Her er et lille overblik over hvordan min træning startede og hvordan den er nu.
Jeg har redet en del da jeg var yngre, men stoppede i 2011 hvor jeg solgte min hest. Dog rider jeg stadig en gang imellem, men dette kategoriserer jeg mere som hygge end træning, da det ikke længere er hver dag.
Jeg tror jeg styrketrænede for første gang i 2012, da jeg fik lavet et trænings/kost-program af Kennet Wedel hos dinkostvejledning.dk
Det startede d. 4 september 2012, hvor jeg vejede 84,6 kg og herefter tabte jeg mig en del (kan ikke huske hvor meget). Men så blev jeg skadet i min venstre ankel, således at jeg ikke måtte træne i ca. et halvt år og derefter kun med støttebind omkring ankelen. Så ja jeg tog det hele på og mere endnu
Tiden derefter trænede jeg sådan lidt on and off.
I uge 39 2013 begyndte jeg så et 13 ugers forløb på en livstilshøjskole, hvor jeg endte med at tabe mig 10 kg, altså fra 91,4 kg til 81,4 kg. Men da jeg så kom hjem lige inden juleaften og hjem til en daværende kæreste som ikke gjorde anvendt and at køre psykisk terror, væltede det hele og jeg endte igen med at tage det hele på og mere.
Tiden herefter nåede min vægt op på 99,9 kg, da jeg desværre led af en svær depression og angst, pga. mit forhold til både familien og den daværende kæreste. Dette tal var det tal der fik det hele til at vende, da jeg virkelig ikke ville op og veje over 100 kg. Jeg besluttede mig for at nu skulle det være nok. Jeg havde ikke længere nogle hindringer, idet jeg havde slået op med min kæreste, da det var et meget usundt forhold, og jeg havde igen skader. Havde også i mellemtiden fundet ud af at jeg har PCO, og at der derfor var en bedre forklaring til overvægten og mit generelle udseende. (PCO - mange cyster i æggestokkende + forhøjet niveau af mandlige hormoner)
Jeg begyndte så småt at træne igen og ændre lidt på kosten, således at det passede til min sygdom.
Den 1 februar 2016 vejede jeg 90,9 kg og besluttede sammen med min nuværende kæreste, som er en kæmpe støtte, at det var tid til at skrue lidt op for tempoet. Dette viste sig dog at være lidt svært sammen med skole, men det har lukkedes mig at tabe mig 9 kg ind til d. 6 Maj.
Så det er her jeg er nu.