Steroider - er det risikoen værd? Hvad tænker I?

Jeg har aldrig selv taget den slags, til trods for at jeg har trænet i 23 år (fra 17 til nu 40). Må indrømme, at jeg er blevet lidt nysgerrig på det, ikke mindst når ens egenproduktion går ned med alderen.

Ambitionen er ikke at blive kæmpe stor (blir jeg nok ikke alligevel ) men mest for nysgerrighedens skyld. Er det helt skørt? Har I andre aldrig følt jer fristet?

Jeg tror alle der træner for styrke eller størrelse har set på trylledrikken og tænkt "Hvad nu hvis"

for mig har det der har holdt mig tilbage været

1) sideeffekter jeg virkelig ikke har lyst til
2) Jeg har virkelig ikke lyst til at købe medicinske produkter af folk der ikke er læger
3) ..at jeg tror det vil være svært at gå tilbage til at træne normalt hvis man først har prøvet at være på sovs.
4) ..at træning på sovs i min sære protestantiske puritanske hjerne virker som snyd

og nu er jeg 45 og træningen handler mere om at være stærk nok til de ting jeg gerne vil i livet, end at maxe alt ud

Det er ikke rigtig interessant for mig, også selvom alderen presser på. Hvorfor ikke?:

1) man kommer til at flirte med det kriminelle miljø - og indirekte bidrager til miljøet,
2) der er potentielle alvorlige bivirkninger både på kort og lang sigt,
3) der er ingen kontrol af stofferne (man risikerer at få urene stoffer eller noget helt andet, end hvad man har betalt for, og som i værste fald kan være farlige at benytte),
4) stofferne kan være stærkt afhængighedsskabende i den forstand, at man hurtigt kan opnå en styrke og en masse, som man ikke genotypisk/fysiologisk vil kunne opretholde ved overgang til "naturlig" træning (og derfor kommer der også en kur #2, 3 osv.),
5) stofferne harmonerer ikke med min egen tilgang til træningen: At træningen i høj grad er en langsom trial and error-proces, hvor man lærer ens egen krop at kende, og hvilken træning, der virker og ikke virker. Flere steroider er så potente - selv i mindre koncentrationer - at man kan træne med hovedet under armen og opnå markante, hurtige resultater. Jeg har selv været vidne til det. Flere gange.

Synes det er fedt at se, at der er kommet en lidt mere overbærende tilgang til steroider her på boardet. Havde det her spørgsmål været stillet for 3-4 år siden, var du blevet skudt helt i bund som om du var idiot at overhovedet have tanken. Tænker dog stadig der sidder nogle af de gamle brugere og kigger med foragt i øjnene

Jeg nåede aldrig at få svaret dig på din kommentar i den anden tråd.

Jeg erindrer at der var en podcast på radio 24-7 med en kvindelig forsker i AS fra Odense Universitetshospital, hun fortalte noget om at man ofte så øget forekomst af forkalkning i arterier efter blot få år, når man satte mænd på hormon-erstatningsterapi. Jeg ved ikke om det er repræsentativt, så meget overblik har jeg slet ikke over litteraturen, men når man er omkring de 45, så synes jeg da det ville være oplagt at få indblik i hvordan ens arterier ser ud, før man begiver sig i kast med AS. Den type undersøgelse kan gøres relativ billig på privathospital i dag. For mit vedkommende har jeg i mindst halvdelen af livet været opflasket med en relativ usund kost og udsat for heftig passiv rygning og først tilegnet mig de sunde kostvaner senere. Så jeg er i tvivl om hvordan jeg ser ud indvendig. Så det skulle afklares inden man evt. påbegynder brug af AS.

Man har unfair odds når man er oppe mod tiden, så modsat Blackmoore kan jeg slet ikke relatere til at der skulle være tale om nogen former for snyd. Der kan også som jeg ser det være ret så alvorlige konsekvenser ved ikke at være på AS, når jeg kigger mig omkring ligner langt de fleste ældre mænd (i min optik) en pose lort, styrken og performance er patetisk sommetider endda synligt gangbesvær i et eller andet omfang. Jeg er ikke længere overbevist om at træning er nok (i alle tilfælde ihvertfald) til at holde et anstændigt niveau.

