Hallo med jer!

Jeg sidder lige pt og keder mig på denne søndag, og sad derfor og læste artikler på nettet, og falder over en omkring nogle der havde været på kontanthjælp i 10 år uden nogen hjælp eller sådan noget.

Men det som faktisk undrer mig, da jeg aldrig selv har været i det system, er hvor længe kan man være på offentlige ydelser?

Eksempler ( måske ikke de bedste men stadig )

1: jeg læster om bandemedlemmer som var på offentlige ydelser, uden nogensinde at skulle i aktivering eller andet.
2: Jeg har en bekendt, som valgte at gå amok på jobcentret, og efter det har han været på kontanthjælp/førtids mener jeg, uden at hører noget.
3: som overstående en anden bekendt, som har været på sygedagpenge i 2-3 år, efter han gik amok ved en psykolog, som jobcentret havde sagt han skulle gå til, han arbejder i øvrigt sort 8 timer om dagen.

Nasser alle 3 eksempler.

Der er en varighedsbegrænsning på sygedagpenge, men kontanthjælp kan du teoretisk set være på til du bliver folkepensionist, medmindre du fx arver penge og har en formue på over 10.000 kr.
Der er stor forskel på kommunernes tilgang. I de mest socialt belastet kommuner er det nemmere at "gemme" sig, hvorimod det nærmest er umuligt i de mere ressourcestærke kommuner - medmindre man er meget kreativ og opdigter en god historie / diagnose.

Synes det er synd for de mennesker, som faktisk har brug for hjælpen og har en regel grund. Især mange af de nyere regler for at undgå snyd, har ramt disse mennesker. Angående det med at arve penge eller formue på 10000 kr, hvis man har en kæreste ( ikke ægtefælle ) så kan man vel i princippet bare, sørge for penge står på vedkommendes konto hele tiden?

Pokker tage levakovic famillien

iboy skrev:Angående det med at arve penge eller formue på 10000 kr, hvis man har en kæreste ( ikke ægtefælle ) så kan man vel i princippet bare, sørge for penge står på vedkommendes konto hele tiden?

Pokker tage levakovic famillien

Det er nok svært at flytte rundt på så store beløb uden at myndighederne opdager det og i tilfælde af de gør, får man en dom for socialt bedrageri.

Ingen tvivl om at stramningerne skal ramme de mange (især ikke-vestlige) der har været for mange år på social ydelse - især nu hvor man mangler arbejdskraft flere steder.

iboy skrev:Hallo med jer!

Jeg sidder lige pt og keder mig på denne søndag, og sad derfor og læste artikler på nettet, og falder over en omkring nogle der havde været på kontanthjælp i 10 år uden nogen hjælp eller sådan noget.

Men det som faktisk undrer mig, da jeg aldrig selv har været i det system, er hvor længe kan man være på offentlige ydelser?

Eksempler ( måske ikke de bedste men stadig )

1: jeg læster om bandemedlemmer som var på offentlige ydelser, uden nogensinde at skulle i aktivering eller andet.
2: Jeg har en bekendt, som valgte at gå amok på jobcentret, og efter det har han været på kontanthjælp/førtids mener jeg, uden at hører noget.
3: som overstående en anden bekendt, som har været på sygedagpenge i 2-3 år, efter han gik amok ved en psykolog, som jobcentret havde sagt han skulle gå til, han arbejder i øvrigt sort 8 timer om dagen.

Nasser alle 3 eksempler.

Hvis man ved nogen arbejder sort og modtager sociale ydelser så henvender man sig bare til kommunen.

I øvrigt er det værd at bemærke at kommunen ikke informerer kontanthjælpmodtagere om at de kan have en lejeindtægt på adressen uden at det modregnes, hvilket blev muligt i 2016. Jeg gjorde i dag en bekendt opmærksom på det og han blev enorm gal og følte sig snydt.

iboy skrev:
Jeg sidder lige pt og keder mig på denne søndag, og sad derfor og læste artikler på nettet, og falder over en omkring nogle der havde været på kontanthjælp i 10 år uden nogen hjælp eller sådan noget.

Tænker du, at vedkommende skal have hjælp til at tage en uddannelse? eller misforstår jeg dig? Hvor gammel er personen?

Der er kommet nye regler for folk, under 30 år men der er nok nogle, der af forskellige årsager falder udenfor systemet...

https://www.3f.dk/fagforening/kontanthj ... uddannelse

Som Hope skriver, er der rigeligt med uddannelser hvor der er lærerplads/arbejdsgaranti fordi der er så stor mangel. Især brolæggere er særdeles eftertragtede, hvis man er til mindre fysisk anstrengende arbejde er der også maskinarbejdere/industriteknikere, der praktisk talt frit kan vælge arbejdsplads efter de får svendebrev.

