Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 60875 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er aknihei

Vores medlemmer har i alt skrevet 2047225 indlæg i 98655 emner

0 nye indlæg i dag


Online
I alt: 278
Medlemmer: 2
Skjulte: 0
Gæster: 276

Følg bodybuilding.dk på

Interview med Incognito

Udskriv emne


"Ugen der Gak", "Månedens skribent" samt "Interview af en Bruger"

Tilbage til Reportager m.m.





Interview med Incognito

Billede
(Incognito / Anders Nedergaard himself)


Tillykke Incognito, du er blevet udvalgt som bruger nummer syv på bodybuilding.dk, der skal i den varme stol hos undertegnede og interviews.

Incognito har været medlem/tilknyttet BB.dk siden den 10. oktober 2006. Incognito er til daglig redaktør på BB.dk med en stor træningsviden.

Først lidt facts omkring Incognito:


Profilnavn: Incognito
Fulde navn: Anders Fabricius Nedergaard
By: For tiden Columbia, Missouri, USA (normalt Nørrebro, København)
Højde: 191 cm
Vægt: 93 kg
Arme: 39-40 cm
Lår: 64-65 cm
Livvidde: 84-85 cm
Fedt-procent: lidt over 10
Skostørrelse: 44

profile.php?mode=viewprofile&u=2771
(Anders profil på BB.dk)


Som indledning til interviewet kunne du så ikke fortælle lidt omkring dig selv - herunder hvem du er som person og hvad du laver til daglig ?

Tjoo.. Altså, jeg er vokset op i Vestjylland, nærmere betegnet Skjern, hvor min far var landmand med køer, svin, roer og alle de ting som hører sig livet som landmand til.

Som dreng spillede jeg meget håndbold, hvilket jeg i perioder var fornuftig til og andre perioder virkeligt ringe. Jeg var på efterskole i 9. klasse og det var her jeg først begyndte at rode med vægte og jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde at det var et forsøg på at opbygge noget identitet (og måske selvværd). Som den kvikke dreng i klassen, får man let "fessor" eller nørd stemplet og en grad af social marginalisering. Om jeg rent faktisk fik noget identitet eller selvværd ud af det er uvist, men det tændte i hvert fald en glødende interesse som stadig brænder på fuldt blus og skaffede mig et ekstra socialt netværk, som jeg stadig omgås, når jeg besøger Skjern.

Efter gymnasiet brugte jeg nogle år på forsvaret, hvor jeg blev befalingsmand og faktisk overvejede en karriere, men på det tidspunkt havde jeg for mange skeletter i skabet til at jeg ville egne mig som fører eller leder, så det stoppede jeg med... Efterfølgende havde jeg et rigtigt zombiejob, som jeg brugte lidt til at tænke over hvad jeg nu skulle og jeg slog tilbage på planerne om at gå på uni, som egentlig også var planen, mens jeg gik i gymnasiet. Allerede dengang var jeg voldsomt optaget af det her med steroider og træning og da jeg troede at det havde noget med biokemi (altså steroiderne) at gøre, faldt valget på ansøgningsskemaet til den koordinerede tilmelding på Biokemi på Københavns universitet (KU).

Ironisk nok har biokemi stort set intet med hormoners biologi at gøre, men bacheloruddannelse i biokemi på KU giver en rimeligt bred naturfaglig base, som senere skulle vise sig at blive et godt valg for mig. Set i bakspejlet, skulle jeg nok have anstrengt mig lidt mere på universitetet, da jeg efter de første 1-2 semestre stort set aldrig kom til forelæsningerne og oftest kun forberedte mig i den sidste uge op til eksamen. Jeg fik skam stadig ret gode karakterer, men jeg kunne have taget flere kurser, så jeg var færdig før normeret tid, have arbejdet mere, trænet mere eller i det hele taget bare været lidt mere konstruktiv. Men det var en vigtig periode, hvor jeg lærte meget og udviklede mig som menneske og fik gjort op med nogle af de føromtalte skeletter i skabet. Hen imod slutningen af bacheloruddannelsen stod det klart at det her var det forkerte retning. Der var alt for meget, som virkede totalt uanvendeligt og fjernt...

