See - https://www.imdb.com/title/tt7949218
Serien foregår i en dystopisk fremtid, hvor mennesker ikke længere kan se og hvor størstedelen af menneskeheden er død.
Den voksede på mig afsnit for afsnit, og jeg endte faktisk med at være ret begejstreret for den.
Bliver man let irriteret over plothuller og manglende logik, skal man nok holde sig væk. Selvom mennesker ikke kan se, er de i serien i stand til at gøre ting, som de fleste ikke engang ville være i stand til med syn.
Men hvis man formår at ignorere den til tider manglende logik, og bare tager serien, for hvad den er, er det en ganske glimrende actionserie.

Ligger på Apple TV+.

Ghostbusters: Afterlife - https://www.imdb.com/title/tt4513678
Jeg tror aldrig jeg har set de originale Ghostbusters-film, så der var ikke så meget nostalgi at hente for mig. Isoleret set synes jeg det var en ganske fin og hyggelig film. Spøgelserne er ret morsomme.

Gensyn med Revolutionary Road https://www.imdb.com/title/tt0959337/
Det er sjovt med både film og bøger, hvordan ens eget mindset påvirker den måde man ser og tolker dem på. Jeg kan se at jeg tilbage i feb 2015 også så filmen, og her var min vurdering følgende:
Det er en film der reflekterer over, hvad det gør ved os, at der findes veje i livet vi ikke valgte. Hele ’græsset er grønnere på den anden side’ scenariet. Sartes ’vi er dømt til frihed’. Hver gang vi vælger A, fravælger vi også B. Og C. Og D, E, F, G osv. Og hvis vi ender med at være ulykkelige med A, så kan tanken om, at B eller C måske var det rette valg, ødelægge os. Den handler også om, hvor svært det kan være, at give slip på den ungdommelige idé som mange har om, at man er speciel og kommer til at udrette noget stort i verden. Hvor svær en pille det kan være at sluge, når man pludselig står som 30-årig og er blevet alt det man hadede som ung. Hvad gør man så? Er det ok? Kan man finde lykken i almindeligheden? Og er lykken overhovedet det vigtigste mere?

Det er slet ikke min oplevelse af filmen her 7 år senere. Nu ser jeg det mere som en film om det at leve med en psykisk skrøbelig partner/kone, måske lidt umoden, måske en kunstnerisk drømmertype, måske endda med en psykisk sygdom eller i hvert fald psykiske problemer. Måske udløst af at hun føler hun sidder fast i en inaktiv stereotyp 1950'er rolle som hjemmegående husmoder, med en mand der engang var så spændende, og lovede et spændende liv, men som nu er blevet konform og kedelig, og kun konventioner og en lind strøm af børn holder dem tvunget sammen. Måske mere en film om at vokse fra hinanden og ikke være i stand til at bryde ud af snærende forventninger og konventioner. Jeg husker filmen som bedre. De bedste scener er klart deres skænderier, hvor de er hudløst ærlige over for hinanden. Jeg kan også huske at jeg for 7 år siden var meget begejstret for Michael Shannons karakter, som er en broken ultra pessimist, men her 7 år senere virker hans rolle lidt tom og sørgelig fremfor ærlig og indsigtsfuld.

Sjovt med en sådan revurdering af en film.

Extremely loud and incredibly close (2011) https://www.imdb.com/title/tt0477302/
Der er mange forbehold man kunne tage over for denne her film, en tendens til følelsesporno, lidt vel kalkuleret, men der er også mange forbehold man kunne undlade at tage, og jeg vælger det sidste. Jeg vælger at holde af denne her film. Den gør det godt og er sat rigtigt godt sammen. Selvom emnet er tungt er den også spændende, og tegner fine portrætter af mennesker og deres ofte tragiske historier.

Jeg postede en længere anmeldelse af Dune Part One på et forum hvor der var mere end almindelig interesse omkring filmen, men tænker den her bid måske kan have relevans for jer der ser frem til 2023.

