Mussetrussen skrev:Jeg har kigget lidt på slingshot bænkpres
https://mussetrussen.wordpress.com/2022 ... baenkpres/

Apropos bænkpres, kan det virklig passe, at den Danske officielle rekord for bænkpres uden udstyr i 93 klassen "kun" er 195 kg?

https://styrke.dk/?dbid=rekorder&rectyp ... =&history=

Ja. Tidligere rekordindehaver, Oliver Olesen (George Olesens søn), havde den ellers på 212.5 i mange år

Jeg har set på øvelser opkaldt efter kendte løftere
https://mussetrussen.wordpress.com/2022 ... e-loftere/

Har du ikke glemt Zydrunas press og steinborn squat

Saxon press

Blackmoore skrev:Har du ikke glemt Zydrunas press og steinborn squat

Saxon press

De er ikke med nej. Det er der sikkert flere der ikke er. Det er ikke en uddybende liste.

Jeg glæder mig til at prøve Mussetrusse deadlifts

Der har været nogen vilde Steinborn squats af Martin Licis..det er et galt løft!!

Jeg fandt denne artikel i gemmerne, og jeg tror faktisk aldrig den har været publiceret før. Jeg piller os vægttrænende lidt ned fra den pedestal vi er kravlet op på i vores selvforherligelse
https://mussetrussen.wordpress.com/2022 ... e-muskler/

fin artikel. Jeg forstår dog ikke dine holdning omkring træning efter man har fået børn.
hvorfor er det sørgeligt stadig at træne når man har børn? kan man ikke både have børn og træne? Bruger du virkelig SÅ mange timer om ugen på træning? Man kan jo sagtens vedligeholde/opbygge en god fysisk med kun 2-3 timer om ugen.

Jeg vil vove at påstå at træning måske er en af de hobbyer, som faktisk kræver mindst tid.
Der er så mange andre hobbyer som kræver ekstrem meget tid. Det er jo feks slet ikke unormalt at folk spiller computer 4-6 timer dagligt, eller bruger en hel dag på at bygge modelflyvere osv osv

jsnjeppe skrev:fin artikel. Jeg forstår dog ikke dine holdning omkring træning efter man har fået børn.
hvorfor er det sørgeligt stadig at træne når man har børn? kan man ikke både have børn og træne? Bruger du virkelig SÅ mange timer om ugen på træning? Man kan jo sagtens vedligeholde/opbygge en god fysisk med kun 2-3 timer om ugen.

Jeg vil vove at påstå at træning måske er en af de hobbyer, som faktisk kræver mindst tid.
Der er så mange andre hobbyer som kræver ekstrem meget tid. Det er jo feks slet ikke unormalt at folk spiller computer 4-6 timer dagligt, eller bruger en hel dag på at bygge modelflyvere osv osv

Jeg mener på ingen måde det er sørgeligt at træne efter man har fået børn. Jeg bruger selv 2-3 timer om ugen på det, fordelt på 2 dage, og elsker det. Men det er trods alt set i lyset af at jeg plejede at træne 5 dage om ugen inden jeg fik børn. Det jeg synes er sørgeligt er, hvis man ikke formår at løsrive sig fra fortidens identitet som 'ham den stærke' eller 'ham med musklerne' eller 'ham der træner 5 dage om ugen'. Hvis man ikke formår at lade livets tildragelser ændre én, så man vælger at prioritere anderledes på forskellige tidspunkter i ens liv. Jeg har altid godt kunnet lide sætningen: "Der er mange liv der skal leves." I vor moderne tid lever vi jo langt længere end tidligere, og hvor man tidligere fik måske 35-40 år, inden det var slut, så har vi i dag så mange år til rådighed, at det virker noget indskrænket at alle de år skulle gå med at have træning som det absolut vigtigste i ens liv. Jeg har også bøger jeg gerne vil læse; en have jeg hygger mig med at rode med; ænder, gæs, katte, kaniner og høns som jeg tager mig af; børn jeg gerne vil være sammen med; computerspil jeg gerne vil spille; natur jeg gerne vil gå ture i osv. osv. Hvis træning har fyldt alt i 20 år, så er det måske på tide at lade andre ting fylde mere, så man når at få levet forskellige liv inden det hele er slut, og lade være med at holde krampagtigt fast i en livsstil og en identitet, som hørte den frie ungdom til.

