I går var min debut i et begynder- strongman stævne. Konkurrencen var 4 discipliner, som var relativt meget "lette", især for de mere rutinerede styrke-atleter.
190kg Yoke for 20 m på tid. Nr. 3 med 7:00 sek, 6:95sek var nr 2 og 6:65 ca. var nr 1.. En lidt uheldig start, da jeg startede ud med at banke apparatet direkte i jorden, fordi den var indstillet et hul for højt - hvilket let kostede nr. 1 plads.
Log Press max gentagelser på 75 sek, 75kg. Jeg nåede 10 kontrollerede gentagelser, hvor kun tiden var en faktor. Havde jeg bare smidt loggen hurtigere mellem reps; ligesom nogle gjorde, havde jeg haft tid til 2-4 mere, og dermed vundet højere placering som 2. eller delt 1.
Farmers Hold, 200kg, for tid. En statisk event, hvor præstation ikke var så tilfældig baseret. Jeg vandt let 1. med 1:20 sek ca., og lidt overskud, med nr. 2 tæt på med 1:15.
Og en medley, 10 m, 3 objekter til 120 cm platform.. 75 kg sandsæk, et 60kg dæk, og et på ca. 80kg.
Her var det igen marginalerne der spillede; og det var tilfældet for stort set alle deltagere. Nogle var bare heldige, andre var uheldige med et splitsekunds forkert timing. Fik tiden 25:90 som faktisk var en af de langsommere, nr. 1 var vidst 23:65 ca. Alene et dæk der ikke lige ville ligge stille på platformen i første huk, kostede flere af os mange sekunder.
Alt i alt blev jeg nr. 3 i et felt på 10-11 stykker, som den letteste i 90+ (96kg), mod mange på 100-130+ kg..
Mine tanker: Et fedt stævne, med mange atleter som var klart alt for stærke og store til de her vægte, hvilket gjorde konkurrencen lidt løjerlig og udvasket.. lidt ligesom crossfit. MEN oplevelsen var god, og hyggen var i top. :-) Det kunne jeg klart finde på igen, bare nok gerne helst på et lidt højere niveau.