Teknologien i Dune

En af få ting jeg ved om bogen og filmen ikke giver eksplicit ledetråd omkring, det er at avanceret teknologi er strengt forbudt, fordi vi en gang har været domineret af menneskeskabte robotter og AI, som det lykkedes at omstyrte i kamp. Dette giver en interessant parallel fremtid uden atombomber, computere og AI, hvor menneskets ånd har triumferet med bøger og biblioteker. År 10.191 regnes fra denne begivenhed og vidner om et univers styret af stærke principper når teknologien holdes sådan i ave. Det gør Dune meget særegent ift. andre teknologiske sci-fi universer, men også vores eget hvor vi nærmest er vedhæng til teknologi. I Dune er 'Mentat' ordet for en menneskelig erstatning for 'digitale tænkemaskiner', med specialiserede kundskaber, som ham vi ser vende det hvide ud af øjnene når han beregner.

Mens jeg ser filmen oplever jeg med den forhåndsviden derfor noget usikkerhed og spænding omkring teknologisk formåen i universet. Jeg overraskes på det nærmeste når den fjernbetjente elektroniske dron dukker op. Hvordan løste jeg ikke før jeg igen fordyber mig i filmen. Ørkenkrigerne bruger kraftig laser til at nedskyde en stor høstmaskine i starten. Men samtidig synes balistiske våben at være mindre effektive overfor de personlige skjolde der kan aktiveres og omkranser den enkelte. Får man sværd at se overfor laser tænkte jeg? En bogkyndig opklarede at de personlige skjolde bare ville reflektere laseren tilbage. Hvorfor vi får nærkampene.

Befrielsesbilleder (1982) - Lars von Triers' afgangsfilm

LÆNGE ville se denne. Nå, den har åbenbart været på YouTube i 12 år, så jeg har ledt efter isterninger alle andre steder end i fryseren.

At en afgangsfilms varighed kysser grænsen til en time, og derudover formår at blive en biograffilm, er bedrifter nok i sig selv. Der har næppe været tvivl om, at Trier allerede dengang ville noget andet med film end majoriteten. Han ville (og vil) ind til kernen.

Befrielsesbilleder er en kunstnerisk, men også meget personlig oplevelse, der gav mig følelse af afmagt. Filmen centrerer sig om historien om et kærlighedsforhold mellem en tysk soldat og en dansk kvinde. Historien tager dog sit udspring i befrielsesdagene, hvor hun allerede har vendt ham ryggen, og nu mænger sig med allierede soldater i stedet, så hun redder sit eget skind. Undervejs i filmen, vises der brudstykker af billeder og videoklip, (der endnu ikke havde været vist for offentligheden), fra netop befrielsesdagene, hvor der som bekendt ikke blev lagt fingre i mellem. Grumme, men vigtige klip og billeder. Sidste del af filmen er barsk, og nærmest umenneskelig, men hey, det var, og er altså en realitet. Hvad der ikke skal tages fra slutningen, der i øvrigt synes at fortjene en topplacering, er dog dens skønhed. Kustnerisk, poetisk med klassisk musik i baggrunden, med tydelig inspiration fra Andrei Tarkovsky - og dennes >The Mirror<, ikke mindst i form af longtakes, der irriterer de utålmodige.
I M P O N E R E N D E!! bedrift.

Texas Chainsaw Massacre 2022 - 3/10

Et moderniseret take på TCM, det kommer eksempelvis til udtryk da Leatherface går ind i partybussen og de festende unge straks, synkront, finder deres smartphones frem og begynder at livestreame ham hvortil den ene siger: "You are getting cancelled bro". Ekstremt corny og karikeret.

Filmen har hentet utrolig meget inspiration fra Halloween, og mere specifikt Halloween 2018. TCM 2022 ignorerer alle sequels efter den originale fra 1974, ligesom '18 Halloween ignorerer alle sequels til '78 originalen. Sally Hardesty er den eneste overlevende fra '74 massakren og da hun finder ud af at Leatherface hærger igen så vil hun selvfølgelig tage tilbage for at hævne sig. Det er igen ligesom Laurie Strode vil hævne sig på Michael Myers i Halloween. Men Sally Hardestys vengeance er særdeles uinteressant, det gør vitterligt ingen gode ting for historien, det er unødvendigt fyld. Og det er meget gennemgående for filmen. Historien er kedelig, skuespillerne og karaktererne er kedelige/ligegyldige. Den prøver til at begynde med at gøre en dyd ud af at sætte de unge progressive storby teenagere op imod en texansk blue-collar redneck, men det er absolut ligegyldigt, det har ingen betydning i forhold til fortællingen, og det er ikke noget der bliver brugt som et aktiv i filmen. Det forbliver bare et totalt spørgsmålstegn.