Mussetrussen skrev:Jeg fandt denne artikel i gemmerne, og jeg tror faktisk aldrig den har været publiceret før. Jeg piller os vægttrænende lidt ned fra den pedestal vi er kravlet op på i vores selvforherligelse
https://mussetrussen.wordpress.com/2022 ... e-muskler/

Det er jo en fantastik god artikel. Du har en fremragende evne til at se tingene lidt i helikopterperspektiv, få dine læsere til at reflektere lidt over meningen med det hele. Jeg er vild med det.

Mussetrussen skrev:

jsnjeppe skrev:fin artikel. Jeg forstår dog ikke dine holdning omkring træning efter man har fået børn.
hvorfor er det sørgeligt stadig at træne når man har børn? kan man ikke både have børn og træne? Bruger du virkelig SÅ mange timer om ugen på træning? Man kan jo sagtens vedligeholde/opbygge en god fysisk med kun 2-3 timer om ugen.

Jeg vil vove at påstå at træning måske er en af de hobbyer, som faktisk kræver mindst tid.
Der er så mange andre hobbyer som kræver ekstrem meget tid. Det er jo feks slet ikke unormalt at folk spiller computer 4-6 timer dagligt, eller bruger en hel dag på at bygge modelflyvere osv osv

Jeg mener på ingen måde det er sørgeligt at træne efter man har fået børn. Jeg bruger selv 2-3 timer om ugen på det, fordelt på 2 dage, og elsker det. Men det er trods alt set i lyset af at jeg plejede at træne 5 dage om ugen inden jeg fik børn. Det jeg synes er sørgeligt er, hvis man ikke formår at løsrive sig fra fortidens identitet som 'ham den stærke' eller 'ham med musklerne' eller 'ham der træner 5 dage om ugen'. Hvis man ikke formår at lade livets tildragelser ændre én, så man vælger at prioritere anderledes på forskellige tidspunkter i ens liv. Jeg har altid godt kunnet lide sætningen: "Der er mange liv der skal leves." I vor moderne tid lever vi jo langt længere end tidligere, og hvor man tidligere fik måske 35-40 år, inden det var slut, så har vi i dag så mange år til rådighed, at det virker noget indskrænket at alle de år skulle gå med at have træning som det absolut vigtigste i ens liv. Jeg har også bøger jeg gerne vil læse; en have jeg hygger mig med at rode med; ænder, gæs, katte, kaniner og høns som jeg tager mig af; børn jeg gerne vil være sammen med; computerspil jeg gerne vil spille; natur jeg gerne vil gå ture i osv. osv. Hvis træning har fyldt alt i 20 år, så er det måske på tide at lade andre ting fylde mere, så man når at få levet forskellige liv inden det hele er slut, og lade være med at holde krampagtigt fast i en livsstil og en identitet, som hørte den frie ungdom til.

Man kan vel sagtens træne med vægte uden at man indentificere sig som "ham der træner eller ham med musklerne", eller noget som helst andet. Jeg tror mange begynder med fitness på grund af nogle af de ting du beskriver, men de fleste jeg kender, som har løftet vægte i en betydlig årrække og som holder ved, gør det i højere grad pga både fysisk/mentalt velvære og i langt mindre grad med fokus på identitet og hvordan de ser ud - mig selv inkluderet. Jeg kan godt forstå det med at leve livet i forskellige faser, det er noget som jeg selv gør, dog vil fysisk aktivitet altid have en form for prioritering for mig selv.

