Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 65562 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er Jfj

Vores medlemmer har i alt skrevet 2049543 indlæg i 100419 emner

1 nye indlæg i dag


Online
I alt: 1099
Medlemmer: 3
Skjulte: 0
Gæster: 1096

Følg bodybuilding.dk på

Standardposeringer

Udskriv emne


Upload et billede af dig selv og få andres kommentarer

Tilbage til Personbilleder





Standardposeringer

En bodybuilding-konkurrence består af to runder - forbedømmelser og finaler. Forbedømmelserne består af en line-up med samtlige klassens deltagere samt syv (fem for kvinder) standardposeringer. På line-uppen står deltagerne i startnummerorden i halvt anspændt stilling (line-up). Deltagerene skal have en god holdning og en vis muskeltonus. Det er ikke tilladt at flex´e eller posere. En vægtklasse kan bestå af op til 15 deltagere. Er der flere end 15 foretages der en elimineringsrunde inden forbedømmelserne. Ved forbedømmelserne kaldes alle atleter ind på scenen til line-up, som vises både forfra og bagfra. På line-up bedømmer dommerne atleternes symmetri og muskeludvikling og placerer den enkelte atlet i A, B og C-kategorier. A er de mest symmetriske og dem der umiddelbart ligner finaleatleter ved første øjekast (for uddybende - se under bedømmelseskriterier).

Line-up:

BilledeBillede

Umiddelbart ser line-up stillingen let ud, men du skal spænde både i lår, torso og overkrop, men så det ser afslappet ud. Armene skal ikke så langt ud fra kroppen, at det ser unaturligt ud. Line-up er faktisk "hårdt" derfor skal du øve line-up hver eneste dag. Det er den posering atleterne står i under hele konkurrencen, bortset fra når der vises standardposeringer.

Line-up bygges op nedefra. Start med at placere hælene mod hinanden som vist på fotoet her, fødderne peger en anelse udad for at få et større "sweep" på lårene. Herefter koncentrere du dig om benene som spændes. Tag en dyb indånding så brystkassen hæves og spænd latissimus (rygmusklen) - dine skuldre følger helt automatisk med og placerer armene hvor de skal.

Ved line-up bagfra rundes gluteus ved at du læner dig en anelse bagover i overkroppen (dvs. laver et lændesvaj).

Når dommerne har placeret deltagerne i A, B og C-kategorier starter sammenligningerne, hvor dommerne beder overdommeren om at kalde tre eller fem deltagere frem ad gangen (klassens øvrige deltagere står line-up bagerst på scenen imens). Deltagerne bliver ved sammenligningerne ført igennem de 7 (5) standardposeringer. Deltagerne bliver sammenlignet på "kryds og tværs" for at sikre at de endelige placeringerne bliver korrekt. Er det en stor klasse kan der være helt op til 15 sammenligninger, er den lille måske kun 3-5 sammenligninger.

De 7 (5) obligatoriske standardposeringer:

Ved de obligatoriske poseringer kigger dommerne først og fremmest på de muskler som den enkelte posering fremhæver, derefter kigger dommerne på hele kroppen fra hovedet og nedad - på muskelstørrelsen (volumen). De ser efter hvor jævnt udviklet fysikken er (symmetri) og definition (hvor tydeligt musklen synes og hvor vel afgrænset den er i overgangen til den omkringliggende muskulatur).

Forfra kigger man på:
Nakke, skuldre, armens proportioner, højde på brystet, afgrænsningen mellem bryst og skulder, mavemuskler, taljen, forsiden af lår, benets proportioner og læg.

Bagfra kigger man på:
Øvre og nedre trapezius, skuldre (teres minor og infraspinatus), latissimus dorsi (ryggen), gluteus (bagdelen), bagsiden af lårene og læg.

Vi viser her standardposeringerne i den rækkefølge de skal vises. Dog laver kvinder ikke posering nr. 2 og 5 (lat spread forfra og bagfra).

