Ron Paul skrev:The Act Of Killing
Ganske enkelt en fortræffelig dokumentarfilm om den Indonesiske militærjuntas folkedrab på 1 million kommunister i 1965-1966. Vinderne skriver historien, og derfor er bødlerne aldrig blevet straffet. Selv den dag i dag bliver bødlerne hyldet af styret, og de betragtes som helte i deres lokalsamfund. De fortæller stolt om, hvordan de har tortureret og henrettet tonsvis af mennesker, og de forsøger at overgå hinanden i, hvem der kan de mest bestialske historier. Det er nærmest som at forestille sig, hvordan verden havde set ud, hvis nazisterne havde vundet anden verdenskrig. Filminstruktøreren udfordrer bødlerne til at rekonstruere mordene, hvilket fører til en lang række bizarre scener, som man, hvis man ikke kendte den tragiske baggrund, ville grine af. Men når bødlerne sættes til at rekonstruere deres forbrydelser, er de ikke længere i stand til at fordreje og twiste på begivenhederne i deres hoveder, og de konfronteres nu med deres ondskab. Fantastisk film om skyld, krigsforbrydelser og menneskets psyke.
9/10
Kan ses på DRTV & Filmstriben.dk.
The Look of Silence
Denne dokumentar er opfølgeren til Act of Killing. Fokus er her flyttet fra bødlerne til ofrene. Den idealistiske optiker, Adi, forsøger at opsøge de, der dræbte hans bror under massemassakren i 1965. I processen hører han utallige grusomme historier om halshugninger, massevoldtægter og om hvordan de drak ofrenes blod, hvilket bødlerne stolt fortæller. Mest af alt håber Adi at kunne tilgive bødlerne og forsone sig med fortiden. Men kan man overhovedet tilgive, hvis gerningsmændene ikke angrer?
8/10
an ses på DRTV & Filmstriben.dk.