Løsningen blev at jeg søgte ind på humanbiologi kandidatuddannelsen på det sundhedsvidenskabelige fakultet, også på KU. Humanbiologi uddannelsen har en ret anderledes struktur end de andre natur- eller sundhedsfaglige kandidatuddannelser, idet den er 2.5 år i stedet for 2 og der er 2.0 års kurser i stedet for 0.5-1.0 års, mens selve specialet fylder lidt mindre. Desuden findes der ingen bachelor uddannelse i humanbiologi, så man søger ind med en hvilken som helst relevant sundheds-, veterinær- eller naturfaglig bacheloruddannelse.

Uddannelsen har ry for at være "panum instituttets jægerkorps", da humanbiologi uddannelsen nyder visse privelegier i forhold til mange andre uddannelser og fordi der er mere arbejde på selve den og endeligt fordi det til tider har været ret svært at komme ind på (de fleste år startede der kun 30 studerende). Det var hér at jeg første gang kom i berøring med det idrætsfaglige miljø, da en af mine studiekammerater og jeg lavede projekt på Afdeling for Molekylær muskelbiologi på Rigshospitalet, med Peter Schjerling og Jesper Løvind Andersen som vejledere. Peter er en af landets førende biokemikere og ekspert i molekylærbiologiske teknikker, hvor Jesper er en kendt idrætsfysiolog (god nok uddannet biolog) og i øvrigt fysisk træner for FCK's fodboldhold. Dette projekt førte over i mit speciale, som jeg lavede i samarbejde mellem førnævnte afdeling og Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg hospital, med Michael Kjær som hovedvejleder.

Efter mit speciale blev jeg lovet gode muligheder for at få en Ph.D. og blev ansat som forskningsassistent, indtil der bød sig et stipendium godt et halvt år senere. Dette gav anledning til mit Ph.D. projekt, som jeg efter planen skal aflevere i slutningen af marts 2010.

Nu har jeg jo fået mig en form for navn indenfor alt det her med træning, kost osv. og jeg har startet mit eget firma sideløbende med studiet, hvor jeg skriver artikler for forskellige medier, har konsulentopgaver og den slags. Det ville jeg rigtigt gerne kunne bruge mere tid på, da jeg føler at man her måske gør en større praktisk forskel, men omvendt skal det jo også passe sammen med det akademiske virke.


Kan du beskrive selve P.hD uddannelse nærmere ?

Ph.D. uddannelsen er en 3-årig uddannelse, som skal lære videnskabsfolk op i videnskabelig teknikker, metodik, formidling og kultur. Ofte slås en Ph.D. position op enten med eller uden en defineret projektbeskrivelse. Jeg var så heldig at få et stipendium hvor jeg selv kunne definere projektet.

Det er desuden et krav at der skal tages 30 ECTS point (svarende til et halvt årsværk), kurser, hvor man som humanbiolog (af den gamle studieordning) er så heldig at kunne få merit for de 15 af dem. Undervejs i forløbet skal der produceres et vist antal videnskabelige publikationer, som til sidst skal sammenfattes til en afhandling, der indleveres til en bedømmelseskomité, som skal finde den for let, tung eller tilpas. Finder de den egnet bliver der fastsat et forsvar, hvor der indkaldes opponenter, oftest internationale topforskere indenfor emnet, som skal krydsforhøre den studerende. Findes forsvaret også tilstrækkeligt, overdrages man sit diplom og kan kalde sig Ph.D. (der er ikke noget med mærkelige hatte eller kapper, desværre)

Billede
(Anders på arbejdet)


Hvordan ser det ud med privatlivet ? Har du kone, fast kæreste – ja, eller måske en elsker ? (vores læsere elsker slibrige detaljer og sladder)

Jeg har en kæreste, som jeg blev gift med her til sommer (da hun ellers ikke ville kunne komme med til USA).


Har du erhvervet børn ?

Yes, jeg har to børn. Gustav på 5 år og Martha, som i skrivende stund er 5 måneder.


(Anders dreng, Gustav aka "The Gusenator", til træning)



("The Gusenator" til træning igen)


Har du en sjov, underlig eller bizar fritidsinteresse (eller blot en normal fritidsinteresse) udover træning, kost mv. ?

I soldaterårene og i den første tid jeg boede i københavn trænede jeg en del karate, en hobby som jeg har taget op igen i de seneste år. Jeg synes det er en fed måde at bruge sin krop på og desuden er det rart for en gangs skyld at kunne bruge styrke til noget... Fokus i min karate er helt klart på effektiv kamp og sparring og jeg satser på at komme til at kæmpe knockdown karate igen i løbet af 2009.