Der er i min optik ingen undskyldning for at være arbejdsløs i mere end et par år, med mindre man fejler noget fysisk eller er decideret dum.

ProteanDK skrev:Der er i min optik ingen undskyldning for at være arbejdsløs i mere end et par år

Et par år? Personligt synes jeg ik der er nogen undskyldning for at være arbejdsløs længere end et halvt år; og det er endda lang tid i min verden.

I min utopiske verden, ville jeg sige, er man røget ud af dagpengesystemet - og har efterfølgende været uden arbejde i mere end 12 måneder, så lukker kasseapparatet i; og så er det bare ærgerligt sonnyboy. Har du på den tid ikke kunne finde arbejde, ikke startet på en arbejdsplads som vikar, sagt nej til jobs, undgået at søge visse stillinger, da de ikke lige passer ind i dine forestillinger om, hvad du er værd, så er det DIT problem. Ikke statens, ikke skatteydernes, ikke mit.

Når alt dette så er sagt, så er der nogle udfordringer med det nuværende system, der gør, at en vis procentdel af folk på kontanthjælp, er fanget på kontanthjælpsydelsen, da de ikke kan få bevilliget en førtidspension, som en del af dem, formentlig er berettiget til.

Ceneeh skrev:

ProteanDK skrev:Der er i min optik ingen undskyldning for at være arbejdsløs i mere end et par år

Et par år? Personligt synes jeg ik der er nogen undskyldning for at være arbejdsløs længere end et halvt år; og det er endda lang tid i min verden.

I min utopiske verden, ville jeg sige, er man røget ud af dagpengesystemet - og har efterfølgende været uden arbejde i mere end 12 måneder, så lukker kasseapparatet i; og så er det bare ærgerligt sonnyboy. Har du på den tid ikke kunne finde arbejde, ikke startet på en arbejdsplads som vikar, sagt nej til jobs, undgået at søge visse stillinger, da de ikke lige passer ind i dine forestillinger om, hvad du er værd, så er det DIT problem. Ikke statens, ikke skatteydernes, ikke mit.

Når alt dette så er sagt, så er der nogle udfordringer med det nuværende system, der gør, at en vis procentdel af folk på kontanthjælp, er fanget på kontanthjælpsydelsen, da de ikke kan få bevilliget en førtidspension, som en del af dem, formentlig er berettiget til.

Nu har jeg selv prøvet at blive uddannet direkte ud i arbejdsløshed, hvor jeg blev færdig lige da finanskrisen startede. Var så heldig at i et lille lokalsamfund blev der fyret ca 200 mennesker fra min lærerplads ugen inden, så jeg kan godt se hvordan man kan have svært ved at finde noget i lang tid.

Endte med at jeg flyttede til Århus for at videreuddanne mig efter et år med afvisninger pga manglende erfaring.

Ceneeh skrev:Et par år? Personligt synes jeg ik der er nogen undskyldning for at være arbejdsløs længere end et halvt år; og det er endda lang tid i min verden.
.

Der er vel mange årsager til at mennesker er arbejdsløse. Ser man på kontanthjælpsmodtagerne har store dele af dem sociale, misbrugsmæssige og/eller helbredsmæssige problematikker der gør, at de ikke lige står først i køen ift. at få et arbejde. Det kan nogle gange være svært at sætte sig ind i, når man selv er sund og rask og kommer fra en dansk kernefamilie.

Og ja der er selvfølgelig også nogle få, der bare "nasser" på systemet men man bliver jo ikke rig af at være på kontanthjælp og i mange kommuner stilles krav ift. rådighedsafprøvning m.m.

Moriarty skrev:Der er vel mange årsager til at mennesker er arbejdsløse. Ser man på kontanthjælpsmodtagerne har store dele af dem sociale, misbrugsmæssige og/eller helbredsmæssige problematikker der gør, at de ikke lige står først i køen ift. at få et arbejde. Det kan nogle gange være svært at sætte sig ind i, når man selv er sund og rask og kommer fra en dansk kernefamilie.