Så ja, plottet er en meget tynd kop te. Der er ikke engang den klassiske med at ungdommens hovmod, arrogance og/eller promiskuitet skal straffes som f.eks i Halloween, I know what u did last summer, fredag d. 13. osv. Så den lider af det samme problem som mange andre gyserfilm, et meget tyndt plot og ligegyldige karakterer der kun kan reddes af gode gys og gore. I øvrigt er skuespilpræstationerne ret ringe, med undtagelse af texaneren Richter. I denne film er der ret meget gore, og det trækker selvfølgelig op når man er i gysergenren. Men det er så også det eneste positive.

THE NIGHT PORTER - 1974

En del år efter krigen, genser den tidligere tyske SS-fangevogter og den tidligere internerede jødiske pige hinanden i et tilfældigt sammenhæng. Deres fortid sammen i koncentrationslejren, bestod af et besynderligt forhold med seksuel udfoldelse af anden dimission, hvor sadomasochismen herskede på absurd vis for de andre interneredes skue. Omstændighederne er bizarre - men filmen er enormt æstetisk, smuk, og ikke mindst troværdig. Filmen er baseret på en virkelig historie.

En IMDB rating på 6.7 må være et udtryk for den harme og forfædelse nogen må føle ved gennemsyn, snarere end det er en vurdering af filmens egentlige kvaliteter. Trist, omend ikke overraskende. Filmen er langt fra så vulgær som eksempelvis The Devils fra 1971. I det hele taget synes jeg filmen her holder sig ren.

Mussetrussen skrev:

PittBull! skrev:Har du selv spillet Cyberpunk, Musse?

Yes jeg var en af de få der ikke oplevede nogle bugs, så jeg havde en fest. Var dog noget overrasket over at det kun tog ca. 35 timer at gennemføre. Jeg havde regnet med en Witcher 3-agtig spilletid på +130 timer.

Jeg burde også gennemføre det en dag. Fik købt en monster pc med en RTX 3070 for nogen måneder siden og planen var at gennemføre en masse spil, inklusivt Cyberpunk, men det eneste jeg endte med at gennemføre er Crash Bandicoot 4 og Pokémon Sword i en Nintendo Switch emulator lol. Gaming siger mig sku ikke hvad det har gjort, omend jeg har en konstant lyst til at begynde at spille lidt CS igen, som jeg dog aldrig får gjort noget ved. Et spil, som jeg stensikkert skal game, når det engang udkommer er Atomic Heart. Det ser fuldstændig vanvittigt ud, prøv tjek nogen gameplay trailers. Og så self Half-Life 3 når (hvis) det nogensinde udkommer.

THE LADY FROM SHANGHAI - 1947

Instrueret OG spillet af Orson Welles.

En ung irsk utilpasset mandsperson (Orson Welles) redder ved et tilfælde en ung kvinde fra overfald, hvilket påskønnes med et tilbud om arbejde på den unge kvindes mands luksusyacht, der snart sejler mod eksotiske lande. Det skal dog vise sig, at der er mere end ét motiv til, at Orson Welles fik tilbudt en plads på båden. Pludselig bliver Orson Welles fanget i et spil, hvor de forskellige parter på båden forsøger at planlægge hinandens forsvinden - nogen mere bogstaveligt end andre. Pludselig finder Orson Welles sig selv fanget i et større komplot og en uoverskuelig retssag.

Der er ingen kritik at hente her mod filmen. Plottet, kameraet, skuespillet. Filmen er en klassisk film noir, baseret på en historie med mange twists. Et interessant plot med mange gåder, hvor man kastes rundt, og bedst som man tror man har regnet den ud, er virkeligheden en anden.

EUROPA - (1991) af Lars von Trier

Fremragende film. Filmen starter ud med at man hører Max von Sydows stemme, der tæller til 10 - hvorefter vi pladask bliver placeret i "Europa", der nærmere betegnet er Tyskland i 1945 - lige efter krigens slutning. En ung og idealistisk amerikaner med tyske aner, har mod alles forventning og forståelse valgt at tage arbejde som natkonduktør ved den tyske jernbane, for hvad er der at komme efter her? Lidelse, besættelsesmagt, ruiner, stikkere og alskens farer lurer om hjørnet, hvorfor konduktøren snart finder sig placeret i et større dilemma, der udfordrer hans ellers meget moralstyrede væsen, blandt andet under stærk påvirkning af en billedskøn nazistisk femme fatale.

