Everything Everywhere All at Once
Jeg gav den 1 time, så kunne jeg ikke mere.

Kukuken skrev:Everything Everywhere All at Once
Jeg gav den 1 time, så kunne jeg ikke mere.

jeg er lidt vild med Jamie Lee Curtis, som er med, men er hun god i den og har hun en fremtrædende rolle?

Bilsten skrev:

Kukuken skrev:Everything Everywhere All at Once
Jeg gav den 1 time, så kunne jeg ikke mere.

jeg er lidt vild med Jamie Lee Curtis, som er med, men er hun god i den og har hun en fremtrædende rolle?

Hun spiller antagonisten, som også springer med i alle paralleluniverserne. Hun gør det godt, ja. Fik også en Oscar som bedste kvindelige birolle. Oscaren kalder hun en them/they
Den får sikkert en plads under dette billede i hendes kontor:

Bilsten skrev:

Kukuken skrev:Everything Everywhere All at Once
Jeg gav den 1 time, så kunne jeg ikke mere.

jeg er lidt vild med Jamie Lee Curtis, som er med, men er hun god i den og har hun en fremtrædende rolle?

Hun er nok filmens højdepunkt. Hun er god og de har virkelig fået hende til at ligne den mest drønkedsommelige skattemedarbejder. Bare ærgerligt alt omkring hende er så pisse irriterende, langtrukket, ligegyldigt, stressende og trættende.

Mussetrussen skrev:

Bilsten skrev:

Kukuken skrev:Everything Everywhere All at Once
Jeg gav den 1 time, så kunne jeg ikke mere.

jeg er lidt vild med Jamie Lee Curtis, som er med, men er hun god i den og har hun en fremtrædende rolle?

Hun er nok filmens højdepunkt. Hun er god og de har virkelig fået hende til at ligne den mest drønkedsommelige skattemedarbejder. Bare ærgerligt alt omkring hende er så pisse irriterende, langtrukket, ligegyldigt, stressende og trættende.

Hun minder om Edna Mode fra The Incredibles

Kukuken skrev:Everything Everywhere All at Once
Jeg gav den 1 time, så kunne jeg ikke mere.

Jeg havde det på samme måde.

Smile (2022) https://www.imdb.com/title/tt15474916/
Arh, det var sgu lidt tamt. Relativt standard gyser. Sosie Bacon gør det fremragende ligesom hun også gjorde i Mare of Easttown, men derudover var jeg lidt undervældet. Jeg nød dog stadig at se den langt mere end Everything everywhere. Den bliver aldrig kedelig, men svinger sig heller ikke op over middelmådigheden og klicheerne.

Avatar 2: The Way of Water
Hold nu op det er en flot film. Mange af væsenerne virker inspireret fra Final Fantasy universet. Denne skal opleves i biografen, hvis muligt. Ikke alle har en "hjemme bio", inklusiv mig selv.
Historien er ikke noget særligt, ikke noget man ikke har set utallige gange før, så det trækker ned, men det virker sgu.
Det var slet ikke et problem at komme igennem de 3 timer. Filmen er ikke kedelig, ikke frustrerende, ikke irriterende.

7.5/10 - anbefales på det kraftigste herfra.

Top gun (1986)

og

Top gun Maverick (2022)

Jeg gik egentlig i gang med at se Top gun Maverick, fordi den har fået ret gode anmeldelser, men det virkede som om der var så mange referencer til den første film jeg ikke fattede, at jeg blev nødt til at gå tilbage og se den gamle film først.

Den gamle fra 80'erne er...knapt så god en film. Spændingskurven er lidt flad og den overordnede historie er lidt tam. Det er vel bare et romantisk drama om nogle brovtende jagerpiloter, der kæmper om at blive den bedste pilot på deres årgang. Jeg syntes den var lidt kedelig. Der er ikke rigtig nok på spil; Tom Cruises skuespil virker lidt stift, og de scener det var meningen der skulle være følelsesladede, efterlod mig ligeglad og upåvirket. Musikken er dog fænomenal, og nærmest hver eneste gang der kommer musik, er det fantastisk, velvalgt og ikonisk.
6.5/10