Det er dog interessant hvordan disse kontanthjælpsmodtagere med psykiske, fysiske eller sociale problemer, kommer i arbejde når der er højkonjunktur. For det gør de jo. Når der er lavkonjunktur, og der laves arbejdsmarkedsreformer for at øge arbejdsudbuddet og gøre det mere attraktivt (og tvinge) de mange arbejdsløse til at komme i arbejde, hører man ofte fra mange venstreorienterede, socialrådgivere og andre, at disse mennesker altså ikke kan komme i arbejde, fordi de simpelthen er for syge til det. De er ikke enten ikke jobparate, fordi de har andre problematikker eller de bør være på førtidspension eller andre ordninger.

Men når konjunkturerne vender, som nu, og virksomhederne hungre efter arbejdskraft (også den ufaglærte), kommer rigtig mange af disse mennesker, som ellers ikke "kunne" arbejde, i arbejde. Det tyder altså på, at et rummeligt arbejdsmarked, og et arbejdsmarked som har gode vilkår, tjener penge og trives, er en langt bedre socialpolitik end diverse kurser, arbejdsprøvninger, kompetenceafklaringer og højere sociale ydelser.

Pzyrex skrev:

Moriarty skrev:Der er vel mange årsager til at mennesker er arbejdsløse. Ser man på kontanthjælpsmodtagerne har store dele af dem sociale, misbrugsmæssige og/eller helbredsmæssige problematikker der gør, at de ikke lige står først i køen ift. at få et arbejde. Det kan nogle gange være svært at sætte sig ind i, når man selv er sund og rask og kommer fra en dansk kernefamilie.

Det er dog interessant hvordan disse kontanthjælpsmodtagere med psykiske, fysiske eller sociale problemer, kommer i arbejde når der er højkonjunktur. For det gør de jo. Når der er lavkonjunktur, og der laves arbejdsmarkedsreformer for at øge arbejdsudbuddet og gøre det mere attraktivt (og tvinge) de mange arbejdsløse til at komme i arbejde, hører man ofte fra mange venstreorienterede, socialrådgivere og andre, at disse mennesker altså ikke kan komme i arbejde, fordi de simpelthen er for syge til det. De er ikke enten ikke jobparate, fordi de har andre problematikker eller de bør være på førtidspension eller andre ordninger.

Men når konjunkturerne vender, som nu, og virksomhederne hungre efter arbejdskraft (også den ufaglærte), kommer rigtig mange af disse mennesker, som ellers ikke "kunne" arbejde, i arbejde. Det tyder altså på, at et rummeligt arbejdsmarked, og et arbejdsmarked som har gode vilkår, tjener penge og trives, er en langt bedre socialpolitik end diverse kurser, arbejdsprøvninger, kompetenceafklaringer og højere sociale ydelser.

Det er logisk nok, at de mest ressourcestærke på kontanthjælp kommer i arbejde, når der er højkonjunktur - omvendt er det også de første der bliver ledige, når konjunkturen ændres.
Vi kender vel alle typerne, der ofte skifter mellem forskellige ufaglærte jobs og har svært ved at bide sig ordenligt fast på arbejdsmarkedet.

Der er stadig en stor restgruppe tilbage på kontanthjælp eller uddannelseshjælp der har svært ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet. Se bare hvordan der sker en stigning i diagnoser indenfor autisme, adhd, angst, depression m.m.

Du kan ikke bruge faldet i kontanthjælp til så meget, da mange er konverteret til andre ydelser som følge af lovændringer. Ikke-vestlige der tidligere dominerede kontanthjælpsstatistikken er i nu i høj grad på integrationsydelse mens de svageste kontanthjælpsmodtagere er på ressourceforløbsydelse - hvis altså de bor i en kommune, hvor man har prioriteret at få dem afklaret hertil.

ProteanDK skrev:

Ceneeh skrev:

ProteanDK skrev:Der er i min optik ingen undskyldning for at være arbejdsløs i mere end et par år

Et par år? Personligt synes jeg ik der er nogen undskyldning for at være arbejdsløs længere end et halvt år; og det er endda lang tid i min verden.

I min utopiske verden, ville jeg sige, er man røget ud af dagpengesystemet - og har efterfølgende været uden arbejde i mere end 12 måneder, så lukker kasseapparatet i; og så er det bare ærgerligt sonnyboy. Har du på den tid ikke kunne finde arbejde, ikke startet på en arbejdsplads som vikar, sagt nej til jobs, undgået at søge visse stillinger, da de ikke lige passer ind i dine forestillinger om, hvad du er værd, så er det DIT problem. Ikke statens, ikke skatteydernes, ikke mit.

Når alt dette så er sagt, så er der nogle udfordringer med det nuværende system, der gør, at en vis procentdel af folk på kontanthjælp, er fanget på kontanthjælpsydelsen, da de ikke kan få bevilliget en førtidspension, som en del af dem, formentlig er berettiget til.

