. Jeg kan huske at jeg kastede mig over bogen efter læsning af én af Dostojevskijs store romaner med kæmpe persongalleri. Det var en kærkommen afveksling med en historie der blot er centreret omkring far og søn. Det er også fascinerende for en stund at tænke på civilisations endeligt som er et uvægerligt faktum nogen nødvendigvis må konfrontere.

K.G skrev:
nicklas-bendtner-begge-sider.jpg

Nogen som har læst denne ??Skal i gang med den nu, den lå under Juletræet i år og så skal den jo læses, selvom jeg ikke har den store fidus til manden !!

Jeg ville hellere slå mig selv bevidstløs med bogen end læse ét helt kapitel i den.

SandyFrink skrev:
K.G skrev:
nicklas-bendtner-begge-sider.jpg

Nogen som har læst denne ??Skal i gang med den nu, den lå under Juletræet i år og så skal den jo læses, selvom jeg ikke har den store fidus til manden !!

Jeg ville hellere slå mig selv bevidstløs med bogen end læse ét helt kapitel i den.

Haha!

Bendtner den selviscenesættende drengerøv!

Må han blive forglemt snart!

Bogen er et stykke kulturhistorie der underholder og danner. Den kan også gøre en i stand til at navigere rundt i tøjindkøb indenfor klassisk herremode. Når jeg synes det er værd at gå i dybden med bogen skyldes det at den har fået 'afgørende' betydning jeg implicit kommer ind på.

Farvel til impulskøb og på sporet af det klassiske

Klassisk herremode har en tung byrde men giver stadig stort rum for at improvisere især med øget kendskab til stoffer, og man slipper for at halse efter den hurtige omskiftelige mode. Pointen er at man prøver at undgå tøj der har nogle uheldige og irriterende modetræk, der er maltrakteret af designerdetaljer, som gør klædningsstykket uinteressant indenfor at par år. "Den stringente klassiske opskrift skeler ikke til tingeltangel".

Bogen vil slå tre fluer med ét smæk.

- Man kan potentielt komme til at se brandgodt ud
- På sigt reduceres udgifter til tøj
- Man handler miljømæssigt forsvarligt.

God påklædningen kræver engagement i hverdagen, men er ikke nok, Torsten taler om påklædningens fem pejlemærker

Snit, Farver og mønstre, teksturer (det taktile), situation og din personlighed.

Kapitel 2 om jakkesættet mest interessant fra kulturelt historisk perspektiv, da jeg sjældent går i det selv. Men afnittet om lædersko og forskellen på randsyede (Goodyear welted) og gennemsyede (Blake stitch) gav inspiration til også at prøve den sidste endnu tyndere flexible sålkonstruktion af. Så var der afsnittet om slips hvor matematikere på Oxford University har fundet frem til 85 mulige slipseknuder, deraf 13 med æstetisk appel, men Torsten forsikrer os vi kun behøver én. Det viser sig overraskende at den lidt skæve asymmetriske (crooked) non-chalant knude, four-in-hand, faktisk er den oprindelige knude, mens den udbredte store symmetriske Windsor knude end ikke ville blive bundet af hertugen af Windsor himself. Den store slipseknude han selv bandt kom sig af at han bestilte slips med ekstra tykt indlæg. "Den trekantede og symmetriske Windsorknude har i det hele taget ikke høj stjerne hos kendere" bedyrer Torsten.

Sportsjakken var for mig bogen's mest brugbare kapitel, der fjernede diffus tøjusikkerhed, så jeg kunne tage springet og erhverve hvad der et blevet min favoritgenstand i garderoben: Tweed-jakken.

Kulturhistorie der danner ligefrem?

Det er min erfaring at omgivelserne godt ved nærmere bekendtskab kan se kvaliteten i og ideen med et par flannelsbukser, som vist nedenfor fra Brooks Brothers, der benytter stofvæveriet Vitale Barberis Canonico.

Brooks Brothers flannelsbukserne jeg omtalte ovenfor.

Franz Biberkopf skrev:Brooks Brothers flannelsbukserne jeg omtalte ovenfor.