Maverick derimod, er en skide god film. Jeg forstår egentlig ikke helt at jeg kan lide den, da jeg ikke typisk er til hverken action, flyfilm eller romantik. Men den fungerer bare virkelig godt. Der er langt mere på spil end i den gamle; historien er tungere (på en god måde) og mere vigtig; den er til tider neglebidende spændende; der spilles på flere strenge og overlappende temaer, mens 1'eren var mere endimensionel. Luftkampene er også fænomenale og fantastisk filmet og sat sammen, mens kampene i 1'eren er ekstremt rodede. Alle referencerne til 1'eren var selvfølgelig fede, men det er også et velkendt og nemt trick i moderne film, at få seeren med, ved at appellere til nostalgi og velkendte ting. Det virkede måske ikke så godt på mig, da det I så fald ville være 3 dage gammel nostalgi (jeg erindrer ikke at have set 1'eren før).
Musikken er ikke så god som i 1'eren, men igen hiver de temaer og lydbider frem, som er variationer af musik fra 1'eren, og det er fint nok ift. at binde dem sammen. For min skyld kunne de godt have brugt dette endnu mere, da jeg savnede musikken fra 1'eren. F.eks. kunne de sagtens have brugt Playing with the boys i football-scenen på stranden, ligesom de brugte den i beachvolley-scenen i 1'eren. I stedet brugte de en forglemmelig sang af One Republic.
Tom Cruise bliver nok aldrig min favoritskuespiller, da han er for slick og poleret til min smag, men ingen tvivl om at hans skuespil har forbedret sig ca. 800 % fra den første film. Især det at hans ansigt er blevet ældre, har givet ham en helt ny 'bevægelighed' i ansigtet, som han forstår at bruge til perfektion, og der var faktisk en hel del scener, hvor jeg blev rørt. Val Kilmers rolle i filmen virker dog mildest talt bizar, og at det, som var 60 % af den første film, nemlig Mavericks forhold til Charlie, på intet tidspunkt nævnes med et ord, fordi Kelly McGillis ikke er med i filmen, er lidt fornærmende mod seeren, som gerne vil have at vide hvordan denne romance forløb, og hvorfor de ikke længere er sammen. Alt i alt er det dog en film, der med længder, er bedre end 1'eren.
8.5/10

Mussetrussen skrev:Top gun (1986)

og

Top gun Maverick (2022)

Jeg gik egentlig i gang med at se Top gun Maverick, fordi den har fået ret gode anmeldelser, men det virkede som om der var så mange referencer til den første film jeg ikke fattede, at jeg blev nødt til at gå tilbage og se den gamle film først.

Den gamle fra 80'erne er...knapt så god en film. Spændingskurven er lidt flad og den overordnede historie er lidt tam. Det er vel bare et romantisk drama om nogle brovtende jagerpiloter, der kæmper om at blive den bedste pilot på deres årgang. Jeg syntes den var lidt kedelig. Der er ikke rigtig nok på spil; Tom Cruises skuespil virker lidt stift, og de scener det var meningen der skulle være følelsesladede, efterlod mig ligeglad og upåvirket. Musikken er dog fænomenal, og nærmest hver eneste gang der kommer musik, er det fantastisk, velvalgt og ikonisk.
6.5/10

Maverick derimod, er en skide god film. Jeg forstår egentlig ikke helt at jeg kan lide den, da jeg ikke typisk er til hverken action, flyfilm eller romantik. Men den fungerer bare virkelig godt. Der er langt mere på spil end i den gamle; historien er tungere (på en god måde) og mere vigtig; den er til tider neglebidende spændende; der spilles på flere strenge og overlappende temaer, mens 1'eren var mere endimensionel. Luftkampene er også fænomenale og fantastisk filmet og sat sammen, mens kampene i 1'eren er ekstremt rodede. Alle referencerne til 1'eren var selvfølgelig fede, men det er også et velkendt og nemt trick i moderne film, at få seeren med, ved at appellere til nostalgi og velkendte ting. Det virkede måske ikke så godt på mig, da det I så fald ville være 3 dage gammel nostalgi (jeg erindrer ikke at have set 1'eren før).
Musikken er ikke så god som i 1'eren, men igen hiver de temaer og lydbider frem, som er variationer af musik fra 1'eren, og det er fint nok ift. at binde dem sammen. For min skyld kunne de godt have brugt dette endnu mere, da jeg savnede musikken fra 1'eren. F.eks. kunne de sagtens have brugt Playing with the boys i football-scenen på stranden, ligesom de brugte den i beachvolley-scenen i 1'eren. I stedet brugte de en forglemmelig sang af One Republic.
Tom Cruise bliver nok aldrig min favoritskuespiller, da han er for slick og poleret til min smag, men ingen tvivl om at hans skuespil har forbedret sig ca. 800 % fra den første film. Især det at hans ansigt er blevet ældre, har givet ham en helt ny 'bevægelighed' i ansigtet, som han forstår at bruge til perfektion, og der var faktisk en hel del scener, hvor jeg blev rørt. Val Kilmers rolle i filmen virker dog mildest talt bizar, og at det, som var 60 % af den første film, nemlig Mavericks forhold til Charlie, på intet tidspunkt nævnes med et ord, fordi Kelly McGillis ikke er med i filmen, er lidt fornærmende mod seeren, som gerne vil have at vide hvordan denne romance forløb, og hvorfor de ikke længere er sammen. Alt i alt er det dog en film, der med længder, er bedre end 1'eren.
8.5/10

Nu du ser så mange films, så har du vel ordentlig lyd iform af prologic II?