Nu har jeg selv prøvet at blive uddannet direkte ud i arbejdsløshed, hvor jeg blev færdig lige da finanskrisen startede. Var så heldig at i et lille lokalsamfund blev der fyret ca 200 mennesker fra min lærerplads ugen inden, så jeg kan godt se hvordan man kan have svært ved at finde noget i lang tid.

Endte med at jeg flyttede til Århus for at videreuddanne mig efter et år med afvisninger pga manglende erfaring.

Jeg kender andre personer, der også blev færdiguddannet omkring finanskrisens begyndelse. Mit indtryk er dog, at du naturligvis havde sat dig for, at der kun var 1 ting, eller i hvert fald 1 område du ville arbejde inden for, hvorfor det kunne være ekstra svært netop at finde job under finanskrisen.

Har selv et familiemedlem, der blev uddannet datamatiker i 2007, men som endte med at arbejde på lager i 1½ år indtil han omsider fik et arbejde, hvor han kunne bruge sin uddannelse. At man ikke lige kan finde noget inden for sit eget felt, skal i min verden ikke være en undskyldning for at være ubeskæftiget i længere tid.

Jeg håber i øvrigt ikke du gik arbejdsløs i et par år og fik det ene afslag efter det andet, uden i mellemtiden at have andre jobs.

Moriarty skrev:Det er logisk nok, at de mest ressourcestærke på kontanthjælp kommer i arbejde, når der er højkonjunktur - omvendt er det også de første der bliver ledige, når konjunkturen ændres.

Pointen er lidt, at det ikke bare er de mest ressourcestærke. Det er et meget stort antal. Både ressourcestærke og ressourcesvage, hvoraf mange tidligere er blevet karakteriseret som syge eller på anden vis uarbejdsdygtige.

Moriarty skrev:Vi kender vel alle typerne, der ofte skifter mellem forskellige ufaglærte jobs og har svært ved at bide sig ordenligt fast på arbejdsmarkedet.

Sådan er det typisk at være ufaglært eller lavtuddannet. Det har ikke noget med sagen at gøre.

Moriarty skrev:Der er stadig en stor restgruppe tilbage på kontanthjælp eller uddannelseshjælp der har svært ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet.

Nej, det er der ikke. Det er hele pointen. Der er ikke en stor restgruppe som er tilbage på andre former for offentlige ydelser. Rigtig mange er faktisk i reelt arbejde. Det er netop derfor det er interessant, at man stempler en meget stor befolkningsgruppe som værende ude af stand til at arbejde, men så snart konjunkturerne vender, så er en meget stor andel af dem faktisk i arbejde igen. Mere syge var de trods alt ikke.

Moriarty skrev:Se bare hvordan der sker en stigning i diagnoser indenfor autisme, adhd, angst, depression m.m.

Det er også retarderet. Det har taget fuldstændig overhånd. Og man har en tendens til i dag, at kaste rundt med sig med diverse diagnoser.

Moriarty skrev:Du kan ikke bruge faldet i kontanthjælp til så meget, da mange er konverteret til andre ydelser som følge af lovændringer. Ikke-vestlige der tidligere dominerede kontanthjælpsstatistikken er i nu i høj grad på integrationsydelse mens de svageste kontanthjælpsmodtagere er på ressourceforløbsydelse - hvis altså de bor i en kommune, hvor man har prioriteret at få dem afklaret hertil.

Jeg taler ikke nødvendigvis bare om kontanthjælp. Jeg taler om alle former for offentlig forsørgelse. Før krisen estimerede Dansk Socialrådgiverforening at 350.000 mennesker på kontanthjælp reelt set ikke hørte til der, idet de ikke var arbejdsparate. Det skal man være jo når man er på kontanthjælp. Så står man jo til rådighed. Det tal var helt åndssvagt højt. Og det kan vi bl.a. se ved, at rigtig, rigtig mange af dem i dag er i fuldtidsbeskæftigelse.

Som sagt; hvis man ønsker at gøre noget godt for dem, som har svært ved at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet, eller dem, som har nogle udfordringer der gør, at de har svært ved at finde arbejde, så skal man gøre noget godt for arbejdsmarkedet. Helst det private. Når det går godt her, er virksomhederne i højere grad villige til at tage chancer, og ansætte én som måske har nogle problemstillinger.