Jeg aner ikke i hvilken sammenhæng jeg skulle kunne gå i sådan noget tøj der, uden at kampsvede. Min kone har foræret mig mangt en lækker sweather, cardigan og jakke gennem tiden, men man skal jo kraftedeme bo i Nordnorge og opholde sig udenfor 100% af tiden, for at kunne holde ud at have det på. Alle de lag af alt muligt eksklusivt. Jeg kan simpelthen ikke arbejde med det. Jeg bruger som regel en tynd åndbar sports t-shirt i kombo med et par tynde joggingbukser eller polyester outdoor bukser på arbejde. Det er næsten det eneste jeg kan holde ud at have på. Men nu kalder mine børn mig også for radiator-far, fordi de ved jeg altid er kampvarm. Render du ikke rundt og storsveder i alt det tøj der, eller er du bare mere køligt indrettet? Jeg kan sagtens se fidusen i at købe dyrere, kvalitetstøj, som holder længere og alt det der med at sætte sig ind i tingene, kan jeg også godt se er interessant, men for helvede hvor kan jeg da ikke holde ud at bruge det tøj i praksis.

Geniale grønne proteiner - Anders Nedergaard

Det var sgu en meget interessant gennemgang af planteproteinernes forunderlige verden. Meget gennemarbejdet og kan bruges som både opslagsværk og kogebog. Skal man komme med lidt kritik, er den måske lidt FOR dybdegående, da mange nok vil finde de mange studiereferencer og fysiologiske forklaringer lidt tunge. Jeg elskede det dog.

Ten Drugs: How Plants, Powders, and Pills Have Shaped the History of Medicine - Thomas Hager

Det var sindssygt interessant. Gennemgang af medicin som opium, morfin, p-pillen, viagra, statiner, heroin og mange andre (ikke kun 10), og historien bag deres opfindelse eller opdagelse. Nu har jeg altid været en sucker for historiske gennemgange af alt muligt, og der er virkelig mange gode og interessante historier, samt et godt indblik i hvorfor medicinalindustrien kaster mange penge efter forskning i visse medicintyper (f.eks. immunundertrykkende medicin), men ikke så mange i andre (f.eks. nye penicillintyper eller malariamedicin).

Apropos medicin og planter, så kommer den man bruger (mTOR hæmmer) for at undgå at organmodtagere frastøder deres nye organer fra noget så fjernt og usandsynligt som jorden på Påskeøen.

Mussetrussen, står der noget om mTOR aktivering og animalske proteiner i Nedergaards bog?

iRoN_wArrioR93 skrev:Mussetrussen, står der noget om mTOR aktivering og animalske proteiner i Nedergaards bog?

Ikke lige så vidt jeg husker nej. Ikke hvis du mener sammenhængen mellem de to. mTOR erinder jeg ikke at han nævner, og hvis han gør er det i hvert fald ikke meget, mens han selvfølgelig har en del med om animalsk protein i kontrast til, eller som tillæg til, plantebaseret protein.

Nathan H. Lents - Human Errors: A Panorama of Our Glitches, from Pointless Bones to Broken Genes

En bog om alt det, der er galt med os mennesker. Lige fra autoimmune sygdomme og vores uhensigtsmæssige lænderyg og knæ, til vores behov for en absurd varieret kost. Der er meget interessante forklaringer på mange af disse evolutionsmæssige absurditeter. F.eks. hvorfor andre dyr selv kan producere c-vitamin i leveren, og selv kan producere de fleste aminosyrer, mens vi er nogle idioter, der skal have alting tilført udefra. Eneste negative ting ved bogen er det meget lange afsnit om graviditet og menstruation, som begyndte at kede mig lidt, ellers er det ret interessant fra ende til anden.

Jacob Holdt - Om at sige ja

Første del af bogen kedede mig, da jeg egentlig ikke er specielt interesseret i Jacob Holdts bedsteforældre, forældre og barndomsoplevelser. Langt mere interessant blev det, da han nåede til sine amerikarejser. Jeg har altid været fascineret af hans ekstreme 'ja-filosofi', hvor han nærmest har ignoreret sig selv og sine egne behov, og gjort vold på sig selv, for at gøre noget for andre mennesker, som de havde behov for. Det må man give ham. Der er ikke mange af hans slags. At han så er en gammel naiv drømmer, det er hvad det er. Den ene ting kommer nok ikke uden den anden. Der er vist lagt op til en hel bog-serie, med denne som den første. Jeg ved ikke om jeg kommer til at læse de næste, men denne var interessant nok, især den sidste halvdel.