I den seneste tid er der blevet blandt noget jiu jitsu (brazillian og no-gi) ind i det og jeg synes den blanding er fed... Jeg går og roder med om jeg skulle prøve noget MMA, men det må tiden jo vise om bliver til noget. Den slags koster jo tid...

Billede
(brazillian jiu jitsu - Anders øverst :wink:)


Hvordan vil du bedst beskrive din nuværende tøjstil ?

Efter mange år som fattig studerende er det svært at have en stil og desuden bryder jeg mig ikke om at blive puttet i en kasse som "rocker", "hæphopper" eller "jakkedyr". Overordnet set klæder jeg mig praktisk og billigt (andre ord for grimt og kedeligt ;o), men forsøger at blande det på en opfindsom måde. Jeg bryder mig i det hele taget ikke særligt meget om iscenesættelse af udseende...


Har du en form for bilpark og i så fald hvilket ?

I Danmark har jeg ingen bil, men herovre i staterne har jeg anskaffet mig en VW Jetta 2.5S, som er en fin bil... Og den er rød.


Vi er flere der kender dig som den alvidende redaktør her på siden, men kan du beskrive hvilken form for træning du selv dyrker til dagligt ?

Jo, altså der er jo først og fremmest vægtene, som jeg har et efterhånden 15-16- årigt forhold til med nogle kortere pauser indbygget. Det meste af tiden har jeg trænet omtrent 4 gange i ugen, men i de seneste par år har det måttet vige lidt for karate, hvor det bliver til 2-3 gange vægte og 2-3 gange karate.

Vægttræningen har ændret sig med årene, så hvor det istarten var mange-split og isolation, er det nu mere frekvent og mere fokus på basisøvelser og styrke.


(Anders Squat, Clean og Push Press)


(Anders Power Cleans)


Hvilken del af den sport fascinere dig mest ?

Svært at sige... Selve fysiologien i det er fantastisk, men jeg finder også historien i vægttræningen spændende. Der er aspekter med hensyn til præstationsoptimering, genoptræning, folkesundhed samt styrkesport i sig selv, som jeg alle finder spændende...


Hvordan kom du ned i centeret for første gang og kan du huske dit første træningsprogram ?

Det må have været i sommeren 94, hvor jeg første gang kom i et rigtigt motionscenter... Jeg mener at huske at det var noget 4-split (bryst/biceps, skulder/triceps, ryg, ben) med 3-4 øvelser per muskelgruppe og 3 sæt á 8 gentagelser... Det virkede sådan set ok, set i lyset af at jeg startede med vægt på 65-70 kg og kom op på 80 rimeligt hurtigt, men herefter gik det satme langsomt...

Billede
(Centeret hvor Anders træner til daglig)


Hvor mange interessetimer om dagen/ugen bruger du på at læse om ny træningsviden, studier, forsøg mv. ved siden af dit studie på universitetet ?

Svært at sige... Hver gang jeg støder på noget jeg ikke ved noget om, forsøger jeg at researche på det og desuden er der jo nogle ting der dukker op i forbindelse med mit arbejde, som er relevant. Mit talent er ikke at læse meget, men mere en evne til at finde ud af hvad der er relevant og hvad der ikke er. Generelt er det 2-4 timer per uge, men nogle gange mere.. Det lyder måske ikke af så meget, men det er akkumuleret over mange år...


Har du bestemte træningsprogrammer / træningsrutiner du følger i din private træning ?

Mjoo... Jeg synes det er svært med programmer, for jeg er afklaret om at min akademiske karriere og mit firma er vigtigere for mig end at have fremskridt i min træning, så når der er tryk på med Ph.D.'en eller med firmaet, så er det træningen der bliver skubbet i baggrunden og man skal også huske på at børn tager tid. En ting jeg ofte vender tilbage til er dog af smolov jr. programmet til bænkpres og squat og ellers bruger jeg ofte en let/tung dag om ugen i basisøvelser og så ellers isolationsarbejde efter dagsform.


Du har frivend, træk, stød og råtræk med i din træning. Kan du beskrive øvelserne lidt og hvorfor du har dem med i dine programmer ?