Du kan få en prøve ved at få fat i en dvdafspiller med det i, ofte kan de findes i genbrug for 20 el. 50 kr og så selv koble højttalere til, el. jeg har et sæt, forstærker og højttalere, du må få gratis. send mig en pm hvis interesse.

let at føre lyd fra pc til dvd m forstærker via kabel som jeg også har du må få gratis el. det koster maks 70 kr.

https://www.reddit.com/r/hometheater/co ... t_in_2022/

Jeg takker for tilbuddet Bilsten, men da jeg har stærkt nedsat hørelse, ser jeg stort set altid film med høretelefoner, da jeg ellers ikke kan høre dialogen . Til november bliver det endnu vildere, da jeg får mulighed for TELESLYNGE. Det er det de unge vil have.

Mussetrussen skrev:Jeg takker for tilbuddet Bilsten, men da jeg har stærkt nedsat hørelse, ser jeg stort set altid film med høretelefoner, da jeg ellers ikke kan høre dialogen . Til november bliver det endnu vildere, da jeg får mulighed for TELESLYNGE. Det er det de unge vil have.

jeg har også en bærbarafkoder til systemet, der kan kobles til høretelefoner, som jeg bruger den til, men den kan også bruges til hjemmebioafkodning. Det er værdifuldt at få god lyd selvom man ikke hører så godt, er jeg sikker på. læs evt. linket tidl. for at få verificeret systemets relevans i 2023.

DTS mfl. er slet ikke relevante at sammenligne med, da der slet ikke er samme oplevelse, ikke engang tilnærmelsesvis.

Sandheden om mænd (2010)
https://www.imdb.com/title/tt1539325/
Det er i hvert fald ikke sandheden om mig, men kunne måske godt have været det, hvis jeg havde set den da jeg var omkring 29-30 år. Som 46-årig er jeg kommet videre, og hovedpersonens midtlivskrise virker, fra mit synspunkt nu, lidt barnlig. Jeg troede filmen ville være forudsigelig, og jeg troede jeg havde luret slutningen, da det gav sig selv. Det gjorde det bare ikke. Jeg kan godt lide hvordan alle tænkelige løsninger af krisen udfoldes, og afskrives (lidt ligesom i Everything everywhere, bare mere seværdigt), så jeg til sidst sad og tænkte: Jamen for helvede, nu er alle veje jo forsøgt, og intet var lykken. Nu er det bare håbløst, så hvad fanden gør han? Og her tager filmen så heldigvis den mest realistiske løsning, som hverken er særlig dramatisk, romantisk eller vild, men bare er den eneste vej det kan gå, hvis han ikke bare skulle tage livet af sig selv. Det er faktisk en ganske ok film.
7.2/10

Action Point (2018)
https://www.imdb.com/title/tt6495770/
Jackass-filmen som blev overset og hurtigt glemt. Jo, det er ikke en god film, og jo det er som vanligt dumt og fjollet, men jeg hyggede mig sgu med den, da det er harmløs underholdning med gode gamle Johnny Knoxville, PartyBoy og en ligegyldig historie med sjove indfald og vanvittige scener.
6/10

Nope (2022)
https://www.imdb.com/title/tt10954984/
Wow. Det var den værste film jeg har set i lang tid. Jeg var ret glad for både Get out (2017) og Us (2019), så endnu en Jordan Peele film lød godt. Manuskriptet kunne dog være skrevet af M Night Shyamalan på en virkelig virkelig dårlig dag. Det minder om en C-films udgave af Signs. Det er helt håbløst. Daniel Kaluuya spiller så deadpan at han lige så godt kunne have været en voksfigur. De andre karakterer er mindst lige så ligegyldige. Der er en random sidehistorie med en abe der gik berserk engang i fortiden, som gav ingen fucking mening, og som har intet med hovedhistorien at gøre. Filmen er mindst 30-40 min for lang til den fjollede historie. Rumvæsenet ligner en blanding mellem en UFOpizza og et flyvende giganttelt af bomuld. Der er plothuller så gigantiske at jeg til sidst bare gav op. De første 1½ time var decideret kedelige, mens den sidste halve time var ét stort fucking rod.
2/10

