Morgenvægt: 81,8 kg
I dag løb jeg 4,8 km med rigeligt overskud i benene. Lækkert. I morgen motionerer jeg igen ben. Jaaaaaah.
Er i klar til lidt vrøvl om leptin?
Jeg har skrevet en lille smule om leptin tidligere her i loggen, thi jeg er ved at skrive et projekt om det og jeg synes det er sådan ok spændende. Anywayz, i dag skal vi snakke om hvordan leptin skaber en intracellulær ændring i sine mål celler og hvordan det knytter sig til apetitregulering.
Leptin er et protein hormon der secerneres fra adipøst væv (fedtvæv). Det udøver, som alle andre hormoner, sin effekt ved at binde sig til en receptor. Det er
all fine and dandy, men hvad sker der inde i cellen? Jo, når leptin binder sig til sin receptor, LepRb, aktiveres Janus Kinase-2 (JAK2). Kinaser er en type af enzym der kan sætte en phosphatgruppe på et organisk molekyle, kaldet phosphorylering, hvilket bruges i naturen til at aktivere proteiner.
JAK2 phosphorylerer tyrosin rester i den intracellulære del af LepRb (den del af receptoren der er inde i cellen). De phosphorylerede tyrosin rester promoverer videre phosphoryleringen, og dermed aktiveringen, af en række forskellige proteiner. I blandt disse er signal transducer and activator of transcription 3 (STAT3) særligt vigtigt, altså i forhold til apetitregulering. Efter aktivering transporteres STAT3 til cellekernen hvor det regulerer transskriptionen af proteiner. Der aktiveres også STATs, men visse af dem (eks. STAT5) lader til at være undværlig.
Okay, men hvordan fører det nogensinde til noget som helst? Tjooooooh, altså alle detajlerne i disse mekanismer er jo ikke klarlagte. Når det så er sagt, så lader det til, at STAT3 aktiverer transkriptionen af proopiomelanocortion (POMC), hvilket bruges i neuron til at danne alpha-MSH der er vigtigt for den stimulerer mæthed. Ikke nok med det, den fucking hæmmer også transkriptionen af Agouti-Related peptid (AgRp), hvilket stimulerer sult (bla. ved at hæmme POMC-neuroner). Er det måske ikke fucking smart?
Der findes selvsagt også måder at deaktivere JAK2 og resten af de virksomme proteiner, da signallet jo gerne skal slukkes. Det er der skam også. Det gøres via det dephosphorylaser, enzymer der gør det modsatte af kinaser; de fjerne en phosphatgruppe. Nærmere bestemt er der tale dephosphorylaserne protein-tyrosine phosphate 1 (PTPB1) og T-cell protein tyrosine phosphatase (TCPTP)
På figuren kan man se leptin bundet til sin receptor der passerer henover cellemembranen. På indersiden af membranen ses JAK2 og de proteiner den aktiverer. Der ses desuden 2 tyrosinrester og de 2 STATs de aktiverer. Det ses desuden på venstre side at JAK2 inhiberes af PTPB1 og TCPTP. Figuren stammer fra et
review om leptins aktivering af CNS, som jeg kraftigt kan anbefale.
En lang andre proteiner aktiveres desuden via phosphorylering af JAK2, men det vil jeg ikke uddybe her. De kan dog ligge bag mekanisme for en række af leptins andre effekter (eks. i reproduktion, glukuse homeostase og al det der).
Jeg synes sgu det er rimerlig smart, nok ikk'os