Kommer an på ens ambitions niveau. Har man en ambition om at blive så gammel som mulig, er det nok en dårlig idé. Dertil skal der selvfølgelig følges op med alt andet der medvirker til at forlænge ens liv, som fravalg af læskedrikke, rygning og spiritus for det argument holder vand. Der skal fastes på daglig et dagligt plan, spise mindre kød, sove længere, arbejde mindre osv osv. Så selvom vi alle gerne vil leve så længe som muligt, er der mange ting som literaturen viser har en effekt derpå, som vi ikke vil være foruden. Ergo går vi alle på kompromis. Krudt er i mine øjne et kompromis som alt andet. Side effekter er side effekter uanset deres varighed og farlighed. Jeg vil personligt hellere kunne sætte mig tilbage i en lænestol som 70 årig og dø have levet et liv værende "stærk" og fysisk velfungerende i alle ordets henseender. Nej jeg har aldrig krudtet, men som alderen vinder sig ind er det på radaren. Tanken om at sidde som en indtørret kartoffel ude af stand til at tøre min røv selv er ikke noget jeg definere som værende interessant nok til at jeg gider forsætte. Id rather die standing than bow to time

Synes det er fedt at se, at der er kommet en lidt mere overbærende tilgang til steroider her på boardet. Havde det her spørgsmål været stillet for 3-4 år siden, var du blevet skudt helt i bund som om du var idiot at overhovedet have tanken.

Delvist enig. Tidligere var der dog af og til indlæg, der lød noget i retning af; ”Hej, jeg er en spinkel dreng på 18 år der lige er begyndt at træne, vil bare høre om Dianabol er godt?”. Den slags går naturligvis ikke, hverken dengang eller nu.
Det har nu altid været mit indtryk, at doping godt kan diskuteres, så længe det ikke er rådgivning vedrørende produkter, dosis osv. Men du har nok til dels ret i, at holdningen er ændret en smule, sikkert hjulpet godt på vej af fænomener som TRT, noget de færreste kendte til for bare få år siden. Præparater som testosteron og væksthormon, kan altså være decideret sundhedsfremmende, anvendt på fornuftig vis. En fortælling der var ukendt for få år siden.

Der er måske også sket noget i samfundet generelt. Der er måske kommet en modreaktion mod alt for streng politisk korrekthed, samt en mere liberal indstilling til tilværelsen og individets frie valg.

Franz Biberkopf

Det lyder meget fornuftigt.

Bulletproof Athlete

Det er mange af de samme overvejelser jeg har gjort mig.

Problemet er vel også at hvis man i dag vil have noget sovs til musklerne,så skal det købes af en gut med rygmærker og tribal tattos.

Det er jo langt fra reel HRT med en læge der ved en masse om det endocrine system.

jeg er også parat til at acceptere at jeg ikke kan bænke det samme som 70 årig som jeg kunne da jeg var 25. ..jeg er 45 nu og vedgodt det ikke bliver nemmere

Der hvor jeg træner crossfit er der et par "gamle" gutter langt oppe i 60'erne der løfter mere end de fleste normale unge mennesker, så fysisk aktivitet og fornuftig kost kan godt holdeen pænt awesome op i årene..også uden ekstra sovs

ChristianOlsen skrev:Synes det er fedt at se, at der er kommet en lidt mere overbærende tilgang til steroider her på boardet. Havde det her spørgsmål været stillet for 3-4 år siden, var du blevet skudt helt i bund som om du var idiot at overhovedet have tanken. Tænker dog stadig der sidder nogle af de gamle brugere og kigger med foragt i øjnene

Det er en sjov og sand observation.

Pøblen var hård og kontant, når emnet kom op.

Folk skal slappe lidt af og lade andre gøre med deres krop, som de nu lyster.

Er der en ting man generelt kan sige om folk nu til dage, så er det at de skal slappe lidt af med at gå så meget op i andres gøren.

ChristianOlsen skrev:Synes det er fedt at se, at der er kommet en lidt mere overbærende tilgang til steroider her på boardet. Havde det her spørgsmål været stillet for 3-4 år siden, var du blevet skudt helt i bund som om du var idiot at overhovedet have tanken. Tænker dog stadig der sidder nogle af de gamle brugere og kigger med foragt i øjnene

Jeg tror også det handler om afmystificering; det er ved at være sjældent at jeg hører ting som at man får en lille diller, og at man kommer til "at ligne arnold på 2 uger", af at være på præstationsfremmende midler. Og at "steroider ophober bare vand, det er ikke muskler". De findes stadig, men det er ikke så tit mere.