Mussetrussen skrev:Jeg fandt denne artikel i gemmerne, og jeg tror faktisk aldrig den har været publiceret før. Jeg piller os vægttrænende lidt ned fra den pedestal vi er kravlet op på i vores selvforherligelse
https://mussetrussen.wordpress.com/2022 ... e-muskler/

Holder du aldrig længere pauser som feks. adskillige måneder el. halve år, hvor du slet ikke træner? Kort sagt, har du ikke holdt pauser mere end maks. en uge de seneste mange år, for det lader til, at det måske er det du skulle prøve for at forstå værdien, ikke-intellektuelt, af træning?!

Mussetrussen skrev:Jeg fandt denne artikel i gemmerne, og jeg tror faktisk aldrig den har været publiceret før. Jeg piller os vægttrænende lidt ned fra den pedestal vi er kravlet op på i vores selvforherligelse
https://mussetrussen.wordpress.com/2022 ... e-muskler/

Som jeg allerede har skrevet, kan jeg vældig godt lide artiklen. Men spørgsmålet er om præmissen holder.

Det er sandt, at når nogle opbygger en god fysik, har det meget med genetisk at gøre, hvorfor man kan sige, at det måske ikke er noget man skal beundre så meget, de har jo bare været "heldige".

Fair nok, men den logik kan man jo bruge om alt ting. Jeg har også før rost dig for din evne til at skrive/formulere dig, men det handler vel lige så meget genetik? Eller hvis du havde haft en ph.d. i teoretisk fysik, havde jeg også taget hatten af for dig, men det ville vel også i høj grad handle om genetik.

Spørgsmålet er derfor, om din logik ikke kan overføres til alt muligt andet også. At uanset hvad vi har succes med, så ligger der en genetisk komponent - eller andet vi ikke selv er herre over, f.eks. social arv. I den forstand kunne din artikel jo handle om alt mellem himmel og jord, bare udskifte nogle få ord. Vores medfødte forudsætninger er med os i alt hvad vi gør.

Hvad så med dem der har dårlig genetik og formår at opnå noget vildt alligevel? Er det så imponerende? Kan man måske kvantificere, hvornår man kan tilskrive nogen respekt for noget baseret på deres udgangspunkt? Eller kan man måske hurtigt se at det lyder lidt fjollet?

Ambition, hårdt arbejde og udholdenhed vinder altid respekt. På samme måde som skønhed vækker beundring.

Alle fortjener den respekt de fortjener.

I øvrigt synes jeg du fremstiller motivationen bag træning lidt primitivt. Det behøver ikke udelukkende at handle om noget materialistisk og æstetisk. Longevity, sundhed og optimering er nøgleord for mit vedkommende. Så bliver det også noget mere meningsgivende.

Selv en massiv og imponerende fysik kan desuden vedligeholdes med sølle 3 ugentlige træninger. Så det behøver ikke at gøres til noget egoistisk heller. Tværtimod.

Taler og Pittbull I har begge gode pointer. Jeg er dog altid glad for at finde det standpunkt som er underrepræsenteret, og tage parti for det. Der er rigelig hyldest til folk fordi de er flotte, og pointen med artiklen er at sætte tingene i perspektiv. Nogle gange mener jeg ikke engang de ting jeg tager parti for, jeg synes bare det er mere interessant at belyse tingene fra et sjældent fremhævet synspunkt, fremfor mere generisk liberal alliance ungdoms hybris: alt jeg har skyldes udelukkende min egen indsats-tankegang. I dette tilfælde er jeg dog enig i det synspunkt jeg præsenterer, da jeg næsten ikke kan komme på noget mere idiotisk og usympatisk, end folk der er blinde over for at heldige vilkår og omstændigheder er skyld i 90 % af alle gode ting i deres liv, men selv vil tage æren for 100% af det hele.