Derek Thompson - Hit makers

En bog, hvor forfatteren prøver at finde frem til en formel for hvad der gør noget populært. Han har nogle interessante pointer, især omkring at give folk noget de kender, i en ny indpakning. Desuden gør han op med vores tendens til at betragte noget som 'viralt'. Ifølge ham er der stort set ikke noget der går viralt. Det handler mere om at en stor platform tager en historie op og rammer mange på én gang, fremfor at noget spreder sig fra én til to til 4 til 8 osv. Det er en både lærerig og hyggelig bog, hvor forfatteren, for selv at blive en succes, benytter den velkendte formel med at give os historiedrevne individcases, fremfor at at præsentere tung og kedsommelig forskning. Sådan som f.eks. David Epstein også plejer at bygge sine bøger op. Men som han også selv er lidt inde på: det er sjovt som folk altid er bedst til at forklare en stor succes efter den har manifesteret sig, mens det straks er sværere at forudsige en stor succes.

Mussetrussen skrev:Nathan H. Lents - Human Errors: A Panorama of Our Glitches, from Pointless Bones to Broken Genes

En bog om alt det, der er galt med os mennesker. Lige fra autoimmune sygdomme og vores uhensigtsmæssige lænderyg og knæ, til vores behov for en absurd varieret kost. Der er meget interessante forklaringer på mange af disse evolutionsmæssige absurditeter. F.eks. hvorfor andre dyr selv kan producere c-vitamin i leveren, og selv kan producere de fleste aminosyrer, mens vi er nogle idioter, der skal have alting tilført udefra. Eneste negative ting ved bogen er det meget lange afsnit om graviditet og menstruation, som begyndte at kede mig lidt, ellers er det ret interessant fra ende til anden.

https://www.amazon.co.uk/gp/product/147 ... V8EF&psc=1

Tror du den vil være komtemplentær til at kunne styrke min tilgang til betragtning af den menneskelig brug af kroppen? Det virker altså som en ganske udemærket fornuft, denne herre benytter, ja, slet ikke i modstrid med min tilgang, hvilket i sig selv er opsigtsvækkende men positivt beroligende på vegne af fremtidsudsigterne for den menneskelige race;). Kan du huske hvor det med knæene står?

Mussetrussen skrev:Nathan H. Lents - Human Errors: A Panorama of Our Glitches, from Pointless Bones to Broken Genes

En bog om alt det, der er galt med os mennesker. Lige fra autoimmune sygdomme og vores uhensigtsmæssige lænderyg og knæ, til vores behov for en absurd varieret kost. Der er meget interessante forklaringer på mange af disse evolutionsmæssige absurditeter. F.eks. hvorfor andre dyr selv kan producere c-vitamin i leveren, og selv kan producere de fleste aminosyrer, mens vi er nogle idioter, der skal have alting tilført udefra. Eneste negative ting ved bogen er det meget lange afsnit om graviditet og menstruation, som begyndte at kede mig lidt, ellers er det ret interessant fra ende til anden.

Overraksende el. ej, så er fugles vinger meget lig vores hænder og arme fortæller bogen.... men denne del jeg lige fandt, er den kendetegnende for hans tilgang for sammenligninger mellem mennesker og feks. fugle?
Kæft det er godt vi ikke endte med at blive forledt af at andre ønskede at betragte mennesket som svinet med svinets klove....

Genlæsning af James Kingsland - Siddharta's Brain

Jeg kunne huske at den havde en masse gode pointer, som jeg dog følte jeg havde glemt igen. Derfor genlæste jeg den. En dejlig genopfriskning og meget sober behandling af mindfullness og meditation. Det er vigtige tanker at have i baghovedet hver dag. Og så ved jeg ikke hvorfor jeg er så glad for hele historien om Siddharta Gautama aka Buddha og hans tanker. De passer bare ret godt på min egen måde at betragte verden på.