Folk ved i højere og højere grad hvad de forskellige ting egentligt er, og hvad de gør. Og informationen er meget mere tilgængelig. Og så er det lige pludselig "bare et valg man tager", hvor det før kan have været set på som noget mystisk og ukendt, og hvor man enten endte som adonis eller som et kadaver.

taler skrev:

Synes det er fedt at se, at der er kommet en lidt mere overbærende tilgang til steroider her på boardet. Havde det her spørgsmål været stillet for 3-4 år siden, var du blevet skudt helt i bund som om du var idiot at overhovedet have tanken.

Delvist enig. Tidligere var der dog af og til indlæg, der lød noget i retning af; ”Hej, jeg er en spinkel dreng på 18 år der lige er begyndt at træne, vil bare høre om Dianabol er godt?”. Den slags går naturligvis ikke, hverken dengang eller nu.
Det har nu altid været mit indtryk, at doping godt kan diskuteres, så længe det ikke er rådgivning vedrørende produkter, dosis osv. Men du har nok til dels ret i, at holdningen er ændret en smule, sikkert hjulpet godt på vej af fænomener som TRT, noget de færreste kendte til for bare få år siden. Præparater som testosteron og væksthormon, kan altså være decideret sundhedsfremmende, anvendt på fornuftig vis. En fortælling der var ukendt for få år siden.

Der er måske også sket noget i samfundet generelt. Der er måske kommet en modreaktion mod alt for streng politisk korrekthed, samt en mere liberal indstilling til tilværelsen og individets frie valg.

Franz Biberkopf

Det lyder meget fornuftigt.

Bulletproof Athlete

Det er mange af de samme overvejelser jeg har gjort mig.

Tror bestemt også, at det skyldes en stor del af de meget fremtrædende personligheder på boardet dengang, var yderst store modstandere af doping. Men det var generelt også mit indtryk at det var et større problem med doping på de danske boards dengang. Både BH måtte jo lukke helt, og ejerne af MZ havde besøg af politiet og måtte ændre politikken på boardet.

Mange interessante betragtninger.

Personligt ser jeg absolut intet moralsk forkert i at gøre det. Så længe man ikke konkurrerer og tager medaljer fra folk, der ikke tager noget.

Og det med fysiske konsekvenser er en relativ ting, som det også bliver fremhævet af andre.
Hvis man tager doser, der svarer til den produktion man selv havde, da man var på sit peak som teenager, er det jo helt naturlig for kroppen. Når det bliver snakket åreforkalkning og forhøjede kolesteroltal, er det jo pga doser, der ligger ud over, hvad der er naturligt for kroppen.

Nogle mænd har et begrænset fald i deres produktion, mens andre står tilbage med nærmest ingenting. Nogle har endda stort set aldrig haft noget. Manglende test-produktion kan have lige så store fysiske konsekvenser som et for højt (vi snakker ikke meget højt).
Og her udover kommer alle de psykiske konsekvenser af lav T.
Hvis man ikke kan få stiv javertus, ikke kan restituere fra en skid og al muskelmasse er sivet, og derfor er på vej ud i en depression, så skal man sgu bare sørge for at komme i gang i min mening. Og da det stort set er umuligt at få hjælp fra det offentlige, må man ofte selv tage affære.

Alt det med at acceptere, at man bliver gammel og går i forfald, og ikke kan ditten og datten, og det er nok så naturligt, er i mine øjne en omgang bullshit. Det er også naturligt at blive langsynet, men alle får sgu briller.

Det, der taler mest i mod, i mine øjne, er konsekvenserne i forhold til ens egenproduktion. Hvis man er ung, er sandsynligheden for at egenproduktionen kommer tilbage i nærheden af 100% relativt stor, (men bestemt ikke sikker), men er man ældre, er det nok for resten af livet, hvis man tager det valg. Og så man altså for resten af livet sørge for hele tiden at have test og nål klar. Hvad så med ferier? Hvad hvis man kommer ud for en ulykke? Hvad hvis det bliver svært at skaffe? Etcetera.
Men hvis man er så godt som i 0, er der jo ikke noget at tabe, og intet at overveje i min mening.