Ahh, for tiden er det nu kun frivend og måske lidt pushpresses. Jeg har stillet op i vægtløftning et par gange og kunne godt finde på at gøre det igen, så det er en god ide at holde den del af det lidt ved lige. Udover det, så har det at træne vægtløftning været en af de største øjenåbnere for mig i forhold til vægttræning, både med hensyn til træningsmetodik og sikkerhed/løfteteknik. Det er klart en oplevelse jeg kan anbefale alle.



(Anders Push-Press 4 x 80 kg)


Du har også anvendt lidt specielle øvelser så som enhånds dødløft, pistol mv. Kan uddybe det lidt ?

Njøø... Det er mest af alt cirkusgøgl. Stabilitetstræning er et vigtigt supplement til styrketræning, men for mange af de moderne coaches har det taget lidt overhånd. Hvis man vil være stærk, så skal man løfte tunge ting, ikke danse på swiss balls.

På det seneste har jeg forsøgt at indbygge flere ensides øvelser og øvelses med rotationsstabilisering, men det er primært for at få noget overførsel til min kampsport.


Hvad er dine bedste stats RAW i "de 3 store" ?

Squat: 160 kg

Bænkpres: 125 kg

Dødløft: 210 kg

Hvis det skal være lidt mere old school, så har jeg også lavet 115 i stød og 90 i træk.


(Anders Rackpulls 4 x 180 kg)


(Anders Squat, Front Squat og bænkpres)


Dyrker du konditionstræning og hvad er dit syn på cardio generelt ?

Jeg dyrker ikke nok kredsløbstræning udfra et sundhedsmæssigt perspektiv og svaret findes nok primært i at jeg synes det er røvkedeligt. Jeg har desværre også et rygproblem, der driller lidt under løb, men det kunne sikkert overkommes, hvis jeg virkeligt ville. Når jeg skal til at kæmpe karate igen her i efteråret, skal jeg til at lave noget kredsløbstræning, men det bliver nok mere spurt intervaller, intervaller på sæk, og sparring.


Er du den eneste der træner i din vennekreds ?

Jeg er den eneste der træner fast, hvilket er meget heldigt, da en af mine venner er en af den slags, der kan gå ned lave 3x8 med 100 i bænkpres, selvom han ikke har trænet i 10 år. Den slags kan jeg godt synes er lidt nederen for motivationen.


Hvor meget betyder din træning for dig ?

Svært at sige. Meget. Nogle mennesker snakker om at komme i gang med at træne og nogle kommer ud og får det gjort. Jeg er en af den sidste slags og jeg skal bare lave et eller andet hårdt med min krop forholdsvis ofte. Nu er det tilfældigvis blevet vægttræning og det har jeg det meget godt med. Jeg er ikke begavet med verdens bedste gener, men jeg tror måske at det er derfor det er så fascinerende, altså noget med at græsset er grønnere på den anden side af hegnet...


Hvis du af ukendt årsag ikke kunne træne længere, hvad kunne/skulle så erstatte den ?

Prostituerede, masser af dem;o) Nej, det ved jeg sgu ikke. Hvis jeg slet ikke kunne være fysisk aktiv på nogen måde, ville det betyde at jeg var blevet handicappet på en måde og det tror jeg ikke jeg kunne holde til...


Har du været skadet igennem tiden ?

JA! Jeg har været gennem alle de mest almindelige skader man ser blandt vægttrænende. Dårlig skulder (impingement), dårlige knæ (patellofemoralt smertesyndrom) og lændesmerter. Jeg har dog hver gang været rimeligt god til at finde ud af hvorfor det opstod, genoptrænet det og derefter lavet passende ændringer i min træning så det ikke sker igen. Af samme grund er jeg også lidt skadesparanoid, så der skal ikke være særligt meget "pinch" i et led, før jeg begynder at træne udenom det.


Nu ved vi lidt omkring din træning, men vi ved alle, at det kun er halvdelen af resultaterne. Hvordan ser det ud med kosten ? Lever du efter kostplan eller spiser du på må og få ?

Jeg forsøger først og fremmest at få fisk et par gange i ugen eller mere, samt at få mine 6 stykker frugt/grønt. Jeg tæller ikke kalorier, da jeg af princip mener at man altid bør forsøge at komme så langt som muligt uden at tælle sin mad. De gange jeg har talt, har det fucket min appetitfornemmelse op i lang tid bagefter og det synes jeg egentlig var ret ufedt... Når jeg forsøger at komme op i vægt, gør jeg det i reglen ved at tilføje ekstra drikkeenergi i form af skummetmælk og/eller kakaoskummetmælk, hvilket virker fint nok for mig... Min fedtprocent er altid i et rimeligt område, så jeg bekymrer mig sjældent om at blive fed...