Ceneeh skrev:

ProteanDK skrev:

Ceneeh skrev:

ProteanDK skrev:Der er i min optik ingen undskyldning for at være arbejdsløs i mere end et par år

Et par år? Personligt synes jeg ik der er nogen undskyldning for at være arbejdsløs længere end et halvt år; og det er endda lang tid i min verden.

I min utopiske verden, ville jeg sige, er man røget ud af dagpengesystemet - og har efterfølgende været uden arbejde i mere end 12 måneder, så lukker kasseapparatet i; og så er det bare ærgerligt sonnyboy. Har du på den tid ikke kunne finde arbejde, ikke startet på en arbejdsplads som vikar, sagt nej til jobs, undgået at søge visse stillinger, da de ikke lige passer ind i dine forestillinger om, hvad du er værd, så er det DIT problem. Ikke statens, ikke skatteydernes, ikke mit.

Når alt dette så er sagt, så er der nogle udfordringer med det nuværende system, der gør, at en vis procentdel af folk på kontanthjælp, er fanget på kontanthjælpsydelsen, da de ikke kan få bevilliget en førtidspension, som en del af dem, formentlig er berettiget til.

Nu har jeg selv prøvet at blive uddannet direkte ud i arbejdsløshed, hvor jeg blev færdig lige da finanskrisen startede. Var så heldig at i et lille lokalsamfund blev der fyret ca 200 mennesker fra min lærerplads ugen inden, så jeg kan godt se hvordan man kan have svært ved at finde noget i lang tid.

Endte med at jeg flyttede til Århus for at videreuddanne mig efter et år med afvisninger pga manglende erfaring.

Jeg kender andre personer, der også blev færdiguddannet omkring finanskrisens begyndelse. Mit indtryk er dog, at du naturligvis havde sat dig for, at der kun var 1 ting, eller i hvert fald 1 område du ville arbejde inden for, hvorfor det kunne være ekstra svært netop at finde job under finanskrisen.

Har selv et familiemedlem, der blev uddannet datamatiker i 2007, men som endte med at arbejde på lager i 1½ år indtil han omsider fik et arbejde, hvor han kunne bruge sin uddannelse. At man ikke lige kan finde noget inden for sit eget felt, skal i min verden ikke være en undskyldning for at være ubeskæftiget i længere tid.

Jeg håber i øvrigt ikke du gik arbejdsløs i et par år og fik det ene afslag efter det andet, uden i mellemtiden at have andre jobs.

Du glemmer bare, at det for en arbejdsgiver også er en investering at hyre medarbejdere. Hyrer man en, som man godt ved i virkeligheden vil noget andet, kan man være sikker på at miste den medarbejder hurtigt igen. Det er derfor ret svært at få job uden for sit felt.
Dertil kommer, at der er mange fordomme mod tekniske og akademisk uddannede fra service- og håndværksbranchen - at man "ikke kan/gider lave noget" at man "føler sig bedre" eller "ikke taler i et forståeligt sprog".

Du kan så lægge til, at hvis man ikke inden for et halvt år har fået et arbejde, bliver man sendt i praktik e.lig., hvilket selvsagt formindsker chancerne uden for ens felt yderligere...
Forestil dig en lagerchef:
- "Og hvad laver du så i dag?"
- "jeg er pt. praktikant på laboratoriet i en medicinalvirksomhed"

Bosse101 skrev:Du glemmer bare, at det for en arbejdsgiver også er en investering at hyre medarbejdere. Hyrer man en, som man godt ved i virkeligheden vil noget andet, kan man være sikker på at miste den medarbejder hurtigt igen. Det er derfor ret svært at få job uden for sit felt.
Dertil kommer, at der er mange fordomme mod tekniske og akademisk uddannede fra service- og håndværksbranchen - at man "ikke kan/gider lave noget" at man "føler sig bedre" eller "ikke taler i et forståeligt sprog".

Du kan så lægge til, at hvis man ikke inden for et halvt år har fået et arbejde, bliver man sendt i praktik e.lig., hvilket selvsagt formindsker chancerne uden for ens felt yderligere...
Forestil dig en lagerchef:
- "Og hvad laver du så i dag?"
- "jeg er pt. praktikant på laboratoriet i en medicinalvirksomhed"

Spot on. DR1 eller TV2 lavede på et tidspunkt et eksperiment med en akademiker, der søgte jobs i forskellige supermarkeder. De ville ikke have ham ind, da de godt vidste, at han ville smutte lige så snart, der kom noget mere relevant i forhold til hans uddannelse. Den anden grund var også, at han var for 'højt' uddannet i forhold til stillingen ifølge arbejdsgiverne.