Sam Harris - Waking up

Havde en credit jeg skulle have brugt på Audible og faldt over denne da jeg var inde for at genfinde Siddharta's Brain. Tænkte Harris måske havde nogle tillægspointer til stoffet i Siddharta's Brain. Det havde han ikke rigtigt. Det er ikke fordi det er en dårlig bog, Siddharta's Brain er bare langt bedre og mere uddybende. Jeg kan dog ikke lade være med at beundre Harris' utroligt morsomme evne til at komme med små stikpiller til kristne, formuleret fuldstændigt tørt, objektivt og videnskabeligt. En lille smule anderledes formuleret og det ville være kæmpe store fornærmelser han kommer med, men han holder det skarpt og nøgternt.

Harris virker desuden som om han har en eller anden forkærlighed for bevidsthedsudvidende stoffer, som han mener alle bør prøve at tage mindst én gang, som et slags overgangsritual eller for at få et glimt ind i den sindstilstand, som man kan opnå gennem mange års meditation. Her må jeg erklære mig villig til for evigt at forblive uoplyst, såfremt man skal fylde sig med stoffer for at blive klogere på verden. Jeg tror vi prøvede den strategi i 60'erne og det endte ikke godt.

Er der nogen herinde som har læst "slut med forbudt" bogen? Såfremt ja - er den et kig værd? :-)

Jeg ved godt at jeg ikke poster et indlæg om en bog jeg selv har læst - så flyt gerne mit indlæg over i en passende tråd, såfremt det ikke er hér den hører hjemme

The Last Wish af Andrzej Sapkowski

det er lææænge siden jeg har læst god fantasy sidst. Men Andrzej Sapkowski skriver mørk Polsk fatalistisk fantasy bedre end de fleste.

Det er korte historier og hurtigt læst, men det er en fantastisk verden at dykke ned i, og modsat Tolkiens meget "gode/onde" verden er det her en verden hvor menneskerne ofte er de rigtige monstre, og hvor alle valg er grå.

Mussetrussen skrev:Harris virker desuden som om han har en eller anden forkærlighed for bevidsthedsudvidende stoffer, som han mener alle bør prøve at tage mindst én gang, som et slags overgangsritual eller for at få et glimt ind i den sindstilstand, som man kan opnå gennem mange års meditation. Her må jeg erklære mig villig til for evigt at forblive uoplyst, såfremt man skal fylde sig med stoffer for at blive klogere på verden. Jeg tror vi prøvede den strategi i 60'erne og det endte ikke godt.

Det er måske en lidt bastardiseret udlægning af hans holdning. Harris prøver blot at "genopfinde" det som vi ellers anvender religion til; selvforbedring, filosofisk retning, mysticisme, spirituel udfoldelse og så videre. Internettet er fyldt med anekdoter om hvordan psykedelia har været medvirkende til at hjælpe folk på flere niveauer, og forskningen + klinisk data er efterhånden ved at være rimeligt solid ifht anvendelsen af psykedelia som et terapeutisk værktøj. Det er ikke et kontroversielt emne længere, heller ikke for offentlige instanser som FDA. Endnu mere spændende er de nootropiske effekter psykedelia kan have på hjernen, noget der også er flere studier på. Selvfølgelig opfordrer han ikke alle folk til at tage psykedelia, men han er med til at bryde tabuet og det forkvaklede narrativ som mange mennesker har om det. Det er på sin plads, IMO.

Harris er en dygtig tænker og forfatter, men jeg deler ikke rigtigt hans ekstreme syn på religion. Hans bøger "Lying" og "Free Will" er tilgengæld utroligt indsigtsfulde og kan læses på en dag

iRoN_wArrioR93 skrev:
Mussetrussen skrev:Harris virker desuden som om han har en eller anden forkærlighed for bevidsthedsudvidende stoffer, som han mener alle bør prøve at tage mindst én gang, som et slags overgangsritual eller for at få et glimt ind i den sindstilstand, som man kan opnå gennem mange års meditation. Her må jeg erklære mig villig til for evigt at forblive uoplyst, såfremt man skal fylde sig med stoffer for at blive klogere på verden. Jeg tror vi prøvede den strategi i 60'erne og det endte ikke godt.