Men kan ikke svare på dit spørgsmål uden først at stille spørgsmålet: Hvorfor krudte? Essentielt handler bb jo om at effektivisere fysiologien. Større muskler som resultat af krudt er ikke en rational vej dertil. Jeg forstår godt, at nogen vælger at krudte den, fordi at det på en eller anden måde gavner deres karrierer. Så er der i det mindste en mening med det. Men jeg forstår ikke at der er så mange der krudter den bare for at spille smart og lave damer. Så er der det at tage krudt ifm. HRT når man bliver ældre, hvor det måske er fordelagtigt for helbredet. Men hvorvidt det er (og hvornår/hvordan) ved vi mig bekendt ikke endnu. Om krudt er risikoen værd kommer ned til hvorfor man krudter den. Nogen har måske en grund der er risikoen værd, men for de fleste der stiller spørgsmålet er svaret nej.

PittBull! skrev:Men kan ikke svare på dit spørgsmål uden først at stille spørgsmålet: Hvorfor krudte?

Godt spørgsmål. I virkeligheden er det ikke for at se ud på en bestemt måde. Alle de mål jeg havde da jeg begyndte, har jeg for længst fået opfyldt, så det er nok i virkeligheden ikke æstetikken eller styrkeforøgelsen der trækker. Selvfølgelig vil man altid gerne være bedre bygget og kunne løfte mere, men det er nok noget andet. Frem for alt andet er det nok nysgerrigheden. Hvad nu hvis…..?

Når man har trænet i mange år, er fremgangen meget langsom, hvilket selvfølgelig er naturligt. Men det kunne være fedt igen at prøve, at blive stærkere og større uge efter uge, præcis som da man var ny i gamet. Eller bare finde ud af, hvad der reelt ville ske, for ville der reelt ske ret meget? Det er nok nysgerrigheden frem for noget andet. Derudover er det sikkert også en fed følelse at være på, både i og udenfor centeret.

Nu har jeg efterhånden trænet i 23 år og jeg har på intet tidspunkt i den tid følt mig bare i nærheden af at være fristet. Indtil for 6 år siden var jeg 100% drevet af at se hvor veludviklede mine muskler kunne blive gennem kost og styrketræning. Nu er jeg 100% drevet af at holde mig sund og velfungerende. Steroider passer ikke ind i nogle af de 2 kategorier.

Derudover er det jeg har elsket, og elsker, styrketræningen. Det er det fysiologiske respons på den rigtige fysiske belastning og det rigtige ernæringsmæssige indtag. Det er vildt fascinerende at beskæftige sig med på egen krop. Steroider er et andet game. Det har i mine øjne intet med styrketræning at gøre. Styrketræning handler om ren vilje og gener. Det er at kunne se sig selv i øjnene og med stolthed kunne kigge på sine resultater og sige: "Det her er all me. Det er ren viljestyrke." Begynder man at krudte den, må man også acceptere, at de resultater man opnår, nu kun til dels skyldes ens egen indsats. Man er blevet lidt smudsig i kanten. Æren er lidt flosset. Sådan har jeg altid selv haft det. Andre er velkomne til at have det på en anden måde, og jeg dømmer ingen, men det er den mest markante grund til at jeg aldrig selv har været fristet.

Mussetrussen skrev:(…) Derudover er det jeg har elsket, og elsker, styrketræningen. Det er det fysiologiske respons på den rigtige fysiske belastning og det rigtige ernæringsmæssige indtag. Det er vildt fascinerende at beskæftige sig med på egen krop. Steroider er et andet game. Det har i mine øjne intet med styrketræning at gøre. Styrketræning handler om ren vilje og gener. Det er at kunne se sig selv i øjnene og med stolthed kunne kigge på sine resultater og sige: "Det her er all me. Det er ren viljestyrke." Begynder man at krudte den, må man også acceptere, at de resultater man opnår, nu kun til dels skyldes ens egen indsats. Man er blevet lidt smudsig i kanten. Æren er lidt flosset. Sådan har jeg altid selv haft det. Andre er velkomne til at have det på en anden måde, og jeg dømmer ingen, men det er den mest markante grund til at jeg aldrig selv har været fristet.

Godt formuleret, Mester...

Mussetrussen skrev:Indtil for 6 år siden var jeg 100% drevet af at se hvor veludviklede mine muskler kunne blive gennem kost og styrketræning. Nu er jeg 100% drevet af at holde mig sund og velfungerende. Steroider passer ikke ind i nogle af de 2 kategorier.

