Huset skrev:Franz, nu nævner du selv Ron Rosedale. Jeg vil blot tilføje at mange af de mekanismer han snakker om for longevity og ifm aldringsprocessen, først gør sig gældende efter den reproduktive alder. Han nævner selv 35-40 års alderen. Som udgangspunkt ikke et sundt, ungt og aktivt individ.
Han snakker dog ikke så meget i performance øjemed, men det er der heldigvis andre interessante og prominente personer der gør.
Tak for din kommentar.
Der nævnes helt generelt ofte en alder på 40 år, hvor løbet er kørt for menneskelig reproduktion, men nu sidder der ingen timer i kroppen. Og de forskellige biologiske systemer udsættes tidligt i livet for skader. Allerede tidlig i livet kan vægten skiftes mellem del-del-del instruktioner til alle kroppens celler eller opregulere vedligeholdelsesprogrammerne – inklusiv vedligehold af reparations-mekanismerne. Den reproduktive alder er så at sige i sig selv et mål i bevægelse (sandsynligvis). Rosedale snakker ihvertfald selv om at "ratio mellem forbrændte kulhydrater og det forbrændte fedt over livstid" afgør longevity.
Som udgangspunkt ikke et sundt, ungt og aktivt individ.
Ser vi bort fra at det snævre fokus, så kan jeg ikke se hvorfor det ikke er vigtigt allerede som 22 årig at undlade at spise mere protein end det reale behov tilsiger. I min ungdom var min tilgang at være på "den sikre side" performance-mæssigt set med indtag af uforholdsmæssig meget protein, i troen på at der ikke var nogen omkostninger, hvor et smartere approach kunne være at eksperimentere sig frem til et minimum uden negativ impakt på krops-komposition. Historien fremviser desuden indenfor bodybuilding at individer i samme klasse klarer sig med ret så forskellige mængder protein hvilket er mærkelig men skal have forklaring (nogen kan bedre genbruge beskadigede proteiner?).
Han snakker dog ikke så meget i performance øjemed, men det er der heldigvis andre interessante og prominente personer der gør.
Hvis der er nogen der specifikt snakker om performance vs aldring så kom glad med navne.
Flere kvindelige veganere på min venneliste sender mig jævnlig referencer til bodybuildere i forskellige aldersgupper som bygger muskler på kost der holder IGF-1/vækstfaktor lavt. Senest en imponerende bodybuilder +40, som nok medgav han på kort sigt muligvis kunne hæve performance marginalt ved at spise kød med relateret stigning i IGF-1, men det ikke var nødvendigt i forhold til hans flotte resultat, og det ville værre at gå kompromis med den vigtigere sundhed.
Aktuelt forholder jeg mig meget undersøgende til IGF-1 og betydningen for muskelmasse. Mener at Verburg holder mulighed åben for at skifte over til kost der hæver IGF-1 senere i livet hvis et lavt niveau betyder svækkelse.