Dobbelt biceps - forfra (Front double biceps)

Billede

Deltagerens position:
Ansigtet mod dommerne, fødderne som i line-up. Overarmene skal være i skulderniveau, bøjet i 90o (skal helst være lige og ikke som vist på foto). Hænderne skal være knyttet - sørg for at have tommelfingeren inde i hånden, så fingerspidsen ikke peger ned mod biceps. Håndleddet skal være bøjet en anelse ned mod skuldrene. Brystkassen løftes frem, mens resten af kroppen er lige (ikke foroverbøjet).
Deltageren skal derudover spænde i hele kroppen så det er muligt for at dommerne at bedømme hele kroppen.

Hvad dommerne kigger på:
Størrelse og top samt definition på bicepsmusklen, underarmens muskeludvikling, skuldre, bryst, forholdet mellem skulder/bryst, mave, lår og læg. Dommerne ser desuden på hele kroppens symmetri, volume og definition.

Lat spread - forfra (back lat spread)

Billede
(kun herrer)

Deltagerens position:
Ansigtet mod dommerne, føddernes position som i line-up, med knyttede eller åbne hænder mod - eller gribende i siden, albuerne ført ud/fremad således latissimus vises.Det er forbudt at tage fat i poseringsbukserne og "hive" op i bukserne i denne posering. Sker det, trækkes deltageren første placering ned i den samlede stilling - ved gentagelse: diskvalifikation.

Hvad dommerne kigger på:
Vidden på ryggen skal skabe en V-formet overkrop, derudover hele totalindtrykket forfra.

Side chest

Billede

Deltagerens position:
Deltageren må selv vælge hvilken side som skal vises mod dommerne. Armen nærmest mod dommerne skal holdes vinkelret, med hånden knyttet mens den anden hånd holder rundt om håndleddet. Benet nærmest dommerene holdes bøjet, støttende på tåspidserne. Deltageren skal "trykke" brystet frem ved at presse den bøjede arm opad og samtidig spænde i biceps. Gennem at spænde låret og "trykke" nedad vises også lår- og lægmusklen fra siden.

Hvad dommerne kigger på:
Højden på brystet, biceps, lårets højde, lårets bagside og læg. I denne her posering har dommerne mulighed for at se symmetrien på lår- og lægmuskler fra siden.

Dobbelt biceps - bagfra (back double biceps)

Billede

Deltagerens position:
Stående med ryggen til dommerne - arme og håndled bøjes på samme måde som i dobbelt biceps forfra - men, bagfra skal du desuden dreje håndleddet en anelse bagud mod dommerne (får biceps til at syne større). Ud over armene, skal skulder, trapezius og lænderyg spændes. Det ene ben kan som på foto´et her føres bagud/lidt ud til siden og støtte på tå - eller lige bagud, så bagsiden af lår og læg spændes.

Hvad dommerne kigger på:
Armmusklerne bagfra. I den her posering vises flere muskelgrupper end i nogen anden posering. Dommerne har her den bedste mulighed for at se symmetri, definition og volume i og mellem nakke, skulder, øvre og nedre ryg, biceps, triceps, underarm, gluteus, bagsiden af lår og læg.

Lat spread - bagfra (back lat spread)

Billede
(kun herrer)

Deltagerens position:
Stående med ryggen mod dommerne, med hænderne i siden og med albuerne fremad/vredet ud - så latissimus vises. Med et ben bagved det andet, støttende på tåspidserne, skal også bagsiden af lår og læg spændes gennem at tæerne pressen nedad. Deltageren skal vise bagsiden på modsatte ben i forhold til det som blev vist ved dobbelt biceps bagfra.