Anvender du kosttilskud til at supplere din kost ?

Kreatin og ganske almindelige multivitaminer. Undertiden proteinpulver.


Hvilke produktmærker inden for kosttilskud anvender du og hvorfor ?

I reglen bruger jeg Bodylab, fordi det er billigst.


Billede


Hvordan er dit syn og holdning til doping ?

Det er komplekst... Jeg forstår hvad der motiverer dopingbrugere og jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg aldrig selv var fristet. For de fleste er det at bruge krudt dog nærmest som at pisse i bukserne for at holde varmen. Det skaber et miljø i kroppen, som der oftest ikke kan vedligeholdes med træning og kost alene, hvorfor man vil tabe sig og herfra er skridtet til liiiige at tage lidt mere for at holde kiloene bare frygteligt kort og så kører møllen.


Har du et forbillede - indenfor eller udenfor sporten - og hvorfor er denne person blevet netop dit forbillede ?

Mjøø... Ikke rigtig.


Selverkendelse er en vigtig ting i livet. Hvis du skulle åbne dig og fremlyse et par positive og negative ting ved din person ?

Mit talent i livet er min evne til at samle information, putte det i kasser og at lave de rigtige forbindelser imellem kasserne. Det gør at jeg næsten altid kan se ting i en større sammenhæng end de fleste andre (når vi snakker om ting med relation til vægttræning). På et mere menneskeligt plan vil jeg sige at jeg gør en dyd ud af at være åben og udogmatisk.

Jeg er alt for dårlig til at strukturere min tid... Jeg har arbejde nok til at fylde 80 timer i ugen ud. Jeg skal lære at finde ud af at sige ja til de rigtige ting og udføre dem i prioriteret rækkefølge. Igen på et mere menneskeligt plan, så er jeg nok for stolt i mange sammenhænge.


Er du en hård eller følsom mand ?

Begge dele. De er ikke gensidigt eksklusive.


Har du kontakt med din feminine side ?

Jeg har ikke nogen feminin side.

Billede
(helt sikkert Anders :wink: )


Har du selv fået et "udbytte" fra Bodybuilding.dk gennem den tid du har været medlem ?

Ja, det synes jeg. Jo flere historier man hører, jo flere sider af en sag man ser, jo bedre og større kontekst har man og jo bedre bliver man til at tilegne sig information.


Hvis du skulle beskrive et par positive og negative ting omkring Bodybuilding.dk ?

Jeg synes det er flot klaret at bb.dk's diskussionsforum bliver holdt rimeligt ren for kommercielle interesser, selvom det bliver ejet af nogle folk, der kunne have gevinst af at mele deres egen kage på det.

Af de negative ting, så lider siden af de samme problemer som alle relativt nye interessefora, specielt forholdsvis indholdsløse posts fra nye brugere. Posts fra nye brugere, kommer let til at fylde for meget og når man styrer et forum, skal man sørge for at holde information/støj ratioen så høj som muligt, hvilket er en svær opgave, som der ikke findes nogen 100% opskrift på hvordan man løser.


(Anders 210 kg Dødløft, miss)


Har du et nytårsforsæt her i det nye år 2009?

Jeg tror ikke rigtigt på nytårsforsæt. Hvis man vil noget, virker det ret dumt at vente til nytårsaften, før man begynder på det.....


Til slut: 12 hurtige til Incognito



BB eller DB ?
BB


Dødløft, Squat eller Bænkpres ?
Squat


Sommer eller vinter ?
Sommer


Kylling, fisk eller oksekød ?
Fisk


Øl, vin eller spiritus ?
Spiritus


Smuk, rig eller berømt ?
Berømt


Bryster eller røv ?
Begge


Light eller original ?
Original


Vinde den store præmie i lotto eller gudekroppen ?
Gudekroppen


PC, X-box eller Playstation ?
Playstation (alternativt Wii)


Styrke eller udseende ?
Styrke


Cola eller Pepsi ?
Cola


Det var alt for Incognito denne gang mine damer og herrer. Vi her på bodybuilding.dk siger tusind tak for din tid Anders.