Pzyrex skrev:

Moriarty skrev:Det er logisk nok, at de mest ressourcestærke på kontanthjælp kommer i arbejde, når der er højkonjunktur - omvendt er det også de første der bliver ledige, når konjunkturen ændres.

Pointen er lidt, at det ikke bare er de mest ressourcestærke. Det er et meget stort antal. Både ressourcestærke og ressourcesvage, hvoraf mange tidligere er blevet karakteriseret som syge eller på anden vis uarbejdsdygtige.

Moriarty skrev:Vi kender vel alle typerne, der ofte skifter mellem forskellige ufaglærte jobs og har svært ved at bide sig ordenligt fast på arbejdsmarkedet.

Sådan er det typisk at være ufaglært eller lavtuddannet. Det har ikke noget med sagen at gøre.

Moriarty skrev:Der er stadig en stor restgruppe tilbage på kontanthjælp eller uddannelseshjælp der har svært ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet.

Nej, det er der ikke. Det er hele pointen. Der er ikke en stor restgruppe som er tilbage på andre former for offentlige ydelser. Rigtig mange er faktisk i reelt arbejde. Det er netop derfor det er interessant, at man stempler en meget stor befolkningsgruppe som værende ude af stand til at arbejde, men så snart konjunkturerne vender, så er en meget stor andel af dem faktisk i arbejde igen. Mere syge var de trods alt ikke.

Jeg ved ikke helt hvad du bygger din argumentation på, men vi har stadig en ledighed på omkring 4.4% hvilket svarer til ca. 118.000. Spørger du 3F har de stadig masser af ledige medlemmer og mener, at det er en skrøne, at der er plads til alle på arbejdsmarkedet og så stor efterspørgsel på arbejdskraft, som nogle hævder.
Jo der mangler arbejdskraft, men efterspørgslen er primært efter faglærte håndværkere og visse højtuddannede (primært naturvidenskabelige).

Så nej Ole på 43 år der stadig bor hjemme ved mor og drikker lidt for mange bajere har stadig svært ved at finde arbejde, da 3F fx har en masse medlemmer, der står foran ham i køen.
Det samme har autisten på 22 år, uden uddannelse der gamer 14 timer i døgnet og ikke tør forlade hjemmet.

Af de ca. 118.000 ledige er en stor del forsikret ledige og bare i kraft heraf mere kvalificeret til at søge arbejde end den ufaglærte kontanthjælpsmodtager.

Er enig i din betragtning omkring diagnosesamfundet men omvendt er der bare sket en stigning blandt unge med psykiske problemstillinger.

Bosse101 skrev:

Ceneeh skrev:

ProteanDK skrev:

Ceneeh skrev:

ProteanDK skrev:Der er i min optik ingen undskyldning for at være arbejdsløs i mere end et par år

Et par år? Personligt synes jeg ik der er nogen undskyldning for at være arbejdsløs længere end et halvt år; og det er endda lang tid i min verden.

I min utopiske verden, ville jeg sige, er man røget ud af dagpengesystemet - og har efterfølgende været uden arbejde i mere end 12 måneder, så lukker kasseapparatet i; og så er det bare ærgerligt sonnyboy. Har du på den tid ikke kunne finde arbejde, ikke startet på en arbejdsplads som vikar, sagt nej til jobs, undgået at søge visse stillinger, da de ikke lige passer ind i dine forestillinger om, hvad du er værd, så er det DIT problem. Ikke statens, ikke skatteydernes, ikke mit.

Når alt dette så er sagt, så er der nogle udfordringer med det nuværende system, der gør, at en vis procentdel af folk på kontanthjælp, er fanget på kontanthjælpsydelsen, da de ikke kan få bevilliget en førtidspension, som en del af dem, formentlig er berettiget til.

Nu har jeg selv prøvet at blive uddannet direkte ud i arbejdsløshed, hvor jeg blev færdig lige da finanskrisen startede. Var så heldig at i et lille lokalsamfund blev der fyret ca 200 mennesker fra min lærerplads ugen inden, så jeg kan godt se hvordan man kan have svært ved at finde noget i lang tid.

Endte med at jeg flyttede til Århus for at videreuddanne mig efter et år med afvisninger pga manglende erfaring.

Jeg kender andre personer, der også blev færdiguddannet omkring finanskrisens begyndelse. Mit indtryk er dog, at du naturligvis havde sat dig for, at der kun var 1 ting, eller i hvert fald 1 område du ville arbejde inden for, hvorfor det kunne være ekstra svært netop at finde job under finanskrisen.