Der er så mange fantastiske filmskud, scener og genistreger i denne film. Efter at have set talrige af Triers film må det konkluderes, at der tegner sig et mønster af en fascination og undersøgelse af Tyskland, tysk kultur mm. De fleste i filmen skifter mellem at tale tysk og engelsk. Det er som, at nogle ting bare bliver mere personlige og alvorlige - mens andre mere distancerede - afhængig af hvilket sprog, der bliver talt i sammenhænget. Tysk er i min optik et "kommandosprog" - så det fungerer godt til lejligheden, og sikrer samtidig en troværdighed. Ligesom at Mel Gibson insisterede på at hans skuespillere i "The Passion of the Christ" skulle lære aramæisk. Smukt og tilstræbelsesværdigt.

Det er nemt at sætte nogle lighedstegn mellem denne og The Element of Crime, for man spørger sig selv, hvornår er vi i virkeligheden, og hvornår bevæger vi os bare i trance/drømme? Budskabet med filmen bliver i hvert fald, at Europa ikke kan undslippes, hverken i virkeligheden eller i drømmene.

Texas Chainsaw Massacre - https://www.imdb.com/title/tt11755740
5/10
Som horrorfan måtte jeg naturligvis se den. Filmen var, ikke overraskende dog, en ligegyldig omgang tidsspilde.

Scream 5 - https://www.imdb.com/title/tt1124597
6/10
Jeg var kæmpefan af Scream-filmene som ung knægt. Jeg kan tydeligt huske, at jeg havde en Ghostface-maske hængende på mit værelse, som jeg havde købt i København.
Scream 5 var bedre end Texas Chainsaw Massacre. Men kun marginalt. Den bliver simpelthen for meta til min smag. Fint nok at hive nogle af skuespillere fra de gamle film ind, men de konstante referencer bliver simpelthen alt for meget.

Peacemaker - https://www.imdb.com/title/tt13146488
9/10 - HBO Max
Dén her serie var til gengæld genial. Jeg er ovenud positivt overrasket over den. Den er småracistisk, eksplicit, ekstremt voldelig, vulgær og generelt bare hyldende morsom. Det er en serie, som er alt andet end woke. Bevares, den er også tilpas plat og barnlig, men det er så gennemført, at jeg elsker det.
Jeg er i øvrigt vildt overrasket over hvor godt John Cena spiller. Han er fremragende i rollen som Peacemaker. Jeg havde ellers ikke den store tiltro til hans skuespillerevner efter at have oplevet ham i The Marine, og normalt er jeg altid skeptisk når der er wrestlere på rollelisten. Men i en komisk rolle, som han spiller her, er han fantastisk.

Normalt skipper vi altid introen når vi ser serier herhjemme, men ved Peacemaker så vi den hver gang. Det er simpelthen den mest komiske, absurde og samtidig catchy opening scene jeg længe har oplevet.

Stor fan af Joker og Batman Begins.

Så jeg var naturligvis inde og se The Batman.

Soundtrack: Godt. Ikke Hans Zimmer episk, men ganske fint. Michael Giacchino komponerer den klassiske del, og hvis man lytter efter kan man genkende Lost i lyden - ment på en god måde.

Billede: Flot. Teatralsk. Mere Batman Begins end Dark Knight. Så det var fedt at se. Selvom jeg så filmen i en veludstyret biograf, mærker man dog tydeligt at det er svært for en projektor at gengive mørke billeder. Det bliver mørkegråt i stedet for sort, og det klædte desværre ikke filmen. Det er en teknologisk begrænsning man heldigvis slipper for hjemme i stuen, hvis man ejer et OLED (som så desværre taber stort på billedestørrelsen). Husk at iføre jeg mørkt tøj når i tager i biografen så i ikke forværrer sortgengivelsen.

Filmen (det gode): Teatralsk. Slow Pace. Enkelte (men få) rigtig fede kampscener. Mørk. Dyster. Følelsen af Gotham. Krimivinklen. En Batman af få ord.