Har du yderligere spørgsmål til Incognito eller ønsker du blot at følge hans træning kan det gøres i hans logbog her: viewtopic.php?t=9171&postdays=0&postorder=asc&start=0


Med vinter-hilsen

HAV, bodybuilding.dk.
Sidst rettet af HAV 12. feb 2009, 22:50, rettet i alt 4 gange.
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 7828
Tilmeldt: 20. jul 2005, 21:40
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Rigtig fedt interview.. Godt lavet hav og gode svar fra Anders.. =D> =D>

Total griner video af the Gusenator :D
Brugeravatar
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 4159
Tilmeldt: 17. jun 2007, 18:03
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Super, super fedt interview. Det er befriende at læse et menneske med så afklaret et forhold til sig selv tale rent ud af posen.
This is your life and it's ending one minute at a time
Brugeravatar
Moderator
 
Reputation point: 700
 
Indlæg: 15068
Tilmeldt: 26. maj 2005, 23:14
Geografisk sted: Østerbro
 
Træner her: The Gym
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 150.00
- Squat: 155.00
- Dødløft: 225.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Klart det bedste interview so far - gode spørgsmål, og rigtig gode, lange og velformulerede svar fra Anders. =D>

Dette interview har helt sikkert været ventetiden værd :)

Edit:

Sej knægt ham Gus :lol:
Brugeravatar
Månedens skribent: September 2007
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 13339
Tilmeldt: 15. dec 2006, 20:23
Geografisk sted: København
 
Træner her: Tårnby Styrkeløfter Klub
Fitness World Lyongade
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 120.00
- Squat: 140.00
- Dødløft: 220.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (5)
Kostplan: Vis kostplan



Meget enig med de andre. Super godt interview! Både af HAV og Incog! =D>

Men hvorfor pokker ligger det under reportager mm.? I stedet for inde ved interviews med andre af sportens folk..
Brugeravatar
Månedens skribent: Juni 2007
EliteTeam
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 4239
Tilmeldt: 17. mar 2007, 17:51
Geografisk sted: Frederikshavn
 
Træner her: FitnessFrederikshavn
Fitness World Frederikshavn
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (18)
Kostplan: Ingen kostplan



Andersbr skrev:Meget enig med de andre. Super godt interview! Både af HAV og Incog! =D>

Men hvorfor pokker ligger det under reportager mm.? I stedet for inde ved interviews med andre af sportens folk..


Der ligge alle de øvrige interviews. Der er ligeledes opsat et underpunkt med "Interview af en Bruger" :wink:
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 7828
Tilmeldt: 20. jul 2005, 21:40
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



HAV skrev:
Andersbr skrev:Meget enig med de andre. Super godt interview! Både af HAV og Incog! =D>

Men hvorfor pokker ligger det under reportager mm.? I stedet for inde ved interviews med andre af sportens folk..


Der ligge alle de øvrige interviews. Der er ligeledes opsat et underpunkt med "Interview af en Bruger" :wink:


Synes bare ikke jeg kan finde så mange af dem her derinde:

artikler/interviews/
Brugeravatar
Månedens skribent: Juni 2007
EliteTeam
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 4239
Tilmeldt: 17. mar 2007, 17:51
Geografisk sted: Frederikshavn
 
Træner her: FitnessFrederikshavn
Fitness World Frederikshavn
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (18)
Kostplan: Ingen kostplan



Andersbr skrev:
HAV skrev:
Andersbr skrev:Meget enig med de andre. Super godt interview! Både af HAV og Incog! =D>

Men hvorfor pokker ligger det under reportager mm.? I stedet for inde ved interviews med andre af sportens folk..


Der ligge alle de øvrige interviews. Der er ligeledes opsat et underpunkt med "Interview af en Bruger" :wink:


Synes bare ikke jeg kan finde så mange af dem her derinde:

artikler/interviews/


Alle de interviews jeg har lavet ligger også her: viewforum.php?f=32
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 7828
Tilmeldt: 20. jul 2005, 21:40
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



HAV skrev:
Andersbr skrev:
HAV skrev:
Andersbr skrev:Meget enig med de andre. Super godt interview! Både af HAV og Incog! =D>

Men hvorfor pokker ligger det under reportager mm.? I stedet for inde ved interviews med andre af sportens folk..