Fair nok, men du har tidligere skrevet således:

"Selv efter utallige styrkecyklusser, for at komme op på mit gamle niveau igen, måtte jeg sande, at 190 kg’s dødløft nu var mit absolutte max. Jeg kom aldrig igen til at dødløfte over 200 kg. Og når man ikke længere kan gøre fremskridt, hvad så? Hvad skal man så træne for? For sundheden? For at bibeholde den opnåede masse og sit, nu lettere gennemsnitlige og sløje, styrkeniveau? Det er bare ikke så motiverende at vedligeholde, som det er at opbygge. (…) Et eller andet sted, ville man ønske, at man kunne starte forfra (…) Man kan drømme sig tilbage til begyndergains igen. Oh mama. Bare at få lov til at opleve endnu engang, hvordan man blev markant stærkere uge for uge og måned for måned de første års tid. Hvordan både kropsvægten og kg’ene på stangen bare steg og steg."

https://www.bodylab.dk/shop/lifters-blue-1858c1.html

Du giver jo udtryk for, at du ville ønske at du ”kunne starte forfra”, at du igen kunne få lov til at opleve, hvordan du bare bliver ”stærkere uge for uge og måned for måned”. Det du beskriver som et ønskescenarie, som en uopnåelig utopi, noget man kun kan drømme om, kan du jo rent faktisk opleve præcis som du beskriver. Det er en reel mulighed – hvis du ønsker det!

Det der holder dig tilbage fra det du gerne vil, er tilsyneladende en eller anden fluffy og temmelig ukonkret forestilling om en særlig moral. At steroiderne er ”snyd”, men du snyder jo ikke nogen, i stedet erkender du tidens tand, kroppens forfald, og reagerer på det. Uanset om du bruger steroider eller ej, modarbejder du kroppens forfald og holder den stærk og muskuløs. Med steroider gør du det blot mere effektivt.

Havde du i stedet henvist til potentielle helbredsmæssige konsekvenser kunne jeg forstå dig, men at gøre det til et moralsk dilemma overfor dig selv, begriber jeg ikke. Men fair nok, vi føler alle som vi føler.

Som sagt, jeg træner i dag primært for sundhed og funktionalitet. Ikke så motiverende som at opleve fremskridt, men sådan er det. Det andet der. Drømmen om at få begyndergains igen, er jo bare en fjollet fantasi. Hver ting til sin tid. Jeg har intet behov og ingen lyst til at lege midtlivskrise og forsøge at genfange ungdommens vitalitet og gains. Det betyder ikke noget for mig mere. Jeg er tilfreds med at livet og kroppen er på vej på hæld. The circle of life. Det andet der. Jeg ser det på linje med plastikkirurgi. Det er fjol. Lad nu være, og accepter din alder og livets gang.

Mussetrussen skrev: Lad nu være, og accepter din alder og livets gang.

Jeg har ingen problemer med at acceptere min alder eller livets gang - det er slet ikke det, som det handler om. Jeg nyder at blive ældre og synes det helt overordnet rummer masser af fordele at have noget livserfaring. Andres krav og forventninger betyder mindre, man er mere følelsesmæssig stabil, bedre økonomi og evner at se tilværelsen lidt mere i et helikopterperspektiv og meget, meget andet.

Jo ældre jeg bliver, jo mindre gider jeg at underlægge mig ungdommelige skønhedsidealer, herunder en bestemt fysisk fremtoning. Dette er dog ikke ensbetydende med, at jeg ukritisk og automatisk byder tilbagegang velkommen. Min krops forfald skal bekæmpes, ikke nødvendigvis med steroider, men den fysiske tilbagegang skal minimines. Noget alle burde have fokus på!

Mussetrussen skrev:Styrketræning handler om ren vilje og gener. Det er at kunne se sig selv i øjnene og med stolthed kunne kigge på sine resultater og sige: "Det her er all me. Det er ren viljestyrke."

Min gamle trænings-partner Frederik Winther Waldorff der i dag er personlig træner i Fortius sagde om mig dengang at der er mere vilje end kroppen kan holde til. At jeg kan styrketræne i dag skyldes en ganske bestemt fys. hvorfor jeg må betragte styrketræning som en art "holdsport".

At dømme efter youtube ser jeg også nogen kan holde et pænt fysisk niveau trods en højere alder, takket være et langt og godt forhold til en dygtig bløddelsbehandler.