Det er måske en lidt bastardiseret udlægning af hans holdning. Harris prøver blot at "genopfinde" det som vi ellers anvender religion til; selvforbedring, filosofisk retning, mysticisme, spirituel udfoldelse og så videre. Internettet er fyldt med anekdoter om hvordan psykedelia har været medvirkende til at hjælpe folk på flere niveauer, og forskningen + klinisk data er efterhånden ved at være rimeligt solid ifht anvendelsen af psykedelia som et terapeutisk værktøj. Det er ikke et kontroversielt emne længere, heller ikke for offentlige instanser som FDA. Endnu mere spændende er de nootropiske effekter psykedelia kan have på hjernen, noget der også er flere studier på. Selvfølgelig opfordrer han ikke alle folk til at tage psykedelia, men han er med til at bryde tabuet og det forkvaklede narrativ som mange mennesker har om det. Det er på sin plads, IMO.

Harris er en dygtig tænker og forfatter, men jeg deler ikke rigtigt hans ekstreme syn på religion. Hans bøger "Lying" og "Free Will" er tilgengæld utroligt indsigtsfulde og kan læses på en dag

Det var en specifik passage fra bogen, hvor han snakker om sine døtres fremtid, og hvordan han vil se det som et savn, eller som noget vigtigt de går glip af, hvis de ikke ender med at tage f.eks. MDMA, fordi den følelse stoffet giver, ifølge ham, er med til at udvide ens horisont. Nu tog jeg selv MDMA tilbage i 2005, da jeg havde en del kammerater, som var heavy drugusers, og jeg fik lyst til at se hvad det var de brugte alle deres weekender på. Jeg fik da også den klassisk beskrevne følelse af selvets ophævelse, af at være ét med verden og elske alle omkring mig. Mine tanker efterfølgende var dog ikke: 'wow sikke en unik og vigtig oplevelse, som har ændret mit syn på verden', men mere 'holy shit en gang fucking spild af tid og liv. Er det virkelig det her de jagter hver weekend? Tak, men ellers tak.' Det man får et glimt af er jo ikke en ideel verden som den kunne være, men blot en kortvarig stoffremkaldt følelse som intet har med den non-stoffri verden at gøre. Man kan også tage heroin hver weekend og prøve at overbevise andre om at heroinens verden er federe end verden uden heroin, men selv hvis det er sandt, hvad så? Vil du være på heroin hele tiden? MDMAens verden er en verden der er utilgængelig for andre end stofmisbrugere, og folk som bruger store dele af deres liv på meditation. Der er ingen dybere indsigter at hive ud af eksperimentelt stofmisbrug som han ellers hævder.

Mussetrussen skrev:
iRoN_wArrioR93 skrev:
Mussetrussen skrev:Harris virker desuden som om han har en eller anden forkærlighed for bevidsthedsudvidende stoffer, som han mener alle bør prøve at tage mindst én gang, som et slags overgangsritual eller for at få et glimt ind i den sindstilstand, som man kan opnå gennem mange års meditation. Her må jeg erklære mig villig til for evigt at forblive uoplyst, såfremt man skal fylde sig med stoffer for at blive klogere på verden. Jeg tror vi prøvede den strategi i 60'erne og det endte ikke godt.

Det er måske en lidt bastardiseret udlægning af hans holdning. Harris prøver blot at "genopfinde" det som vi ellers anvender religion til; selvforbedring, filosofisk retning, mysticisme, spirituel udfoldelse og så videre. Internettet er fyldt med anekdoter om hvordan psykedelia har været medvirkende til at hjælpe folk på flere niveauer, og forskningen + klinisk data er efterhånden ved at være rimeligt solid ifht anvendelsen af psykedelia som et terapeutisk værktøj. Det er ikke et kontroversielt emne længere, heller ikke for offentlige instanser som FDA. Endnu mere spændende er de nootropiske effekter psykedelia kan have på hjernen, noget der også er flere studier på. Selvfølgelig opfordrer han ikke alle folk til at tage psykedelia, men han er med til at bryde tabuet og det forkvaklede narrativ som mange mennesker har om det. Det er på sin plads, IMO.