Der ligge alle de øvrige interviews. Der er ligeledes opsat et underpunkt med "Interview af en Bruger" :wink:


Synes bare ikke jeg kan finde så mange af dem her derinde:

artikler/interviews/


Alle de interviews jeg har lavet ligger også her: viewforum.php?f=32


Super hav! :) Det var ikke kritik, mere sådan en tanke. Kunne være fedt hvis de alle var samlet et sted jo.
Brugeravatar
Månedens skribent: Juni 2007
EliteTeam
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 4239
Tilmeldt: 17. mar 2007, 17:51
Geografisk sted: Frederikshavn
 
Træner her: FitnessFrederikshavn
Fitness World Frederikshavn
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (18)
Kostplan: Ingen kostplan



Havde jeg en hat på tog jeg den af :D

Nice work =D>
De opførte sig som vilde dyr. De hverken røg eller drak.
Brugeravatar
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 828
Tilmeldt: 23. okt 2007, 07:28
 
Træner her: Fitnessmaster Hadsund
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 110.00
- Squat: 100.00
- Dødløft: 170.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (10)
Kostplan: Ingen kostplan



Andersbr skrev:
HAV skrev:
Andersbr skrev:
HAV skrev:
Andersbr skrev:Meget enig med de andre. Super godt interview! Både af HAV og Incog! =D>

Men hvorfor pokker ligger det under reportager mm.? I stedet for inde ved interviews med andre af sportens folk..


Der ligge alle de øvrige interviews. Der er ligeledes opsat et underpunkt med "Interview af en Bruger" :wink:


Synes bare ikke jeg kan finde så mange af dem her derinde:

artikler/interviews/


Alle de interviews jeg har lavet ligger også her: viewforum.php?f=32


Super hav! :) Det var ikke kritik, mere sådan en tanke. Kunne være fedt hvis de alle var samlet et sted jo.


Du har fuldstændig ret Anders. Det ville være godt, hvis de alle var samlet - det må vi lige arbejde videre med :wink:
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 7828
Tilmeldt: 20. jul 2005, 21:40
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Rigtig godt HAV..lækkert med et langt og dybdeborende interview hvor man kommer godt rundt om personen som en helhed.

Uden tvivl det bedste interview so fare. Ventetiden værd.

Hvem er den næste ? =D>
Brugeravatar
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 809
Tilmeldt: 1. maj 2008, 18:45
 
Træner her: Rasmus Rask Kollegiets jernhule
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



T-Reder skrev:Rigtig godt HAV..lækkert med et langt og dybdeborende interview hvor man kommer godt rundt om personen som en helhed.

Uden tvivl det bedste interview so fare. Ventetiden værd.

Hvem er den næste ? =D>


Hvad med ejerne af siden? :)
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 2761
Tilmeldt: 15. jun 2008, 18:18
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



T-Reder skrev:Rigtig godt HAV..lækkert med et langt og dybdeborende interview hvor man kommer godt rundt om personen som en helhed.

Uden tvivl det bedste interview so fare. Ventetiden værd.

Hvem er den næste ? =D>


Tak for de rosende ord T-Reder.

Den næste der bliver interviewet er endnu ikke udfundet, hvorfor de må blive i det uvisse lidt endnu :wink:

Wopper skrev:
Hvad med ejerne af siden? :)


Nu må vi se hvem det bliver til i nærmeste fremtid :wink:
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 7828
Tilmeldt: 20. jul 2005, 21:40
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Super fedt interview!!
Gode, lange uddybende svar fra Anders.

Jeg kan skrive under på at Anders er en super sympatisk fyr med styr på sit specialle. Jeg deltog på(det foreløgig eneste, tror jeg)instruktørkursus, Anders afholdt i februar 2008.. Anders lægger utroligt meget tid i sine opgaver og dykker meget grundigt ned i informationerne..
God vind Anders!! =D>
Be good to yourself, 'cause nobody else, has the power to make you happy.
viewtopic.php?t=10842&postorder=asc&start=0#164985
Brugeravatar
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 840
Tilmeldt: 30. jul 2007, 11:20
Geografisk sted: Herlev, København
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 80.00
- Squat: 85.00
- Dødløft: 135.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (8)
Kostplan: Vis kostplan



Udover kvaliteten af interviewet, er det skam også nogle sobre powercleans du får fyret af Anders :thumpup:
Brugeravatar
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 9549
Tilmeldt: 15. dec 2007, 01:49
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 1.00
- Squat: 2.00
- Dødløft: 3.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Tilbage til Reportager m.m.




Brugere online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 0 gæster