Hvad dommerne kigger på:
Ryggens vidde og V-form samt bagside af lår og læggens muskler

Triceps (triceps pose)

Billede

Deltagerens position:
Deltageren må selv vælge hvilken side som skal vises mod dommerne. Begge arme skal holdes bagved ryggen, armen nærmest dommerne skal være strakt og hånden holde om bagerste arms håndled. Er muskelvolumen meget stor, holder bagerste hånd fat om fingrene på forreste arm (den ud mod dommerne). Sørg for at skulderen ud mod dommerne er roteret bagud. Benet nærmest dommerne holdes bøjet, støttende på tåspidserne. Deltageren skal spænde i triceps samtidig med at brystet presset opad og mavemusklerne spændes. Også lår og læg skal spændes.

Hvad dommerne kigger på:
Først og fremmest triceps, men også lårets højde, bagsiden af lår og læg. I denne posering har dommerne igen mulighed for at bedømme symmetrien på lår- og lægmusklerne fra siden.

Mave og lår (abdominals and thighs)

Billede

Deltagerens position:
Ansigtet mod dommerne med begge hænder bag nakken og et ben ført frem. Start poseringen nedefra, således at benet spændes først. Mavemusklerne spændes gennem en let bøjning af overkroppen samtidig med en dyb udånding (sørg for at øve denne posering så meget, at du kan trække vejret samtidig med at du "holder" poseringen.

Hvad dommerne kigger på:
Mavemusklerne og musklerne på forsiden af låret.

HUSK: En af de vigtigste forudsætninger for bedømmelsen af den generelle præsentation er, om atleten har lært at posere korrekt, er sikker i sine poseringer og har en flot holdning og udstråling.


Nyttige tips:

1. Afsæt mindst tre halve timer pr. uge for at træne posering de første 2 mdr. du er på diæt. Jo tættere du kommer på konkurrencedagen, jo flere gange om ugen øver du posering - den sidste måned mindst en halv time dagligt.

2. Vælg et sted at træne line-up og standardposeringer hvor du ikke bliver forstyrret/distraheret. Du skal kunne fokusere hele tiden.

3. Træn intensivt på virkelig at kontrahere hver eneste muskel.

4. Træn både line-up og standardposeringer foran et spejl - og uden (der er jo ingen spejl på scenen). Poser gerne for venner og konstruktive kritikere.

5. Vælg musik til din frie posering i god tid.

6. Kender du en der har et videokamera, er det en fordel at lade vedkommende optage dine poseringer - både line-up, standardposeringer og friposering. Husk du er din bedste kritiker - og husk at bedømme så objektivt som muligt.

7. Ændrer gerne i dit frie poseringprogram fra konkurrence til konkurrence. Både publikum og dommere kan godt huske hvad du har lavet tidligere.

8. Giv dig selv 100% til publikum. Posering er det samme som ikke-verbal kommunikation - forsøg at gøre det underholdende.


Den frie posering

Den frie posering må vare 1 minut. Der er ingen faste regeler for hvordan du udnytter det ene minut. Du må selv vælge hvilke poseringer du vil vise - og gerne "opfinde" dine egne poseringer. Leg med de enkelte poseringer og find ud af hvordan du præsenterer dig bedst muligt. En god måde at finde poseringer til det frie program er at se videobånd fra tidligere konkurrencer. Det er en dårlig ide blot at kopiere en andens program, også selv om det måske er rigtig godt - for det er ikke sikkert at det passer til dit temperament og fysik.

Husk dog at du ikke skal nå "lyntoget". Det gælder ikke om at vise flest mulige poseringer - men at holde dem du viser så både dommere og publikum kan nå at se hvad du laver. Du behøver ikke at skifte fra posering til posering hele tiden, men kan dreje lidt her og der engang imellem. Gør det spændene - og husk at kigge på dommerne og publikum et par gange i løbet af dit program - og smil! (ikke hele tiden, men når det lige passer ind).