Franz Biberkopf skrev:

Mussetrussen skrev:Styrketræning handler om ren vilje og gener. Det er at kunne se sig selv i øjnene og med stolthed kunne kigge på sine resultater og sige: "Det her er all me. Det er ren viljestyrke."

Min gamle trænings-partner Frederik Winther Waldorff der i dag er personlig træner i Fortius sagde om mig dengang at der er mere vilje end kroppen kan holde til. At jeg kan styrketræne i dag skyldes en ganske bestemt fys. hvorfor jeg må betragte styrketræning som en art "holdsport".

At dømme efter youtube ser jeg også nogen kan holde et pænt fysisk niveau trods en højere alder, takket være et langt og godt forhold til en dygtig bløddelsbehandler.

Den er god den der.

Jeg trænede i dag nede i box'en

Jeg er ikke så hurtig og skarp som alle de unge krigere i starten af 20'erne.. men på tunge barbells kan jeg godt følge med

men.. det der slog mig efter en hård omgang på romaskinen hvor sjælen var ved at forlade kroppen... var glæden ved at jeg stadig KAN det her. At jeg stadig kan give den gas, løbe,squatte, løfte og svede som pokker.

Og jeg bliver ikke elite. Jeg gør det for sjov. Men der kommer en dag om mange år hvor jeg vil sidde og savne de dage hvor jeg kunne hamre burpees og KB swings afsted, så i dag nød jeg at det gjorde ondt..fordi jeg stadig kan!

taler skrev:

Mussetrussen skrev: Lad nu være, og accepter din alder og livets gang.

Jeg har ingen problemer med at acceptere min alder eller livets gang - det er slet ikke det, som det handler om. Jeg nyder at blive ældre og synes det helt overordnet rummer masser af fordele at have noget livserfaring. Andres krav og forventninger betyder mindre, man er mere følelsesmæssig stabil, bedre økonomi og evner at se tilværelsen lidt mere i et helikopterperspektiv og meget, meget andet.

Jo ældre jeg bliver, jo mindre gider jeg at underlægge mig ungdommelige skønhedsidealer, herunder en bestemt fysisk fremtoning. Dette er dog ikke ensbetydende med, at jeg ukritisk og automatisk byder tilbagegang velkommen. Min krops forfald skal bekæmpes, ikke nødvendigvis med steroider, men den fysiske tilbagegang skal minimines. Noget alle burde have fokus på!

Du kan jo også kigge på rapamycin, som dæmper immunforsvaret og dermed reducerer inflammation. Det ser ud til at være livsforlængende. Eller diabetesmedicinen Metformin, som også kan være livsforlængende og sundhedsforbedrende. Eller du kan prøve at komme med i nogle telomerase-forsøg, eller gå bananas i antioxidanter, spermidin og resveratol. Der er såmænd nok at gå i krig med, hvis du vil ned ad anti-agingens sti.

Franz Biberkopf skrev:Jeg nåede aldrig at få svaret dig på din kommentar i den anden tråd.

når man er omkring de 45, så synes jeg da det ville være oplagt at få indblik i hvordan ens arterier ser ud, før man begiver sig i kast med AS. Den type undersøgelse kan gøres relativ billig på privathospital i dag. For mit vedkommende har jeg i mindst halvdelen af livet været opflasket med en relativ usund kost og udsat for heftig passiv rygning og først tilegnet mig de sunde kostvaner senere. Så jeg er i tvivl om hvordan jeg ser ud indvendig. Så det skulle afklares inden man evt. påbegynder brug af AS.

Interessant! Hvad kalder man denne type undersøgelse af arterier tilstand?

Mental skrev:Interessant! Hvad kalder man denne type undersøgelse af arterier tilstand?

En Carotid Intima-Media Thickness - CIMT - undersøgelse. Jeg så den først omtalt af Lægen Ford Brewer da han benyttede testen til at måle plak i arterierne samt regression af det.



Den bunke danske links jeg havde om det og skulle kigge nærmere på selv, er desværre gået tabt.

Det er da ganske fint, at Blackmoore beskriver hvor glad han er, fordi han stadig kan stå og svinge med en kettlebell, eller at Mussetrussen har accepteret ”livets gang”. Men det handler vel om ambitionsniveau.