Falconi og Penguin blev velportrætteret.

Filmen (det dårlige): Kedelig. Uinteressant. For endimensionel Bruce Wayne. Røvsyg Batwoman. Hold kæft jeg kedede mig.
Hvorfor skal sociale medier nu også være en del af Gotham? Kan vi ikke bare få serveret en tidsløs Gotham uden Facebook og Twitterland? Hvorfor skulle filmen inficeres med Woke BS? Jim Gordon var blevet sort. Den korrupte borgmester var hvid. Den gode modkandidat hertil var en ung sort kvinde. Alle andre skurke var hvide (fra statsanklageren til politichefen til skurkene). Batwoman var sort, og talte om "hvide priviligerede røvhuller" (direkte citeret). I starten af filmen ser man en ung sort gut blive gruppepresset af en flok (hvide?) venner til at one-punche en uskyldig asiatisk mand (han nægter at gøre det og redder Batman fra at blive skudt). Riddler fik nærmest en Incel-vinkel med den lukkede gruppe på et social-medie bestående af hvide vrede mænd.

Riddler var en smule tåkrummende og kedelig.

Jeg kunne måske se en smule bort fra BLM-vinklen hvis ikke det var fordi filmen bare var gennemgående kedelig.

At der er woke referencer kan man vist ikke komme udenom. Men jeg syntes, at det er overdrevet at ligefrem stemple den som woke. Nu har rbrtmccll vist også cherry picket alt hvad der er, for at stille den i det lys. For eksempel er det jo ikke fordi, at der bliver kommenteret på, at Jim Gordon og Catwoman er sorte. Så uanset årsagen, har det at de er sorte jo ikke nogen betydning (andet end måske symbolsk). Det var noget helt andet hvis Batman var sort. På samme måde betyder det ikke noget, at hele ”mafiaen” er hvide. Det har vi jo også set i hundredvis af andre film inden woke ære. Det er en arketype.

Jeg er enig i rbrtmccll's betragtning af soundtracket.

Batman, Falconi og Penguin blev alle yderst velportrætteret. Jeg blev positivt overrasket over Pattinson, som både Batman og Bruce Wayne. Jim Gordon er okay. The Riddler er meh. Alfred er kedelig. Catwoman er fuldstændig fejlcastet og spiller elendigt.

Min aller største anke er at den ikke er r-rated. Jeg har skrevet det før og jeg skriver det igen: Det er en spildt glimrende anledning til at afprøve en r-rated Batmanfilm. Alt lagde simpelthen op til det, og det er så tydeligt, at den i mange scener bliver holdt tilbage af PG-11. Det er som om, at den på ene side gerne vil være mørk og dyster, men på den anden side er der kun træthed og en blåmærke at få øje på, når Batman slår en skurk med fuld kraft ti gange i ansigtet. Jeg tror i øvrigt ikke at WB ville miste penge på at lave den r-rated. Tværtimod. Det ville være en instant classic, hvis de havde turdet at gå den vej.

Jeg er ligesom mange andre vild med krimivinklen og Batmans coact med Jim Gordon. Derudover er den lige bortset fra en enkel fast and furious-ish overdrevet bilscene ganske realistisk. Batman er stortset blot en kampekspert med en skudsikkervest. Han er meget mere menneskelig end hidtil set. Det føles langt mere som en goreish actionfilm end som en superhelt film. Hvilket er meget positivt.

Udover Se7en minder den mig også på mange måder om Sin City. Med følelsen af en mørk og ussel verden. Der er en del kiksede og unødvendigt lange scener, men generelt er den 100% vellykket. En 8.4 vil jeg nok give den.

King Richard med Wilhelm Schmidt.

Så den i forbindelse med arbejde, ellers havde jeg sprunget over.

Kæft, hvor er jeg træt af Wilhelm Schmidt. Same. Fucking. Yarn. Jeg forstår at han har en lukrativ forretning kørende, et stærkt brand, men for silvan der er meget potentiale i denne historie til at skrive et fedt manus og lave en god film, men nej. Formularen følges. Han holder så mange taler i filmen at jeg pludselig troede jeg sad og så the pursuit of happyness eller noget andet life affirming. En kompetent film, men glødende uinteressant. Håber Wilhelm Schmidt prøver noget nyt en dag.