Den musik du vælger at posere til kan også hjælpe dig med at sammensætte dit friprogram. Lyt til hvad musikken fortæller - er der nogle gode "bam´er" du kan sætte en posering til, er der sjove lydmomenter du kan dreje til? Vedrørende musikken er det vigtigt du både vælger noget du kan holde ud at høre i flere måneder, men også at takten i musikken passer til dit gehør. Er du ikke særlig "takt-sikker" så vælg noget musik med en sikker takt (BPM) - er du derimod meget musikalsk kan du vælge næsten hvad som helst - husk dog at heavy rock er et meget dårligt valg - her ingen takter og publikum kan slet ikke klappe med.



Det dommerne lægger til grund for deres bedømmelse/pointafgivning i den frie poseringsrunde er:

• Hvilket indtryk fik jeg af den fysik under poseringsrutinen?

• Passede poseringsstilen og udførelsen til fysikken?

• Fremviste atleten sin fysik på den bedst mulige måde for atletens fysik?

• Viste atleten alle muskelgrupper? Eller lå hovedvægten på de stærke sider, så der blev lagt mærke til svagheder?

Dommerne dømmer efter helhedsindtrykket: Er atleten sikker i sin posering og har en flot holdning og udstråling - Kommer atleten rundt om alle muskelgrupper, passer musik og posering sammen så alteten bruger musikken KIG efter detaljer, eksempelvis ting vi ikke har set før eller en total gennemført præstation!

Finalerne:

De 6 bedst placerede atleter fra forbedømmelserne går videre til finalerne. Alene af den grund kan du sikkert regne ud at det er forbedømmelserne der faktisk er den vigtigste del af konkurrencen - der er her det afgøres hvem der kommer med til aftenens finaler. Netop derfor skal du også have ramt formen allerede til forbedømmelserne.

Finalerne er en gentagelse af forbedømmelserne - dog uden sammenligningsrunden. Deltagerne præsenteres i startnummerrækkefølge på line-up. Herefter viser de enkelte deltagere deres frie program, for at slutte af med de 7 (5) standardposeringer. Dommerne gentager deres pointafgivning for de 6 finalister i begge runder. Efter standardposeringerne, mens dommersedlerne samles sammen, er der 1 minuts posedown. Posedown er for publikum og atleternes skyld, der afgives ikke point. Du kan frit vælge hvor på scenen du vil stå og hvad du vil lave - posedown er for sjov, så du må gerne lave "gang-i-den".


Artiklen stammer oprindelig fra http://www.DBFF.dk. Artiklen kan findes under "Alt om konkurrence"--> "5. Standard poseringer"

Poseringsbukser, dragter og bikinier.Poseringsbuksernes snit og pasform har stor betydning for atletens kropssymmetri.
Har atleten fra naturens side eksempelvis kortere ben ifht. overkrop eller
omvendt, skal snittet og benskæringen placeres herefter, så der visuelt skabes
en bedre harmoni. Dette gælder også for atletens kropsbredde og højde.
For kvindelige atleters vedkommende skal der ligeledes tages hensyn til overkroppens
symmetri kontra ben og talje så den rette symmetri opnås.
Reglerne for beklædning til den pågældende konkurrence skal der også tages højde for.

Billede

Finale bikini fra Loaded Cup 2008

Billede

Finalebikini fra Muscletech Grandprix 2008 - Til internationale grandprixer er trusserne smallere bagpå end til eksempelvis DM bodyfitness.

Billede

Herreposeringsbukser med korrekt snit på hoften.

Følgende er bragt i samarbejde med http://www.glamourama.dk/
Thomas Bay
Idrætsfysioterapeut og fysisk træner
Indehaver af Sport112.dk, FysioDanmark Holstebro og FysioDanmark Videbæk
Brugeravatar
Månedens skribent: Februar 2007 Månedens skribent: Marts 2007
 
Reputation point: 25
 
Indlæg: 32988
Tilmeldt: 4. jan 2007, 12:13
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 150.00
- Squat: 200.00
- Dødløft: 250.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan


Tilbage til Personbilleder




Brugere online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 10 gæster