One more time (2023)
https://www.imdb.com/title/tt21216870/
Okay, denne her film er lightweight. Faktisk ultra lightweight baby. MEN det er en timeloop film, og dem kan jeg simpelthen ikke stå for. Timeloop, apokalypseting og så de der film, hvor 2 bytter krop, eller man kommer tilbage i sin gamle krop, som Big (1988), 13 going on 30 (2004), Freaky Friday (2003) og 17 Again (2009). Jeg elsker dem, lige meget hvor banale de er. Og One more time er hele 2 af disse genrer i én film, så jeg blev nødt til at se den. Der er selvfølgelig stærke referencer til Groundhog day. Faktisk så stærke at de decideret sidder og ser Groundhog day i filmen. Den når dog ikke Groundhog day, eller den mesterlige (nok mest ifølge mig) Palm Springs til sokkeholderne. Men stadig: hyggelig, sød og underholdende og aldrig kedelig. Der går vel ikke mere end 20 min før man har gennemskuet hele plottet og slutningen, men det gør ikke noget, for filmen varer vel ikke mere 1t 17min effektiv film, så den ved godt den ikke har materiale til 2 timer.

Mussetrussen skrev:One more time (2023)
https://www.imdb.com/title/tt21216870/
Okay, denne her film er lightweight. Faktisk ultra lightweight baby. MEN det er en timeloop film, og dem kan jeg simpelthen ikke stå for. Timeloop, apokalypseting og så de der film, hvor 2 bytter krop, eller man kommer tilbage i sin gamle krop, som Big (1988), 13 going on 30 (2004), Freaky Friday (2003) og 17 Again (2009). Jeg elsker dem, lige meget hvor banale de er. Og One more time er hele 2 af disse genrer i én film, så jeg blev nødt til at se den. Der er selvfølgelig stærke referencer til Groundhog day. Faktisk så stærke at de decideret sidder og ser Groundhog day i filmen. Den når dog ikke Groundhog day, eller den mesterlige (nok mest ifølge mig) Palm Springs til sokkeholderne. Men stadig: hyggelig, sød og underholdende og aldrig kedelig. Der går vel ikke mere end 20 min før man har gennemskuet hele plottet og slutningen, men det gør ikke noget, for filmen varer vel ikke mere 1t 17min effektiv film, så den ved godt den ikke har materiale til 2 timer.

Årh, Palm Springs! Så den for et par uger siden med fruen en søndag aften. Sjældent har jeg været så godt underholdt af noget så simpelt og gennemskueligt

Misslexa og Chrystal Rush er absolut favblast på pornhub!

Hele deres hofte/-midtregion er et anatomisk pragteksemplarisk eksempel på perfektion, tight, fedtfri uden at være tynd, dvs. meget veltrænet uden det ser ud til de anstrenger sig med træningen, hvilket er lig med stor forståelse udviklet i individderne for hvordan at bruge kroppen og dens åbninger for fun, på en virkelig fun way. Fun som når Kevin Magnussen siger han har fun og ikke sjov som big bang theory fun.

One more time var bedre end jeg havde troet

John Wick 4:

kan vold være abstrakt kunst. Ja.. her kan det.
Lyd og billede er så absurd gennemførte at man helt overser at der rent faktisk ikke er meget historie.

Det er kurosava, bladerunner, Rafh og matrix skruet op på 11 på alle måder. Filmmæssigt rykker den rammerne for hvad man kan med action og stunts med et kvantespring. Fra hver eneste farvenuance, til klip og kameravinkler er det på alle måder action som det nu kan laves.

Vold og action bliver til kunst her..

The black phone (2021) https://www.imdb.com/title/tt7144666/
Den var sgu ret fed. Medrivende, aldrig langtrukken, og settingen i 70'erne er lækker. Der er mange små detaljer i handlingen, som fungerer godt, og er med til konstant at holde interessen fanget. Okay hele tematikken omkring bortførelse af børn, rammer måske lidt for close to home i Danmark lige pt, men det kan filmen jo ikke gøre for. Jeg fik lidt svage vibes af noget Stranger Things og It til tider, men de overnaturlige aspekter er trods alt så nedtonede, at de ikke dominerer.
7,5/10

In the Name of the Father (1993) https://www.imdb.com/title/tt0107207/
Der var et eller andet ved denne her film, som føltes forkert. Det var ikke en dårlig film, slet ikke, men på en eller anden måde føltes den bare...gammeldags. Især Pete Postlethwaite var med til at give det hele en følelse af noget outdated. En outdated måde at spille skuespil på. Jeg følte ham slet ikke, og jeg fik en fornemmelse af, at han trak Daniel Day-Lewis' mere moderne og ellers fortrinlige præstation ned. Postlethwaite føltes på en eller anden måde...fjern. Desuden virkede Corin Redgraves karakter, Robert Dixon, politiinspektøren, bare for meget som en rendyrket skurk til at han var troværdig. Han virkede meget som en 90'er skurk med en unuanceret personlighed. Det blev sgu lidt for sort/hvidt nogle gange, men grundlæggende er det en ganske glimrende film ellers.
8/10