The Batman - https://www.imdb.com/title/tt1877830/
8/10
”Den skal jeg aldrig se”. Det var ordene jeg sagde til min kæreste, da hun for et par år siden spurgte mig, om jeg havde set at der kom en ny Batman-film og at den var med ”ham fra Twilight”. Den skulle jeg i hvert fald aldrig se. For mig var Nolan’s Batman-film de eneste rigtige og Christian Bale var den eneste rigtige Batman. Det skal siges, at de tre Nolan-film er blandt mine all time favorites - af film helt generelt.

Men så kom traileren til The Batman og senere anmeldelserne og det blev mere og mere klart for mig, at jeg nok måtte æde mine ord. I går var vi så inde og se den 3-timer lange film. Jeg må indrømme, at jeg er altid noget skeptisk når en film varer så længe – det er de færreste film, som kan bære en spilletid på 3 timer. Men det kunne The Batman faktisk godt. På intet tidspunkt kedede jeg mig, selvom filmen generelt er meget mørk og dyster. Jeg tror, at vores taktik med at se den allerede ved middagstid var et klogt træk.

The Batman adskiller sig fra Nolan’s film ved at være mindre superhelteagtig og mere detektivagtig. Den er også mere dyster og måske endda mere intens.

Jeg må blankt erkende at jeg nød den. Hvert et sekund. Også selvom den er med ”ham fra Twilight”. Endelig et ’remake’ som fungerer.

Det er egentlig utroligt, så mange ekstremt gode film Batman-universet har fostret.

Edit: Jeg kan se, at der er folk her i tråden som taler om, at filmen skulle være meget woke. Det registrerede jeg ikke. Ikke det mindste faktisk.

The Matrix Resurrections - https://www.imdb.com/title/tt10838180/
5/10
I diametral modsætning til overstående står den nye Matrix-film, Matrix Resurrections. Her føltes 2½ time til gengæld som 5. Den var kedelig, forvirrende, usammenhængende og til tider direkte åndssvag. Det er gået stødt ned ad bakke for Matrix-serien siden 1’eren. 2’eren og 3’eren var dog watchable. Det var den her knap nok.

Nå ja, og så har jeg set Operarejsen på DR1. Hyggelig, sjov og ganske lærerig serie – også selvom man ikke interessere sig for Opera.

WINGS OF HOPE (1998) - dokumentar af WERNER HERZOG

Juleaften 1971 styrtede et fly ned i Perus jungle, blandt andet som følge af at flyet blev ramt af et lyn. Relativt hurtigt blev der sat en efterforskning i gang - men da det ikke var til at sige, hvor flyet præcist styrtede ned - og den uendelige jungle intet afslørede, da der i fugleperspektiv ikke var noget udsædvanligt at se. Èn kvinde overlevede styrtet - og i gennem 11 dage klarede hun sig gennem junglen, stærkt forslået og i halvvejs trance. Werner Herzog tager med kvinden, der genskaber ruten hun 27 år forinden fulgte indtil hun traf civilisation i den barske og ubarmhjertige jungle, mens hun meget detaljeret beretter og illustrerer. Hvad er chancen for at overleve et flystyrt? Chancen for/evnen til at klare sig egenhændigt 11 dage i junglen - vel at mærke i konstant bevægelse og uden proviant? Hvis vi regner begge faktorer ind i ligningen, efterlades vi med en meget ringe sandsynlighed. Der er flere interessante og skelsættende faktorer, der haft sin væsentlige betydning for kvindens overlevelse. Jeg lader dem være unævnte her, i tilfælde af nogen skulle have interesse. ENEstående, og en kæmpe succeshistorie.

Bonusinfo: Werner Herzog var i gang med at filme sin film >Aguirre, the Wrath of God< i nærliggende område på samme tid i 1971; en film, der også kostede menneskeliv.

Filmen kan kvit og frit ses på YouTube.

THE COLOR OF MONEY (1986) - af Martin Scorsese

Efterfølgeren til "The Hustler (1961)", som Scorsese ikke stod bag, hvilket er tydeligt, og nok også meget godt. Vi følger "Fast Eddie Felson", der engang var den største poolplayer. Eddie har dog sadlet om fra aktiv spiller, og vil hellere bruge alt sin erfaring og viden på at føre en ny stjerne frem i lyset - i dette tilfælde en karismatisk og excentrisk gut ved navn Vincent, der spilles af en ung Tom Cruise.