Denne side hedder trods alt bodybuilding.dk, og i bodybuilding handler det ene og alene om æstetik. Vil man optimere alle de parametre der gør at man bliver bedre til sporten, eller er der gået familiefar og Haribo i den?

Er vi clean fordi vi er fornuftige, eller fordi vi bare har accepteret middelmådigheden… og hvor går grænsen mellem de to…

Taler, jeg blev overresket over at du er 40 år. Jeg troede du var 21 eller sådan noget. Så fejler du jo mere end jeg hidtil har troet

taler skrev:Det er da ganske fint, at Blackmoore beskriver hvor glad han er, fordi han stadig kan stå og svinge med en kettlebell, eller at Mussetrussen har accepteret ”livets gang”. Men det handler vel om ambitionsniveau.

Denne side hedder trods alt bodybuilding.dk, og i bodybuilding handler det ene og alene om æstetik. Vil man optimere alle de parametre der gør at man bliver bedre til sporten, eller er der gået familiefar og Haribo i den?

Er vi clean fordi vi er fornuftige, eller fordi vi bare har accepteret middelmådigheden… og hvor går grænsen mellem de to…

Der er sandsynligvis sket det at tiden er gået, og vi har levet, og prøvet forskellige ting. Da jeg var 12 fyldte Amiga og Commodore 64 rigtigt meget. Da jeg var 19 brugte jeg al min tid på at spille guitar og gå til koncerter. Da jeg var 26 år fyldte kost og træning alt, og det at blive stor og stærk var den altoverskyggende ambition. Da jeg var 36 år fyldte småbørn det meste af mit liv. Nu hvor jeg er 42 fylder bøger og skriveri meget af mit liv. Træning fylder også en del. Det gør børn også. Og mit hverv som fysioterapeut. Det gør musik også, og det gør hardware og computere også, ligesom havebrug og dyrehold også optager mig. Jeg har ikke længere et ensidigt fokus på én ting, som træning, som jeg havde i 20'erne og starten af 30'erne, og thank god for det. Jeg håber alle går gennem nogle faser i deres liv, og så kommer videre og oplever forskellige ting, og ikke for evigt hænger fast i én ting, som måske har haft sin tid.

Mussetrussen skrev:
Der er sandsynligvis sket det at tiden er gået, og vi har levet, og prøvet forskellige ting. Da jeg var 12 fyldte Amiga og Commodore 64 rigtigt meget. Da jeg var 19 brugte jeg al min tid på at spille guitar og gå til koncerter. Da jeg var 26 år fyldte kost og træning alt, og det at blive stor og stærk var den altoverskyggende ambition. Da jeg var 36 år fyldte småbørn det meste af mit liv. Nu hvor jeg er 42 fylder bøger og skriveri meget af mit liv. Træning fylder også en del. Det gør børn også. Og mit hverv som fysioterapeut. Det gør musik også, og det gør hardware og computere også, ligesom havebrug og dyrehold også optager mig. Jeg har ikke længere et ensidigt fokus på én ting, som træning, som jeg havde i 20'erne og starten af 30'erne, og thank god for det. Jeg håber alle går gennem nogle faser i deres liv, og så kommer videre og oplever forskellige ting, og ikke for evigt hænger fast i én ting, som måske har haft sin tid.

Brug ungdommen på at opbygge og alderdommen på at vedligeholde.

Ad hominem gør man vist klogest i ikke at spilde sin tid på.

Musses indlæg derimod har nogle fornuftige pointer, der fortjener respons.

Forskellige interesser fylder til bestemte tider, ingen tvivl om det. Dog har træningen været en central del af mit liv, både da jeg gik i gymnasiet, universitetet, da jeg blev far for snart 10 år siden og indtil den dag i dag. At man er glad for træningen, udelukker jo ikke andre ting. Jeg har et krævede akademisk job, jeg læser meget litteratur, har årskort til teateret, medlem af museumsforeningen og har tidligere været politisk aktiv. Træningen har dog været en fast følgesvend gennem alle årene. De intellektuelle interesser skulle opvejes af fysiske udfordringer, ikke noget med at leve fra halsen og op.

Jeg ser derfor ikke noget modsætningsforhold mellem at være et helt menneske der interesserer sig for mange forskellige ting, og så at man gerne vil præstere mest muligt i en given sport.

Hvorfor skulle seriøs træning høre ungdommen til? Vigtigheden af fysisk aktivitet bliver jo desuden kun større med alderen…