Harris er en dygtig tænker og forfatter, men jeg deler ikke rigtigt hans ekstreme syn på religion. Hans bøger "Lying" og "Free Will" er tilgengæld utroligt indsigtsfulde og kan læses på en dag

Det var en specifik passage fra bogen, hvor han snakker om sine døtres fremtid, og hvordan han vil se det som et savn, eller som noget vigtigt de går glip af, hvis de ikke ender med at tage f.eks. MDMA, fordi den følelse stoffet giver, ifølge ham, er med til at udvide ens horisont. Nu tog jeg selv MDMA tilbage i 2005, da jeg havde en del kammerater, som var heavy drugusers, og jeg fik lyst til at se hvad det var de brugte alle deres weekender på. Jeg fik da også den klassisk beskrevne følelse af selvets ophævelse, af at være ét med verden og elske alle omkring mig. Mine tanker efterfølgende var dog ikke: 'wow sikke en unik og vigtig oplevelse, som har ændret mit syn på verden', men mere 'holy shit en gang fucking spild af tid og liv. Er det virkelig det her de jagter hver weekend? Tak, men ellers tak.' Det man får et glimt af er jo ikke en ideel verden som den kunne være, men blot en kortvarig stoffremkaldt følelse som intet har med den non-stoffri verden at gøre. Man kan også tage heroin hver weekend og prøve at overbevise andre om at heroinens verden er federe end verden uden heroin, men selv hvis det er sandt, hvad så? Vil du være på heroin hele tiden? MDMAens verden er en verden der er utilgængelig for andre end stofmisbrugere, og folk som bruger store dele af deres liv på meditation. Der er ingen dybere indsigter at hive ud af eksperimentelt stofmisbrug som han ellers hævder.

Mussetrussen beskriver hvordan folk misbruger drugs, MEN drugs kan bruges til at øge bevistheden med væren og kroppen. Vi har receptorer til en række neurotransmittere der skaber processer som stimuleres via drugs, men dette er kun muligt at aktivere via drugs fordi, disse processer er naturligt skeende/forekommende ved spec. fysisk aktivitet man værdsætter, ikke blot udøver.
Der tales ofte om "belønningsstoffer"; Jeg mener det ofte kan beskrives bedre som værende værdsættelsesstoffer.
Jeg synes, det er svært at tale for el. imod at lide el. ikke lide drugs, og så forholde sig til det som er, hvilket er en krop som skriger efter at blive brugt korrekt for at skabe optimal neurotransmitteraktivitet, der kan tilfredsstille egoets behov for tilfredsstillelse, hvilket jo er en slags selvtilfredsstillelse.
Jeg kan sikkert forklare bedre hvis Trussemusen skulle have antipati for min tilgang til beskrivelse.

Jeg har selv taget en del rekreationelle drugs, MEN altid kun for at skrive el. erfare disse, aldrig, bortset fra et par gange da helt ung og vild med at blotte mit lem, have næsen for langt fremme; Næsen er vel et lem?!
Jeg har aldrig rigtigt brugt alkohol med drugs, ofte uppere, selvom nogle gange vist ledsaget af alkohol for at aktivere dopaminprocessen, dvs. det var aldrig fuldskabe el. misbrug af alkohol der var på tale. Jeg har ikke taget drugs i over 15 år og har ikke tanke på det; Det har altid været eksperimentalt.

Igen, jeg er sær. Da andre tog på partyferie i Thailand, tog jeg, i Thailand, til det lokale slagtehus, primitivt under åben himmel , om natten , for at stå overskræves på de kære døde svine, halvt partedere, oppe på bordende for at tage billeder af muskulaturen i de blottede kroppede inside out. Jeg bestak dem alle med red bull og kaffe for at få lov til at skyde billeder, rigtig film på rulle; Det var før internettet rigtigt kom frem.
Jeg studerede også dødsprocessen på de kære døende svin og så og studerede hvordan døden kunne observeres mens blodet blev drænet langsomt. Jeg stod og så dyrene i øjnene hele vejen igennem og kunne se dem direkte i øjnene mens de døde; Det var faktisk medfølende jeg gjorde dette, da dette er helt som buddismen beskriver man skal være assisterende de døende i dødsprocessen; Dødsprocessen er omtalt hvordan at forholde sig til i meget buddisitisk litteratur - jeg tror også det har at gøre med hvordan buddismen ønsker vi skal forholde os til at døde attachment, tilknyttelse, til de ting vi har et tilhørsforhold til, ting som buddismen ønsker vi skal "nonattachment" praktisere tilknyttelse til..

Hvilken bog har du sidst læst

Brugere online