Der er på INGEN måde den samme dybde over filmen, som der var i The Hustler. Der er ikke den samme kælen for (for)historien, spillet og detaljerne, og den bliver aldrig intens og pirrende. Jeg tog mig selv i at spole i den, og det forekom mig irriterende, hvordan Scorsese dog kunne ødelægge sådan en film, der havde potentialet til langt mere.

The Hustler er klart at finde på en liste over de bedste 100 film nogensinde. Eksemplarer af denne efterfølger skulle være begravet i ørkenen i New Mexico ligesom Ataris 1982 spil-udgave af IT. Katastrofe.

The Color of Money er en af Scorseses værste film. Ikke ligefrem dårlig dog, men slet ikke repræsentativt for hvem han er som instruktør.

Han har lavet mange film og i modsætning til en som Ridley Scott, som også har det, er støj ratioen ikke høj.

DRESSED TO KILL (1980) af Brian de Palma

Erotisk thriller, der ikke efterlader meget til fantasien, andet end spørgsmålet: hvem var den transseksuelle kvinde, der skamferede og tog den seksueltudskejende kvindelige hovedperson af dage - og hvorfor vil manden med alle svarene ikke samarbejde? Mange fede twists og genistreger i filmen, om end der godt kunne have været skruet lidt mere intensitet på.

Nej, enig, om end jeg aldrig vil sætte ham op på i en piedestal blandt de bedste instruktører. Der er for meget mafiafilm med det samme cast, hvortil især Joe Pesci irriterer mig, og det er som, har man set en af dem, har man set dem alle. Alt for meget gangsterfilm.

Taxi Driver og Raging Bull er imo hans bedste præstationer - i rækkefølge. Jeg husker jeg så The Aviator i biografen da jeg var 9, og var nu egentlig også ganske betaget, men nok mest fordi Howard Hughes liv var interessant, og måske mindre pga. filmens kvaliteter. Det var i øvrigt et tilfælde, at jeg endte i den sal, da min far og jeg gik forkert. Vi skulle have set Familien Gregersen - men dette måtte så vente til en anden dag. Rigeligt med misbrug, incest og seksuelt indhold i Gregersen i øvrigt, så det var også en eksperimenterende oplevelse på 3.5 time, hvor jeg erindrer jeg grinte under nogle af de hårde scener, da jeg ikke vidste hvordan jeg skulle håndtere synet af fuldbyrdet voldtægt og bror og søster, der tog hinandens mødomme. Åh du lille. Genial film i øvrigt.

Nå, Scorsese. Ligeledes fangede The Departed mig, men nu tænker jeg mest på film jeg vil kendetegne som mesterværker, hvortil jeg blot kan tælle Taxi Driver. Jeg mangler stadig at se Silence og Shutter Island.

SandyFrink skrev:Skrækkeligt med Bruce Willis og den diagnose (afasi/"demens").
Han er kun 67.

Det er et fast indslag for mig i dagene op til jul at slappe af til Die Hard 1 og 2. Det er film jeg er vokset op med i barndommen.

Men efterhånden så er:
"Karl" (Alexander Godunov) død (komplikationer af alkoholisme).
"Hans" (Alan Rickman) er død (cancer)
"Trudeau"(Fred Thompson) er død (cancer)
Og nu Brice Willis efter sigende dement.

Samt Michael Kamen der lavede musikken - cancer.

Tænk på alt det komplet ligegyldige ævl og bævl folk bruger deres gode energi på af pseudoproblemstillinger, i stedet for at tage sig af ÆGTE problemer: sygdomme.

Brug tiden på forholdelse og bedrelse af forståelse for og af de ting, man har indflydelse på og som kan bedre ens liv og mulighed for at bedre el. mindske forværrelse af de ting, man el. verden man er i slås med.

Lære at træne er nok bedste investering man kan gøre, da man hindrer problemer med bevægeakonstruktionen som kroppen er.
Man udvikler større muskelmasse, hvilket er hvad hindrer mobilitet og svaghed man vil opleve som ældre.
Man styrker knogler og led når trænende korrekt.
Man hindrer el. bedrer led og knoglesundhed og styrke.
Man får et bedre liv og optimerer ens evne til bevægelse, ved altså optimal træning.
Man kan altid lære mere, altid!
Man har altid noget at lave.
Man tænker bedre.
Osv.