Har selv et familiemedlem, der blev uddannet datamatiker i 2007, men som endte med at arbejde på lager i 1½ år indtil han omsider fik et arbejde, hvor han kunne bruge sin uddannelse. At man ikke lige kan finde noget inden for sit eget felt, skal i min verden ikke være en undskyldning for at være ubeskæftiget i længere tid.

Jeg håber i øvrigt ikke du gik arbejdsløs i et par år og fik det ene afslag efter det andet, uden i mellemtiden at have andre jobs.

Du glemmer bare, at det for en arbejdsgiver også er en investering at hyre medarbejdere. Hyrer man en, som man godt ved i virkeligheden vil noget andet, kan man være sikker på at miste den medarbejder hurtigt igen. Det er derfor ret svært at få job uden for sit felt.
Dertil kommer, at der er mange fordomme mod tekniske og akademisk uddannede fra service- og håndværksbranchen - at man "ikke kan/gider lave noget" at man "føler sig bedre" eller "ikke taler i et forståeligt sprog".

Du kan så lægge til, at hvis man ikke inden for et halvt år har fået et arbejde, bliver man sendt i praktik e.lig., hvilket selvsagt formindsker chancerne uden for ens felt yderligere...
Forestil dig en lagerchef:
- "Og hvad laver du så i dag?"
- "jeg er pt. praktikant på laboratoriet i en medicinalvirksomhed"

Lyder som triste arbejdspladser. Har ikke været tilfældet på min egen arbejdsplads, hvor jeg selv har arbejdet sammen med folk med andre, og ikke mindst længere uddannelser end inden for lager og logistik. Flere af afdelingerne på min arbejdsplads, hvor arbejdet er meget monotomt, har meget stor udskiftning, og der har i tidens løb været flere inde et halvt år af gangen, som lige skulle forsøge at tjene deres SU-lån ind igen.

Derudover har du jo muligheden for at melde dig ind i et vikarbureau, og hvis du ellers kan, gider, eller evner at bestille noget, så får du nok lov at komme på samme arbejdsplads igen. Jeg har aldrig hørt om personer, der er blevet nægtet vagter på en arbejdsplads fordi de var for overkvalificerede. Tværtimod.

Jeg har også set en udsendelse: Asger Aamund og de langtidsledige, hvor det er TYDELIGT at flere af dem, føler sig for gode til at arbejde i eksempelvis hotelbranchen eller inden for landbruget. Flere af dem ytrer det direkte. De få der rent faktisk gør sig fortjent til et job og bliver tilbudt det, siger nej.

Svendbronxx skrev:Spot on. DR1 eller TV2 lavede på et tidspunkt et eksperiment med en akademiker, der søgte jobs i forskellige supermarkeder. De ville ikke have ham ind, da de godt vidste, at han ville smutte lige så snart, der kom noget mere relevant i forhold til hans uddannelse. Den anden grund var også, at han var for 'højt' uddannet i forhold til stillingen ifølge arbejdsgiverne.

Been there. Done that. Jeg søgte som arbejdsløs akademiker en overgang alverden af ufaglærte jobs, også i butik og på lager (da jeg i en årrække havde arbejdet som ufaglært på lager). Jeg ville egentlig bare have noget at stå op til, et arbejde og så tjene penge. Jeg kan ikke det der med at krydre røv og har altid haft et arbejde i en eller anden forstand, siden jeg var 15.

Ceneeh skrev:

ProteanDK skrev:Der er i min optik ingen undskyldning for at være arbejdsløs i mere end et par år

Et par år? Personligt synes jeg ik der er nogen undskyldning for at være arbejdsløs længere end et halvt år; og det er endda lang tid i min verden.

I min utopiske verden, ville jeg sige, er man røget ud af dagpengesystemet - og har efterfølgende været uden arbejde i mere end 12 måneder, så lukker kasseapparatet i; og så er det bare ærgerligt sonnyboy. Har du på den tid ikke kunne finde arbejde, ikke startet på en arbejdsplads som vikar, sagt nej til jobs, undgået at søge visse stillinger, da de ikke lige passer ind i dine forestillinger om, hvad du er værd, så er det DIT problem. Ikke statens, ikke skatteydernes, ikke mit.

Når alt dette så er sagt, så er der nogle udfordringer med det nuværende system, der gør, at en vis procentdel af folk på kontanthjælp, er fanget på kontanthjælpsydelsen, da de ikke kan få bevilliget en førtidspension, som en del af dem, formentlig er berettiget til.

Sikke dog et både usympatisk og uempatisk og direkte uigennemtænkt livssyn at have. Godt du ikke er politiker.

