Ceneeh skrev:Der er hundredetusindvis vis af eksempler gennem retshistorien, der bekræfter, at jura er en underlig størrelse, hvor det mere handler om at være god til at spille spillet, og hvis ikke man selv er, så hyre nogle, der er det, end det handler om så meget andet. Ta' for eksempel det retslige opgør (eller mangel på samme) i kølvandet på finanskrisen i 08. Skandaløst.
Det er vist, mildest talt, en forsimplet udgave af, hvordan tingene hænger sammen.
Hvis man tror, at man kan slippe fra hvad som helst i Danmark ved at "spille spillet", så tager man fejl. Der er i øvrigt uendelig langt mellem at sidde og læse nogle avisartikler og se et par dokumentarer, og så virkelig dykke ned i en sag og hensynene og formål bag regelsættene. Der er altid to sider af en sag, og ofte er der også mere generelle hensyn bag reglerne.
Tag at lyve i retten. Det er ganske ulovligt. Men hvis din ven nu alligevel blev dømt, selvom du løj for at hjælpe ham er det vel ikke så slemt. Jo, det er det, for man er nødt til generelt at have et værn mod, at folk lyver som det lyster dem under retssager.
Udformningen af reglerne i folketinget og dommernes dygtighed har, heldigvis, langt større indflydelse på retstilstanden end veltalende advokater.
Med andre ord: At der fx ikke var et tilstrækkeligt retsligt opgør i anledning af finanskrisen er i højere grad et politisk valg, end så meget andet. Og så er der jo lige det helt grundlæggende princip (som i øvrigt giver rigtig god mening i det store billede), at man dømmer folk efter, hvordan reglerne var på gerningstidspunktet. Hvis ingen havde set finanskrisen komme, var det også svært at have regelsættet klar.
At man synes der bliver truffet mærkelige afgørelser ved domstolene, gør det da for mig at se, blot endnu mere spændende at lære noget om jura.
I øvrigt kæmpe disclaimer ift. Anders' sag, da jeg ikke kender noget til afgørelsen. Hvor kan man se den henne?