Vigtigere at dække en håndmad uddelt til et oscar-show, hvilke celebrities, der ikke længere danner par mm. Celebrity worship syndrome, hvor folks sygelige fokus på nyheder og personer gør, at de glemmer at leve. De har for travlt med at følge med i, hvordan andre lever. Det er lige så trist.

Dredd (2012) https://www.imdb.com/title/tt1343727/
Jeg var glad for CDPRs Cyberpunk 2077 univers, og fik lyst til at dykke lidt ned i nogle af de film som har inspireret dem da de lavede spillet. Blade Runner er den oplagt største inspirationskilde, men nogle steder ligner Dredd og Cyberpunk 2077 hinanden nærmest 1:1. Det gør de desværre også når det kommer til at spilde et lækkert univers på ingenting. Ligesom spillet føles for kort og uforløst, og Night City ikke udnyttes fuldt ud så føles Mega-City One i Dredd filmen også som en spildt mulighed. De skaber denne her store og interessante verden, hvor der kunne ske så mange ting, og bum, så låser de hele filmen inde i én bygning, et simpelt miniunivers med én skurk, og så ender det hele med en slags nyfortolkning af Die Hard 1. Det er sådan set ikke fordi det er en dårlig film, men der er bare en hel spændende verden som slet ikke inddrages og udnyttes, og dermed bliver filmen, som forøvrigt kun varer 1½ t, lidt ligegyldig og letbenet. Jeg synes universet fortjener en længere tv-serie eller i det mindste en 2'er og en 3'er. En googling afslører at der faktisk var en tv-serie på vej, men den ser ud til at være død under coronapandemien.


Forøvrigt ser det ud som en Frederikshavn lige har taget teten når det gælder nye biografer
https://www.recordere.dk/2022/04/billed ... ilmtempel/

Licorice Pizza

Charmerende film. God kemi imellem skuespillerne og generelt et skævt og underholdende cast. Faktisk lidt et relief at se på reelle mennesker fremfor opsatte og smukke individer. Pacing i filmen kunne godt være bedre, lidt stærkere plot, men basen for filmen var super stærk og lækkert musikvalg.

Pig

Ja, what to say. Lives up to the hype in every way. Set den 2 gange nu. Tog lidt røven på mig første gang, hvilket var en skøn ting at opleve. Musikken var fantastisk. At det er en intruktørdebut gjorde bare det hele endnu vildere. Den fremstår enorm rolig og confident i sin historie og nedslag, delectable. At jeg skal høre om fucking Wilhelm Schmidt til Oscars og ikke denne film. Fuck the world.

Vil lige slå et slag for serien 1883 https://www.imdb.com/title/tt13991232/
En prequel til Yellowstone, som også er en genial serie. 1883 er dog langt mere brutal og dyster. Faktisk afsindigt brutal. Det virker som om præmissen er at livet i det gamle vesten var fucking hårdt og vi skal alle sammen dø, så deal with it. Som de siger på et tidspunkt: slangen er ligeglad med hvor meget du elsker dine børn, den dræber bare. Verden er ligeglad med dine drømme. Jorden er ligeglad med at du bløder, den opsuger det bare og fortsætter ufortrødent. Retfærdighed er en grinagtig menneskelig drøm. Der dør vel et menneske på brutal vis ca. hvert 10. min hele serien igennem. Jeg havde det lidt med denne 1. sæson som jeg har det med Lars von Trier film. Vanvittigt god, men ikke noget jeg nogensinde kommer til at se igen. Selv til min smag er det lige lovligt deprimerende. Men skuespillet er vildt, historien er fed, der er nogle lækre scener, det er smukt og tæt på at være så godt, at andre gode serier kommer til at ligne ligegyldigheder i sammenligning. Jeg forsøgte efter denne at se The Pacific serien fra 2010, som jeg aldrig har fået set, men som generelt anses for værende et lille mesterværk https://www.imdb.com/title/tt0374463/?ref_=fn_al_tt_1 men på trods af krig og død og ødelæggelse i store mængder virkede det overfladisk og uinteressant i sammenligning med 1883.