BigCalves skrev:

Ceneeh skrev:

ProteanDK skrev:Der er i min optik ingen undskyldning for at være arbejdsløs i mere end et par år

Et par år? Personligt synes jeg ik der er nogen undskyldning for at være arbejdsløs længere end et halvt år; og det er endda lang tid i min verden.

I min utopiske verden, ville jeg sige, er man røget ud af dagpengesystemet - og har efterfølgende været uden arbejde i mere end 12 måneder, så lukker kasseapparatet i; og så er det bare ærgerligt sonnyboy. Har du på den tid ikke kunne finde arbejde, ikke startet på en arbejdsplads som vikar, sagt nej til jobs, undgået at søge visse stillinger, da de ikke lige passer ind i dine forestillinger om, hvad du er værd, så er det DIT problem. Ikke statens, ikke skatteydernes, ikke mit.

Når alt dette så er sagt, så er der nogle udfordringer med det nuværende system, der gør, at en vis procentdel af folk på kontanthjælp, er fanget på kontanthjælpsydelsen, da de ikke kan få bevilliget en førtidspension, som en del af dem, formentlig er berettiget til.

Sikke dog et både usympatisk og uempatisk og direkte uigennemtænkt livssyn at have. Godt du ikke er politiker.

Hvis du læser den sidste del af mit indlæg, ville du måske, måske ikke, finde ud af at jeg faktisk har empati for de svageste på kontanthjælp. Men, det er ikke alle på kontanthjælp, der skal have lang snor. Du har måske ikke noget i mod at arbejde for at en vis procentdel arbejdsdygtige unge mennesker kan ligge på sofaen?

Ceneeh skrev:

ProteanDK skrev:
Nu har jeg selv prøvet at blive uddannet direkte ud i arbejdsløshed, hvor jeg blev færdig lige da finanskrisen startede. Var så heldig at i et lille lokalsamfund blev der fyret ca 200 mennesker fra min lærerplads ugen inden, så jeg kan godt se hvordan man kan have svært ved at finde noget i lang tid.

Endte med at jeg flyttede til Århus for at videreuddanne mig efter et år med afvisninger pga manglende erfaring.

Jeg kender andre personer, der også blev færdiguddannet omkring finanskrisens begyndelse. Mit indtryk er dog, at du naturligvis havde sat dig for, at der kun var 1 ting, eller i hvert fald 1 område du ville arbejde inden for, hvorfor det kunne være ekstra svært netop at finde job under finanskrisen.

Har selv et familiemedlem, der blev uddannet datamatiker i 2007, men som endte med at arbejde på lager i 1½ år indtil han omsider fik et arbejde, hvor han kunne bruge sin uddannelse. At man ikke lige kan finde noget inden for sit eget felt, skal i min verden ikke være en undskyldning for at være ubeskæftiget i længere tid.

Jeg håber i øvrigt ikke du gik arbejdsløs i et par år og fik det ene afslag efter det andet, uden i mellemtiden at have andre jobs.

Nej, jeg søgte selvfølgelig alt. Det er vel naturligt at følge a-kassens og jobcentrets forslag til hvordan man hurtigt kommer i arbejde. Men når man bor i en by med 15.000 indbyggere, er 200ish fritstillede ufaglærte og faglærte ret meget på én gang. Især når de både er foran med erfaring og har en uges forspring med at søge det arbejde der måtte være. Endnu værre når de også havde bedre transport muligheder da de fleste allerede havde en bil. Og det var kun én fabrik, der var mange andre steder på samme tid der selvfølgelig også slap en masse mennesker ud i systemet.

Det tog lang tid at spare sammen til at flytte (på dagpenge), ellers havde jeg gjort det før. Der var jo ingen der advarede om krisen på forhånd, så det var ikke til at vide for en ung knægt at han skulle spare sin lille elevløn sammen mens han kunne.

At du er så striks som du er med arbejdsløshed fortæller mig, at du ingen erfaringer har med arbejdsmarkedet i udkantsdanmark.

Jeg er sjovt nok opvokset i "udkantsdanmark", så jo, jeg ved hvad jeg taler om.

Men ja, som du selv nævner, så er det en udfordring hvis man bor i "udkantsdanmark" og ikke har en bil, men bør ikke være en stopklods. Jeg har selv måtte cykle lange strækninger i perioder for at tjene penge, da jeg ikke er indehaver af et kørekort. En naturlig konsekvens, som jeg kun kan takke mig selv for. Det er ikke andres skyld.